Gratis Guide til Gran Canaria
Følg os på Facebook
  • Home
  • Om guiden
  • .
  • FAKTA
  • Kanarierne
  • Geografi og natur
    • Gran Canarias planter
    • Gran Canarias dyreliv
  • Historie
  • Kanarisk Mad
  • .
  • ØEN RUNDT:
  • Las Palmas
  • Nord Gran Canaria
  • Gran Canarias Top
  • Gran Canaria Øst
  • Maspalomas
    • Bahia Feliz
    • San Agustin
    • Playa del Ingles
    • Dunas Maspalomas
    • Meloneras (Faro)
    • Palmitos Park
    • Sioux City
  • Fataga-turen
  • Gran Canaria Syd
    • Arguineguin
    • Puerto Rico
    • Puerto de Mogan
  • Gran Canaria Vest
  • .
  • DET PRAKTISKE
    • Gran Canaria - børn
    • Overnatning
  • Rejsetips A-Z
  • Restauranter
  • Busser
  • Trafik på Gran Canaria
  • Shopping på Gran Canaria
    • Marked på Gran Canaria
  • Aktiv Ferie
  • SJOVT AT VIDE
    • Videoer
Picture af Maspalomas ørkenenNu ved man endelig, hvor klitterne kommer fra, Foto: Kamma Bro













Dunas Maspalomas

Picture af vandrere langs strandenVandremotorvej langs ørkenkanten
Dunas de Maspalomas er Gran Canarias største seværdighed og turistattraktion, selv om det kun er sand. Men det samler sig i et klitlandskab, fra Faro-fyrtårnet til stranden i Playa del Inglés. Mellem de to steder er man i et mini-Sahara på 4 km2. Et bevægende syn bogstavelig talt, for de op til 10 meter høje klitter danser i bløde rytmer og ændrer form, farver og karakter afhængigt af lys og vind.
Afstandene ser overkommelige ud, men det snyder lidt. Det kræver faktisk kondi at krydse ørkenen på det bredeste stykke, for man træder dybt ned i sandet, hvert skridt koster kræfter, og det tager tid. Og så er det ovenikøbet blevet forbudt, så lad vær med det. Følg de afmærkede stier - dem med rebene, se nedenfor. 

Derimod kan de fleste klare vandreturen langs strandkanten. Især morgen og aften er strandkanten en regulær vandre-motorvej med et mylder i begge retninger. Turen langs vandet er på cirka 5 km, og det tager cirka 45 minutter i normalt trav. Undervejs er der vandhuller i form af barer og kiosker. De har numre, og område 7 er det kendte mødested for bøsser, men alle er velkomne, og man kan bare slænge sig i strandstolene.
​​
Picture
OBS: SANDET MÅ IKKE BETRÆDES
Før corona-pandemien i 2020 var man allerede klar over, at der skulle gøres en indsats for at bevare klitterne. Turister, der fræser hen over dem, sled voldsomt på natur-underet. Og under pandemien opdagede man så, hvor hårdt ørkenen havde trængt til ro. For klitterne fik nyt liv, mens turisterne blev hjemme. De voksede. For der var ikke længere turister, der fik sandet til at fyge. Man regner med, at almindelig færdseli klitterne betyder, at 40.000 tons ryger i havet. Nu blev det liggende – til store højder, og klitterne voksede også i bredden frem til kun 70 meter fra vandkanten, før var de trængt 200 meter tilbage. Der kom samtidig flere planter, og det blev i det hele taget så flot, at man fik blod på tanden. Derfor blev der indført "Sandet på ikke betrædes". I stedet skal man holde sig på et otte kilometer langt afmærket stisystem. Der vanker bøder på op til €600, hvis man træder forkert. Så slut med sand-rutsjebaner og sand-badning, men i stedet sand skønhed. Man må stadig vandre ved kysten mellem Playa del Ingles og fyrtårnet. 
Det er ikke lykkes helt at få folk til at holde op med at vade ind over afspærringer. Folk er ret skruppeløse, selv om der er masser af skilte, der forbyder adgang. Men ved udsigtplatformen ved RUI Hotellet forenden af Ave. Tirjana er der vagter, der fløjter folk på plads. Og her kan man så opleve det overdådige syn af et ørkenlandskab uberørt af menneske-fusser.

