Godt at vide om Gran Canaria
Bliv klog på Gran Canaria
Ofte stillede spørgsmål om Gran Canaria
Få svar på disse spørgsmål:
Hvorfor hedder det Gran Canaria? Kanarieøerne? Guanchere?
Hvilken ø er danskernes foretrukne?
Er Kanariefuglen fra Kanarieøerne?
Hvilken by har verdens bedste klima?
Hvor mange turister kom til Gran Canaria?
Hvordan fejrer man Helligtrekonger?
Hvad betyder Gran Canarias flag?
Hvorfor hedder det en guagua?
Hvad kan kanariske bananer?
Hvor Gay er Gran Canaria?
Har vikinger været på Gran Canaria?
Har Columbus været på Gran Canaria?
Har måne-astronauterne været på Gran Canaria?
Læs også om:
Kanarisk frihed, Drageblodstræ, Karneval, Guider, Delfin-turisme og Ø-hop.
SCROLL NED - PRINT UD - OG TAG MED:
Hvorfor hedder det Gran Canaria? Kanarieøerne? Guanchere?
Hvilken ø er danskernes foretrukne?
Er Kanariefuglen fra Kanarieøerne?
Hvilken by har verdens bedste klima?
Hvor mange turister kom til Gran Canaria?
Hvordan fejrer man Helligtrekonger?
Hvad betyder Gran Canarias flag?
Hvorfor hedder det en guagua?
Hvad kan kanariske bananer?
Hvor Gay er Gran Canaria?
Har vikinger været på Gran Canaria?
Har Columbus været på Gran Canaria?
Har måne-astronauterne været på Gran Canaria?
Læs også om:
Kanarisk frihed, Drageblodstræ, Karneval, Guider, Delfin-turisme og Ø-hop.
SCROLL NED - PRINT UD - OG TAG MED:
Han vil skide på julekrybber
FIND HAM, DER SKIDER
I december åbner julekrybberne med landskaber bygget op om Jesus-barnet. Det er spaniernes juletræ, og det kan bestå af hundredvis af figurer. Men de fleste kigger efter en speciel figur. Både børn og barnlige sjæle vil finde ham med bukserne nede: EL CAGANER, som betyder: En, der skider. Han skal være der, ellers er det ikke en ordentlig julekrybbe.
Den ældgamle lokumshumor stammer fra Catalonien, hvor en bonde har blottet ballerne og lagt en hømhøm i julekrybber i 200 år. Traditionen er eksporteret til resten af Spanien, ikke mindst De Kanariske Øer, der har taget den til sig, så han i dag er med i stort set alle krybbespil.
Man kender ikke helt baggrunden for, at en mand absolut skal sidde og skide i en julekrybbe med respekt for sig selv, men der er flere gæt: at den skal vise, at alle er ens, for vi skal alle sammen. Men det kan også være et symbol på, at vi skal give tilbage til jorden. Eller også er det bare gammel lokumshumor, som jo aldrig går af mode. Den katolske kirke har gjort et par forsøg på at få den skidne fætter fjernet fra de hellige haller, men uden held. Det hører dog med til traditionen, at figuren skal være svær at finde. Den skulle nødig ødelægge den højtidelige stemning. Men det plejer at få børnene til at synes lidt bedre om at se på julekrybber, når de kan konkurrere om først at finde ham, der skider. Det er da sjovere end at finde en Holger
I december åbner julekrybberne med landskaber bygget op om Jesus-barnet. Det er spaniernes juletræ, og det kan bestå af hundredvis af figurer. Men de fleste kigger efter en speciel figur. Både børn og barnlige sjæle vil finde ham med bukserne nede: EL CAGANER, som betyder: En, der skider. Han skal være der, ellers er det ikke en ordentlig julekrybbe.
Den ældgamle lokumshumor stammer fra Catalonien, hvor en bonde har blottet ballerne og lagt en hømhøm i julekrybber i 200 år. Traditionen er eksporteret til resten af Spanien, ikke mindst De Kanariske Øer, der har taget den til sig, så han i dag er med i stort set alle krybbespil.
Man kender ikke helt baggrunden for, at en mand absolut skal sidde og skide i en julekrybbe med respekt for sig selv, men der er flere gæt: at den skal vise, at alle er ens, for vi skal alle sammen. Men det kan også være et symbol på, at vi skal give tilbage til jorden. Eller også er det bare gammel lokumshumor, som jo aldrig går af mode. Den katolske kirke har gjort et par forsøg på at få den skidne fætter fjernet fra de hellige haller, men uden held. Det hører dog med til traditionen, at figuren skal være svær at finde. Den skulle nødig ødelægge den højtidelige stemning. Men det plejer at få børnene til at synes lidt bedre om at se på julekrybber, når de kan konkurrere om først at finde ham, der skider. Det er da sjovere end at finde en Holger
Hvorfor hedder det?
Hvorfor hedder det Kanarieøerne?
Øerne blev kaldt Lykkeøerne af de første europæere. Men romerne kaldte dem Kanarieøerne, på latin Insulae Canariae. En populær forklaring er, at de opkaldte dem efter øernes hunde, canis. Men navnet skyldes snarere, at de blandt andet var befolket af et folk fra Marokko, der hed canarii. Senere blev det oprindelige folk kaldt guanchere.
Hvorfor hedder det Gran Canaria?
Gran Canaria er kun den 3. største kanariske ø. Hvorfor er den så Gran? Jo, fordi mennesker på Gran Canaria blev oprindeligt kaldt canarii, fordi indbyggerne stammede fra et folk i Marokko med det navn. Efterhånden kaldte man så deres ø for Canaria. Der er to forklaringer på, at den fik tilføjet Gran. Den første er, at canarii´erne viste så stor styrke under et slag, at spanierne kvitterede for indsatsen ved at kalde øen "gran" i styrke. Den anden er, at canarii´erne var ret høje. Derfor kaldte spanierne dem gran canarii´er. Det var også en god undskyldning for, at de ikke kunne slå dem. Middelhøjden for en canarii var 1.80 cm, mens spanierne var 1.60.
Hvorfor kalder man den oprindelige befolkning guanchere?
Det er også misvisende, for det oprindelige folk hed faktisk canarii. Betegnelsen guanche betød et menneske fra Tenerife. De kaldte deres ø Chinech – Hvide Bjerg – efter Teide. Et menneske hed guan. Guan a chinech var et menneske fra Tenerife, og det blev siden til guanche, som først i 1900-tallet blev betegnelsen for alle oprindelige på De Kanariske Øer.
Øerne blev kaldt Lykkeøerne af de første europæere. Men romerne kaldte dem Kanarieøerne, på latin Insulae Canariae. En populær forklaring er, at de opkaldte dem efter øernes hunde, canis. Men navnet skyldes snarere, at de blandt andet var befolket af et folk fra Marokko, der hed canarii. Senere blev det oprindelige folk kaldt guanchere.
Hvorfor hedder det Gran Canaria?
Gran Canaria er kun den 3. største kanariske ø. Hvorfor er den så Gran? Jo, fordi mennesker på Gran Canaria blev oprindeligt kaldt canarii, fordi indbyggerne stammede fra et folk i Marokko med det navn. Efterhånden kaldte man så deres ø for Canaria. Der er to forklaringer på, at den fik tilføjet Gran. Den første er, at canarii´erne viste så stor styrke under et slag, at spanierne kvitterede for indsatsen ved at kalde øen "gran" i styrke. Den anden er, at canarii´erne var ret høje. Derfor kaldte spanierne dem gran canarii´er. Det var også en god undskyldning for, at de ikke kunne slå dem. Middelhøjden for en canarii var 1.80 cm, mens spanierne var 1.60.
Hvorfor kalder man den oprindelige befolkning guanchere?
Det er også misvisende, for det oprindelige folk hed faktisk canarii. Betegnelsen guanche betød et menneske fra Tenerife. De kaldte deres ø Chinech – Hvide Bjerg – efter Teide. Et menneske hed guan. Guan a chinech var et menneske fra Tenerife, og det blev siden til guanche, som først i 1900-tallet blev betegnelsen for alle oprindelige på De Kanariske Øer.
Puerto Rico er danskernes foretrukne område
Danskernes yndlings-ø
Gran Canaria er danskernes foretrukne rejsemål. Ca. 180.000 besøger øen hvert år, og seks ud af ti er gengangere. Ca. halvdelen af gengangerne foretrækker Puerto Rico. Spurgt til mest foretrukne område er svarene:
1) Puerto Rico (42,4 pct.),
2) Playa del Ingles (19,6 pct.)
3) Puerto de Mogan (9,8 pct.).
