Løst og Fast om Gran Canaria
Bliv klog på Gran Canaria inden turen
Ofte stillede spørgsmål om Gran Canaria
Her er der en række artikler om Gran Canaria, som giver nogle indtryk om, hvad det er for et sted, du er på vej til. Du kan f.eks. læse det i flyet eller i bussen på vej til hotellet:
Få svar på disse spørgsmål:
Hvorfor hedder det Gran Canaria? Kanarieøerne?
Hvilken er kanarieø er danskernes yndlings?
Er Kanariefuglen fra Kanarieøerne?
Hvilken by har verdens bedste klima?
Hvor mange turister kom til Gran Canaria i 2018
Hvordan fejrer man Helligtrekonger?
Hvad betyder Gran Canarias flag?
Hvorfor hedder en bus: en guagua?
Hvad er specielt ved kanariske bananer?
Hvad er Gay Canaria?
Har vikinger været på Gran Canaria?
Har Columbus været på Gran Canaria?
Hvad betød Gran Canaria for månelandningen?
Læs også om:
Kanariske frihed, Drageblodstræet, Karneval, Guider, Delfin-turisme og Ø-hop.
SCROLL NED FOR AT FINDE ARTIKLEN - ELLER PRINT UD OG TAG MED:
Få svar på disse spørgsmål:
Hvorfor hedder det Gran Canaria? Kanarieøerne?
Hvilken er kanarieø er danskernes yndlings?
Er Kanariefuglen fra Kanarieøerne?
Hvilken by har verdens bedste klima?
Hvor mange turister kom til Gran Canaria i 2018
Hvordan fejrer man Helligtrekonger?
Hvad betyder Gran Canarias flag?
Hvorfor hedder en bus: en guagua?
Hvad er specielt ved kanariske bananer?
Hvad er Gay Canaria?
Har vikinger været på Gran Canaria?
Har Columbus været på Gran Canaria?
Hvad betød Gran Canaria for månelandningen?
Læs også om:
Kanariske frihed, Drageblodstræet, Karneval, Guider, Delfin-turisme og Ø-hop.
SCROLL NED FOR AT FINDE ARTIKLEN - ELLER PRINT UD OG TAG MED:
Hvorfor hedder det?
Hvorfor hedder det Kanarieøerne?
Øerne blev kaldt Lykkeøerne af de første europæere. Men romerne kaldte dem Kanarieøerne, på latin Insulae Canariae. En populær forklaring er, at de opkaldte dem efter øernes hunde, canis. Men navnet skyldes snarere, at den nuværende Gran Canaria var befolket af et folk fra Marokko, der kaldtes canarii. Og øgruppen blev så omtalt som ”Øerne omkring Canaria”.
Hvorfor hedder det Gran Canaria?
Hvorfor hedder det Gran Canaria, når Gran Canaria kun er den 3. største Kanarieøe. Jo, se, mennesker på Gran Canaria kaldte man oprindeligt canarii, fordi de stammede fra et berberfolk i Marokko af samme navn. Tilnavnet Gran fik øen af spanierne efter et stort slag, hvor canarii´erne viste stor styrke. Gran Canaria er altså "gran" i styrke, ikke i størrelse.
Hvorfor hedder den oprindelige befolkning på Gran Canaria: guanche?
Betegnelsen guanche betød oprindeligt kun et menneske fra Tenerife. De kaldte deres ø Chinech – Hvide Bjerg – efter Teide. Et menneske hed guan. Guan a chinech var altså et menneske fra Tenerife, siden blev det til guanche, som man nu bruger som betegnelse for alle oprindelige på De Kanariske Øer.
Øerne blev kaldt Lykkeøerne af de første europæere. Men romerne kaldte dem Kanarieøerne, på latin Insulae Canariae. En populær forklaring er, at de opkaldte dem efter øernes hunde, canis. Men navnet skyldes snarere, at den nuværende Gran Canaria var befolket af et folk fra Marokko, der kaldtes canarii. Og øgruppen blev så omtalt som ”Øerne omkring Canaria”.
