Arguineguin
ALT OM ARGUINEGUIN: Strandpromenade, Havnen, Tirsdagsmarkedet, Columbus-kapel - og til sidst naboen ANFI
Arguineguin ligger 12 km vest for Playa del Ingles. Engang en fiskerflække, siden Sydens industrikvarter med den enome cementfabrik, som står endnu. Men heldigvis så man også en fremtid med turister. De 3500 indbyggere er opsat på at skabe en hyggelig ferieby, med rigtig kirke, torv, havn og hovedgade. Byen tiltrækker især danskere og nordmænd, ja, nordmændene har endda egen kirke i byen. Men ellers mødes man i de små restauranter i byen, der er bygget tæt, så der altid er skygge på hede dage. Byens største attraktion er strand og handel, dels fiskerihavnens auktioner tidligt om morgenen og det store tirsdagsmarked. Naturlig sandstrand er der ikke, men der er hugget kunstige strande ud og fyldt med importeret sand - også lige i bymidten. De er designet, så man ligger i læ. Man kommer ikke til at mangle noget. Og her er fred.
Tirsdag marked
Ud over strandene er byens mest kendte attraktion: Det store kræmmermarked. Det foregår hver tirsdag, fra kl. 8-14. Det er der et af Gran Canarias største markeder, og busserne fra både Maspalomas og Puerto Rico er pakkede (man kan også tage færgen). Der er hundredvis af boder med alt fra trusser til tandstikker. De er opstillet langs hele strandpromenaden og bystranden, man kan næsten ikke se andet. Kommer du med bus, står du bare af ved by-stoppet og går ned mod vandet, så kan du ikke undgå at finde det. Der er også et genbrugsmarked på pladsen hver lørdag fra 9-14. Kommer du i bil, er der masser af pakeringspladser, men husk at købe p-billet. Se også nedenfor under shopping.

Det norske i byen ses meget tydeligt på:
Norsk sømandskirke, Avenida de los Canarios 11, ma-fr 11-15, sø 17-20
Kirken ligger ud til havet og ses tydeligt på grund af flag og kors på bygningen. Alle er velkomne på terrassen ud til havet, hvor der serveres kaffe og vafler. Inden for er der bibliotek med norske aviser og kirkesal med mange arrangementer. Der er tilknyttet en norsk skole til kirken. Der er gudstjeneste søndag kl. 18. Hvis du vil giftes på Gran Canaria, vil de gerne hjælpe dig her, selv om du er dansker, men de tager pebrede gebyrer for det. Der er iøvrigt også norsk skole i byen.
Havnen
Kig fra byen ud mod havnen. Den er trist, som havne nu er, med mindre de er fulde af skibe. Her er en ret stor del af Gran Canarias fiskekuttere, men den eneste færge er Lineas Salom, der sejler vestpå til andre feriebyer (Se praktiske nedenfor). Men den ellers så kedelige sorte asfalt vil fra juni 2026 få helt ny betydning - og der vil komme mindeplader, og ja, det vil være et verdenshistorisk sted. For her skal Pave Leo holde en storslået messe for 12.000 mennesker, når De Kanariske Øer får det første pavebesøg nogensinde. Paven kommer specifikt for at ære kanarierne for deres indsats i forhold til bådflygtninge. Det var pave Frans, der ønskede besøget, fordi han var så imponeret over kanariernes humane behandling af flygtningene, men han døde, og så overtog Pave Leo ønsket.

Bonus-info til fodbold-tosser: Byen er skør med fodbold, og flere berømte spillere er født i byen, bl.a. David Silva, som spiller for Manchester City.
Erimita Santa Agueda
Der er faktisk en anden verdenshistorisk plet i Arguineguin. Det er Erimita Santa Agueda, som man kommer til via GC500 og følge skilte til El Pajar – en lille bitte landsby ved indkørslen til Arguineguin. Den ligger med skøn udsigt til cementfabrikken på Bahia de Santa Agueda. Dette er Kanarieøernes ældste kirke, grundlagt af munke fra Mallorca længe inden den spanske erobring. De kom i 1351 for at handle med guancherne og døbte dem også gerne i en snæver vending. Munkene byggede som de indfødte ved at udhule klipper med simple redskaber. Her udhulede de en grotter til en kirke, som de viede til St. Agathe. Da Amerika blev opdaget, fik kirken stor betydning, for her lagde mange af oceangående sejlskibe til for at bede om God Vind, inden de satte sejl over Atlanten. Kirken er stadig i brug, og den er som regel åben, men ellers kan man kigge ind igennem tremmerne. Inden for kan man se den ret enkle kirkekunst, som mest udmærker sig ved sin høje alder. Læg også mærke til de flotte fliser, der er sat op for at fortælle kirkens historie i flere sprog.
Grotten finder du i den nordlige del af den brede strand, lidt oppe i klipperne. Bagefter kan man tage en dukkert. Ofte helt for sig selv. I det hele taget er det en af øens klenodier, man næsten altid har for sig selv.