Øen er – sammen med Mallorca - det rejsemål, som flest danskere vender tilbage til. Klimaet er den primære årsag til, at folk elsker øen.
Gran Canaria er danskernes foretrukne rejsemål. Ca. 180.000 besøger øen hvert år, og seks ud af ti er gengangere. Ca. halvdelen af gengangerne foretrækker Puerto Rico. Spurgt til mest foretrukne område er svarene:
1) Puerto Rico (42,4 pct.),
2) Playa del Ingles (19,6 pct.)
3) Puerto de Mogan (9,8 pct.).
Øen er – sammen med Mallorca - det rejsemål, som flest danskere vender tilbage til. Klimaet er den primære årsag til, at folk elsker øen.
Er kanariefuglen en kanarie-fugl?
Et styks vild kanariefugl, foto Eduardo Martínez
Kanariefuglen pipper i hele verden, i bur. På Kanarieøerne skratter den, i naturen. I bur er den køn, men i palmerne på Kanarieøerne er den trist at se på.
Men begge dele er Serinus canaria, selv om de ikke minder meget om hinanden. I naturen har den en kedelig, grågrøn farve, og man kan godt undvære dens sang, det lyder skrækkeligt. I bur har de smukke klange, efter avlsarbejde i 400 år.
I 1400-tallet var de åbenbart gode nok, for spanske munke tog dem med sig til Europa, hvor alle de fine ville have en. Et hvert hof holdt kanariefugle. Og de blev parret med lidt af hvert. I Tyskland blev det ”big business”, med den særlige harzer, der synger så skønt. Snart kom de i alle farver, grønstribede, kanelfarvede og knaldrøde.
Men på Gran Canaria er den ikke noget særligt. En ordinær spurvefugl i finke-familien. Den yngler fra februar til juni. Hunnen bygger rede og lægger 3-5 æg, som hun udruger på 14 dage. Begge køn deltager i ungernes opfodring. Kanariefugle er monogame, men færdes i flokke. De er ikke trækfugle, så de bliver på øen hele året.
Verdens første kanariefuglemuseum ligger i den lille by St. Andreasberg i Harzen, hvor man siden 1700-tallet har opdrættet af kanariefugle til mineindustrien. Fuglen blev brugt i kulminer som indikator for, om der var giftige gasser, for kanariefugle er meget følsomme over for den slags. Så hvis de falder døde om, er der nok et udslip.
Vidste du, at en dansk dronning var pioner inden for avl af fugle fra Kanarieøerne. Det var Frederik 2´s dronning Sofie (1537-1631). Hun avlede også papegøjer og dværge.
Men begge dele er Serinus canaria, selv om de ikke minder meget om hinanden. I naturen har den en kedelig, grågrøn farve, og man kan godt undvære dens sang, det lyder skrækkeligt. I bur har de smukke klange, efter avlsarbejde i 400 år.
I 1400-tallet var de åbenbart gode nok, for spanske munke tog dem med sig til Europa, hvor alle de fine ville have en. Et hvert hof holdt kanariefugle. Og de blev parret med lidt af hvert. I Tyskland blev det ”big business”, med den særlige harzer, der synger så skønt. Snart kom de i alle farver, grønstribede, kanelfarvede og knaldrøde.
Men på Gran Canaria er den ikke noget særligt. En ordinær spurvefugl i finke-familien. Den yngler fra februar til juni. Hunnen bygger rede og lægger 3-5 æg, som hun udruger på 14 dage. Begge køn deltager i ungernes opfodring. Kanariefugle er monogame, men færdes i flokke. De er ikke trækfugle, så de bliver på øen hele året.
Verdens første kanariefuglemuseum ligger i den lille by St. Andreasberg i Harzen, hvor man siden 1700-tallet har opdrættet af kanariefugle til mineindustrien. Fuglen blev brugt i kulminer som indikator for, om der var giftige gasser, for kanariefugle er meget følsomme over for den slags. Så hvis de falder døde om, er der nok et udslip.
Vidste du, at en dansk dronning var pioner inden for avl af fugle fra Kanarieøerne. Det var Frederik 2´s dronning Sofie (1537-1631). Hun avlede også papegøjer og dværge.
Byen med verdens bedste klima
I Las Palmas har man det godt året rundt
Rejsemagasinet Traveller har udpeget Las Palmas som den by i verden, der har det bedste klima. Efter Las Palmas kommer: San Diego (California, USA), Viña del Mar (Chile), Adelaide ( South Africa), Yuma (Arizona, USA) og Swakopmund (Namibia). Magasinet går efter, at klimaet skal være godt vejr hele året. Temperaturen skal ligge mellem 13 og 29 grader året rundt. Der må ikke være for mange overskyede dage – eller regnvejr. 600 byer får "Pleasant Weather Ratings", og Las Palmas får topplacering. Vejrudsigten er enig. Den siger, at gennemsnitstemperaturen er 18-25 grader, med 11 dages regn i december, men hvis bare det er om natten.
Krimier om Gran Canaria
Den svenske forfatter Mari Jungstedt (f. 1962) har skrevet en krimi-serie, der foregår på Gran Canaria, også oversat til dansk. Her kan du følge den svenske journalist Sara Moberg og diplomaten Kristian Wede, der har forladt deres kolde hjemlande for at bo på ferieøen, hvor der pludselig sker voldsomme forbrydelser, som nærmest er utænkelige i virkelighedens Gran Canaria. Men det er morsomt at opleve øens miljø beskrevet af Mari Jungstedt, som bor her. Læs En Mørkere Himmel ( på dansk 2017) og Et Forjættet Land (dansk 2019, Peoples Press)
Den svenske forfatter Mari Jungstedt (f. 1962) har skrevet en krimi-serie, der foregår på Gran Canaria, også oversat til dansk. Her kan du følge den svenske journalist Sara Moberg og diplomaten Kristian Wede, der har forladt deres kolde hjemlande for at bo på ferieøen, hvor der pludselig sker voldsomme forbrydelser, som nærmest er utænkelige i virkelighedens Gran Canaria. Men det er morsomt at opleve øens miljø beskrevet af Mari Jungstedt, som bor her. Læs En Mørkere Himmel ( på dansk 2017) og Et Forjættet Land (dansk 2019, Peoples Press)
Sådan ser politiets app ud
KLIK EN BETJENT
Man behøver ingen ordbog for at få hjælp af politiet på Gran Canaria. Et klik på mobilos får politiet bragt til døren. Det sker via app´en ”AlertCops”. Både hvis man bliver udsat for eller ser en forbrydelse, kan man anmelde det uden at forstå spansk. Klik på et billede, så finder alarmcentralen selv ud af, hvor du er og sender panserne afsted. Appen kan også advare om farlige situationer i din nærhed. Udvalget af forbrydelser, som politiet stiller op til, er bredt og meget moderne. Man kan anmelde mobning, hate crimes og radikalisering, hvad det så betyder. Når du har klikket, kan du se, hvor langt politiet er nået. Og så skal man selvfølgelig ikke glemme, at kriminaliteten på Gran Canaria er meget, meget lav. Så det var ikke for at jage en skræk i livet på nogen.
Man behøver ingen ordbog for at få hjælp af politiet på Gran Canaria. Et klik på mobilos får politiet bragt til døren. Det sker via app´en ”AlertCops”. Både hvis man bliver udsat for eller ser en forbrydelse, kan man anmelde det uden at forstå spansk. Klik på et billede, så finder alarmcentralen selv ud af, hvor du er og sender panserne afsted. Appen kan også advare om farlige situationer i din nærhed. Udvalget af forbrydelser, som politiet stiller op til, er bredt og meget moderne. Man kan anmelde mobning, hate crimes og radikalisering, hvad det så betyder. Når du har klikket, kan du se, hvor langt politiet er nået. Og så skal man selvfølgelig ikke glemme, at kriminaliteten på Gran Canaria er meget, meget lav. Så det var ikke for at jage en skræk i livet på nogen.
Uddrag fra "Turen går til"
Den kanariske frihed
”Det er et alt for forældet indtryk, turister har. I tror, at kanariske politibetjente er nogen med stort, sort overskæg, der småsover over en doven øl på en cafe hele dagen.”
Sådan beklagede en uniformeret politibetjent sig, mens han tog en slurk af sin øl. Han havde ganske rigtigt ikke overskæg. Vi var kommet i snak om kanarisk og skandinavisk mentalitet, og det viste sig, at lovens lange arme lignede hinanden. Også her er det småt med kriminalitet. Politiet tager sig mest af færdsel, husspektakler og papirnusseri. Men på et punkt fandt vi en forskel: spirituskørsel. Betjenten forsikrede, at det slog man hårdt ned på.
