Det historiske fly har fløjet danskere til øen, foto Kenneth Bo Jørgensen
Sjovt at vide om Gran Canaria
Få svar på disse ofte stillede spørgsmål om Gran Canaria
Hvorfor hedder det Gran Canaria? Kanarieøerne? Guanchere?
Hvilken by foretrækker danskerne?
Er kanariefuglen fra Kanarieøerne?
Hvilken by har verdens bedste klima?
Hvor mange turister har Gran Canaria?
Hvordan fejrer man Helligtrekonger?
Hvad betyder Gran Canarias flag?
Hvorfor hedder det en guagua?
Hvordan smager kanariske bananer?
Hvorfor siger de Gay Canaria?
Har vikingerne været på Gran Canaria?
Har Columbus været på Gran Canaria?
Hvorfor var Maspalomas vigtig for måne-astronauter?
Læs også om:
Det første charterfly, Ham, der skider, statuen på stranden, kanarisk frihed, Drageblodstræet, Karneval, Delfin-turisme og Ø-hop.
SCROLL NED - PRINT UD - OG TAG MED:
Hvilken by foretrækker danskerne?
Er kanariefuglen fra Kanarieøerne?
Hvilken by har verdens bedste klima?
Hvor mange turister har Gran Canaria?
Hvordan fejrer man Helligtrekonger?
Hvad betyder Gran Canarias flag?
Hvorfor hedder det en guagua?
Hvordan smager kanariske bananer?
Hvorfor siger de Gay Canaria?
Har vikingerne været på Gran Canaria?
Har Columbus været på Gran Canaria?
Hvorfor var Maspalomas vigtig for måne-astronauter?
Læs også om:
Det første charterfly, Ham, der skider, statuen på stranden, kanarisk frihed, Drageblodstræet, Karneval, Delfin-turisme og Ø-hop.
SCROLL NED - PRINT UD - OG TAG MED:
Kommer man fra Playa del Ingles er flyet gult
DET FØRSTE CHARTERFLY
Tæt på Bahia Feliz kan man fra både den gamle og den nye motorvej se et fly, som står som et monument over charterfly til Gran Canaria. Flyet med fire propeller er fremstillet af den amerikanske flyproducent Douglas, som skabte DC-erne. Dette er det sidste i serien DC-7 – som blev fremstillet fra 1953 til 1958. Det har været ejet af Swiss Air, Japan Airlines og af SAS, men det kom først til Gran Canaria i 1965, da ejeren var det spanske Spantax, som fløj skandinaver til De Kanariske Øer, indtil det blev efterladt her i 1976. Så danskere har sikkert fløjet med det.
Men det var ikke det første charterfly med danskere til Gran Canaria. Det var en DC-6, som det danske rejseselskab Tjæreborg sendte til Gran Canaria fra København 7. juli 1962. Der var plads til 90, og turen tog ni timer.
Men det var ikke det første charterfly, der fløj skandinaver til Gran Canaria. For det skete allerede i 1957 med et fly fra det svenske TSA. Flyet havde 54 passagerer, og turen tog 60 timer med stop i Madrid og Barcelona.
Flyet blev udødeliggjort i den svenske film Selskabsrejsen fra 1980. Den mest kendte scene er Stig-Helmer, der forsøger at tappe juice ved at sætte glasset op til knappen, der tilkalder kabinepersonalet. Men scenen er ikke taget i dette fly. Det er derimod scenen, hvor han drømmer sig bort og står foran et fly og siger: "Jeg kan flyve, jeg er ikke bange". Det er optaget nøjagtig foran dette fly på dette sted i 1980.
Tæt på Bahia Feliz kan man fra både den gamle og den nye motorvej se et fly, som står som et monument over charterfly til Gran Canaria. Flyet med fire propeller er fremstillet af den amerikanske flyproducent Douglas, som skabte DC-erne. Dette er det sidste i serien DC-7 – som blev fremstillet fra 1953 til 1958. Det har været ejet af Swiss Air, Japan Airlines og af SAS, men det kom først til Gran Canaria i 1965, da ejeren var det spanske Spantax, som fløj skandinaver til De Kanariske Øer, indtil det blev efterladt her i 1976. Så danskere har sikkert fløjet med det.
Men det var ikke det første charterfly med danskere til Gran Canaria. Det var en DC-6, som det danske rejseselskab Tjæreborg sendte til Gran Canaria fra København 7. juli 1962. Der var plads til 90, og turen tog ni timer.
Men det var ikke det første charterfly, der fløj skandinaver til Gran Canaria. For det skete allerede i 1957 med et fly fra det svenske TSA. Flyet havde 54 passagerer, og turen tog 60 timer med stop i Madrid og Barcelona.
Flyet blev udødeliggjort i den svenske film Selskabsrejsen fra 1980. Den mest kendte scene er Stig-Helmer, der forsøger at tappe juice ved at sætte glasset op til knappen, der tilkalder kabinepersonalet. Men scenen er ikke taget i dette fly. Det er derimod scenen, hvor han drømmer sig bort og står foran et fly og siger: "Jeg kan flyve, jeg er ikke bange". Det er optaget nøjagtig foran dette fly på dette sted i 1980.
Maria Sanchez lever endnu
KENDER DU HENDE HER?
Statuer er sjovere, når man ved, hvem de skal forestille. Denne på promenaden langs Las Canteras i Las Palmas forestiller María Sánchez, en lyslevende legende - nu over 90 år bosiddende i Las Palmas. Hendes store bedrift er folkesang, og hun har fået tilnavnet ”Øens stemme”. Den har hun ladet høre over hele Jorden flere gange, siden hun debuterede som 11-årig i Las Palmas. Selv om hun er mest kendt som fortolker af kanariske folkesange, har hun sunget alt efter sit nationale gennembrud i 1953. Siden gjorde især pladesalget hende så rig, at hun kunne trække sig tilbage i 1970 for at passe sine tre døtre. Da de var store nok, gav hun igen koncerter. I 1987 blev en gade i Las Palmas opkaldt efter hende. I 1998 blev hun æresborger. Og i 2006 indviede hun så statuen af sig selv. Det er noget af en dame.
Statuer er sjovere, når man ved, hvem de skal forestille. Denne på promenaden langs Las Canteras i Las Palmas forestiller María Sánchez, en lyslevende legende - nu over 90 år bosiddende i Las Palmas. Hendes store bedrift er folkesang, og hun har fået tilnavnet ”Øens stemme”. Den har hun ladet høre over hele Jorden flere gange, siden hun debuterede som 11-årig i Las Palmas. Selv om hun er mest kendt som fortolker af kanariske folkesange, har hun sunget alt efter sit nationale gennembrud i 1953. Siden gjorde især pladesalget hende så rig, at hun kunne trække sig tilbage i 1970 for at passe sine tre døtre. Da de var store nok, gav hun igen koncerter. I 1987 blev en gade i Las Palmas opkaldt efter hende. I 1998 blev hun æresborger. Og i 2006 indviede hun så statuen af sig selv. Det er noget af en dame.
Han vil skide på julekrybber
FIND HAM, DER SKIDER
I december åbner julekrybber, og på De Kanariske Øer er de meget mere end en krybbe med et Jesusbarn. De kaldes Belen og kan være enorme miniaturelandskaber, der altid skal forestille tiden omkring Jesus. Men ellers sætter kun fantasien grænser. Det er spaniernes svar på juletræet. I alle hjem har man enten en lille gruppe figurer eller hele huset fyldt med figurer i landskaber med små vandfald, æselmøller, floder og bjerge. Se boder på julemarkeder, de sælger ikke gløgg, men figurer og dimser til julekrybber. Man køber lidt nyt hvert år, indtil hele huset er et Jesus-landskab. Og dertil kommer alle de offentlige belens, som regel på byens rådhus. Her er traditionen, at man selvfølgelig skal finde Jesus-barnet et sted i de store tableauer, men det er sjældent svært, så opmærksomheden henledes hurtigt på en anden figur: El Caganer, som slet og ret betyder: Ham, som skider. Og uden ham er det ikke en ordentlig julekrybbe. Den smagfulde lokumshumor stammer fra Catalonien, hvor en bonde har lagt hømhøm i julepynten i 200 år. Ingen kan huske hvorfor. Nogen mener, at han er symbol på, at mennesket skal give tilbage til Jorden, andre, at det bare skal få det højtidelige julehalløj ned på jorden. Den katolske kirke forsøgte at stoppe traditionen, uden held. Tværtimod bredte traditionen sig til resten af Spanien, ikke mindst til De Kanariske Øer. Så kig efter ham. Men vær tålmodig: For han er ikke nem at finde, og det er heller ikke meningen. Det er ikke engang sikkert, at det er en bonde med rød hue. Det kan også være en kvinde, der skider. Og fælles for dem er, at de slet ikke lugter.