Hvorfor hedder det Gran Canaria?
Hvorfor hedder det Gran Canaria, når Gran Canaria kun er den 3. største Kanarieøe. Jo, se, mennesker på Gran Canaria kaldte man oprindeligt canarii, fordi de stammede fra et berberfolk i Marokko af samme navn. Tilnavnet Gran fik øen af spanierne efter et stort slag, hvor canarii´erne viste stor styrke. Gran Canaria er altså "gran" i styrke, ikke i størrelse.
Hvorfor hedder den oprindelige befolkning på Gran Canaria: guanche?
Betegnelsen guanche betød oprindeligt kun et menneske fra Tenerife. De kaldte deres ø Chinech – Hvide Bjerg – efter Teide. Et menneske hed guan. Guan a chinech var altså et menneske fra Tenerife, siden blev det til guanche, som man nu bruger som betegnelse for alle oprindelige på De Kanariske Øer.
Puerto Rico er danskernes foretrukne område
Danskernes yndlings-ø
Gran Canaria er et af danskernes foretrukne rejsemål - og favoritten blandt de kanariske øer. Ca. 133.000 danskere besøger øen hvert år, og seks ud af ti er gengangere, ifølge Spies rejsepanel. Samme panel fortæller, at nær halvdelen af danskere, der vender tilbage til Gran Canaria, fortrækker Puerto Rico. Øen er – sammen med Mallorca - det rejsemål, som flest danskere vender tilbage til. Det er ikke overraskende klimaet, som er den primære årsag til at vælge øen. Spurgt til mest foretrukne område lød svarene: 1) Puerto Rico (42,4 pct.), 2) Playa del Ingles (19,6 pct.) 3) Puerto de Mogan (9,8 pct.).
Gran Canaria er et af danskernes foretrukne rejsemål - og favoritten blandt de kanariske øer. Ca. 133.000 danskere besøger øen hvert år, og seks ud af ti er gengangere, ifølge Spies rejsepanel. Samme panel fortæller, at nær halvdelen af danskere, der vender tilbage til Gran Canaria, fortrækker Puerto Rico. Øen er – sammen med Mallorca - det rejsemål, som flest danskere vender tilbage til. Det er ikke overraskende klimaet, som er den primære årsag til at vælge øen. Spurgt til mest foretrukne område lød svarene: 1) Puerto Rico (42,4 pct.), 2) Playa del Ingles (19,6 pct.) 3) Puerto de Mogan (9,8 pct.).
Mellem en ny og en gammel verden
De Kanariske Øer har altid levet i et møde mellem den nye og den gamle verden. Tidligere var det meget konkret. De var stoppested mellem Europa og det nyopdagede Amerika. Det møde var årsag til en enorm velstand, som i dag stadig kan give folk oplevelser i de gamle kolonitids-byer. Siden blev det et møde mellem den nye og den gamle verden i Europa. Mellem de moderne nordiske lande, der kom ned til de fattige naboer i syd for at nyde sol, varme og billige drinks. Et møde, der i dag har givet os de store feriebyer.
Den nye og den gamle verden mødes stadig på De Kanariske Øer, men nu er det et møde mellem kanarierne. Den gamle verden med lavt tempo og busser, der kører, når chaufføren er i humør til det, og den nye verden, der kræver effektivitet og præcision, for det giver penge i kassen. Den gamle plantagebonde og den smarte restauratør. Hvor længe sidder de sammen på tapas-barerne og føler sig som kanarier, når deres verdener er så forskellige. Mødet mellem den gamle verden og den nye sker hver dag. Turisten kan se med – en tid endnu. Ingen er i tvivl om, at den gamle må vige for den nye. Så nyd det indtil da. Tag ud i landsbyerne, lyt til kanarisk musik, spil domino med de gamle på torvet, gå ned til havnen og se de ineffektive fiskere lande deres ubetydelige fangster. Vi ved ikke, hvor længe det varer.