- Så der ryger nogle kørekort mellem år og dag?
- Kørekort? Nej, nej, nej. Vi beder den fulde om at ringe efter en ven, der kan køre bilen hjem. Vi tager sgu ikke nogen kørekort. Det ville være et indgreb i den personlige frihed. Og den sætter vi højt.
Sikke et lighedspunkt. Den personlige frihed. Måske en forklaring på, at skandinaver elsker de kanariske øer. Vel kommer vi for at få vejret. Men vi kommer måske også, fordi vi her kan være os selv. Ingen fordømmende miner, her kan man være ligeså pinlig, det skal være, ingen siger noget, men nøjes med at tænke. Høne-fulde turister, der mister sans og samling, vækker afsky hos kanarierne, men de eskorterer dem venligt hjem.
Holdningen er nedarvet. I århundreder har man vænnet sig til at se lidt af hvert, da øerne var stoppested for trafik mellem kontinenterne. De opblæste spanske adelsmænd, barske handelsfolk, arme slaver, indianere, kinesere og nu også turister.
Ikke noget at sige til, at der er en vis kølighed omkring en kanarier. De henvender sig heller ikke af sig selv. De lader en være i fred. Man må selv tage initiativet. Men så bliver man også belønnet prompte. Og så opdager man, at kanarierne ikke er trætte af turister. De åbner sig op, så man næsten bliver forskrækket. Og kort efter er man på rundtur i en lille by og hører livshistorier, mens man spiser på naboens fætters bedste vens restaurant. De kanariske øer har alt til turisten, der vil ligge på langs og nyde sol og varme. Men turisten, der vil på opdagelsesrejse bliver heller aldrig snydt. Der er frihed til begge dele.
”Det er et alt for forældet indtryk, turister har. I tror, at kanariske politibetjente er nogen med stort, sort overskæg, der småsover over en doven øl på en cafe hele dagen.”
Sådan beklagede en uniformeret politibetjent sig, mens han tog en slurk af sin øl. Han havde ganske rigtigt ikke overskæg. Vi var kommet i snak om kanarisk og skandinavisk mentalitet, og det viste sig, at lovens lange arme lignede hinanden. Også her er det småt med kriminalitet. Politiet tager sig mest af færdsel, husspektakler og papirnusseri. Men på et punkt fandt vi en forskel: spirituskørsel. Betjenten forsikrede, at det slog man hårdt ned på.
- Så der ryger nogle kørekort mellem år og dag?
- Kørekort? Nej, nej, nej. Vi beder den fulde om at ringe efter en ven, der kan køre bilen hjem. Vi tager sgu ikke nogen kørekort. Det ville være et indgreb i den personlige frihed. Og den sætter vi højt.
Sikke et lighedspunkt. Den personlige frihed. Måske en forklaring på, at skandinaver elsker de kanariske øer. Vel kommer vi for at få vejret. Men vi kommer måske også, fordi vi her kan være os selv. Ingen fordømmende miner, her kan man være ligeså pinlig, det skal være, ingen siger noget, men nøjes med at tænke. Høne-fulde turister, der mister sans og samling, vækker afsky hos kanarierne, men de eskorterer dem venligt hjem.
Holdningen er nedarvet. I århundreder har man vænnet sig til at se lidt af hvert, da øerne var stoppested for trafik mellem kontinenterne. De opblæste spanske adelsmænd, barske handelsfolk, arme slaver, indianere, kinesere og nu også turister.
Ikke noget at sige til, at der er en vis kølighed omkring en kanarier. De henvender sig heller ikke af sig selv. De lader en være i fred. Man må selv tage initiativet. Men så bliver man også belønnet prompte. Og så opdager man, at kanarierne ikke er trætte af turister. De åbner sig op, så man næsten bliver forskrækket. Og kort efter er man på rundtur i en lille by og hører livshistorier, mens man spiser på naboens fætters bedste vens restaurant. De kanariske øer har alt til turisten, der vil ligge på langs og nyde sol og varme. Men turisten, der vil på opdagelsesrejse bliver heller aldrig snydt. Der er frihed til begge dele.
Turister i tal - Højeste antal kom i 2018
16.000.000 kom til de kanariske øer
5.100.000 kom til Tenerife
3.900.000 kom til Gran Canaria
346.208 danskere kom til De Kanariske Øer
132.290 danskere kom til Gran Canaria
65 procent af alle danske charterrejser om vinteren går til de kanariske øer.
87 procent af danske gæster har besøgt øerne før
19,3 procent har været her flere end ti gange
Corona-krisen betød en voldsom nedgang i turismen. Og i 2020 kom der kun 1,3 mio. til Gran Canaria. Det har rettet sig lidt i 2021, hvor man kom op på 1,8 mio.
Vidste ud, at det første charterfly til Gran Canaria ankom i 1957 med 50 svenskere. Det havde taget 48 timer, heraf 16 timer i luften, med fire stop undervejs. For det var med propeller. Flyet kan ses ved den lille lufthavn ved Bahia Feliz.
16.000.000 kom til de kanariske øer
5.100.000 kom til Tenerife
3.900.000 kom til Gran Canaria
346.208 danskere kom til De Kanariske Øer
132.290 danskere kom til Gran Canaria
65 procent af alle danske charterrejser om vinteren går til de kanariske øer.
87 procent af danske gæster har besøgt øerne før
19,3 procent har været her flere end ti gange
Corona-krisen betød en voldsom nedgang i turismen. Og i 2020 kom der kun 1,3 mio. til Gran Canaria. Det har rettet sig lidt i 2021, hvor man kom op på 1,8 mio.
Vidste ud, at det første charterfly til Gran Canaria ankom i 1957 med 50 svenskere. Det havde taget 48 timer, heraf 16 timer i luften, med fire stop undervejs. For det var med propeller. Flyet kan ses ved den lille lufthavn ved Bahia Feliz.
Alle glæder sig til Helligtrekonger
Kameler i gaden, foto: Michael Egelund
JULENS STØRSTE DAG: HELLIGETREKONGER
Heller ikke på Gran Canaria varer julen lige til påske, som man så morsomt synger, men den er i hvert fald længere end vores. Den slutter aldrig før 6. januar, for det er den største helligdag på disse kanter: Helligtrekroners Dag, Día de los Reyes Magos. På denne dag får spanske børn deres julegaver, for her uddeles de ikke af julemanden, men af De Vise Mænd fra Østerland: Kasper, Melchior og Balthazar. Ligesom de begavede Jesus med guld, røgelse og myrra på den 12. nat efter Kristi Fødsel. De kommer til alle byer på Gran Canaria dagen før og modtages under stor fanfare og i overdådige parader om aftenen før. Om natten går de så rundt og lægger gaver alle vegne. For at vise dem, hvor velkomne de er, sætter spanske børn mælk og småkager ud til om aftenen, og som regel også lidt hø og vand til kamelerne. Om morgenen fræser børnene så rundt i deres huse for at finde deres gaver, og der spises store frokoster. Samme dag forlader De Vise Mænd så byen. I de større byer foregår det igen i store parader med masser af orkestre og farverige kostumer afhængig af årets tema. Ofte er der ægte kameler med i de enorme følger.
Dagen er værd at opleve i de største byer, ikke mindst i Las Palmas, hvor den får, så hatten passer. De Vise Mænd bliver modtaget af byens borgmester og får udleveret byens nøgler. Og så lader de sig tiljuble langs alle byens gader for til slut at ende i San Telmo Parken, hvor der er koncert til den lyse morgen. Paraden kan snildt bestå af 20 flåder og 1200 deltagere, klædt efter årets tema, og deres vigtigste opgave er at uddele tonsvis af slik til børn på vejen.
På HelligTreKongers Dag spiser man helligtrekongerkager, Roscón de Reyes, en kroneformet bolle, som er fyldt med kagecreme og pyntet med farverigt sukker. Inde i cremen er der i nogle af kagerne gemt en figur, som skal forestille en konge, og den der får den, er dagens mand, ikke så lidt ligesom vores mandel i risengrøden.
Og så er julen slut.