I december åbner julekrybber, og på De Kanariske Øer er de meget mere end en krybbe med et Jesusbarn. De kaldes Belen og kan være enorme miniaturelandskaber, der altid skal forestille tiden omkring Jesus. Men ellers sætter kun fantasien grænser. Det er spaniernes svar på juletræet. I alle hjem har man enten en lille gruppe figurer eller hele huset fyldt med figurer i landskaber med små vandfald, æselmøller, floder og bjerge. Se boder på julemarkeder, de sælger ikke gløgg, men figurer og dimser til julekrybber. Man køber lidt nyt hvert år, indtil hele huset er et Jesus-landskab. Og dertil kommer alle de offentlige belens, som regel på byens rådhus. Her er traditionen, at man selvfølgelig skal finde Jesus-barnet et sted i de store tableauer, men det er sjældent svært, så opmærksomheden henledes hurtigt på en anden figur: El Caganer, som slet og ret betyder: Ham, som skider. Og uden ham er det ikke en ordentlig julekrybbe. Den smagfulde lokumshumor stammer fra Catalonien, hvor en bonde har lagt hømhøm i julepynten i 200 år. Ingen kan huske hvorfor. Nogen mener, at han er symbol på, at mennesket skal give tilbage til Jorden, andre, at det bare skal få det højtidelige julehalløj ned på jorden. Den katolske kirke forsøgte at stoppe traditionen, uden held. Tværtimod bredte traditionen sig til resten af Spanien, ikke mindst til De Kanariske Øer. Så kig efter ham. Men vær tålmodig: For han er ikke nem at finde, og det er heller ikke meningen. Det er ikke engang sikkert, at det er en bonde med rød hue. Det kan også være en kvinde, der skider. Og fælles for dem er, at de slet ikke lugter.
Hvorfor hedder det?
Hvorfor hedder det Kanarieøerne?
Øerne blev kaldt Lykkeøerne af de første europæere. Men romerne kaldte dem Kanarieøerne, på latin Insulae Canariae. En populær forklaring er, at de opkaldte dem efter øernes hunde, canis. Men navnet skyldes snarere, at især Gran Canaria oprindeligt var beboet af et folk fra Marokko, der hed canarii. I dag er den vedtagne fælles betegnelse for det oprindelige folk: guanchere (se forklaring nedenfor).
Hvorfor hedder det Gran Canaria?
Det er mærkeligt, at Canaria har fået tilnavnet Gran, når det kun er den 3. største kanariske ø. Eller er det? Vi kan i hvert fald udelukke, at det har med størrelsen at gøre. Canaria skyldes, at de oprindelige folk på øen stammede fra et folk i Marokko, der hed canarii. Og der er to mulige forklaringer på Gran. Den første, at canarii´erne gjorde så stor modstand under erobringen, at spanierne kaldte øen "gran" som i "stærk". Den anden, at canarii´erne havde en middelhøjde på 1.80 cm over spaniernes 1.60 cm. De så altså op til dem og kaldte dem gran canarii´er.
Hvorfor kalder man det oprindelige folk: guanchere?
Guanche betød oprindeligt et menneske fra Tenerife. De oprindelige indbyggere opkaldte Tenerife efter Teide, som de kaldte Chinech – Hvide Bjerg. Et menneske hed guan. Guan a chinech var altså et menneske fra Tenerife. Det blev til guanche. På Gran Canaria hed de oprindelige folk canarii, og på Lanzarote hed de mayo'er, så i 1900-tallet blev man enige en vedtagne fælles betegnelse for alle oprindelige folk på De Kanariske Øer: Guanchere.
Øerne blev kaldt Lykkeøerne af de første europæere. Men romerne kaldte dem Kanarieøerne, på latin Insulae Canariae. En populær forklaring er, at de opkaldte dem efter øernes hunde, canis. Men navnet skyldes snarere, at især Gran Canaria oprindeligt var beboet af et folk fra Marokko, der hed canarii. I dag er den vedtagne fælles betegnelse for det oprindelige folk: guanchere (se forklaring nedenfor).
Hvorfor hedder det Gran Canaria?
Det er mærkeligt, at Canaria har fået tilnavnet Gran, når det kun er den 3. største kanariske ø. Eller er det? Vi kan i hvert fald udelukke, at det har med størrelsen at gøre. Canaria skyldes, at de oprindelige folk på øen stammede fra et folk i Marokko, der hed canarii. Og der er to mulige forklaringer på Gran. Den første, at canarii´erne gjorde så stor modstand under erobringen, at spanierne kaldte øen "gran" som i "stærk". Den anden, at canarii´erne havde en middelhøjde på 1.80 cm over spaniernes 1.60 cm. De så altså op til dem og kaldte dem gran canarii´er.
Hvorfor kalder man det oprindelige folk: guanchere?
Guanche betød oprindeligt et menneske fra Tenerife. De oprindelige indbyggere opkaldte Tenerife efter Teide, som de kaldte Chinech – Hvide Bjerg. Et menneske hed guan. Guan a chinech var altså et menneske fra Tenerife. Det blev til guanche. På Gran Canaria hed de oprindelige folk canarii, og på Lanzarote hed de mayo'er, så i 1900-tallet blev man enige en vedtagne fælles betegnelse for alle oprindelige folk på De Kanariske Øer: Guanchere.
Puerto Rico er danskernes foretrukne område
Danskernes yndlings-plet
Gran Canaria er danskernes foretrukne rejsemål med ca. 180.000 besøg om året. Seks ud af ti gæster er gengangere, og cirka halvdelen af gengangerne foretrækker Puerto Rico. Da Spies Rejser tog en Gallup på det mest foretrukne område på Gran Canaria var svarene:
1) Puerto Rico (42,4 pct.),
2) Playa del Ingles (19,6 pct.)
3) Puerto de Mogan (9,8 pct.).
Gran Canaria er danskernes foretrukne rejsemål med ca. 180.000 besøg om året. Seks ud af ti gæster er gengangere, og cirka halvdelen af gengangerne foretrækker Puerto Rico. Da Spies Rejser tog en Gallup på det mest foretrukne område på Gran Canaria var svarene:
1) Puerto Rico (42,4 pct.),
2) Playa del Ingles (19,6 pct.)
3) Puerto de Mogan (9,8 pct.).
Er kanariefuglen en kanarie-fugl?
Et styks vild kanariefugl, foto Eduardo Martínez
Kanariefuglen pipper så skønt, i bur. I naturen på Kanarieøerne, knapt så skønt. Her skratter den. I bur er den køn, i den vilde udgave på Kanarieøerne er den grågrøn og lidt trist at se på.
Men det er Serinus canaria.
Dens smukke klang i bur skyldes 400 års avlsarbejde. Spanske munke tog i 1400-tallet dem med sig hjem, og snart spredte fuglene sig til alle fine godser og slotte, også de danske. Og her parrede man dem igen med lidt af hvert. I Tyskland fremavlede man harzer, der sang så skønt. Og de kom snart i alle farver, blå og grønstribede, kanelfarvede og knaldrøde.
På Gran Canaria er det dog i vild tilstand stadig en ordinær spurvefugl i finke-familien. Den yngler fra februar til juni. Hunnen bygger rede og lægger 3-5 æg, som hun udruger på 14 dage. Begge køn deltager i ungernes opfodring. De er monogame, men færdes i flok. De er ikke trækfugle, så de bliver på øen hele året. Der er et Kanariefuglemuseum i den lille by St. Andreasberg i Harzen, hvor man siden 1700-tallet opdrættede kanariefugle til miner. Fuglen blev brugt i kulminer som indikator for, om der var giftige gasser i minerne, for kanariefugle er meget følsomme over for luftforandringer. Hvis de faldt døde om, skulle man skynde sig ud, for det var tegn på, at der var et giftigt udslip.
Vidste du, at en dansk dronning var pioner inden for avl af fugle fra Kanarieøerne. Det var Frederik 2´s dronning Sofie (1537-1631). Hun avlede også papegøjer og dværge.
Men det er Serinus canaria.
Dens smukke klang i bur skyldes 400 års avlsarbejde. Spanske munke tog i 1400-tallet dem med sig hjem, og snart spredte fuglene sig til alle fine godser og slotte, også de danske. Og her parrede man dem igen med lidt af hvert. I Tyskland fremavlede man harzer, der sang så skønt. Og de kom snart i alle farver, blå og grønstribede, kanelfarvede og knaldrøde.
På Gran Canaria er det dog i vild tilstand stadig en ordinær spurvefugl i finke-familien. Den yngler fra februar til juni. Hunnen bygger rede og lægger 3-5 æg, som hun udruger på 14 dage. Begge køn deltager i ungernes opfodring. De er monogame, men færdes i flok. De er ikke trækfugle, så de bliver på øen hele året. Der er et Kanariefuglemuseum i den lille by St. Andreasberg i Harzen, hvor man siden 1700-tallet opdrættede kanariefugle til miner. Fuglen blev brugt i kulminer som indikator for, om der var giftige gasser i minerne, for kanariefugle er meget følsomme over for luftforandringer. Hvis de faldt døde om, skulle man skynde sig ud, for det var tegn på, at der var et giftigt udslip.
Vidste du, at en dansk dronning var pioner inden for avl af fugle fra Kanarieøerne. Det var Frederik 2´s dronning Sofie (1537-1631). Hun avlede også papegøjer og dværge.
