Dyr på Gran Canaria
Alt om Gran Canarias dyreliv: Gran Canarias officielle dyr - Kanarisk Mastiff - pattedyr - fugle - kanariefuglen - insekter - slanger og dem i havet - også hajer
Dyrelivet er ikke nær så frodigt som floraen. Hvis man ser bort fra fuglene, så er det hele faktisk lidt sølle. Kun kaniner, flagermus og rotter. Der er hunde, men ingen direkte efterkommere af de hunde, som romerne mødte og måske opkaldte øerne efter. De var nemlig særdeles velsmagende. Den nuværende kanarie-hund er indført af spanierne og avlet med guanchernes hunde. Ikke særlig nuttet, men effektiv -se boks. Der er mange flagermus på øerne. Blandt andet den kanariske flagermus Orejudo canario. Overalt vil man høre den hvislende lyd af firben, der smutter i skjul mellem klipperne. Og man kan høre lyde som en klapperslange, se nedenfor. Men allermest vil man heldigvis bemærke piplyde, når man er på landjorden. Blandt husdyr er der stadig de svin, som guancherne holdt, fx den enorme kanariske orne, Cerdo Negro Canario, også kaldet sorte svin. En hyggelig fætter, når man lige har vænnet sig til den.
I havet er der et rigt liv, for der er skabt kunstige rev ud for kysterne, der tiltrækker flere fisk. Kanarieøerne er interessant internationalt, fordi havmiljøet her har samme levebetingelser som i Middelhavet, Nordøstatlanten og Caribien. Med klimaforandringer kan fisk i disse områder få brug for at søge mod De Kanariske Øer. Derfor skal vandene omkring øerne være i orden. Øerne har derfor verdens mest overvågede kyster.
I havet er der et rigt liv, for der er skabt kunstige rev ud for kysterne, der tiltrækker flere fisk. Kanarieøerne er interessant internationalt, fordi havmiljøet her har samme levebetingelser som i Middelhavet, Nordøstatlanten og Caribien. Med klimaforandringer kan fisk i disse områder få brug for at søge mod De Kanariske Øer. Derfor skal vandene omkring øerne være i orden. Øerne har derfor verdens mest overvågede kyster.
Gran Canarias officielle dyr
Den kanariske nationalhund
Kanarisk Mastiff, Perro de Presa Canario, i daglig tale Presa.
Det er vel ikke en, man håber at møde en mørk aften. Den bliver da også mest brugt som vagthund, men før i tiden vogtede den dyr - på sin egen bidske måde. Her er det tilladt at kupere ørerne, så de står ud i en spids, det er forbudt i Danmark. Ellers hænger ørerne bare. De bliver op til 70 cm høje og kan veje 75 kilo. De stammer helt tilbage til guanchernes tid, her blev de mumificeret og begravet sammen med deres ejere. Og så var de lidt af en godbid. Arkæologer har påvist, at de ofte kom på middagsbordet. De var store stjerner i hundeslagsmål, men det blev forbudt i 1941.
Det er vel ikke en, man håber at møde en mørk aften. Den bliver da også mest brugt som vagthund, men før i tiden vogtede den dyr - på sin egen bidske måde. Her er det tilladt at kupere ørerne, så de står ud i en spids, det er forbudt i Danmark. Ellers hænger ørerne bare. De bliver op til 70 cm høje og kan veje 75 kilo. De stammer helt tilbage til guanchernes tid, her blev de mumificeret og begravet sammen med deres ejere. Og så var de lidt af en godbid. Arkæologer har påvist, at de ofte kom på middagsbordet. De var store stjerner i hundeslagsmål, men det blev forbudt i 1941.