Heller ikke på Gran Canaria varer julen lige til påske, som man så morsomt synger, men den er i hvert fald længere end vores. Den slutter aldrig før 6. januar, for det er den største helligdag på disse kanter: Helligtrekroners Dag, Día de los Reyes Magos. På denne dag får spanske børn deres julegaver, for her uddeles de ikke af julemanden, men af De Vise Mænd fra Østerland: Kasper, Melchior og Balthazar. Ligesom de begavede Jesus med guld, røgelse og myrra på den 12. nat efter Kristi Fødsel. De kommer til alle byer på Gran Canaria dagen før og modtages under stor fanfare og i overdådige parader om aftenen før. Om natten går de så rundt og lægger gaver alle vegne. For at vise dem, hvor velkomne de er, sætter spanske børn mælk og småkager ud til om aftenen, og som regel også lidt hø og vand til kamelerne. Om morgenen fræser børnene så rundt i deres huse for at finde deres gaver, og der spises store frokoster. Samme dag forlader De Vise Mænd så byen. I de større byer foregår det igen i store parader med masser af orkestre og farverige kostumer afhængig af årets tema. Ofte er der ægte kameler med i de enorme følger.
Dagen er værd at opleve i de største byer, ikke mindst i Las Palmas, hvor den får, så hatten passer. De Vise Mænd bliver modtaget af byens borgmester og får udleveret byens nøgler. Og så lader de sig tiljuble langs alle byens gader for til slut at ende i San Telmo Parken, hvor der er koncert til den lyse morgen. Paraden kan snildt bestå af 20 flåder og 1200 deltagere, klædt efter årets tema, og deres vigtigste opgave er at uddele tonsvis af slik til børn på vejen.
På HelligTreKongers Dag spiser man helligtrekongerkager, Roscón de Reyes, en kroneformet bolle, som er fyldt med kagecreme og pyntet med farverigt sukker. Inde i cremen er der i nogle af kagerne gemt en figur, som skal forestille en konge, og den der får den, er dagens mand, ikke så lidt ligesom vores mandel i risengrøden.
Og så er julen slut.
Digitale nomader elsker Las Palmas
For flere og flere er et kontor dér, hvor du tænder din computer. Derfor kan man langt fra hjemmet, hvor det er billigere, og hvor vejret er bedre. Digitale nomader, hedder de. Et af de bedste steder for digitale nomader er Las Palmas, ifølge en vurdering fra Website Planet. Den har netop udpeget ti destinationer, som hver på sin måde er ideale for digitale nomader. Las Palmas vinder som bedst året rundt: ”The Best Digital Nomad Destination for All Year Round”. Las Palmas er et hotspot, fordi der er gode arbejdsbetingelser for digitale nomader, med fleksible arbejdssteder, og internethastighederne er høje, gennemsnitligt 27mbps. Og så tæller det gode vejr også med. Det forventes, at omkring en milliard vil være digitale nomader i år 2035, efterhånden som virksomheder går over til on-line medarbejdere, der ligeså godt kan sidde på en strand i de varme lande som på et kontor i Ballerup. Website Planet er eksperter i opbygning og markedsføring af websites. Læs mere om Las Palmas her.
Jo flere flag jo bedre
De elsker flag
Der skal mange flagstænger i brug, når man på kanarieøerne skal markere tilhørsforhold til Spanien, EU, De Kanariske Øer, øen, kommunen – ja, næsten hver en by har eget flag. De fleste er af nyere dato og har været stridsemner i årtier. Øerne blev erobret af forskellige krigsfyrster, der medbragte hver deres bannere, som i mange år også var flag for de enkelte øer. Siden er flagparken moderniseret. De Kanariske Øers samlende flag er et kompromis mellem de store øer. Det gule stammer fra Gran Canarias flag, det blå fra Tenerifes, det hvide fra begge. I midten af flaget ses øernes våben, de hunde, der muligvis har givet øerne navn.
Der skal mange flagstænger i brug, når man på kanarieøerne skal markere tilhørsforhold til Spanien, EU, De Kanariske Øer, øen, kommunen – ja, næsten hver en by har eget flag. De fleste er af nyere dato og har været stridsemner i årtier. Øerne blev erobret af forskellige krigsfyrster, der medbragte hver deres bannere, som i mange år også var flag for de enkelte øer. Siden er flagparken moderniseret. De Kanariske Øers samlende flag er et kompromis mellem de store øer. Det gule stammer fra Gran Canarias flag, det blå fra Tenerifes, det hvide fra begge. I midten af flaget ses øernes våben, de hunde, der muligvis har givet øerne navn.
I Spanien; en autobus. På Gran Canaria: en guagua
Det hedder en guagua
På kanarieøerne hedder en bus ikke autobus som i resten af Spanien, men guagua (udtales »gwa-wa). Det skyldes sprogimport fra Caribien, hvor det engelske ord for vogn, wagon, altså blev til guagua på skraldespansk. De mange rejsende fra Caribien, ikke mindst Cuba, bragte ordet til kanarieøerne, og nu bruger man ikke andet. Læs mere om busser.
Det hedder en guagua
På kanarieøerne hedder en bus ikke autobus som i resten af Spanien, men guagua (udtales »gwa-wa). Det skyldes sprogimport fra Caribien, hvor det engelske ord for vogn, wagon, altså blev til guagua på skraldespansk. De mange rejsende fra Caribien, ikke mindst Cuba, bragte ordet til kanarieøerne, og nu bruger man ikke andet. Læs mere om busser.
Træet, der bløder
Gran Canarias ældste drageblodstræ
Drageblodstræet Dracaeno draco ser underligt ud med knudrede grene, der vokser op som en paraply. Og det opfører sig også underligt, for saften fra træet bliver blodrødt, når den kommer i kontakt med ilt. Ikke underligt, at det er omgærdet med mange historier. Ifølge legenden er træet vokset frem - næret af drageblod. Der boede nemlig engang en drage på Tenerife, der fik en voldsom appetit for prinsesser. En smuk af slagsen boede i Icod de los Vinos. Dragen fløj til byen og kredsede over den i jagt efter pigen. Men indbyggerne forsvarede hende. De fyrede pile af sted mod dragen, som hårdt såret måtte flyve tilbage til bjergene. Og på hvert sted, hvor der faldt en dråbe blod fra den, voksede et drageblodstræ op. Den første dråbe ramte i Icod, og det blev siden til byens tusindårige dragetræ.
Guancherne anså træet for helligt og et symbol på frugtbarhed og visdom, og derfor skulle kongen altid holde sine rådsmøder med adelen under et dragetræs skygge, så visdom kunne dryppe ned over dem, mens de besluttede. Man mente, at lidt blod fra træet kunne helbrede alverdens sygdomme, bl.a. skulle det være rigtig godt mod spedalskhed. Og hvis nogen led af brok, blev de bare bundet op på træets stamme. Efter sådan en tur var de enten døde eller helbredt. Guancherne brugte også saften til balsameringer af de døde, mens barken blev brugt som skjolde, fordi det gav en særlig guddommelig beskyttelse.
Spanierne fandt også anvendelse for træet. Saften brugte de spanske adelsfruer til at skylle hår i, så det fik en rød glød. Siden er saften brugt som eksklusiv fernis. Fx bliver Stradivarius‘ violiner smurt med fernis fra drageblodstræet for at få den helt specielle glød.
Trivia:
På vej fra lufthavnen mod sydkysten vil man se et fly af ældre dato ud til vejen. Her blev scener til den svenske film»Selskabsrejsen« optaget. Særlig kendt er sekvensen, hvor hovedpersonen forsøger at trykke juice ud af tilkaldeknappen til stewardessen.
Kanarierne som kanonføde
Spanien havde hårdt brug for landsmænd i Den Nye Verden. For kun, hvis der boede spaniere i et erobret område, kunne det forblive spansk. Grænsebomme duede af gode grunde ikke. Det var nemt at få øje på kanariere, der allerede boede halvvejs til Amerika. Derfor udsendte den spanske konge i 1678 et dekret, også kaldet El Tributo de Sangre. Det gav spanske købmænd på Kanarieøerne en vis skattefrihed for eksport af varer til Amerika, hvis de godset blev fulgt af kanariske familier. Nogle kunne overtales, andre regulært kidnappede man og hældte på skibene. Hvis de overlevede overfarten, blev de gennet hen, hvor grænserne var truet, fik et stykke jord og overladt til sig selv. Mange klarede sig glimrende, men det var altså ikke friske eventyrer, der tog til Amerika. Men de svage, som man kunne tvinge afsted. De kom til at dominere store dele af Puerto Rico, Hispaniola, Cuba og Venezuela. På Cuba regner man med, at hver sjette indbygger stammer fra De Kanariske Øer.
Men også storbyer i USA er kanarisk oprindelse. Det gælder ikke mindst San Antonio i Texas. Der var kun et munkekloster, da 55 kanariere ankom 9. marts 1731. De havde rejst i 348 dage, hvor de oplevede 6 dødsfald, 5 bryllupper og 1 fødsel. Nu skulle de holde den spanske fane højt i Texas, og det gjorde de så godt, at byen i dag har 1,5 millioner indbyggere, ikke så få med kanariske rødder. Byens borgmester var helt frem til 1836 efterkommer af de grundlæggende kanarier. I dag kaldes hovedpladsen for Plaza de Las Islas Canarias.