God rejse! Kenneth Bo Jørgensen, guidens forfatter
De Kanariske Øer har altid levet i et møde mellem den nye og den gamle verden. Tidligere var det meget konkret. De var stoppested mellem Europa og det nyopdagede Amerika. Det møde var årsag til en enorm velstand, som i dag stadig kan give folk oplevelser i de gamle kolonitids-byer. Siden blev det et møde mellem den nye og den gamle verden i Europa. Mellem de moderne nordiske lande, der kom ned til de fattige naboer i syd for at nyde sol, varme og billige drinks. Et møde, der i dag har givet os de store feriebyer.
Den nye og den gamle verden mødes stadig på De Kanariske Øer, men nu er det et møde mellem kanarierne. Den gamle verden med lavt tempo og busser, der kører, når chaufføren er i humør til det, og den nye verden, der kræver effektivitet og præcision, for det giver penge i kassen. Den gamle plantagebonde og den smarte restauratør. Hvor længe sidder de sammen på tapas-barerne og føler sig som kanarier, når deres verdener er så forskellige. Mødet mellem den gamle verden og den nye sker hver dag. Turisten kan se med – en tid endnu. Ingen er i tvivl om, at den gamle må vige for den nye. Så nyd det indtil da. Tag ud i landsbyerne, lyt til kanarisk musik, spil domino med de gamle på torvet, gå ned til havnen og se de ineffektive fiskere lande deres ubetydelige fangster. Vi ved ikke, hvor længe det varer.
God rejse! Kenneth Bo Jørgensen, guidens forfatter
Er kanariefuglen fra Kanarieøerne?
Kanariefugl, foto Eduardo Martínez
Kanariefuglen er næsten mere kendt end Kanarieøerne. De pipper løs i hele verden, gerne i bur, men de har fået navn efter øerne, fordi det er her, de stammer fra rent biologisk. Deres latinske navn er da også Serinus canaria.
Men man bliver nok lidt skuffet, når man møder dem i naturen, for de minder ikke særlig meget om de farverige, nuttede fugle fra dyrehandelen. I naturen har fuglen en kedelig, grågrøn farve, og man kan godt undvære deres sang, det lyder skrækkeligt. Når man har smukke, velklingende kanariefugle i bur, skyldes det avlsarbejde og tilfældige mutationer igennem 400 år. Det er regulære gadekryds - i hvert fald de gule og røde, som er kendte i hele verden. Spanske munke kom til øerne i 1400-tallet og tæmmede fuglene, og i begyndelsen af 1500-tallet kom de på skibe til Europa. De blev populære som fugle i bur, og en stor eksport begyndte. Men kun hanner, for de sang bedst, og uden hunner forhindrede man også, at man begyndte at avle dem uden for øerne. Men det gjorde de bare alligevel, endda med festligere fugle, og i Tyskland blev de ”big Business”, da lykkedes at fremavle den særlige harzer-race, der har den skønne sangstemme. Og de er nødt til at synge, for det er kun på sangen, at man kan skelne hanner og hunner. I fangenskab er der gennem årene udviklet et væld af andre racer i mange nuancer - fra grønstribede, brunlige og kanelfarvede til knaldrøde.
Kanariefuglen er en spurvefugl i finke-familien. De vilde lever desuden på Madeira og Azorerne. Ynglesæsonen er februar til juni. Reden bygges af hunnen, der lægger 3-5 æg, som hun udruger på 14 dage. Begge køn deltager i ungernes opfodring. Kanariefugle er i naturen monogame og danner par flere år i træk. De færdes især udenfor yngletiden i flokke. De er ikke trækfugle, det vil sige at de bliver på øerne hele året.
Verdens første kanariefuglemuseum ligger i den lille by St. Andreasberg i Harzen, hvor man siden 1700-tallet har haft tradition for opdræt af kanariefugle som et bierhverv til minedriften.
Efterhånden er kanariefuglen blevet symbol på ren luft. Det skyldes, at de blev brugt i engelske kulminer for at sikre, at der ikke var giftige gasser. Dem er kanariefugle meget følsomme over for. Så man vidste, at hvis de faldt døde om, var der nok et udslip på vej.