Man kan sagtens møde en kamel på gaden
Kanarisk dromedar, Camello canario
Kanarieøernes største landdyr er den kanariske dromedar, som regnes for en selvstændig art – og altså endemisk. Den status fik den i 2015, til trods for, at den blev indført som arbejdsdyr fra Afrika i 1405. Men siden har den været isoleret på øerne, at den ikke ligner andre i verden. Der var omkring 10.000 af dem i 1800-tallet, da de var en stor eksportartikel til hele verden. Man må gerne kalde den en kamel, for det gør de selv, men da den kun har en pukkel, er det rettelig en dromedar. Der er cirka 1200 på øerne, flest på Gran Canaria og Lanzarote.
Vidste du, at der er over en million dromedarer i Australien, og de stammer fra De Kanariske Øer, hvorfra de blev importeret i 1800-tallet. Men så kom lastbilerne, og dromedarerne blev drevet ud i ørkenen, hvor de åbenbart har haft det herligt. Nu er man nødt til at skyde tusinder hvert år for at holde dem nede.
Kanarieøernes største landdyr er den kanariske dromedar, som regnes for en selvstændig art – og altså endemisk. Den status fik den i 2015, til trods for, at den blev indført som arbejdsdyr fra Afrika i 1405. Men siden har den været isoleret på øerne, at den ikke ligner andre i verden. Der var omkring 10.000 af dem i 1800-tallet, da de var en stor eksportartikel til hele verden. Man må gerne kalde den en kamel, for det gør de selv, men da den kun har en pukkel, er det rettelig en dromedar. Der er cirka 1200 på øerne, flest på Gran Canaria og Lanzarote.
Vidste du, at der er over en million dromedarer i Australien, og de stammer fra De Kanariske Øer, hvorfra de blev importeret i 1800-tallet. Men så kom lastbilerne, og dromedarerne blev drevet ud i ørkenen, hvor de åbenbart har haft det herligt. Nu er man nødt til at skyde tusinder hvert år for at holde dem nede.
Fugle på Gran Canaria
Den kedelige vilde kanariefugl, Billede af RHUCK fra Pixabay
Den mest berømte fugl på Gran Canaria er Kanariefuglen, Serinus canaria. Den kan man være sikker på at se, men den skuffer de fleste. For lige så smuk og velsyngende den er i bur, lige så trist og skrattende er den i naturen. En lidt kedelig grågrøn farve, og man bliver ret hurtig træt af at høre på den, hvis de sidder i palmen lige uden for ens vindue. De kanariefugle, vi kender som kæledyr, er skabt af flere end 400 års opdræt og mutationer. De smukke kanariefugle er derfor regulære gadekryds - i hvert fald de gule og røde, som er kendt i hele verden. Spanske munke fangede dem i 1400-tallet, og fra 1500-tallet blev de eksportvare til Europa. I Tyskland blev de ”big business”, da det lykkedes at fremavle harzer-racen med en skøn sangstemme. Siden er der udviklet et væld af racer - fra grønstribede, brunlige og kanelfarvede til knaldrøde. Kanariefuglen er en spurvefugl i finke-familien. De vilde lever også på Madeira og Azorerne. Ynglesæsonen er februar til juni. Reden bygges af hunnen, der lægger 3-5 æg, som hun udruger på 14 dage. Begge køn deltager i ungernes fodring. Kanariefugle er monogame og danner par flere år i træk. De færdes især udenfor yngletiden i flokke. De er ikke trækfugle, så de bliver på øerne hele året.
Vidste du, at en dansk dronning var blandt de første, der importerede kanariefugle for at avle på dem. Det var dronning Sofie (1537-1631), hustru til Kong Frederik 2. Hun avlede også papegøjer og holdt dværge som hobby.
Derudover lever der hundredvis af fuglearter vildt på øerne. Eller de bruger Kanarieøerne som stoppested, når de er på træk til og fra Afrika. Her får de pusten, og under disse træk er der en enorm fuglerigdom. Antallet af standfugle er ca. 70 arter. De fleste holder til i skovområderne, hvor man ser laurbærduer, Bolles Due, gransanger, gribbe, fuglekonger, høge og tårnfalke. I fyrreskovene er der blå bogfinker og spætter. Af havfugle ser man skråper og stormsvaler, og i åbent land er der kanariske piber (Anthus berthelotii), trieler, sangfugle og mursejlere.