Byen med verdens bedste klima
I Las Palmas har man det godt året rundt
Rejsemagasinet Traveller har udpeget Las Palmas som den by i verden, der har det bedste klima. Efterfulgt af: San Diego (California, USA), Viña del Mar (Chile) og Adelaide ( South Africa). For at blive placeret på listen, skal man have godt vejr hele året, og temperaturen skal ligge mellem 13 og 29 grader året rundt. 600 byer får prædikatet "Pleasant Weather", men Las Palmas får topplacering, fordi snitstemperaturen er 18-25 grader, med 11 dages regn i december, mest om natten.
Krimier om Gran Canaria
Den svenske forfatter Mari Jungstedt (f. 1962) har skrevet en krimi-serie, der foregår på Gran Canaria, oversat til dansk. Her følger man den svenske journalist Sara Moberg og diplomaten Kristian Wede, der bor på Gran Canaria. Der sker voldsomme forbrydelser, som er utænkelige på Gran Canaria, men det er morsomt at opleve øens miljø beskrevet af Mari Jungstedt. Læs En Mørkere Himmel ( på dansk 2017) og Et Forjættet Land (dansk 2019, Peoples Press)
Den svenske forfatter Mari Jungstedt (f. 1962) har skrevet en krimi-serie, der foregår på Gran Canaria, oversat til dansk. Her følger man den svenske journalist Sara Moberg og diplomaten Kristian Wede, der bor på Gran Canaria. Der sker voldsomme forbrydelser, som er utænkelige på Gran Canaria, men det er morsomt at opleve øens miljø beskrevet af Mari Jungstedt. Læs En Mørkere Himmel ( på dansk 2017) og Et Forjættet Land (dansk 2019, Peoples Press)
Politi app
KLIK EN BETJENT
Man behøver ikke ordbog for at få hjælp på Gran Canaria. Et klik på mobilos, er nok. Det sker via app. Hvis man bliver udsat for en forbrydelse, eller hvis man ser en, kan man anmelde det uden at forstå et ord spansk. Man klikker bare på det billede, der svarer til forbrydelsen, så finder alarmcentralen selv ud af, hvor du er og sender pansere afsted. Appen kan også advare om farlige situationer i din nærhed. Man kan også anmelde mobning, hate crime og radikalisering, hvad det så skal betyde. Når du har klikket, kan du se, hvor langt politiet er nået. Men husk: kriminalitet på Gran Canaria er meget, meget sjælden.
Man behøver ikke ordbog for at få hjælp på Gran Canaria. Et klik på mobilos, er nok. Det sker via app. Hvis man bliver udsat for en forbrydelse, eller hvis man ser en, kan man anmelde det uden at forstå et ord spansk. Man klikker bare på det billede, der svarer til forbrydelsen, så finder alarmcentralen selv ud af, hvor du er og sender pansere afsted. Appen kan også advare om farlige situationer i din nærhed. Man kan også anmelde mobning, hate crime og radikalisering, hvad det så skal betyde. Når du har klikket, kan du se, hvor langt politiet er nået. Men husk: kriminalitet på Gran Canaria er meget, meget sjælden.
Uddrag fra "Turen går til"
Den kanariske frihed
Af Kenneth Bo Jørgensen
”Det er et forældet indtryk, turister har af kanariske politibetjente. I tror, at vi er sådan nogen med et stort, sort overskæg, der småsover over en doven øl på en cafe hele dagen.”
Sådan beklagede en uniformeret politibetjent sig til mig, mens han sad og småsov lidt over en doven øl på en cafe en sen formiddag. Han havde ganske rigtigt ikke overskæg. Vi var kommet i snak om forskellen på kanarisk og skandinavisk mentalitet, og det viste sig, at lovens lange arme lignede hinanden. Også her er det småt med kriminalitet. Politiet tager sig mest af færdsel og husspektakler. Men på et punkt var der forskel: spirituskørsel.
Betjenten forsikrede, at det slog man meget hårdt ned på her.
- Så der ryger nogle kørekort mellem år og dag? spurgte jeg for at holde samtalen igang.
- Kørekort? Ryger? Nej, nej, nej! Vi beder den fulde om at ringe efter en ven, der kan køre bilen hjem. Vi tager sgu ikke nogen kørekort. Det ville være et indgreb i den personlige frihed. Og den sætter vi højt. sagde betjenten med stort eftertryk.
Jeg kunne så fortælle ham, at der havde vi også et lighedspunkt. For vi sætter også stor pris på vores personlige frihed i Danmark. Måske en forklaring på, at skandinaver elsker de kanariske øer. For vel kommer vi for at få vejret. Men vi kommer måske også netop her, fordi vi kan være os selv. Her møder man aldrig fordømmende miner, man kan være ligeså pinlig, det skal være, ingen siger noget, man nøjes med at tænke. Høne-fulde turister, der mister sans og samling, vækker afsky hos kanarierne, mens de eskorterer dem venligt hjem.
Holdningen er nedarvet. I århundreder har man vænnet sig til at se lidt af hvert: Opblæste spanske adelsmænd, barske handelsfolk, arme slaver, indianere, kinesere og nu også turister fra Nord.
Det forklarer også den kølighed, der kan være omkring en kanarier. De henvender sig ikke af sig selv. De lader en være i fred. Man må selv tage initiativet. Men gør man det, bliver man også belønnet prompte. Og så opdager man, at kanarierne ikke er trætte af turister. De åbner sig op, så man næsten bliver forskrækket. Og kort efter er man på rundtur i en lille by og hører livshistorier, mens man spiser på naboens fætters bedste vens restaurant. De kanariske øer har alt til turisten, der vil ligge på langs og nyde sol og varme. Men turisten, der vil på opdagelsesrejse bliver heller aldrig snydt. Der er frihed til begge dele.
Af Kenneth Bo Jørgensen
”Det er et forældet indtryk, turister har af kanariske politibetjente. I tror, at vi er sådan nogen med et stort, sort overskæg, der småsover over en doven øl på en cafe hele dagen.”
Sådan beklagede en uniformeret politibetjent sig til mig, mens han sad og småsov lidt over en doven øl på en cafe en sen formiddag. Han havde ganske rigtigt ikke overskæg. Vi var kommet i snak om forskellen på kanarisk og skandinavisk mentalitet, og det viste sig, at lovens lange arme lignede hinanden. Også her er det småt med kriminalitet. Politiet tager sig mest af færdsel og husspektakler. Men på et punkt var der forskel: spirituskørsel.
Betjenten forsikrede, at det slog man meget hårdt ned på her.
- Så der ryger nogle kørekort mellem år og dag? spurgte jeg for at holde samtalen igang.
- Kørekort? Ryger? Nej, nej, nej! Vi beder den fulde om at ringe efter en ven, der kan køre bilen hjem. Vi tager sgu ikke nogen kørekort. Det ville være et indgreb i den personlige frihed. Og den sætter vi højt. sagde betjenten med stort eftertryk.
Jeg kunne så fortælle ham, at der havde vi også et lighedspunkt. For vi sætter også stor pris på vores personlige frihed i Danmark. Måske en forklaring på, at skandinaver elsker de kanariske øer. For vel kommer vi for at få vejret. Men vi kommer måske også netop her, fordi vi kan være os selv. Her møder man aldrig fordømmende miner, man kan være ligeså pinlig, det skal være, ingen siger noget, man nøjes med at tænke. Høne-fulde turister, der mister sans og samling, vækker afsky hos kanarierne, mens de eskorterer dem venligt hjem.
Holdningen er nedarvet. I århundreder har man vænnet sig til at se lidt af hvert: Opblæste spanske adelsmænd, barske handelsfolk, arme slaver, indianere, kinesere og nu også turister fra Nord.
Det forklarer også den kølighed, der kan være omkring en kanarier. De henvender sig ikke af sig selv. De lader en være i fred. Man må selv tage initiativet. Men gør man det, bliver man også belønnet prompte. Og så opdager man, at kanarierne ikke er trætte af turister. De åbner sig op, så man næsten bliver forskrækket. Og kort efter er man på rundtur i en lille by og hører livshistorier, mens man spiser på naboens fætters bedste vens restaurant. De kanariske øer har alt til turisten, der vil ligge på langs og nyde sol og varme. Men turisten, der vil på opdagelsesrejse bliver heller aldrig snydt. Der er frihed til begge dele.
Turister i tal - 2023
Kanarieøerne: 14.170.762, heraf danskere;: 344.277
Tenerife: 5.822.407 – heraf danskere: 96.869
Gran Canaria: 3.692.377 – heraf danskere: 176.555
65 procent af alle danske charterrejser om vinteren går til de kanariske øer.
87 procent af danske gæster har besøgt øerne før.
19,3 procent har været her flere end ti gange.
Corona-krisen betød en voldsom nedgang i turismen. Og i 2020 kom der kun 1,3 mio. til Gran Canaria. I 2023 var alt stort set tilbage til normalt.
Vidste ud, at det første charterfly til Gran Canaria ankom i 1957 med 50 svenskere. Det havde taget 48 timer, heraf 16 timer i luften, med fire stop undervejs. For det var med propeller. Flyet kan ses ved den lille lufthavn ved Bahia Feliz.