Men man bliver nok lidt skuffet, når man møder dem i naturen, for de minder ikke særlig meget om de farverige, nuttede fugle fra dyrehandelen. I naturen har fuglen en kedelig, grågrøn farve, og man kan godt undvære deres sang, det lyder skrækkeligt. Når man har smukke, velklingende kanariefugle i bur, skyldes det avlsarbejde og tilfældige mutationer igennem 400 år. Det er regulære gadekryds - i hvert fald de gule og røde, som er kendte i hele verden. Spanske munke kom til øerne i 1400-tallet og tæmmede fuglene, og i begyndelsen af 1500-tallet kom de på skibe til Europa. De blev populære som fugle i bur, og en stor eksport begyndte. Men kun hanner, for de sang bedst, og uden hunner forhindrede man også, at man begyndte at avle dem uden for øerne. Men det gjorde de bare alligevel, endda med festligere fugle, og i Tyskland blev de ”big Business”, da lykkedes at fremavle den særlige harzer-race, der har den skønne sangstemme. Og de er nødt til at synge, for det er kun på sangen, at man kan skelne hanner og hunner. I fangenskab er der gennem årene udviklet et væld af andre racer i mange nuancer - fra grønstribede, brunlige og kanelfarvede til knaldrøde.
Kanariefuglen er en spurvefugl i finke-familien. De vilde lever desuden på Madeira og Azorerne. Ynglesæsonen er februar til juni. Reden bygges af hunnen, der lægger 3-5 æg, som hun udruger på 14 dage. Begge køn deltager i ungernes opfodring. Kanariefugle er i naturen monogame og danner par flere år i træk. De færdes især udenfor yngletiden i flokke. De er ikke trækfugle, det vil sige at de bliver på øerne hele året.
Verdens første kanariefuglemuseum ligger i den lille by St. Andreasberg i Harzen, hvor man siden 1700-tallet har haft tradition for opdræt af kanariefugle som et bierhverv til minedriften.
Efterhånden er kanariefuglen blevet symbol på ren luft. Det skyldes, at de blev brugt i engelske kulminer for at sikre, at der ikke var giftige gasser. Dem er kanariefugle meget følsomme over for. Så man vidste, at hvis de faldt døde om, var der nok et udslip på vej.
Las Palmas har det godt året rundt
Las Palmas har verdens bedste klima
Det internationale rejsemagasin ”Traveller” har udpeget Las Palmas som den by i verden, der har det bedste klima. Efter Las Palmas kommer lige før byerne: San Diego (California, USA), Viña del Mar (Chile), Adelaide ( South Africa), Yuma (Arizona, USA) og Swakopmund (Namibia). Magasinet medgiver, at det kan være svært at udpege verdens bedste klima, men det er altså bladets bud. Kriteriet er, at det skal være godt vejr hele året for at blive verdens bedste. Det vil sige, at temperaturen i gennemsnit skal ligge mellem 13 og 29 grader året rundt. Og så skal der ikke være for mange overskyede dage – eller regnvejr af betydning. Las Palmas har tidligere vundet titlen. I 1996 fandt en professor, Thomas Whitmore, ved Syracuse University frem til det samme. Han havde studeret vejr I 600 byer over hele verden og gav dem "Pleasant Weather Ratings". Her fik Las Palmas også topplacering. Vejrudsigten er i øvrigt enig. Den siger, at gennemsnitstemperaturen altid er mellem 18 og 25 grader i Las Palmas, men der er dog gennemsnitligt 11 dages regn i december, men hvis det bare er om natten.