Et godt sted for fugleelskere er lagunen ved Faro Maspalomas. Her er masser af kigge på:
Munkeparakitter (Myiopsitta monachus), er vilde papegøjer, der skræpper i palmerne. Der er også Alexanderparakitter (Psittacula krameri). De hører ikke naturligt til på øen, og mange mener, at det er fugle, som på en eller anden måde er undsluppet fangenskab fra Palmitos Park. Men de klarer sig fint i det fri, yngler i vilden sky, og de gør ingen skade, ud over høreskader, måske.
Hvidbrystet præstekrave (Charadrius alexandrines), som vi kender fra Rømø og Fanø, hvor de også bliver tiltrukket af store, åbne sandflader. Her er mange.
Grønbenet rørhøne (Gallinula Chloropus) som holder til langs kysten og minder om en blishøne, men den har hvidt næb og hvid blis og er lidt større.
Hærfuglen (Upupa epops) med den store fjertop på hovedet, som slår ud, når den bliver forskrækket eller hidsig, deraf navnet. Den er meget attraktiv for orinitologer.
Stor tornskade (Lanius excubitor) er en 26 cm stor spurvefugl, en sjælden ynglefugl i Danmark og på den danske liste over truede arter. Men hernede har den det meget rart.
Slanger på Gran Canaria
Californiske kongesnog hører ikke til på Gran Canaria, men det ved den ikke.
Gran Canaria har i mange år haft et slange-problem: Den californiske kongesnog, Lampropeltis californiae. De stortrives på øen, selv om de egentlig hører hjemme i, jo: Californien. De er ikke giftige, men de er skadedyr, fordi de skader den naturlige fauna ved at tage fugleæg og firben, også de store firben, som kun lever på Gran Canaria. Derfor er de en en trussel mod øko-systemet. Kongesnogen er verdens mest udbredte kæle-slange, og den er formentlig sluppet fri fra fangenskab for mange år siden, åbenbart både en han og en hun, og de har fået noget ud af livet i frihed. For nu regner man med, at der er op til 30.000 slanger på øen, hvor de ikke har naturlige fjender, de har det faktisk ligeså dejligt som turisterne.
Slangen kan forskrække, fordi den lyder som en klapperslange. Men den rasler faktisk kun for at tiltrække rigtige klapperslanger, som den æder, når den altså er hjemme i Californien. Så kongesnogen kan godt bide, hvis man truer den. Og den kan kvæle. Den er dobbelt så stærk som en pythonslange, i forhold til sin størrelse. Man hører aldrig om turister, der kommer galt afsted, for den er meget sky og er hurtigt væk, når man nærmer sig. Der er større chance for at møde en hugorm på en dansk eng end at møde en slange på Gran Canaria.
Myndighederne gør en ihærdig indsats for at holde dem nede, med både hunde og høge. Og siden 2009 er der indfanget næsten 12.000 - i 2021 blev alene indfanget 2648. De fleste lever i nord, men de er også set sydpå ved feriebyerne. Ser man en, skal man ringe 112, så kommer der nogen og henter den.
Slangen kan forskrække, fordi den lyder som en klapperslange. Men den rasler faktisk kun for at tiltrække rigtige klapperslanger, som den æder, når den altså er hjemme i Californien. Så kongesnogen kan godt bide, hvis man truer den. Og den kan kvæle. Den er dobbelt så stærk som en pythonslange, i forhold til sin størrelse. Man hører aldrig om turister, der kommer galt afsted, for den er meget sky og er hurtigt væk, når man nærmer sig. Der er større chance for at møde en hugorm på en dansk eng end at møde en slange på Gran Canaria.