Praktisk info om Arguineguin:
Bus: 32, 39 til Playa del Ingles, 01, 90 Puerto Rico og Las Palmas. Over for kirken se Busser.
Færge: Lineas Salmon til Anfi, Puerto Rico og Puerto Mogan, Se Lokal Trafik.
Dykkerskole: Byen har flere dykkerskoler, bl.a. en med svømmebassin ved promenaden. Her kan man øve sig og tage cerifikat. Dive Academy Gran Canaria, Calle La Lajilla, tlf. 928 73 61 964, tilbyder scuba-dyk for €60, open-water kursus for €290, www.diveacademy-grancanaria.com.
Shopping: Byen har to indkøbscentre - CC Ancoro – ved kirken, flere barer end butikker. CC La Marea, Calle Damasco 4, har El Corte Ingles og supermarked. Den Danske Bager, CC Ancora, ma-fr 8-16, lø. 8-14, tlf. 928 735 432. Henrik bager dansk rugbrød, franskbrød, rundstykker, wienerbrød. Få en kop kaffe til friskbagt brød. Den Danske Slagter, Calle Atindana og Calle Tenesoya, ma-fr 8-17.30, lø. 8-13, tlf. 928 185 241. Christian laver godt dansk pålæg, ikke mindst rullepølse og sild.
Hvor skal man spise i Arguineguin:
Fiskerestauranten i fiskerihavnen, foto Kenneth Bo Jørgensen
// Cofradía de Pescadores, Av. del Mulle – yderste mole, tlf. 928 150 963
Fiskernes egen restaurant er et travlt sted, tæt på færgen til Puerto Rico. Stedet er fokuseret på alt godt fra havet. Men man glemmer plastikstole, når man sætter tænderne i stegte fisk for €9,75 med kanariske kartofler til €3,50. Skyl efter med Bodigas Tirajana til €11.
// Det Danske Eden, Aptos. Rio Canario 16-20, Patalavaca, tlf. 928 151 601
Dansk mad, som vor mor lavede det. Og velbelagt smørrebrød.
Anfi del Mar
Hotellet får sand fra Bahamas
Havnepromenaden har fået nogle hug af Atlanten, og leder mod vest, hvor nye hotelanlæg er kommet til. Her er restauranter og barer undervejs, og går man længe nok, når man frem til Anfi – med den lækre caribiske strand. Man drages af den hvide strand med koralsand sejlet hertil fra Bahamas - 11.000 tons. Bag stranden er der park med rislende bække og vandfald, der skaber liv om en hjerteformet ø. Området har golfbane og lystbådehavn, alt sammen meget luksuriøst. Anfi er opført som timeshare af den norske erhvervsmand Bjørn Lyng. Siden har hotel-komplekset skiftet ejere adskillige gange. En del værelser udbydes stadig som timeshare, og derfor vil man ofte få tilbudt gratis udflugter med bus hertil, med drinks, fra Maspalomas. Selvfølgelig håber de, at du køber en lejlighed, men det kan du jo bare lade være med (se timeshare under Rejsetips). Uanset hvordan man kommer, får man en dejlig dag i næsten-Caribien. Alle må benytte den hvide strand gratis, men man skal betale entre, hvis man vil benytte hotellets faciliteter.
Praktisk info om Anfi del Mar:
Info anfi.com
Bus Alle busser mellem Puerto Rico og Maspalomas stopper ved hotellet.
Færge Hotellet har egen havn. Her lægger Lineas Salmon til, se Trafik.
/// Der er flere restauranter både i og omkring hotellet.
Golf Anfi Tauro Golf, 18 huller med PGA standard, 9 huller PARA 3, driving range, golfskole, tlf. 928 560 462. Priser fra €85 til €120 afhængig af årstiden.