Det internationale rejsemagasin ”Traveller” har udpeget Las Palmas som den by i verden, der har det bedste klima. Efter Las Palmas kommer lige før byerne: San Diego (California, USA), Viña del Mar (Chile), Adelaide ( South Africa), Yuma (Arizona, USA) og Swakopmund (Namibia). Magasinet medgiver, at det kan være svært at udpege verdens bedste klima, men det er altså bladets bud. Kriteriet er, at det skal være godt vejr hele året for at blive verdens bedste. Det vil sige, at temperaturen i gennemsnit skal ligge mellem 13 og 29 grader året rundt. Og så skal der ikke være for mange overskyede dage – eller regnvejr af betydning. Las Palmas har tidligere vundet titlen. I 1996 fandt en professor, Thomas Whitmore, ved Syracuse University frem til det samme. Han havde studeret vejr I 600 byer over hele verden og gav dem "Pleasant Weather Ratings". Her fik Las Palmas også topplacering. Vejrudsigten er i øvrigt enig. Den siger, at gennemsnitstemperaturen altid er mellem 18 og 25 grader i Las Palmas, men der er dog gennemsnitligt 11 dages regn i december, men hvis det bare er om natten.
Vidste du, at der er skrevet krimier om Gran Canaria:
Den svenske forfatter Mari Jungstedt (f. 1962) har skrevet en krimi-serie, der foregår på Gran Canaria, også oversat til dansk. Her kan man følge den svenske journalist Sara Moberg og diplomaten Kristian Wede, der har forladt deres kolde hjemlande for at bo på ferieøen, hvor der pludselig sker voldsomme forbrydelser, som nærmest er utænkelige i virkelighedens Gran Canaria. Men det er morsomt at opleve øens miljø beskrevet af Mari Jungstedt, som bor her. Læs En Mørkere Himmel ( på dansk 2017) og Et Forjættet Land (dansk 2019, Peoples Press)
Den svenske forfatter Mari Jungstedt (f. 1962) har skrevet en krimi-serie, der foregår på Gran Canaria, også oversat til dansk. Her kan man følge den svenske journalist Sara Moberg og diplomaten Kristian Wede, der har forladt deres kolde hjemlande for at bo på ferieøen, hvor der pludselig sker voldsomme forbrydelser, som nærmest er utænkelige i virkelighedens Gran Canaria. Men det er morsomt at opleve øens miljø beskrevet af Mari Jungstedt, som bor her. Læs En Mørkere Himmel ( på dansk 2017) og Et Forjættet Land (dansk 2019, Peoples Press)
Sådan er politets app ud
KLIK EN BETJENT
(Marts 2019) Man behøver ingen ordbog for at få hjælp af politiet på Gran Canaria. Med et enkelt klik på din mobilos får du den nødvendige politistyrke bragt til døren. Man skal blot have app´en ”AlertCops”. Hvis man bliver udsat for - eller ser - en forbrydelse, klikker man på den knap, der svarer til situationen. Alarmcentralen finder selv ud af, hvor du er via GPS´en i din mobil – og sender panserne afsted. Smart, hvis man ligger i sin seng og får ubudne gæster. Så kan tyven kan ikke høre, at man tilkalder hjælp, og politiet kan tage ham med fingrene i kagedåsen. Og skulle man blive overfaldet eller røvet på gaden, kan man godt blive lidt desorienteret, men klik på ikonet for overfald, så finder politiet dig. Det er i hvert fald meningen, og erfaringerne er gode. App´en kan også advare dig om farlige situationer i din nærhed, så du kan holde dig væk. Udvalget af forbrydelser, som politiet stiller op til, er bredt og meget moderne. F.eks. kan man melde mobning, hate crime og radikalisering, hvad det så må betyde. AlertCops dækker hele Spanien, og den dur også på en dansk telefon. Når du har klikket, kan du følge din sag og se, hvor langt politiet er nået. Skide smart. Og så skal man selvfølgelig ikke glemme, at kriminaliteten på Gran Canaria er meget, meget lav. Så det var ikke for at jage en skræk i livet på nogen.