Myndighederne gør en ihærdig indsats for at holde dem nede, med både hunde og høge. Og siden 2009 er der indfanget næsten 12.000 - i 2021 blev alene indfanget 2648. De fleste lever i nord, men de er også set sydpå ved feriebyerne. Ser man en, skal man ringe 112, så kommer der nogen og henter den.
Gran Canarias Kæmpe-firben
Gran Canarias eget kæmpe-firben, By Juan Emilio from Las Palmas de Gran Canaria, España
Gran Canaria Kæmpe Firben, Gallotia stehlini – er verdens største firben, og det er endemisk til Gran Canaria. De kan blive op til 80 cm lange, inkl. halen, altså. De kommer I grå, brun og rødlig. Hannerne har pænt store kæber og farverige hoveder. De lever af lidt af hvert: biller, frugt, planter. Man kan se dem over alt på øen, visse steder er de nærmest husdyr, der hver dag bliver fodret sammen med hønsene. Der er flere steder, hvor man kan komme tæt på dem, se Gran Canaria Øst. Men man bør lade dem være i fred. For de kan godt bide fra sig, og de giver ikke slip igen. Firbenet er fredet, så man må hverken slå dem ihjel, selv om de smager godt, eller fange dem. Det er især invasionen af slanger, se på denne side, der har reduceret bestanden betydeligt, så man ikke længere kan få sådan en til aftensmad. Får man skræmt den for meget og tager fat, smider den halen, som så klasker blodigt rundt for sig selv. Meningen er, at firbenets fjende skal være så optaget af halen, at den slipper væk med den øvrige krop. Der vokser en ny ud bagefter, men den slags tager tid. Især når man er verdens største.
Hvis man vil se dem på tæt hold, er der et godt sted ved La Garita. Klik her.
Insekter
Der er mange sommerfugle - en snes arter, bl.a. den flotte Danausplexippus, der kom hertil for godt 100 år siden. I den mindre fornøjelige ende findes kakerlakkerne cucaracha, der finder vej ind på selv de dyreste hoteller. De er hurtige og helt uskadelige og stortrives i de varme omgivelser.
Hvis man vil se dem på tæt hold, er der et godt sted ved La Garita. Klik her.
Insekter
Der er mange sommerfugle - en snes arter, bl.a. den flotte Danausplexippus, der kom hertil for godt 100 år siden. I den mindre fornøjelige ende findes kakerlakkerne cucaracha, der finder vej ind på selv de dyreste hoteller. De er hurtige og helt uskadelige og stortrives i de varme omgivelser.
Havet
Havet omkring De Kanariske Øer er koldt i forhold til, at det er så tæt på troperne. Derfor er der få koralrev. Men flotte fisk er der, omkring 350 arter, heraf fem endemiske. Blandt de smukke er papegøjefisk, trompetfisk og kardinalfisk. Dertil en række spisefisk, bl.a. tun, havål, flyvefisk og blæksprutter. Af mere eksotisk liv i havet kan nævnes:
Delfiner
Der er flere hundrede delfiner fordelt på 26 arter, hvoraf de mest kendte er:
Kortluffet grindehval - globicephala macrorhynchus – (spansk: ballenas pilotos). Der er ikke tale om helt den samme grindehval, som vi kender fra Nordatlanten. Den er langluffet.
Øresvin – tursiops truncatus – (spansk: tursiones) er den mest kendte delfin, Flipper-typen. Det er dem, der ser ud til at grine hele tiden. De er blandt de største, kan blive 4 m lange og lever i grupper på 15-30.
Kaskelothvalen – Physeteridae – (spansk: cachalotes). Den kan måle op til 18 meter og veje 57 tons. Den har verdens største hjerne, beskyttet af et hoved, der udgør 1/3 af kropsvægten. Hovedet er fyldt med en særlig fin slags fedt, som man engang brugte til stearinlys og medicin. Det engelske navn, spermwhale, fik den, fordi man troede, at olien var opmagasineret sperm. Vi kalder dem også spermacethvaler på dansk.