Guancherne anså træet for helligt og et symbol på frugtbarhed og visdom, og derfor skulle kongen altid holde sine rådsmøder med adelen under et dragetræs skygge, så visdom kunne dryppe ned over dem, mens de besluttede. Man mente, at lidt blod fra træet kunne helbrede alverdens sygdomme, bl.a. skulle det være rigtig godt mod spedalskhed. Og hvis nogen led af brok, blev de bare bundet op på træets stamme. Efter sådan en tur var de enten døde eller helbredt. Guancherne brugte også saften til balsameringer af de døde, mens barken blev brugt som skjolde, fordi det gav en særlig guddommelig beskyttelse.
Spanierne fandt også anvendelse for træet. Saften brugte de spanske adelsfruer til at skylle hår i, så det fik en rød glød. Siden er saften brugt som eksklusiv fernis. Fx bliver Stradivarius‘ violiner smurt med fernis fra drageblodstræet for at få den helt specielle glød.
Trivia:
På vej fra lufthavnen mod sydkysten vil man se et fly af ældre dato ud til vejen. Her blev scener til den svenske film»Selskabsrejsen« optaget. Særlig kendt er sekvensen, hvor hovedpersonen forsøger at trykke juice ud af tilkaldeknappen til stewardessen.
Kanarierne som kanonføde
Spanien havde hårdt brug for landsmænd i Den Nye Verden. For kun, hvis der boede spaniere i et erobret område, kunne det forblive spansk. Grænsebomme duede af gode grunde ikke. Det var nemt at få øje på kanariere, der allerede boede halvvejs til Amerika. Derfor udsendte den spanske konge i 1678 et dekret, også kaldet El Tributo de Sangre. Det gav spanske købmænd på Kanarieøerne en vis skattefrihed for eksport af varer til Amerika, hvis de godset blev fulgt af kanariske familier. Nogle kunne overtales, andre regulært kidnappede man og hældte på skibene. Hvis de overlevede overfarten, blev de gennet hen, hvor grænserne var truet, fik et stykke jord og overladt til sig selv. Mange klarede sig glimrende, men det var altså ikke friske eventyrer, der tog til Amerika. Men de svage, som man kunne tvinge afsted. De kom til at dominere store dele af Puerto Rico, Hispaniola, Cuba og Venezuela. På Cuba regner man med, at hver sjette indbygger stammer fra De Kanariske Øer.
Men også storbyer i USA er kanarisk oprindelse. Det gælder ikke mindst San Antonio i Texas. Der var kun et munkekloster, da 55 kanariere ankom 9. marts 1731. De havde rejst i 348 dage, hvor de oplevede 6 dødsfald, 5 bryllupper og 1 fødsel. Nu skulle de holde den spanske fane højt i Texas, og det gjorde de så godt, at byen i dag har 1,5 millioner indbyggere, ikke så få med kanariske rødder. Byens borgmester var helt frem til 1836 efterkommer af de grundlæggende kanarier. I dag kaldes hovedpladsen for Plaza de Las Islas Canarias.
Vidste du:
En guanche - det oprindelige folk
At guancherne har givet navn til de hårdføre argentinske cowboys, gauchoer. Spanske erobrere tog indfødte med til Amerika, hvor de fik ry for at være hårdføre.
At guancherne satte pris på runde kvinder. En giftefærdig kvinde måtte på fedekur for at få en mand. I en måned inden brylluppet lå hun i sengen og spiste gedefedt i honning, lam i fløde og dadler, og hvis hun ikke var tyk nok, kunne den kommende ægtemand afvise hende.
At guancherne var stærke på Gran Canaria. Øen fik sit navn på grund af guanchernes styrke, da de forsvarede sig mod de spanske erobrere. Gran henviser altså ikke til størrelse, men til styrke.
At guancherne kunne bevæge sig så hurtigt i klipperne, at europæerne troede, at de kunne flyve. De fløj afsted ved at bruge en lang stav til at få fart.
At guancherne satte pris på runde kvinder. En giftefærdig kvinde måtte på fedekur for at få en mand. I en måned inden brylluppet lå hun i sengen og spiste gedefedt i honning, lam i fløde og dadler, og hvis hun ikke var tyk nok, kunne den kommende ægtemand afvise hende.
At guancherne var stærke på Gran Canaria. Øen fik sit navn på grund af guanchernes styrke, da de forsvarede sig mod de spanske erobrere. Gran henviser altså ikke til størrelse, men til styrke.
At guancherne kunne bevæge sig så hurtigt i klipperne, at europæerne troede, at de kunne flyve. De fløj afsted ved at bruge en lang stav til at få fart.
Karnevallet er lidt mere farverigt end vores
Karneval
Karnevalet er årets højdepunkt. Det er så stort, at forberedelserne allerede begynder, når det sidste slutter. Det har forskelligt udtryk fra by til by, men alle steder er man sikret sprudlende fest i mange dage i træk. Festen er mere løssluppen end nordiske karnevaler og fyldt med seksuelle undertoner. Man er kun klædt i det mest nødvendige, og ni måneder fødes der flere børn end på noget andet tidspunkt af året. Under karnevalet er gaderne velduftende af madgryder, et rabalder fra spansk-kanariske orkestre overdøver hinanden, og uendelige parader med dekorerede platforme er fyldt med dansere, der viser sig frem til inciterende rytmer i håb om at blive kåret til karnevalets konge eller dronning. Kendere regner karnevalet i Las Palmas for international klasse, dog ikke helt så stort som det på Tenerife, som til gengæld regnes for verdens bedste efter Rio.
Karnevalet indleder fasten – carne vale betyder »farvel til kød«. (Herhjemme indleder vi fasten med fastelavn, som betyder »aftenen før fasten«). Derefter må man i en periode kun spise fisk og grøntsager. Selv om de færreste i dag ændrer den daglige kost, lever festen alligevel. Det er den årlige mulighed for at få afløb for aggressionerne, og festen har mange ritualer og symboler, der går ud på at gøre grin med magthaverne. De har da også forsøgt at forbyde det. Franco gjorde det ret effektivt i Spanien, men det lykkedes ham aldrig at kvæle det på De Kanariske Øer. Karnevalet kom via Caribien af hjemvendte emigranter. Det første fandt sted i 1770. Læs også om karnevalsmuseet i Las Palmas.
Karnevalet er årets højdepunkt. Det er så stort, at forberedelserne allerede begynder, når det sidste slutter. Det har forskelligt udtryk fra by til by, men alle steder er man sikret sprudlende fest i mange dage i træk. Festen er mere løssluppen end nordiske karnevaler og fyldt med seksuelle undertoner. Man er kun klædt i det mest nødvendige, og ni måneder fødes der flere børn end på noget andet tidspunkt af året. Under karnevalet er gaderne velduftende af madgryder, et rabalder fra spansk-kanariske orkestre overdøver hinanden, og uendelige parader med dekorerede platforme er fyldt med dansere, der viser sig frem til inciterende rytmer i håb om at blive kåret til karnevalets konge eller dronning. Kendere regner karnevalet i Las Palmas for international klasse, dog ikke helt så stort som det på Tenerife, som til gengæld regnes for verdens bedste efter Rio.
Karnevalet indleder fasten – carne vale betyder »farvel til kød«. (Herhjemme indleder vi fasten med fastelavn, som betyder »aftenen før fasten«). Derefter må man i en periode kun spise fisk og grøntsager. Selv om de færreste i dag ændrer den daglige kost, lever festen alligevel. Det er den årlige mulighed for at få afløb for aggressionerne, og festen har mange ritualer og symboler, der går ud på at gøre grin med magthaverne. De har da også forsøgt at forbyde det. Franco gjorde det ret effektivt i Spanien, men det lykkedes ham aldrig at kvæle det på De Kanariske Øer. Karnevalet kom via Caribien af hjemvendte emigranter. Det første fandt sted i 1770. Læs også om karnevalsmuseet i Las Palmas.
Bananer var også starten på turisme til øerne
Banan mod kongeligt mavesår
Den kanariske banan fik sin storhedstid på grund af en kongelig mave. Dronning Victorias.
Hun var ikke sart med, hvad hun spiste. Hun proppede sig og lignede en tønde i sine velmagtsdage. Men selv en dronning får med tiden problemer med overspisning. Victoria opdagede så, at de små, søde bananer fra De Kanariske Øer ikke bare smagte dejligt, men de lagde sig som salve i den kongelige mave. Så hun ville have sådan én, hver gang hun havde forspist sig - nærmest dagligt. Da englænderne hørte det, skulle alle spise kanariske bananer, og snart var der ingen grænser for, hvor mange bananer man kunne skibe til Europa. Det var disse bananbåde, der blev begyndelsen på turismen, for rederne fandt på, at man kunne have turister med på skibet.