Kanarieøerne: 14.170.762, heraf danskere;: 344.277
Tenerife: 5.822.407 – heraf danskere: 96.869
Gran Canaria: 3.692.377 – heraf danskere: 176.555
65 procent af alle danske charterrejser om vinteren går til de kanariske øer.
87 procent af danske gæster har besøgt øerne før.
19,3 procent har været her flere end ti gange.
Corona-krisen betød en voldsom nedgang i turismen. Og i 2020 kom der kun 1,3 mio. til Gran Canaria. I 2023 var alt stort set tilbage til normalt.
Vidste ud, at det første charterfly til Gran Canaria ankom i 1957 med 50 svenskere. Det havde taget 48 timer, heraf 16 timer i luften, med fire stop undervejs. For det var med propeller. Flyet kan ses ved den lille lufthavn ved Bahia Feliz.
Alle glæder sig til Helligtrekonger
Kameler i gaden, foto: Michael Egelund
Heller ikke på Gran Canaria varer julen lige til påske, som man så morsomt synger, men den er i hvert fald længere end vores. Den slutter aldrig før 6. januar, også kendt som: Helligtrekroners Dag, Día de los Reyes Magos. På den dag får spanske børn deres julegaver, og de uddeles ikke af julemanden, men af De Vise Mænd fra Østerland: Kasper, Melchior og Balthazar.
Ligesom de begavede Jesus med guld, røgelse og myrra på den 12. nat. De Vise Mænd kommer til alle byer på Gran Canaria dagen før og modtages under stor fanfare og i parader om aftenen før. Om natten går de så rundt og lægger gaver alle vegne. For at byde dem velkomne, sætter spanske børn mælk og småkager ud om aftenen, og også lidt hø og vand til kamelerne. Om morgenen fræser børnene så rundt for at finde deres gaver, og der spises store frokoster. Samme dag forlader De Vise Mænd så byen. I de større byer foregår det igen med parader, orkestre og farverige kostumer. Ofte er der ægte kameler med.
Dagen er værd at opleve i de største byer, ikke mindst i Las Palmas, hvor den får, så hatten passer. De Vise Mænd bliver modtaget af byens borgmester. Og så lader de sig tiljuble langs byens gader for til slut at ende i San Telmo Parken, hvor der er koncert til den lyse morgen. Paraden kan snildt bestå af 20 flåder og 1200 deltagere, klædt efter årets tema, og deres vigtigste opgave er at uddele slik til børn på vejen.
På HelligTreKongers Dag spiser man helligtrekongerkager, Roscón de Reyes, en kroneformet bolle, som er fyldt med kagecreme og pyntet med farverigt sukker. Inde i cremen kan der være en figur, som skal forestille en konge, og hvis man får den, er dagens mand, ikke så lidt ligesom vores mandel i risengrøden. Og først da, er julen slut.
Ligesom de begavede Jesus med guld, røgelse og myrra på den 12. nat. De Vise Mænd kommer til alle byer på Gran Canaria dagen før og modtages under stor fanfare og i parader om aftenen før. Om natten går de så rundt og lægger gaver alle vegne. For at byde dem velkomne, sætter spanske børn mælk og småkager ud om aftenen, og også lidt hø og vand til kamelerne. Om morgenen fræser børnene så rundt for at finde deres gaver, og der spises store frokoster. Samme dag forlader De Vise Mænd så byen. I de større byer foregår det igen med parader, orkestre og farverige kostumer. Ofte er der ægte kameler med.
Dagen er værd at opleve i de største byer, ikke mindst i Las Palmas, hvor den får, så hatten passer. De Vise Mænd bliver modtaget af byens borgmester. Og så lader de sig tiljuble langs byens gader for til slut at ende i San Telmo Parken, hvor der er koncert til den lyse morgen. Paraden kan snildt bestå af 20 flåder og 1200 deltagere, klædt efter årets tema, og deres vigtigste opgave er at uddele slik til børn på vejen.
På HelligTreKongers Dag spiser man helligtrekongerkager, Roscón de Reyes, en kroneformet bolle, som er fyldt med kagecreme og pyntet med farverigt sukker. Inde i cremen kan der være en figur, som skal forestille en konge, og hvis man får den, er dagens mand, ikke så lidt ligesom vores mandel i risengrøden. Og først da, er julen slut.
Digitale nomader elsker Las Palmas
Digitale nomader elsker Gran Canaria
For flere og flere er en arbejdsplads dér, hvor du tænder din computer. Derfor kan man vælge at arbejde der, hvor det er billigt at bo, og hvor vejret er godt. Digitale nomader, hedder de. Et af de bedste steder for digitale nomader er Las Palmas på Gran Canaria, ifølge Website Planet. Den har netop udpeget ti destinationer, som er idelle for digitale nomader. Las Palmas vinder som: The Best Digital Nomad Destination for All Year Round. Las Palmas topplacering skyldes, at der er gode arbejdssteder, med fleksible tider, og frem for alt er hastigheden på internettet høje, gennemsnitligt 27mbps. Og så tæller det gode vejr også med. Det forventes, at omkring en milliard vil være digitale nomader i år 2035, når flere virksomheder har on-line medarbejdere, der ligeså godt kan sidde på en kanarisk strand som på et kontor i Ballerup. Læs mere om Las Palmas her.
Jo flere flag jo bedre
De elsker flag
Der skal mange flagstænger i brug, når man på kanarieøerne skal markere tilhørsforhold til både Spanien, EU, De Kanariske Øer, øen, kommunen – ja, næsten hver en by har sit eget flag. De fleste er af nyere dato og har været anledning til endeløse diskussioner og strid i årtier. Øerne blev erobret af forskellige krigsfyrster, der medbragte hver deres banner, og de var i mange år flag for de enkelte øer. Siden er flagparken moderniseret. De Kanariske Øers samlende flag er et kompromis mellem de store øer. Det gule fra Gran Canarias flag, det blå fra Tenerifes, det hvide fra begge. I midten af det fælles flag ses øernes våben, nemlig de hunde, der nogen mener har øerne navn.
Der skal mange flagstænger i brug, når man på kanarieøerne skal markere tilhørsforhold til både Spanien, EU, De Kanariske Øer, øen, kommunen – ja, næsten hver en by har sit eget flag. De fleste er af nyere dato og har været anledning til endeløse diskussioner og strid i årtier. Øerne blev erobret af forskellige krigsfyrster, der medbragte hver deres banner, og de var i mange år flag for de enkelte øer. Siden er flagparken moderniseret. De Kanariske Øers samlende flag er et kompromis mellem de store øer. Det gule fra Gran Canarias flag, det blå fra Tenerifes, det hvide fra begge. I midten af det fælles flag ses øernes våben, nemlig de hunde, der nogen mener har øerne navn.
I Spanien: en autobus. På Gran Canaria: en guagua
Det hedder en guagua
På kanarieøerne hedder en bus ikke autobus som i resten af Spanien, men guagua (udtales gwa-wa). Det skyldes sprogimport fra Caribien, hvor det engelske ord for vogn, wagon, blev til guagua på skraldespansk. De mange rejsende fra Caribien, ikke mindst Cuba, bragte ordet til kanarieøerne, og nu bruger man ikke andet. Læs mere om busser.
Det hedder en guagua
På kanarieøerne hedder en bus ikke autobus som i resten af Spanien, men guagua (udtales gwa-wa). Det skyldes sprogimport fra Caribien, hvor det engelske ord for vogn, wagon, blev til guagua på skraldespansk. De mange rejsende fra Caribien, ikke mindst Cuba, bragte ordet til kanarieøerne, og nu bruger man ikke andet. Læs mere om busser.
Træet, der bløder
Gran Canarias ældste drageblodstræ
Drageblodstræet Dracaeno draco ser underligt ud med knudrede grene, der vokser op som en paraply. Og det opfører sig også underligt, for saften fra træet bliver blodrødt, når den kommer i kontakt med ilt. Ikke underligt, er det omgærdet med mange historier. Ifølge legenden er træet vokset frem - næret af drageblod. For: Der boede engang en drage på Tenerife, der havde voldsom appetit for prinsesser. En smuk en af slagsen boede i byen Icod de los Vinos på Tenerifes nordkyst. Dragen kredsede over byen i jagt efter pigen. Men indbyggerne forsvarede hende. De affyrede pile mod dragen, og den blev så hårdt såret, at den måtte flyve tilbage til bjergene. Og på hvert sted, hvor der faldt en dråbe blod, voksede der et drageblodstræ. Den første dråbe ramte selvfølgelig i Icod, som har et tusindårigt drageblodstræ, eller det siger man i hvert fald.
For guancherne var træet helligt og symbol på frugtbarhed og visdom. Derfor holdt kongen altid sine rådsmøder under et drageblodstræ, i håb om at visdom ville dryppe ned, mens de besluttede. Man mente, at blod - eller saft - fra træet kunne helbrede alverdens sygdomme, bla. spedalskhed. Og hvis man led af brok, blev man bundet op på træets stamme. Efter sådan en tur var folk enten døde eller helbredt. Guancherne brugte også saften til balsameringer, mens barken blev brugt som skjolde, da det gav en guddommelig beskyttelse.