Muræne gemmer sig i huler og grotter og kan blive op til 3 m lang. Den er aggressiv og bider, hvis den bliver angrebet. Det sker dog sjældent for mennesker. Den har ikke gifttænder, men det er slim og blod fra fisken, der kan give infektioner.
Portugisiske orlogsmænd - Physalia physalis. Nogle fæle blåviolette gobler, brandmænd, bare værre. De skyller ind over kysterne under særlige vindforhold. De stikker så voldsomt, at man kan besvime og drukne, hvis den rammer, mens man bader.
Pigsnegle - Murex trunculus – af bløddyret kan man udvinde farven purpur, som var forbeholdt kongelige klædedragter. Især i antikken var den eftertragtet og var så værdifuld som perler og guld. Der gik 12000 pigsnegle til 1,4 gram farvestof.
Søheste bliver op til 30 cm og lever tæt på kysterne, hvor de bruger deres hale til at holde fast i tang. Hunnen lægger sine æg i en lukket rugepose hos hannen.
Havet omkring De Kanariske Øer er koldt i forhold til, at det er så tæt på troperne. Derfor er der få koralrev. Men flotte fisk er der, omkring 350 arter, heraf fem endemiske. Blandt de smukke er papegøjefisk, trompetfisk og kardinalfisk. Dertil en række spisefisk, bl.a. tun, havål, flyvefisk og blæksprutter. Af mere eksotisk liv i havet kan nævnes:
Delfiner
Der er flere hundrede delfiner fordelt på 26 arter, hvoraf de mest kendte er:
Kortluffet grindehval - globicephala macrorhynchus – (spansk: ballenas pilotos). Der er ikke tale om helt den samme grindehval, som vi kender fra Nordatlanten. Den er langluffet.
Øresvin – tursiops truncatus – (spansk: tursiones) er den mest kendte delfin, Flipper-typen. Det er dem, der ser ud til at grine hele tiden. De er blandt de største, kan blive 4 m lange og lever i grupper på 15-30.
Kaskelothvalen – Physeteridae – (spansk: cachalotes). Den kan måle op til 18 meter og veje 57 tons. Den har verdens største hjerne, beskyttet af et hoved, der udgør 1/3 af kropsvægten. Hovedet er fyldt med en særlig fin slags fedt, som man engang brugte til stearinlys og medicin. Det engelske navn, spermwhale, fik den, fordi man troede, at olien var opmagasineret sperm. Vi kalder dem også spermacethvaler på dansk.
Muræne gemmer sig i huler og grotter og kan blive op til 3 m lang. Den er aggressiv og bider, hvis den bliver angrebet. Det sker dog sjældent for mennesker. Den har ikke gifttænder, men det er slim og blod fra fisken, der kan give infektioner.
Portugisiske orlogsmænd - Physalia physalis. Nogle fæle blåviolette gobler, brandmænd, bare værre. De skyller ind over kysterne under særlige vindforhold. De stikker så voldsomt, at man kan besvime og drukne, hvis den rammer, mens man bader.
Pigsnegle - Murex trunculus – af bløddyret kan man udvinde farven purpur, som var forbeholdt kongelige klædedragter. Især i antikken var den eftertragtet og var så værdifuld som perler og guld. Der gik 12000 pigsnegle til 1,4 gram farvestof.
Søheste bliver op til 30 cm og lever tæt på kysterne, hvor de bruger deres hale til at holde fast i tang. Hunnen lægger sine æg i en lukket rugepose hos hannen.