Picture af kort af tilgængelige områder i ørkenen
Kortet viser, hvor man må opholde sig i Maspalomas-ørkenen, og hvordan. I rød zone er der ingen adgang på grund af sårbar natur. I de gule zoner, herunder vandre-motorvejen mellem Faro og Playa del Ingles, er der ingen restriktioner. I orange zoner må kun gå på stierne.

Hvordan er Maspalomas ørken opstået?
Man vil ofte høre, at Maspalomas-klitterne er skabt af sand, der er blæst ind fra Afrika, men det er ikke helt rigtigt. Vel kommer der blæsesand fra Sahara, især under hårde ørkenstorme, men klitterne består først og fremmest af koraller, der er skyllet ind fra revene. Forskere ved universitet i Las Palmas har fornylig bevist, at det meste er koralsand, der skyllede ind over øen i 1755, da en tsunami ramte efter et jordskælv i Lisabon. Det har gjort det ekstra vigtigt, at sandet bliver, hvor det er, hvis vi skal kunne nyde det fremover.
Picture af lagunen El Charco
Lagunen tæt på Faro Maspalomas - her lidt fra oven
Lagunen El Charco
Området ved fyrtårnet er lagunen El Charco, der i modsætningen til resten af området får masser af vand fra Barranco de Fataga. Derfor har stedet et rigt fugleliv, tag kikkert med og se nogle af de mange kanariske arter. Søen har været langt større, så stor at Columbus kunne lægge til helt deroppe, hvor der er sat et mindesmærke. Det var denne lagune, der med sine mange duer gav området sit navn, Maspalomas betyder "masser af duer".

Kamel-Safari
Man kan krydse ørkenen på kamelryg, hvis man ellers er søstærk. Camello Safari, tlf. 928 760781, dgl 9-15.45, for ca. 140 kroner, se og bestil her. Kamel-farmen ligger ved lagunens udmunding, og det er herfra der afgår ørkensafarier.

Sky Rebels, tlf. 622 212 213, www.sky-rebels.com
Sandklitterne kan ses på gåben, på kamelryg, men også fra oven. Man flyver i letvægtsfly, en mellemting mellem et fly og en faldskærm, hen over klitterne i 45 minutter rundtur til €225.

Picture
​Besøgscenter
Der er informationscenter for Dunas Maspalomas forenden af Ave. Tirajana. Gå igennem RUI-hotellet og helt ud til klitterne, hvorfor der er den perfekte udsigt over naturfænomenet. Der er bygget en ny udsigtsplatform. Og ved platformen ligger informationscentret, der har en lille udstilling om klitterne. Der er også toiletter. Desuden er der en lille cafe, så man både kan få sig en is og en kop kaffe.

Udsigtspunkter
Udover platformen ved RUI-hotellet er der masser af gode udsigtspunkter, hvis man går på promenaden, der går i 2. sals højde mellem Playa del Ingles og hotellet. Der er stengærde, og det er meningen, man skal opfatte det som en barriere, men folk hopper glade og fro over. Pift af dem.
Ved Mirador Campo del Golf er der en lille terrasse ved Calle Canada 11, hvorfra man ser ud over det store grønne golftæppe og klitterne. Og endelig fra Mirador Dunas de Santa Monica, hvor har udsyn til al det nye vegetation, der har udviklet sig efter, at man er begyndt at beskytte klitterne for turisterne.  


Naturister
Mange tager ​hertil for at bage i sandgrydernes læ uden tøj på. Man må derfor være forberedt på bare numser, for dele af området er naturistområde, og det er som om, at det spreder sig, og mange krydser også de indre dele af ørkenen uden tøj på. Hvis man ikke vil have sand alle vegne, er man også velkommen til at se det hele iført de mængder tøj, man finder bekvemt. ​
Picture af nøgen solbadning i klitterne
Mange har ikke noget imod lidt sand i den bare
Du kan støtte guiden via MobilePay på tlf. 20216673
Picture
Tilbage til Maspalomas eller tilbage til hovedmenuen
Støt den danske guide til Gran Canaria
Selv små beløb varmer. Det er jo tanken, der tæller. MobilePay: 20216673