(Marts 2019) Man behøver ingen ordbog for at få hjælp af politiet på Gran Canaria. Med et enkelt klik på din mobilos får du den nødvendige politistyrke bragt til døren. Man skal blot have app´en ”AlertCops”. Hvis man bliver udsat for - eller ser - en forbrydelse, klikker man på den knap, der svarer til situationen. Alarmcentralen finder selv ud af, hvor du er via GPS´en i din mobil – og sender panserne afsted. Smart, hvis man ligger i sin seng og får ubudne gæster. Så kan tyven kan ikke høre, at man tilkalder hjælp, og politiet kan tage ham med fingrene i kagedåsen. Og skulle man blive overfaldet eller røvet på gaden, kan man godt blive lidt desorienteret, men klik på ikonet for overfald, så finder politiet dig. Det er i hvert fald meningen, og erfaringerne er gode. App´en kan også advare dig om farlige situationer i din nærhed, så du kan holde dig væk. Udvalget af forbrydelser, som politiet stiller op til, er bredt og meget moderne. F.eks. kan man melde mobning, hate crime og radikalisering, hvad det så må betyde. AlertCops dækker hele Spanien, og den dur også på en dansk telefon. Når du har klikket, kan du følge din sag og se, hvor langt politiet er nået. Skide smart. Og så skal man selvfølgelig ikke glemme, at kriminaliteten på Gran Canaria er meget, meget lav. Så det var ikke for at jage en skræk i livet på nogen.
Uddrag fra "Turen går til"
Den kanariske frihed
”Det er et alt for forældet indtryk, I turister har af kanarierne. I tror stadig, at kanariske politibetjente er sådan nogle med stort, sort overskæg, der sidder og småsover over en doven øl på en cafe hele dagen.”
Sådan beklagede en fuldt uniformeret politibetjent på cafeen sig, mens han tog en slurk af sin øl. Han havde ganske rigtigt ikke overskæg. Vi kom i snak om forskellen på kanarisk og skandinavisk mentalitet, og det viste sig, at når det gjaldt lovens lange arme, så lignede vi hinanden. Kriminalitet er det småt. Det er mest færdselsregulering, husspektakler, venlig eskortering af overrislede personer til sikkert logi og dertil papirnusseri i et omfang, der sikrer beskæftigelsen i de døde perioder. På et enkelt punkt fandt vi dog en forskel, da jeg spurgte til spirituskørsel. Betjenten slog øjnene op og forsikrede, at det slog man skam hårdt ned på.
- Så der ryger nogle kørekort mellem år og dag?
- Kørekort? Er du tosset? Nej, nej, nej. Vi beder den fulde om at ringe efter en ven, der kan køre bilen hjem, måske. Det andet ville være et indgreb i den personlige frihed. Og den sætter vi højt. Mange kanarier tror faktisk, at vi har opfundet den.
Endnu et lighedspunkt til det høje nord. Og måske endnu en forklaring på, at skandinaver elsker de kanariske øer så voldsomt, at de stadig er favoritter. Vel kommer vi for at få vejret, for bedre vejr kan man ikke få. Og vel kommer vi for at nyde de dybe kløfter, de kølige skove, de små landsbyer og ikke mindst de lange strande. Men vi kommer måske også, fordi vi her kan være os selv, og det gør jo en ferie noget lettere. Ingen steder møder man fordømmende miner, uanset hvor tåbeligt man opfører sig, for sådan vil kanarierne selv have det. Man kan gå i badetøj i supermarkedet, og selv om ingen bryder sig om det, så er der ingen, der fnyser ad det. Specielt høne-fulde kvinder, der mister sans og samling, vækker afsky hos kanarierne, men de vil altid blive eskorteret venligt hjem til deres hotel. En kanarier siger ikke noget, men forbeholder sig ret til at tænke sit. Og ret til at klaske sig på lårene af grin, når han kommer hjem.
Holdningen er nedarvet i generationer. I århundreder har man vænnet sig til at se lidt af hvert, da øerne har været stoppested for trafik mellem kontinenterne. Man har lært at leve med opblæste spanske adelsmænd, barske handelsfolk, arme negerslaver, indianere, kinesere og nu også turister. Som gæst man opleve en vis kølighed. Kanarier henvender sig ikke af sig selv. Men det er, fordi folk som udgangspunkt skal have lov at gå i fred. Vil man dem noget, må man selv tage initiativet. Hvis man gør det, bliver det til gengæld belønnet prompte. For selv om dele af kanarie-øerne kan kaldes overrendte, så er kanarierne det ikke. De er derfor ikke trætte af turister. De åbner sig lynhurtigt op, så man næsten bliver forskrækket. Men kort efter kan man være på rundtur i den lille by og blive inviteret på et slag domino – eller endnu mere ærefuldt: Få tilbud om at se fodboldkampen på torvet over en øl. Undervejs har man fået hele livshistorien. Plus et godt tip til en lille restaurant i naboens fætters bedste vens landsby. Og man skal bare hilse, og hvis man gør det, så glemmer man aldrig det måltid. De kanariske øer har alt til turisten, der vil ligge på langs og nyde sol og varme. Men turisten, der vil på opdagelsesrejse og stifte bekendtskab med øerne gennem kanarierne selv, bliver heller aldrig snydt. Der er frihed og plads til begge dele.