Spanierne fandt også anvendelse for træet. Saften brugte de spanske adelsfruer til at skylle hår i, så det fik en rød glød. Siden er saften brugt som eksklusiv fernis, fx bliver Stradivarius‘ violiner smurt med fernis fra drageblodstræet for at få den helt specielle glød.
Trivia:
På vej fra lufthavnen mod sydkysten vil man se et fly af ældre dato ud til vejen. I det blev scener til den svenske film Selskabsrejsen optaget. Særlig kendt er sekvensen, hvor hovedpersonen forsøger at få juice ud af tilkaldeknappen til stewardessen.
Kanarierne som kanonføde
Spanien havde hårdt brug for landsmænd i Den Nye Verden. For kun, hvis der boede spaniere i et erobret område, kunne de kalde det spansk. Man havde brug for menneskelige grænsebomme, så at sige. Og kanariere boede jo allerede halvvejs til Amerika. Derfor udsendte den spanske konge i 1678 et dekret, kaldet El Tributo de Sangre. Det gav spanske købmænd på Kanarieøerne en skattefrihed for eksport af varer til Amerika, hvis der med de toldfri varer fulgte kanariske familier. Nogle blev overtalt til at tage turen, mens andre bare blev kidnappet og hældte på skibene. Hvis de overlevede overfarten, blev de gennet hen, hvor grænserne var truet, fik et stykke jord, og ellers var de overladt til sig selv. Mange klarede sig glimrende, selv om det langt fra var friske eventyrer, der tog til Amerika. Det var øernes svageste, som man kunne tvinge afsted - eller som gerne ville ud af deres elendighed. Disse tvangsudskrevne kanarier kom til at dominere store områder i det nye Amerika, især Puerto Rico, Hispaniola, Cuba og Venezuela. På Cuba stammer hver sjette fra en kanarisk ø.
Også store byer i USA er af kanarisk oprindelse, ikke mindst San Antonio i staten Texas. Her var kun et munkekloster, da 55 kanarier ankom 9. marts 1731. Turen havde taget 348 dage, og undervejs var seks døde, 5 var blevet gift, og 1 var født. De holdt den spanske fane højt i Texas, så godt at byen i dag har 1,5 millioner indbyggere, de fleste med kanariske rødder. Byens borgmestre var helt frem til 1836 alle efterkommere af de grundlæggende kanarier. I dag kaldes hovedpladsen for Plaza de Las Islas Canarias.
For guancherne var træet helligt og symbol på frugtbarhed og visdom. Derfor holdt kongen altid sine rådsmøder under et drageblodstræ, i håb om at visdom ville dryppe ned, mens de besluttede. Man mente, at blod - eller saft - fra træet kunne helbrede alverdens sygdomme, bla. spedalskhed. Og hvis man led af brok, blev man bundet op på træets stamme. Efter sådan en tur var folk enten døde eller helbredt. Guancherne brugte også saften til balsameringer, mens barken blev brugt som skjolde, da det gav en guddommelig beskyttelse.
Spanierne fandt også anvendelse for træet. Saften brugte de spanske adelsfruer til at skylle hår i, så det fik en rød glød. Siden er saften brugt som eksklusiv fernis, fx bliver Stradivarius‘ violiner smurt med fernis fra drageblodstræet for at få den helt specielle glød.
Trivia:
På vej fra lufthavnen mod sydkysten vil man se et fly af ældre dato ud til vejen. I det blev scener til den svenske film Selskabsrejsen optaget. Særlig kendt er sekvensen, hvor hovedpersonen forsøger at få juice ud af tilkaldeknappen til stewardessen.
Kanarierne som kanonføde
Spanien havde hårdt brug for landsmænd i Den Nye Verden. For kun, hvis der boede spaniere i et erobret område, kunne de kalde det spansk. Man havde brug for menneskelige grænsebomme, så at sige. Og kanariere boede jo allerede halvvejs til Amerika. Derfor udsendte den spanske konge i 1678 et dekret, kaldet El Tributo de Sangre. Det gav spanske købmænd på Kanarieøerne en skattefrihed for eksport af varer til Amerika, hvis der med de toldfri varer fulgte kanariske familier. Nogle blev overtalt til at tage turen, mens andre bare blev kidnappet og hældte på skibene. Hvis de overlevede overfarten, blev de gennet hen, hvor grænserne var truet, fik et stykke jord, og ellers var de overladt til sig selv. Mange klarede sig glimrende, selv om det langt fra var friske eventyrer, der tog til Amerika. Det var øernes svageste, som man kunne tvinge afsted - eller som gerne ville ud af deres elendighed. Disse tvangsudskrevne kanarier kom til at dominere store områder i det nye Amerika, især Puerto Rico, Hispaniola, Cuba og Venezuela. På Cuba stammer hver sjette fra en kanarisk ø.
Også store byer i USA er af kanarisk oprindelse, ikke mindst San Antonio i staten Texas. Her var kun et munkekloster, da 55 kanarier ankom 9. marts 1731. Turen havde taget 348 dage, og undervejs var seks døde, 5 var blevet gift, og 1 var født. De holdt den spanske fane højt i Texas, så godt at byen i dag har 1,5 millioner indbyggere, de fleste med kanariske rødder. Byens borgmestre var helt frem til 1836 alle efterkommere af de grundlæggende kanarier. I dag kaldes hovedpladsen for Plaza de Las Islas Canarias.
Vidste du:
En guanche - det oprindelige folk
At guancherne har givet navn til de hårdføre argentinske cowboys, gauchoer. Spanske erobrere tog guanchere med til Amerika, hvor de fik ry for at være hårdføre.
At guancherne satte pris på runde kvinder. En giftefærdig kvinde gik på fedekur for at få en mand. En måned op til brylluppet lå hun i sengen og spiste gedefedt i honning, lam i fløde og dadler, og hvis hun ikke var tyk nok, kunne den kommende ægtemand afvise hende.
At guancherne kunne bevæge sig så hurtigt i klipperne, at europæerne troede, at de kunne flyve. De fløj afsted ved at bruge en lang stav til at få fart.
At guancherne satte pris på runde kvinder. En giftefærdig kvinde gik på fedekur for at få en mand. En måned op til brylluppet lå hun i sengen og spiste gedefedt i honning, lam i fløde og dadler, og hvis hun ikke var tyk nok, kunne den kommende ægtemand afvise hende.
At guancherne kunne bevæge sig så hurtigt i klipperne, at europæerne troede, at de kunne flyve. De fløj afsted ved at bruge en lang stav til at få fart.
Karnevallet er lidt mere farverigt end vores
Karneval
Karnevalet er årets højdepunkt. Det er så stort, at forberedelserne allerede begynder, når det sidste slutter. Det har forskelligt udtryk fra by til by, men alle steder er man sikret sprudlende fest i mange dage i træk. Festen er mere løssluppen end nordiske karnevaler og fyldt med seksuelle undertoner. Man er kun klædt i det mest nødvendige, og ni måneder fødes der flere børn end på noget andet tidspunkt af året. Under karnevalet er gaderne velduftende af madgryder, et rabalder fra spansk-kanariske orkestre overdøver hinanden, og uendelige parader med dekorerede platforme er fyldt med dansere, der viser sig frem til inciterende rytmer i håb om at blive kåret til karnevalets konge eller dronning. Kendere regner karnevalet i Las Palmas for international klasse, dog ikke helt så stort som det på Tenerife, som til gengæld regnes for verdens bedste efter Rio.
Karnevalet indleder fasten – carne vale betyder »farvel til kød«. (Herhjemme indleder vi fasten med fastelavn, som betyder »aftenen før fasten«). Derefter må man i en periode kun spise fisk og grøntsager. Selv om de færreste i dag ændrer den daglige kost, lever festen alligevel. Det er den årlige mulighed for at få afløb for aggressionerne, og festen har mange ritualer og symboler, der går ud på at gøre grin med magthaverne. De har da også forsøgt at forbyde det. Franco gjorde det ret effektivt i Spanien, men det lykkedes ham aldrig at kvæle det på De Kanariske Øer. Karnevalet kom via Caribien af hjemvendte emigranter. Det første fandt sted i 1770. Læs også om karnevalsmuseet i Las Palmas.
Karnevalet er årets højdepunkt. Det er så stort, at forberedelserne allerede begynder, når det sidste slutter. Det har forskelligt udtryk fra by til by, men alle steder er man sikret sprudlende fest i mange dage i træk. Festen er mere løssluppen end nordiske karnevaler og fyldt med seksuelle undertoner. Man er kun klædt i det mest nødvendige, og ni måneder fødes der flere børn end på noget andet tidspunkt af året. Under karnevalet er gaderne velduftende af madgryder, et rabalder fra spansk-kanariske orkestre overdøver hinanden, og uendelige parader med dekorerede platforme er fyldt med dansere, der viser sig frem til inciterende rytmer i håb om at blive kåret til karnevalets konge eller dronning. Kendere regner karnevalet i Las Palmas for international klasse, dog ikke helt så stort som det på Tenerife, som til gengæld regnes for verdens bedste efter Rio.