Hajer
Da De Kanariske Øer ligger helt ud til Atlanterhavet, hvor hajerne bor, kommer man ikke uden om, at der også er mulighed for, at de får lyst til at besøge de kanariske kyster. Men hvis man ellers holder sig til strandene, er risikoen for at møde sådan en meget, meget lille. Og risikoen for at blive ædt af en haj er endnu mindre. Der har været 6-8 hajangreb på mennesker siden man begyndte at registrere den slags i 1700-tallet – ingen med dødelig udgang. Det seneste ufrivillige møde mellem turist og haj skete i 2016 på stranden Teresitas, ikke langt fra hovedstaden Santa Cruz. Badegæsten kom til at træde på en haj af typen Squatinidae – på dansk havengel, der hvilede sig på lavt vand. Det skete også i 2014. Begge tilfælde endte med småskrammer, for der er heller ikke meget haj over den. På Gran Canaria var sidste ”hajangreb” i 2015, da en svømmer ud for Playa Arinaga blev bidt af en silkehaj, men hun var også svømmet ud på meget dybt vand – og tæt på en fiskefarm.
Mange vil hævde, at et hajangreb ved Gran Canaria kostede en kvinde livet i september 2024, men det er ikke rigtigt. Hverken haj eller kvinde havde noget med Gran Canaria at gøre. Kvinden badede i havet fra sin katamaran ca. 100 kilometer vest for Vestsahara, da hun blev angrebet. Skibet bad om hjælp hos Marokkos Redningstjeneste, men de havde travlt og bad Gran Canaria om hjælp, og herfra sendtes en redningshelikopter, som fløj kvinden til sygehuset i Las Palmas. Hun døde undervejs. Det vækkede rygterne om hajer ved Gran Canaria. Bare fordi man ville hjælpe.
På grund af klimaændringerne er man spændt på, om flere hajer vil rykke tættere på ferieøerne. Man har allerede registreret flere hammerhajer. Men der er ingen af dem, der foreløbig viser tegn på interesse for turister. Så hvis man vil se dem, må man ty til Loro Parque på Tenerife eller til La Poema i Las Palmas, Gran Canaria.
Da De Kanariske Øer ligger helt ud til Atlanterhavet, hvor hajerne bor, kommer man ikke uden om, at der også er mulighed for, at de får lyst til at besøge de kanariske kyster. Men hvis man ellers holder sig til strandene, er risikoen for at møde sådan en meget, meget lille. Og risikoen for at blive ædt af en haj er endnu mindre. Der har været 6-8 hajangreb på mennesker siden man begyndte at registrere den slags i 1700-tallet – ingen med dødelig udgang. Det seneste ufrivillige møde mellem turist og haj skete i 2016 på stranden Teresitas, ikke langt fra hovedstaden Santa Cruz. Badegæsten kom til at træde på en haj af typen Squatinidae – på dansk havengel, der hvilede sig på lavt vand. Det skete også i 2014. Begge tilfælde endte med småskrammer, for der er heller ikke meget haj over den. På Gran Canaria var sidste ”hajangreb” i 2015, da en svømmer ud for Playa Arinaga blev bidt af en silkehaj, men hun var også svømmet ud på meget dybt vand – og tæt på en fiskefarm.
Mange vil hævde, at et hajangreb ved Gran Canaria kostede en kvinde livet i september 2024, men det er ikke rigtigt. Hverken haj eller kvinde havde noget med Gran Canaria at gøre. Kvinden badede i havet fra sin katamaran ca. 100 kilometer vest for Vestsahara, da hun blev angrebet. Skibet bad om hjælp hos Marokkos Redningstjeneste, men de havde travlt og bad Gran Canaria om hjælp, og herfra sendtes en redningshelikopter, som fløj kvinden til sygehuset i Las Palmas. Hun døde undervejs. Det vækkede rygterne om hajer ved Gran Canaria. Bare fordi man ville hjælpe.
På grund af klimaændringerne er man spændt på, om flere hajer vil rykke tættere på ferieøerne. Man har allerede registreret flere hammerhajer. Men der er ingen af dem, der foreløbig viser tegn på interesse for turister. Så hvis man vil se dem, må man ty til Loro Parque på Tenerife eller til La Poema i Las Palmas, Gran Canaria.
Gå til planter på Gran Canaria eller til hovedmenuen