”Det er et alt for forældet indtryk, I turister har af kanarierne. I tror stadig, at kanariske politibetjente er sådan nogle med stort, sort overskæg, der sidder og småsover over en doven øl på en cafe hele dagen.”
Sådan beklagede en fuldt uniformeret politibetjent på cafeen sig, mens han tog en slurk af sin øl. Han havde ganske rigtigt ikke overskæg. Vi kom i snak om forskellen på kanarisk og skandinavisk mentalitet, og det viste sig, at når det gjaldt lovens lange arme, så lignede vi hinanden. Kriminalitet er det småt. Det er mest færdselsregulering, husspektakler, venlig eskortering af overrislede personer til sikkert logi og dertil papirnusseri i et omfang, der sikrer beskæftigelsen i de døde perioder. På et enkelt punkt fandt vi dog en forskel, da jeg spurgte til spirituskørsel. Betjenten slog øjnene op og forsikrede, at det slog man skam hårdt ned på.
- Så der ryger nogle kørekort mellem år og dag?
- Kørekort? Er du tosset? Nej, nej, nej. Vi beder den fulde om at ringe efter en ven, der kan køre bilen hjem, måske. Det andet ville være et indgreb i den personlige frihed. Og den sætter vi højt. Mange kanarier tror faktisk, at vi har opfundet den.
Endnu et lighedspunkt til det høje nord. Og måske endnu en forklaring på, at skandinaver elsker de kanariske øer så voldsomt, at de stadig er favoritter. Vel kommer vi for at få vejret, for bedre vejr kan man ikke få. Og vel kommer vi for at nyde de dybe kløfter, de kølige skove, de små landsbyer og ikke mindst de lange strande. Men vi kommer måske også, fordi vi her kan være os selv, og det gør jo en ferie noget lettere. Ingen steder møder man fordømmende miner, uanset hvor tåbeligt man opfører sig, for sådan vil kanarierne selv have det. Man kan gå i badetøj i supermarkedet, og selv om ingen bryder sig om det, så er der ingen, der fnyser ad det. Specielt høne-fulde kvinder, der mister sans og samling, vækker afsky hos kanarierne, men de vil altid blive eskorteret venligt hjem til deres hotel. En kanarier siger ikke noget, men forbeholder sig ret til at tænke sit. Og ret til at klaske sig på lårene af grin, når han kommer hjem.
Holdningen er nedarvet i generationer. I århundreder har man vænnet sig til at se lidt af hvert, da øerne har været stoppested for trafik mellem kontinenterne. Man har lært at leve med opblæste spanske adelsmænd, barske handelsfolk, arme negerslaver, indianere, kinesere og nu også turister. Som gæst man opleve en vis kølighed. Kanarier henvender sig ikke af sig selv. Men det er, fordi folk som udgangspunkt skal have lov at gå i fred. Vil man dem noget, må man selv tage initiativet. Hvis man gør det, bliver det til gengæld belønnet prompte. For selv om dele af kanarie-øerne kan kaldes overrendte, så er kanarierne det ikke. De er derfor ikke trætte af turister. De åbner sig lynhurtigt op, så man næsten bliver forskrækket. Men kort efter kan man være på rundtur i den lille by og blive inviteret på et slag domino – eller endnu mere ærefuldt: Få tilbud om at se fodboldkampen på torvet over en øl. Undervejs har man fået hele livshistorien. Plus et godt tip til en lille restaurant i naboens fætters bedste vens landsby. Og man skal bare hilse, og hvis man gør det, så glemmer man aldrig det måltid. De kanariske øer har alt til turisten, der vil ligge på langs og nyde sol og varme. Men turisten, der vil på opdagelsesrejse og stifte bekendtskab med øerne gennem kanarierne selv, bliver heller aldrig snydt. Der er frihed og plads til begge dele.