Karnevalet indleder fasten – carne vale betyder »farvel til kød«. (Herhjemme indleder vi fasten med fastelavn, som betyder »aftenen før fasten«). Derefter må man i en periode kun spise fisk og grøntsager. Selv om de færreste i dag ændrer den daglige kost, lever festen alligevel. Det er den årlige mulighed for at få afløb for aggressionerne, og festen har mange ritualer og symboler, der går ud på at gøre grin med magthaverne. De har da også forsøgt at forbyde det. Franco gjorde det ret effektivt i Spanien, men det lykkedes ham aldrig at kvæle det på De Kanariske Øer. Karnevalet kom via Caribien af hjemvendte emigranter. Det første fandt sted i 1770. Læs også om karnevalsmuseet i Las Palmas.
Bananer var også starten på turisme til øerne
Banan mod kongeligt mavesår
Den kanariske banan fik sin storhedstid på grund af en kongelig mave. Dronning Victorias.
Hun var ikke sart med, hvad hun spiste. Hun proppede sig og lignede en tønde i sine velmagtsdage. Men selv en dronning får med tiden problemer med overspisning. Victoria opdagede så, at de små, søde bananer fra De Kanariske Øer ikke bare smagte dejligt, men de lagde sig som salve i den kongelige mave. Så hun ville have sådan én, hver gang hun havde forspist sig - nærmest dagligt. Da englænderne hørte det, skulle alle spise kanariske bananer, og snart var der ingen grænser for, hvor mange bananer man kunne skibe til Europa. Det var disse bananbåde, der blev begyndelsen på turismen, for rederne fandt på, at man kunne have turister med på skibet.
Den kanariske banan er lidt sølle at se på. Kun halvt så stor som andre bananer. Men hvad den mangler i størrelse, har den i smag, sød og fyldig. Selv i dag spiller bananen en rolle i øernes økonomi, og der vokser millioner af dem på øerne - som regel afskærmet for vind og vejr af høje stengærder eller overdækket af sejldug. Årligt bliver der produceret omkring 400.000 tons.
Den første plante blev bragt til øerne fra Afrika i 1400-tallet. Dengang var det en prydplante, en botanisk raritet. Men hurtigt kom kanarierne til at sætte pris på indmaden. For 450 år siden skrev en engelsk købmand, at bananerne var »lækrere end den fineste konfekt«.
Bananplanten er ikke et træ, men verdens største urt. Det, der ligner en træstamme, er bladskeder. Planten er hermafrodit - både han- og hunkøn - og nye klaser kommer til verden uden bestøvning. Hunkønnet er selve bananen, mens hankønnet er den lilla klump for enden af klasen. Det tager planten omkring et år at sætte blomst, og så kan der gå yderligere seks-syv måneder, før den 25-30 kg tunge bananklase er moden. I sjældne tilfælde kan vægten nå 60 kg. Hver plante giver kun en enkelt klase, og “stammen” dør efter høsten. Men forinden er der skudt en »søn« op ved siden af, og sådan kan processen foregå i det uendelige.
Bananklaserne skæres af, mens bananerne er grønne - også selv om de ikke eksporteres. Under modningen omdannes bananernes bitre stivelse til sukker. I dag er den kanariske bananproduktion stærkt på retur, fordi de ikke kan klare sig i konkurrencen med mellemamerikanske bananer, og kun særaftaler gør det muligt at eksportere til det spanske fastland. Det mener EU må stoppe. Derfor er mange bønder allerede indstillet på, at de må finde på noget nyt. Men bananen bliver nok alligevel, måske igen som prydplante.
Den kanariske banan fik sin storhedstid på grund af en kongelig mave. Dronning Victorias.
Hun var ikke sart med, hvad hun spiste. Hun proppede sig og lignede en tønde i sine velmagtsdage. Men selv en dronning får med tiden problemer med overspisning. Victoria opdagede så, at de små, søde bananer fra De Kanariske Øer ikke bare smagte dejligt, men de lagde sig som salve i den kongelige mave. Så hun ville have sådan én, hver gang hun havde forspist sig - nærmest dagligt. Da englænderne hørte det, skulle alle spise kanariske bananer, og snart var der ingen grænser for, hvor mange bananer man kunne skibe til Europa. Det var disse bananbåde, der blev begyndelsen på turismen, for rederne fandt på, at man kunne have turister med på skibet.
Den kanariske banan er lidt sølle at se på. Kun halvt så stor som andre bananer. Men hvad den mangler i størrelse, har den i smag, sød og fyldig. Selv i dag spiller bananen en rolle i øernes økonomi, og der vokser millioner af dem på øerne - som regel afskærmet for vind og vejr af høje stengærder eller overdækket af sejldug. Årligt bliver der produceret omkring 400.000 tons.
Den første plante blev bragt til øerne fra Afrika i 1400-tallet. Dengang var det en prydplante, en botanisk raritet. Men hurtigt kom kanarierne til at sætte pris på indmaden. For 450 år siden skrev en engelsk købmand, at bananerne var »lækrere end den fineste konfekt«.
Bananplanten er ikke et træ, men verdens største urt. Det, der ligner en træstamme, er bladskeder. Planten er hermafrodit - både han- og hunkøn - og nye klaser kommer til verden uden bestøvning. Hunkønnet er selve bananen, mens hankønnet er den lilla klump for enden af klasen. Det tager planten omkring et år at sætte blomst, og så kan der gå yderligere seks-syv måneder, før den 25-30 kg tunge bananklase er moden. I sjældne tilfælde kan vægten nå 60 kg. Hver plante giver kun en enkelt klase, og “stammen” dør efter høsten. Men forinden er der skudt en »søn« op ved siden af, og sådan kan processen foregå i det uendelige.
Bananklaserne skæres af, mens bananerne er grønne - også selv om de ikke eksporteres. Under modningen omdannes bananernes bitre stivelse til sukker. I dag er den kanariske bananproduktion stærkt på retur, fordi de ikke kan klare sig i konkurrencen med mellemamerikanske bananer, og kun særaftaler gør det muligt at eksportere til det spanske fastland. Det mener EU må stoppe. Derfor er mange bønder allerede indstillet på, at de må finde på noget nyt. Men bananen bliver nok alligevel, måske igen som prydplante.
Gay Canaria
Også i souvenirs ses det, at man ofte får besøg af bøsser
Gran Canaria har fået tilnavnet ”Gay Canaria”. For her foregår meget lidt i skabene. Bøsser fra hele Europa strømmer hertil. Og det er man glade for på Gran Canaria, for bøsser er gode turister. De bruger betydeligt flere penge end andre turister. En undersøgelse viste, at en bøsse bruger 100 euro mere om dagen end en hetero-turist. Derfor bliver der stadig flere restauranter, cafeer og diskoteker, der med regnbueflag og mærkater fortæller, at homoseksuelle er hjertelig velkommen. Og i Playa del Ingles har man nu også indført en årlig Gay Pride med parader og asfaltbal i maj. Især shoppingcentret Yumbo i Playa del Inglés er et kendt bøssemødested. Man lægger ikke mærke til det i dagtimerne, men om aftenen vil man opleve en meget stor overvægt af mænd. Kvinder kan godt blive lidt skuffede, når de forventningsfulde er taget til Yumbo, fordi de har hørt og læst, at det skulle være et rent mande-eldorado. Men der er ikke meget brug for kvindelig assistance i dampende steder som Hot House-Mans Plaza og Mens XL Club. Også på stranden ved Playa del Inglés har bøsserne fået et tilholdssted, hvor de kan være sammen med og uden tøj på – det gælder området mellem strandkiosk 6 og 7, hvor der vajer et regnbue-flag. Hvis man vil ledes til flere bøsse-steder, kan man læse mere i små hæfter, Gay-guides, der tilbydes på alle turistinformationer.
Vikinger på ferie
Hvorfor var mange af de oprindelige guanchere høje og blonde? Det har forskere spekuleret over i årevis. Der har også været teorier om, at vikinger kunne have været på spil - også på disse breddegrader. Vikinger kunne have benyttet De Kanariske Øer som udgangspunkt for togter i Middelhavet.
Men modstanderne mener, at guanchernes nordiske træk skyldes, at de stammer fra afrikanske berber-stammer, der havde næsten nordisk udseende. Eller måske var de ikke særlig nordiske alligevel. Det lyse hår kan skyldes, at det var normalt at blege sit hår. De var altså ikke “naturligt” blonde. Og når de har virket overraskende høje, skyldes det kun, at spanierne var meget små. Det har vikingeteoretikerne ikke ladet sig afskrække af. I 1998 kom den svenske forsker Per Lilliestrøm med en overbevisende teori. Han mener, at vikingerne, når de var ude at røve også trængte til ferie, og at de også foretrak klimaet på De Kanariske Øer. De kan have været på flere øer, men Per Lilliestrøm mener, at de i hvert fald har boet i Galdár på Gran Canaria. Fra år 800 til 1000 har der her været en bosættelse, som han mener har været udgangspunkt for vikingeplyndringer i hele middelhavsområdet. Nye fund af skeletrester har bestyrket denne teori. Der er fundet en skibsdel i Galdár, som kunne stamme fra et vikingeskib. En kulstof-14 prøve har vist, at træet er fra ca. år 1000. Spanierne ser med stor alvor på påstandene. De er ikke vilde med, at vikingerne måske også her har overhalet dem som de første europæere på øerne - ligesom det skete med Amerikas opdagelse.