Den kanariske banan er lidt sølle at se på. Kun halvt så stor som andre bananer. Men hvad den mangler i størrelse, har den i smag, sød og fyldig. Selv i dag spiller bananen en rolle i øernes økonomi, og der vokser millioner af dem på øerne - som regel afskærmet for vind og vejr af høje stengærder eller overdækket af sejldug. Årligt bliver der produceret omkring 400.000 tons.
Den første plante blev bragt til øerne fra Afrika i 1400-tallet. Dengang var det en prydplante, en botanisk raritet. Men hurtigt kom kanarierne til at sætte pris på indmaden. For 450 år siden skrev en engelsk købmand, at bananerne var »lækrere end den fineste konfekt«.
Bananplanten er ikke et træ, men verdens største urt. Det, der ligner en træstamme, er bladskeder. Planten er hermafrodit - både han- og hunkøn - og nye klaser kommer til verden uden bestøvning. Hunkønnet er selve bananen, mens hankønnet er den lilla klump for enden af klasen. Det tager planten omkring et år at sætte blomst, og så kan der gå yderligere seks-syv måneder, før den 25-30 kg tunge bananklase er moden. I sjældne tilfælde kan vægten nå 60 kg. Hver plante giver kun en enkelt klase, og “stammen” dør efter høsten. Men forinden er der skudt en »søn« op ved siden af, og sådan kan processen foregå i det uendelige.
Bananklaserne skæres af, mens bananerne er grønne - også selv om de ikke eksporteres. Under modningen omdannes bananernes bitre stivelse til sukker. I dag er den kanariske bananproduktion stærkt på retur, fordi de ikke kan klare sig i konkurrencen med mellemamerikanske bananer, og kun særaftaler gør det muligt at eksportere til det spanske fastland. Det mener EU må stoppe. Derfor er mange bønder allerede indstillet på, at de må finde på noget nyt. Men bananen bliver nok alligevel, måske igen som prydplante.
Den kanariske banan fik sin storhedstid på grund af en kongelig mave. Dronning Victorias.
Hun var ikke sart med, hvad hun spiste. Hun proppede sig og lignede en tønde i sine velmagtsdage. Men selv en dronning får med tiden problemer med overspisning. Victoria opdagede så, at de små, søde bananer fra De Kanariske Øer ikke bare smagte dejligt, men de lagde sig som salve i den kongelige mave. Så hun ville have sådan én, hver gang hun havde forspist sig - nærmest dagligt. Da englænderne hørte det, skulle alle spise kanariske bananer, og snart var der ingen grænser for, hvor mange bananer man kunne skibe til Europa. Det var disse bananbåde, der blev begyndelsen på turismen, for rederne fandt på, at man kunne have turister med på skibet.
Den kanariske banan er lidt sølle at se på. Kun halvt så stor som andre bananer. Men hvad den mangler i størrelse, har den i smag, sød og fyldig. Selv i dag spiller bananen en rolle i øernes økonomi, og der vokser millioner af dem på øerne - som regel afskærmet for vind og vejr af høje stengærder eller overdækket af sejldug. Årligt bliver der produceret omkring 400.000 tons.
Den første plante blev bragt til øerne fra Afrika i 1400-tallet. Dengang var det en prydplante, en botanisk raritet. Men hurtigt kom kanarierne til at sætte pris på indmaden. For 450 år siden skrev en engelsk købmand, at bananerne var »lækrere end den fineste konfekt«.
Bananplanten er ikke et træ, men verdens største urt. Det, der ligner en træstamme, er bladskeder. Planten er hermafrodit - både han- og hunkøn - og nye klaser kommer til verden uden bestøvning. Hunkønnet er selve bananen, mens hankønnet er den lilla klump for enden af klasen. Det tager planten omkring et år at sætte blomst, og så kan der gå yderligere seks-syv måneder, før den 25-30 kg tunge bananklase er moden. I sjældne tilfælde kan vægten nå 60 kg. Hver plante giver kun en enkelt klase, og “stammen” dør efter høsten. Men forinden er der skudt en »søn« op ved siden af, og sådan kan processen foregå i det uendelige.
Bananklaserne skæres af, mens bananerne er grønne - også selv om de ikke eksporteres. Under modningen omdannes bananernes bitre stivelse til sukker. I dag er den kanariske bananproduktion stærkt på retur, fordi de ikke kan klare sig i konkurrencen med mellemamerikanske bananer, og kun særaftaler gør det muligt at eksportere til det spanske fastland. Det mener EU må stoppe. Derfor er mange bønder allerede indstillet på, at de må finde på noget nyt. Men bananen bliver nok alligevel, måske igen som prydplante.
Gay Canaria
Også i souvenirs ses det, at man ofte får besøg af bøsser
Gran Canaria har fået tilnavnet ”Gay Canaria”. For her foregår meget lidt i skabene. Bøsser fra hele Europa strømmer hertil. Og det er man glade for på Gran Canaria, for bøsser er gode turister. De bruger betydeligt flere penge end andre turister. En undersøgelse viste, at en bøsse bruger 100 euro mere om dagen end en hetero-turist. Derfor bliver der stadig flere restauranter, cafeer og diskoteker, der med regnbueflag og mærkater fortæller, at homoseksuelle er hjertelig velkommen. Og i Playa del Ingles har man nu også indført en årlig Gay Pride med parader og asfaltbal i maj. Især shoppingcentret Yumbo i Playa del Inglés er et kendt bøssemødested. Man lægger ikke mærke til det i dagtimerne, men om aftenen vil man opleve en meget stor overvægt af mænd. Kvinder kan godt blive lidt skuffede, når de forventningsfulde er taget til Yumbo, fordi de har hørt og læst, at det skulle være et rent mande-eldorado. Men der er ikke meget brug for kvindelig assistance i dampende steder som Hot House-Mans Plaza og Mens XL Club. Også på stranden ved Playa del Inglés har bøsserne fået et tilholdssted, hvor de kan være sammen med og uden tøj på – det gælder området mellem strandkiosk 6 og 7, hvor der vajer et regnbue-flag. Hvis man vil ledes til flere bøsse-steder, kan man læse mere i små hæfter, Gay-guides, der tilbydes på alle turistinformationer.
Vikinger på ferie
Hvorfor var mange af de oprindelige guanchere høje og blonde? Det har forskere spekuleret over i årevis. Der har også været teorier om, at vikinger kunne have været på spil - også på disse breddegrader. Vikinger kunne have benyttet De Kanariske Øer som udgangspunkt for togter i Middelhavet.
Men modstanderne mener, at guanchernes nordiske træk skyldes, at de stammer fra afrikanske berber-stammer, der havde næsten nordisk udseende. Eller måske var de ikke særlig nordiske alligevel. Det lyse hår kan skyldes, at det var normalt at blege sit hår. De var altså ikke “naturligt” blonde. Og når de har virket overraskende høje, skyldes det kun, at spanierne var meget små. Det har vikingeteoretikerne ikke ladet sig afskrække af. I 1998 kom den svenske forsker Per Lilliestrøm med en overbevisende teori. Han mener, at vikingerne, når de var ude at røve også trængte til ferie, og at de også foretrak klimaet på De Kanariske Øer. De kan have været på flere øer, men Per Lilliestrøm mener, at de i hvert fald har boet i Galdár på Gran Canaria. Fra år 800 til 1000 har der her været en bosættelse, som han mener har været udgangspunkt for vikingeplyndringer i hele middelhavsområdet. Nye fund af skeletrester har bestyrket denne teori. Der er fundet en skibsdel i Galdár, som kunne stamme fra et vikingeskib. En kulstof-14 prøve har vist, at træet er fra ca. år 1000. Spanierne ser med stor alvor på påstandene. De er ikke vilde med, at vikingerne måske også her har overhalet dem som de første europæere på øerne - ligesom det skete med Amerikas opdagelse.
Hvorfor var mange af de oprindelige guanchere høje og blonde? Det har forskere spekuleret over i årevis. Der har også været teorier om, at vikinger kunne have været på spil - også på disse breddegrader. Vikinger kunne have benyttet De Kanariske Øer som udgangspunkt for togter i Middelhavet.