Hvorfor var mange af de oprindelige guanchere høje og blonde? Det har forskere spekuleret over i årevis. Der har også været teorier om, at vikinger kunne have været på spil - også på disse breddegrader. Vikinger kunne have benyttet De Kanariske Øer som udgangspunkt for togter i Middelhavet.
Men modstanderne mener, at guanchernes nordiske træk skyldes, at de stammer fra afrikanske berber-stammer, der havde næsten nordisk udseende. Eller måske var de ikke særlig nordiske alligevel. Det lyse hår kan skyldes, at det var normalt at blege sit hår. De var altså ikke “naturligt” blonde. Og når de har virket overraskende høje, skyldes det kun, at spanierne var meget små. Det har vikingeteoretikerne ikke ladet sig afskrække af. I 1998 kom den svenske forsker Per Lilliestrøm med en overbevisende teori. Han mener, at vikingerne, når de var ude at røve også trængte til ferie, og at de også foretrak klimaet på De Kanariske Øer. De kan have været på flere øer, men Per Lilliestrøm mener, at de i hvert fald har boet i Galdár på Gran Canaria. Fra år 800 til 1000 har der her været en bosættelse, som han mener har været udgangspunkt for vikingeplyndringer i hele middelhavsområdet. Nye fund af skeletrester har bestyrket denne teori. Der er fundet en skibsdel i Galdár, som kunne stamme fra et vikingeskib. En kulstof-14 prøve har vist, at træet er fra ca. år 1000. Spanierne ser med stor alvor på påstandene. De er ikke vilde med, at vikingerne måske også her har overhalet dem som de første europæere på øerne - ligesom det skete med Amerikas opdagelse.
Columbus og Gran Canaria
Her overnattede Columbus
Cristoffer Columbus rejse til Amerika, som han til sin død troede var Indien, begyndte på De Kanariske Øer. Hvor meget, det strides man om. Men at han var på Gran Canaria og La Gomera, er der ingen tvivl om. Det er mere, hvor meget?
Columbus drømte om at finde en søvej til Indien, fordi vejen over land blev spærret af muslimerne. Man vidste dengang, at Jorden var rund, så Columbus fandt det naturligt, at man måtte kunne sejle til Indien vest fra. Han fik solgt ideen til den spanske dronning Isabella, og i 1492 drog han afsted med tre små skibe, Niña, Pinta og Santa Maria. Han styrede direkte mod De Kanariske Øer, for han kendte godt passaten – der drev sejlskibe mod vest. Faktisk valgte han nøjagtig samme rute, som sejlbåde bruger den dag i dag.
Man mener, at han gjorde ophold på Gran Canaria allerede på denne første rejse, og at han boede i guvernørens palads i Las Palmas, se foto ovenfor. Et pragthus i kanarisk stil. Helt sikkert er det, at Pinta anløb Las Palmas, for det skulle have repareret roret, så mon ikke han var med. Den endelige afrejse ud i Atlanten foregik fra La Gomera. Her tankede han vand. Man kender den præcise brønd, ”hvis vand Amerika blev døbt med”. Læs mere på La Gomera. Her hyggede han sig gevaldigt med øens grevinde, Beatriz Bobadilla, som han kendte fra det spanske hof, hvor hun havde været hofdame hos Spaniens dronning Isabella. Der har været spekulationer om, at han nok havde en affære med hende. For også på sine næste rejser til Amerika var han forbi La Gomera. Han fravalgte først øen på sin sidste rejse i 1502 til fordel for Gran Canaria, for da var elskerinden flyttet. Så der er faktisk flere bekræftede besøg i Las Palmas.
Columbus opdagelse blev et kæmpe boom fra Gran Canaria, for det blev stoppested for tusindvis af skibe i de næste mange år. For Columbus endte det galt. Men det er en anden historie. Han blev upopulær alle vegne, ikke mindst hos den spanske konge, der nægtede at give ham 10 pct. af alle indtægter fra Den Nye Verden, bare fordi han havde opdaget den.
Han døde den 20. maj 1505 i Valladolid omgivet af sin bror og sine sønner. Columbus gik derefter i glemmebogen. Det vrimlede jo med opdagelsesrejsende dengang. Først mange år efter, da en efterkommer skrev en bog om Columbus, blev han berømt – og en af verdenshistoriens største.
Columbus drømte om at finde en søvej til Indien, fordi vejen over land blev spærret af muslimerne. Man vidste dengang, at Jorden var rund, så Columbus fandt det naturligt, at man måtte kunne sejle til Indien vest fra. Han fik solgt ideen til den spanske dronning Isabella, og i 1492 drog han afsted med tre små skibe, Niña, Pinta og Santa Maria. Han styrede direkte mod De Kanariske Øer, for han kendte godt passaten – der drev sejlskibe mod vest. Faktisk valgte han nøjagtig samme rute, som sejlbåde bruger den dag i dag.
Man mener, at han gjorde ophold på Gran Canaria allerede på denne første rejse, og at han boede i guvernørens palads i Las Palmas, se foto ovenfor. Et pragthus i kanarisk stil. Helt sikkert er det, at Pinta anløb Las Palmas, for det skulle have repareret roret, så mon ikke han var med. Den endelige afrejse ud i Atlanten foregik fra La Gomera. Her tankede han vand. Man kender den præcise brønd, ”hvis vand Amerika blev døbt med”. Læs mere på La Gomera. Her hyggede han sig gevaldigt med øens grevinde, Beatriz Bobadilla, som han kendte fra det spanske hof, hvor hun havde været hofdame hos Spaniens dronning Isabella. Der har været spekulationer om, at han nok havde en affære med hende. For også på sine næste rejser til Amerika var han forbi La Gomera. Han fravalgte først øen på sin sidste rejse i 1502 til fordel for Gran Canaria, for da var elskerinden flyttet. Så der er faktisk flere bekræftede besøg i Las Palmas.
Columbus opdagelse blev et kæmpe boom fra Gran Canaria, for det blev stoppested for tusindvis af skibe i de næste mange år. For Columbus endte det galt. Men det er en anden historie. Han blev upopulær alle vegne, ikke mindst hos den spanske konge, der nægtede at give ham 10 pct. af alle indtægter fra Den Nye Verden, bare fordi han havde opdaget den.
Han døde den 20. maj 1505 i Valladolid omgivet af sin bror og sine sønner. Columbus gik derefter i glemmebogen. Det vrimlede jo med opdagelsesrejsende dengang. Først mange år efter, da en efterkommer skrev en bog om Columbus, blev han berømt – og en af verdenshistoriens største.
Apollo kalder Maspalomas
Gæstebogen i Oasis Maspalomas med de tre Apollo 11-astronauters autografer.
I 1960erne, da Maspalmas var sand, vand og fattigdom, dukkede der pludselig en masse karseklippede mænd og kvinder med høje frisurer op i kæmpe biler, man aldrig havde set mage på de kanter. Og snart havde de bygget et kæmpe gitterværk i ørkenen og en stor base, hvor de boede i en rigdom, som de lokale bønder snart fik glæde af. Det var NASA, der rykkede ind, for netop denne plet på Jorden var ekstrem vigtig for USA's rumprogram. Her kunne man modtage radiosignaler fra rummet, som første sted efter en runde i rummet over Atlanten fra Amerika. Så man havde brug for en kæmpe radar netop her. Franco var vild med at gøre USA en tjeneste, og jorden blev stillet til rådighed af Greven af Maspalomas. Der blev opført et hotel, Oasis, som gæster kunne bo i – og det blev et af startskuddene til turismen. Radaren stod ved Punta Maspalomas og bidrog til missionerne Gemini og Mercury. I 1967 flyttede man den fem km mod Aguineguin for at være klar til månelandingen med Apollo 11. Maspalomas var derfor det første sted på Jorden, der modtog radiosignaler af Neil Armstrong, der satte fusserne på månen 20. juli 1969.
Som tak for hjælpen blev Gran Canaria første stop, da de tre Apollo 11-austronauter med fruer i oktober tog på en jubel-tur rundt i hele Europa. De boede i tre dage på Gran Canaria på Hotel Oasis Maspalomas, hvor de blev modtaget af greven, de red på kameler, fiskede og modtog medaljer, inden de drog videre til Madrid, hvor Armstrong til Francos henrykkelse proklamerede, at uden Spanien ingen månelanding. Siden har det været tradition, at astronauter aflagde besøg efter veloverståede missioner. Senest Apollo 17s astronauter.
Da NASA ikke længere havde brug for radaren i 1975, overgik den til den spanske stat, der udlejede den til det europæiske rumprogram ESA, der herfra nu overvåger satellitter.
Som tak for hjælpen blev Gran Canaria første stop, da de tre Apollo 11-austronauter med fruer i oktober tog på en jubel-tur rundt i hele Europa. De boede i tre dage på Gran Canaria på Hotel Oasis Maspalomas, hvor de blev modtaget af greven, de red på kameler, fiskede og modtog medaljer, inden de drog videre til Madrid, hvor Armstrong til Francos henrykkelse proklamerede, at uden Spanien ingen månelanding. Siden har det været tradition, at astronauter aflagde besøg efter veloverståede missioner. Senest Apollo 17s astronauter.
Da NASA ikke længere havde brug for radaren i 1975, overgik den til den spanske stat, der udlejede den til det europæiske rumprogram ESA, der herfra nu overvåger satellitter.
Klik og kik på andre gratis guider:
Nu også en guide til Skåne
Klik og kik på andre gratis rejseguider. Alle udgivet som "Turen går til...", skrevet af rejsebogsforfattere. Vi har:
Azorerne, Brasilien, Dansk Vestindien, Den Dominikanske Republik, Gran Canaria, Israel, Lanzarote, New Zealand, Madeira, Malta, Skåne og Tenerife
Azorerne, Brasilien, Dansk Vestindien, Den Dominikanske Republik, Gran Canaria, Israel, Lanzarote, New Zealand, Madeira, Malta, Skåne og Tenerife
Jul på Gran Canaria
Delfin-turisme
Delfin-turismen på Kanarieøerne er livlig, især omkring de store delfin-bestande ud for vestkysten. Men man kan ikke komme til at svømme eller dykke med dem på Tenerife, det er forbudt. Mest af hensyn til turisterne, for det vil være decideret livsfarligt at pjaske rundt derude. Området er stærkt trafikeret ikke mindst af småbåde fyldt med turister, der er helt vilde med at se på delfiner og hvaler. Jeg har set arrangører, der annoncerer med, at der på deres dykker-udflugter er”mulighed” for at se delfiner. Det kan være sandt nok, for selvfølgelig er der altid mulighed for, at der dukker en delfin dukker op, de bor jo i vandet. Men det er altså ikke sådan, at man bliver sat ned midt i en flok. Det vil man i øvrigt sjældent blive noget sted i verden, hvis arrangørerne bare er det mindste ansvarlige. Det siger sig selv, at delfinerne ville blive småskøre, hvis der ustandseligt blev plumpet charter-selskaber ned i hovederne på dem for at blive underholdt. Man skal heller ikke vente, at man kan tage fat om delfinens finne og så blive trukket gennem oceanet for at finde skattekister eller redde mennesker i nød, ligesom man har set i Flipper. Ansvarlige arrangører vil forlange, at man ikke rører ved dyrene. De er nemlig ret følsomme. Bare en ridse fra en fingernegl på delfinens underside kan gøre stor skade, fordi dyret dermed kommer i kontakt med saltvand, og det kan det ikke tåle. Så når der ofte annonceres med ”Swim with the Dolphins”, så er det altså mest noget med at svømme ved siden af eller i nærheden, ikke ovenpå. Hvis man vil i nærkontakt med delfiner, er det mest forsvarlige at gøre det i lukkede akvarier, hvor der er personale, der kan fortælle, hvordan man gør uden at skade sig selv eller delfinen.
Hvad med et ø-hop
Hvad med et ø-hop?
Man må undre sig over, at der ikke er flere, der ”ø-hopper” de kanariske øer. Få steder på Jorden kan man hoppe sig til så mange forskellige oplevelser på så korte afstande. Syv forskellige øer med hver deres særpræg. Fra den grønne Hierro, engang verdens ende, til glødende Lanzarote, én stor geologisk forlystelsespark med brændende bjerge og vulkaner, der ulmer under ens fødder. Der er smukke, spanske byer på alle øer, fordi de i kolonitiden tjente så fedt på at være stoppesteder for skibstrafikken mellem Europa og Amerika. Nogle øer har smukke bjerge, andre har strande, der er caribiske. Et par stykker har begge dele.
Det er let at ”ø-hoppe” på de syv øer. Der er gode, hyppige og billige forbindelser (bortset fra skibs-forbindelsen til La Palma, der må være planlagt af én, der har drukket rom for tidligt på dagen, for man ankommer kl. 23.55). Der er mange overnatningssteder, campingpladser til gamle bondegårde, casa rurales. Og så er der en milliard hotelværelser i turistbyerne.
Hvis man vil overnatte i ”almindelige” byer, kan man booke værelser fra nat til nat, ligesom alle andre steder i verden – eventuelt kan man gøre det hjemmefra.
Selve hoppene er ikke svære. Et hop fra Fuerteventura til Lanzarote er på 40 min. i skib. Og Lanzarote til La Graciosa tager 25 min. med kutter.
Man må undre sig over, at der ikke er flere, der ”ø-hopper” de kanariske øer. Få steder på Jorden kan man hoppe sig til så mange forskellige oplevelser på så korte afstande. Syv forskellige øer med hver deres særpræg. Fra den grønne Hierro, engang verdens ende, til glødende Lanzarote, én stor geologisk forlystelsespark med brændende bjerge og vulkaner, der ulmer under ens fødder. Der er smukke, spanske byer på alle øer, fordi de i kolonitiden tjente så fedt på at være stoppesteder for skibstrafikken mellem Europa og Amerika. Nogle øer har smukke bjerge, andre har strande, der er caribiske. Et par stykker har begge dele.
Det er let at ”ø-hoppe” på de syv øer. Der er gode, hyppige og billige forbindelser (bortset fra skibs-forbindelsen til La Palma, der må være planlagt af én, der har drukket rom for tidligt på dagen, for man ankommer kl. 23.55). Der er mange overnatningssteder, campingpladser til gamle bondegårde, casa rurales. Og så er der en milliard hotelværelser i turistbyerne.
Hvis man vil overnatte i ”almindelige” byer, kan man booke værelser fra nat til nat, ligesom alle andre steder i verden – eventuelt kan man gøre det hjemmefra.
Selve hoppene er ikke svære. Et hop fra Fuerteventura til Lanzarote er på 40 min. i skib. Og Lanzarote til La Graciosa tager 25 min. med kutter.
Litteratur
Der er kun lidt litteratur på de danske biblioteker om Gran Canaria:
Krimi på Gran Canaria
Den svenske forfatter Mari Jungstedt (f. 1962) har skrevet en krimi-serie, der foregår på Gran Canaria, også oversat til dansk. Her kan man følge den svenske journalist Sara Moberg og diplomaten Kristian Wede, der har forladt deres kolde hjemlande for at bo på ferieøen, hvor der pludselig sker voldsomme forbrydelser, som nærmest er utænkelige i virkelighedens Gran Canaria. Men det er morsomt at opleve øens miljø beskrevet af Mari Jungstedt, som bor her. Læs En Mørkere Himmel ( på dansk 2017) og Et Forjættet Land (på dansk 2019, Peoples Press)
Øerne i solen af Arne Falk-Rønne, 1988. En klassiker med forfatterens personlige oplevelser på De Kanariske Øer, hvor man samtidig får meget at vide om øgruppens historie og mennesker.
Madigan af Ulla Lundqvist, 2000. Børnebog om en 12-årig, der vinder en rejse til Gran Canaria med mormor.
I al sin glans og herlighed af Kirsten Holst, 1994. Kriminalroman om kriminalassistent Høyer, der tager til Gran Canaria for at finde en ung svensk kvinde, som er forsvundet.
Slave eller frie af Mads Larsson, 1988. Om Gran Canaria i 1478. En ung guanche sælges som slave til Spanien, men vender tilbage som oprører.
Der er kun lidt litteratur på de danske biblioteker om Gran Canaria:
Krimi på Gran Canaria
Den svenske forfatter Mari Jungstedt (f. 1962) har skrevet en krimi-serie, der foregår på Gran Canaria, også oversat til dansk. Her kan man følge den svenske journalist Sara Moberg og diplomaten Kristian Wede, der har forladt deres kolde hjemlande for at bo på ferieøen, hvor der pludselig sker voldsomme forbrydelser, som nærmest er utænkelige i virkelighedens Gran Canaria. Men det er morsomt at opleve øens miljø beskrevet af Mari Jungstedt, som bor her. Læs En Mørkere Himmel ( på dansk 2017) og Et Forjættet Land (på dansk 2019, Peoples Press)
Øerne i solen af Arne Falk-Rønne, 1988. En klassiker med forfatterens personlige oplevelser på De Kanariske Øer, hvor man samtidig får meget at vide om øgruppens historie og mennesker.
Madigan af Ulla Lundqvist, 2000. Børnebog om en 12-årig, der vinder en rejse til Gran Canaria med mormor.
I al sin glans og herlighed af Kirsten Holst, 1994. Kriminalroman om kriminalassistent Høyer, der tager til Gran Canaria for at finde en ung svensk kvinde, som er forsvundet.
Slave eller frie af Mads Larsson, 1988. Om Gran Canaria i 1478. En ung guanche sælges som slave til Spanien, men vender tilbage som oprører.
Tilbage til Guide til Gran Canarias hovedmenu