Men modstanderne mener, at guanchernes nordiske træk skyldes, at de stammer fra afrikanske berber-stammer, der havde næsten nordisk udseende. Eller måske var de ikke særlig nordiske alligevel. Det lyse hår kan skyldes, at det var normalt at blege sit hår. De var altså ikke “naturligt” blonde. Og når de har virket overraskende høje, skyldes det kun, at spanierne var meget små. Det har vikingeteoretikerne ikke ladet sig afskrække af. I 1998 kom den svenske forsker Per Lilliestrøm med en overbevisende teori. Han mener, at vikingerne, når de var ude at røve også trængte til ferie, og at de også foretrak klimaet på De Kanariske Øer. De kan have været på flere øer, men Per Lilliestrøm mener, at de i hvert fald har boet i Galdár på Gran Canaria. Fra år 800 til 1000 har der her været en bosættelse, som han mener har været udgangspunkt for vikingeplyndringer i hele middelhavsområdet. Nye fund af skeletrester har bestyrket denne teori. Der er fundet en skibsdel i Galdár, som kunne stamme fra et vikingeskib. En kulstof-14 prøve har vist, at træet er fra ca. år 1000. Spanierne ser med stor alvor på påstandene. De er ikke vilde med, at vikingerne måske også her har overhalet dem som de første europæere på øerne - ligesom det skete med Amerikas opdagelse.
Columbus og Gran Canaria
Her overnattede Columbus
Cristoffer Columbus rejse til Amerika, som han til sin død troede var Indien, begyndte på De Kanariske Øer. Hvor meget, det strides man om. Men at han var på Gran Canaria og La Gomera, er der ingen tvivl om. Det er mere, hvor meget?
Columbus drømte om at finde en søvej til Indien, fordi vejen over land blev spærret af muslimerne. Man vidste dengang, at Jorden var rund, så Columbus fandt det naturligt, at man måtte kunne sejle til Indien vest fra. Han fik solgt ideen til den spanske dronning Isabella, og i 1492 drog han afsted med tre små skibe, Niña, Pinta og Santa Maria. Han styrede direkte mod De Kanariske Øer, for han kendte godt passaten – der drev sejlskibe mod vest. Faktisk valgte han nøjagtig samme rute, som sejlbåde bruger den dag i dag.
Man mener, at han gjorde ophold på Gran Canaria allerede på denne første rejse, og at han boede i guvernørens palads i Las Palmas, se foto ovenfor. Et pragthus i kanarisk stil. Helt sikkert er det, at Pinta anløb Las Palmas, for det skulle have repareret roret, så mon ikke han var med. Den endelige afrejse ud i Atlanten foregik fra La Gomera. Her tankede han vand. Man kender den præcise brønd, ”hvis vand Amerika blev døbt med”. Læs mere på La Gomera. Her hyggede han sig gevaldigt med øens grevinde, Beatriz Bobadilla, som han kendte fra det spanske hof, hvor hun havde været hofdame hos Spaniens dronning Isabella. Der har været spekulationer om, at han nok havde en affære med hende. For også på sine næste rejser til Amerika var han forbi La Gomera. Han fravalgte først øen på sin sidste rejse i 1502 til fordel for Gran Canaria, for da var elskerinden flyttet. Så der er faktisk flere bekræftede besøg i Las Palmas.
Columbus opdagelse blev et kæmpe boom fra Gran Canaria, for det blev stoppested for tusindvis af skibe i de næste mange år. For Columbus endte det galt. Men det er en anden historie. Han blev upopulær alle vegne, ikke mindst hos den spanske konge, der nægtede at give ham 10 pct. af alle indtægter fra Den Nye Verden, bare fordi han havde opdaget den.
Han døde den 20. maj 1505 i Valladolid omgivet af sin bror og sine sønner. Columbus gik derefter i glemmebogen. Det vrimlede jo med opdagelsesrejsende dengang. Først mange år efter, da en efterkommer skrev en bog om Columbus, blev han berømt – og en af verdenshistoriens største.
Columbus drømte om at finde en søvej til Indien, fordi vejen over land blev spærret af muslimerne. Man vidste dengang, at Jorden var rund, så Columbus fandt det naturligt, at man måtte kunne sejle til Indien vest fra. Han fik solgt ideen til den spanske dronning Isabella, og i 1492 drog han afsted med tre små skibe, Niña, Pinta og Santa Maria. Han styrede direkte mod De Kanariske Øer, for han kendte godt passaten – der drev sejlskibe mod vest. Faktisk valgte han nøjagtig samme rute, som sejlbåde bruger den dag i dag.
Man mener, at han gjorde ophold på Gran Canaria allerede på denne første rejse, og at han boede i guvernørens palads i Las Palmas, se foto ovenfor. Et pragthus i kanarisk stil. Helt sikkert er det, at Pinta anløb Las Palmas, for det skulle have repareret roret, så mon ikke han var med. Den endelige afrejse ud i Atlanten foregik fra La Gomera. Her tankede han vand. Man kender den præcise brønd, ”hvis vand Amerika blev døbt med”. Læs mere på La Gomera. Her hyggede han sig gevaldigt med øens grevinde, Beatriz Bobadilla, som han kendte fra det spanske hof, hvor hun havde været hofdame hos Spaniens dronning Isabella. Der har været spekulationer om, at han nok havde en affære med hende. For også på sine næste rejser til Amerika var han forbi La Gomera. Han fravalgte først øen på sin sidste rejse i 1502 til fordel for Gran Canaria, for da var elskerinden flyttet. Så der er faktisk flere bekræftede besøg i Las Palmas.
Columbus opdagelse blev et kæmpe boom fra Gran Canaria, for det blev stoppested for tusindvis af skibe i de næste mange år. For Columbus endte det galt. Men det er en anden historie. Han blev upopulær alle vegne, ikke mindst hos den spanske konge, der nægtede at give ham 10 pct. af alle indtægter fra Den Nye Verden, bare fordi han havde opdaget den.
Han døde den 20. maj 1505 i Valladolid omgivet af sin bror og sine sønner. Columbus gik derefter i glemmebogen. Det vrimlede jo med opdagelsesrejsende dengang. Først mange år efter, da en efterkommer skrev en bog om Columbus, blev han berømt – og en af verdenshistoriens største.
Apollo kalder Maspalomas
Gæstebogen i Oasis Maspalomas med de tre Apollo 11-astronauters autografer.
I 1960erne, da Maspalmas var sand, vand og fattigdom, dukkede der pludselig en masse karseklippede mænd og kvinder med høje frisurer op i kæmpe biler, man aldrig havde set mage på de kanter. Og snart havde de bygget et kæmpe gitterværk i ørkenen og en stor base, hvor de boede i en rigdom, som de lokale bønder snart fik glæde af. Det var NASA, der rykkede ind, for netop denne plet på Jorden var ekstrem vigtig for USA's rumprogram. Her kunne man modtage radiosignaler fra rummet, som første sted efter en runde i rummet over Atlanten fra Amerika. Så man havde brug for en kæmpe radar netop her. Franco var vild med at gøre USA en tjeneste, og jorden blev stillet til rådighed af Greven af Maspalomas. Der blev opført et hotel, Oasis, som gæster kunne bo i – og det blev et af startskuddene til turismen. Radaren stod ved Punta Maspalomas og bidrog til missionerne Gemini og Mercury. I 1967 flyttede man den fem km mod Aguineguin for at være klar til månelandingen med Apollo 11. Maspalomas var derfor det første sted på Jorden, der modtog radiosignaler af Neil Armstrong, der satte fusserne på månen 20. juli 1969.
Som tak for hjælpen blev Gran Canaria første stop, da de tre Apollo 11-austronauter med fruer i oktober tog på en jubel-tur rundt i hele Europa. De boede i tre dage på Gran Canaria på Hotel Oasis Maspalomas, hvor de blev modtaget af greven, de red på kameler, fiskede og modtog medaljer, inden de drog videre til Madrid, hvor Armstrong til Francos henrykkelse proklamerede, at uden Spanien ingen månelanding. Siden har det været tradition, at astronauter aflagde besøg efter veloverståede missioner. Senest Apollo 17s astronauter.
Da NASA ikke længere havde brug for radaren i 1975, overgik den til den spanske stat, der udlejede den til det europæiske rumprogram ESA, der herfra nu overvåger satellitter.
Som tak for hjælpen blev Gran Canaria første stop, da de tre Apollo 11-austronauter med fruer i oktober tog på en jubel-tur rundt i hele Europa. De boede i tre dage på Gran Canaria på Hotel Oasis Maspalomas, hvor de blev modtaget af greven, de red på kameler, fiskede og modtog medaljer, inden de drog videre til Madrid, hvor Armstrong til Francos henrykkelse proklamerede, at uden Spanien ingen månelanding. Siden har det været tradition, at astronauter aflagde besøg efter veloverståede missioner. Senest Apollo 17s astronauter.
Da NASA ikke længere havde brug for radaren i 1975, overgik den til den spanske stat, der udlejede den til det europæiske rumprogram ESA, der herfra nu overvåger satellitter.
Klik og kik på andre gratis guider:
Nu også en guide til Skåne
Klik og kik på andre gratis rejseguider. Alle udgivet som "Turen går til...", skrevet af rejsebogsforfattere. Vi har:
Azorerne, Brasilien, Dansk Vestindien, Den Dominikanske Republik, Gran Canaria, Israel, Lanzarote, New Zealand, Madeira, Malta, Skåne og Tenerife
Azorerne, Brasilien, Dansk Vestindien, Den Dominikanske Republik, Gran Canaria, Israel, Lanzarote, New Zealand, Madeira, Malta, Skåne og Tenerife
Jul på Gran Canaria
Delfin-turisme
Delfin-turismen på Kanarieøerne er livlig, især omkring de store delfin-bestande ud for vestkysten. Men man kan ikke komme til at svømme eller dykke med dem på Tenerife, det er forbudt. Mest af hensyn til turisterne, for det vil være decideret livsfarligt at pjaske rundt derude. Området er stærkt trafikeret ikke mindst af småbåde fyldt med turister, der er helt vilde med at se på delfiner og hvaler. Jeg har set arrangører, der annoncerer med, at der på deres dykker-udflugter er”mulighed” for at se delfiner. Det kan være sandt nok, for selvfølgelig er der altid mulighed for, at der dukker en delfin dukker op, de bor jo i vandet. Men det er altså ikke sådan, at man bliver sat ned midt i en flok. Det vil man i øvrigt sjældent blive noget sted i verden, hvis arrangørerne bare er det mindste ansvarlige. Det siger sig selv, at delfinerne ville blive småskøre, hvis der ustandseligt blev plumpet charter-selskaber ned i hovederne på dem for at blive underholdt. Man skal heller ikke vente, at man kan tage fat om delfinens finne og så blive trukket gennem oceanet for at finde skattekister eller redde mennesker i nød, ligesom man har set i Flipper. Ansvarlige arrangører vil forlange, at man ikke rører ved dyrene. De er nemlig ret følsomme. Bare en ridse fra en fingernegl på delfinens underside kan gøre stor skade, fordi dyret dermed kommer i kontakt med saltvand, og det kan det ikke tåle. Så når der ofte annonceres med ”Swim with the Dolphins”, så er det altså mest noget med at svømme ved siden af eller i nærheden, ikke ovenpå. Hvis man vil i nærkontakt med delfiner, er det mest forsvarlige at gøre det i lukkede akvarier, hvor der er personale, der kan fortælle, hvordan man gør uden at skade sig selv eller delfinen.
Hvad med et ø-hop
Hvad med et ø-hop?
Man må undre sig over, at der ikke er flere, der ”ø-hopper” de kanariske øer. Få steder på Jorden kan man hoppe sig til så mange forskellige oplevelser på så korte afstande. Syv forskellige øer med hver deres særpræg. Fra den grønne Hierro, engang verdens ende, til glødende Lanzarote, én stor geologisk forlystelsespark med brændende bjerge og vulkaner, der ulmer under ens fødder. Der er smukke, spanske byer på alle øer, fordi de i kolonitiden tjente så fedt på at være stoppesteder for skibstrafikken mellem Europa og Amerika. Nogle øer har smukke bjerge, andre har strande, der er caribiske. Et par stykker har begge dele.
Det er let at ”ø-hoppe” på de syv øer. Der er gode, hyppige og billige forbindelser (bortset fra skibs-forbindelsen til La Palma, der må være planlagt af én, der har drukket rom for tidligt på dagen, for man ankommer kl. 23.55). Der er mange overnatningssteder, campingpladser til gamle bondegårde, casa rurales. Og så er der en milliard hotelværelser i turistbyerne.
Hvis man vil overnatte i ”almindelige” byer, kan man booke værelser fra nat til nat, ligesom alle andre steder i verden – eventuelt kan man gøre det hjemmefra.
Selve hoppene er ikke svære. Et hop fra Fuerteventura til Lanzarote er på 40 min. i skib. Og Lanzarote til La Graciosa tager 25 min. med kutter.
Man må undre sig over, at der ikke er flere, der ”ø-hopper” de kanariske øer. Få steder på Jorden kan man hoppe sig til så mange forskellige oplevelser på så korte afstande. Syv forskellige øer med hver deres særpræg. Fra den grønne Hierro, engang verdens ende, til glødende Lanzarote, én stor geologisk forlystelsespark med brændende bjerge og vulkaner, der ulmer under ens fødder. Der er smukke, spanske byer på alle øer, fordi de i kolonitiden tjente så fedt på at være stoppesteder for skibstrafikken mellem Europa og Amerika. Nogle øer har smukke bjerge, andre har strande, der er caribiske. Et par stykker har begge dele.
Det er let at ”ø-hoppe” på de syv øer. Der er gode, hyppige og billige forbindelser (bortset fra skibs-forbindelsen til La Palma, der må være planlagt af én, der har drukket rom for tidligt på dagen, for man ankommer kl. 23.55). Der er mange overnatningssteder, campingpladser til gamle bondegårde, casa rurales. Og så er der en milliard hotelværelser i turistbyerne.
Hvis man vil overnatte i ”almindelige” byer, kan man booke værelser fra nat til nat, ligesom alle andre steder i verden – eventuelt kan man gøre det hjemmefra.
Selve hoppene er ikke svære. Et hop fra Fuerteventura til Lanzarote er på 40 min. i skib. Og Lanzarote til La Graciosa tager 25 min. med kutter.
Litteratur
Der er kun lidt litteratur på de danske biblioteker om Gran Canaria:
Krimi på Gran Canaria
Den svenske forfatter Mari Jungstedt (f. 1962) har skrevet en krimi-serie, der foregår på Gran Canaria, også oversat til dansk. Her kan man følge den svenske journalist Sara Moberg og diplomaten Kristian Wede, der har forladt deres kolde hjemlande for at bo på ferieøen, hvor der pludselig sker voldsomme forbrydelser, som nærmest er utænkelige i virkelighedens Gran Canaria. Men det er morsomt at opleve øens miljø beskrevet af Mari Jungstedt, som bor her. Læs En Mørkere Himmel ( på dansk 2017) og Et Forjættet Land (på dansk 2019, Peoples Press)
Øerne i solen af Arne Falk-Rønne, 1988. En klassiker med forfatterens personlige oplevelser på De Kanariske Øer, hvor man samtidig får meget at vide om øgruppens historie og mennesker.
Madigan af Ulla Lundqvist, 2000. Børnebog om en 12-årig, der vinder en rejse til Gran Canaria med mormor.
I al sin glans og herlighed af Kirsten Holst, 1994. Kriminalroman om kriminalassistent Høyer, der tager til Gran Canaria for at finde en ung svensk kvinde, som er forsvundet.
Slave eller frie af Mads Larsson, 1988. Om Gran Canaria i 1478. En ung guanche sælges som slave til Spanien, men vender tilbage som oprører.
Der er kun lidt litteratur på de danske biblioteker om Gran Canaria:
Krimi på Gran Canaria
Den svenske forfatter Mari Jungstedt (f. 1962) har skrevet en krimi-serie, der foregår på Gran Canaria, også oversat til dansk. Her kan man følge den svenske journalist Sara Moberg og diplomaten Kristian Wede, der har forladt deres kolde hjemlande for at bo på ferieøen, hvor der pludselig sker voldsomme forbrydelser, som nærmest er utænkelige i virkelighedens Gran Canaria. Men det er morsomt at opleve øens miljø beskrevet af Mari Jungstedt, som bor her. Læs En Mørkere Himmel ( på dansk 2017) og Et Forjættet Land (på dansk 2019, Peoples Press)
Øerne i solen af Arne Falk-Rønne, 1988. En klassiker med forfatterens personlige oplevelser på De Kanariske Øer, hvor man samtidig får meget at vide om øgruppens historie og mennesker.
Madigan af Ulla Lundqvist, 2000. Børnebog om en 12-årig, der vinder en rejse til Gran Canaria med mormor.
I al sin glans og herlighed af Kirsten Holst, 1994. Kriminalroman om kriminalassistent Høyer, der tager til Gran Canaria for at finde en ung svensk kvinde, som er forsvundet.
Slave eller frie af Mads Larsson, 1988. Om Gran Canaria i 1478. En ung guanche sælges som slave til Spanien, men vender tilbage som oprører.