Turister i tal - 2018
16.000.000 kom til de kanariske øer
5.100.000 kom til Tenerife
3.900.000 kom til Gran Canaria
346.208 danskere kom til De Kanariske Øer
132.290 danskere kom til Gran Canaria
84.742 danskere kom til Tenerife
32.494 danskere kom til Lanzarote.
65 procent af alle danske charterrejser om vinteren går til de kanariske øer.
87 procent af danske gæster har besøgt øerne før
19,3 procent har været her flere end ti gange
16.000.000 kom til de kanariske øer
5.100.000 kom til Tenerife
3.900.000 kom til Gran Canaria
346.208 danskere kom til De Kanariske Øer
132.290 danskere kom til Gran Canaria
84.742 danskere kom til Tenerife
32.494 danskere kom til Lanzarote.
65 procent af alle danske charterrejser om vinteren går til de kanariske øer.
87 procent af danske gæster har besøgt øerne før
19,3 procent har været her flere end ti gange
Alle glæder sig til Helligtrekonger
Kameler i gaden, foto: Michael Egelund
Kanarierne holder ikke jul til det er påske, men de gør det indtil den officielt sidste juledag, som hos dem er den største: Helligtrekroner. Det er 6. januar, men dagen før er det store show, der fejrer, at de vise mænd fra Østerland, Kasper, Melchior og Balthazar, kom for at tilbede Jesus i Bethlehem - medbringende gaver. Det bliver festligholdt med store parader i de fleste større byer. I Las Palmas starter paraden i nord ved Santa Catalina og slutter i San Telmo i syd med koncert. Den består af op til 20 flåder og 1200 deltagere, der er klædt ud efter nye temaer hvert år, men tilbagevendende er, at der undervejs skal uddeles tonsvis af slik til børn på vejen. Som regel rider de vise mænd afsted på kameler, mens andre er klædt ud som alt muligt for at vise, at Gud er til for alle folk. Der kan dog anvendes kunstige kameler – for at skåne de rigtige. Smag en helligtrekongerkage, en rund bolle, som er fyldt med kagecreme og pyntet med frugt. Inde i creme er der gemt en vis mand, sådan lidt som vores mandel. På selve Helligtrekongersdag får spanske børn deres gaver, ikke juleaften, selv om man ser en tendens til, at de nærmest får på begge dage.
Digitale nomader elsker Las Palmas
For flere og flere er et kontor dér, hvor du tænder din computer. Derfor kan man langt fra hjemmet, hvor det er billigere, og hvor vejret er bedre. Digitale nomader, hedder de. Et af de bedste steder for digitale nomader er Las Palmas, ifølge en vurdering fra Website Planet. Den har netop udpeget ti destinationer, som hver på sin måde er ideale for digitale nomader. Las Palmas vinder som bedst året rundt: ”The Best Digital Nomad Destination for All Year Round”. Las Palmas er et hotspot, fordi der er gode arbejdsbetingelser for digitale nomader, med fleksible arbejdssteder, og internethastighederne er høje, gennemsnitligt 27mbps. Og så tæller det gode vejr også med. Det forventes, at omkring en milliard vil være digitale nomader i år 2035, efterhånden som virksomheder går over til on-line medarbejdere, der ligeså godt kan sidde på en strand i de varme lande som på et kontor i Ballerup. Website Planet er eksperter i opbygning og markedsføring af websites. Læs mere om Las Palmas her.
Jo flere flag jo bedre
De elsker flag
Der skal mange flagstænger i brug, når man på kanarieøerne skal markere tilhørsforhold til Spanien, EU, De Kanariske Øer, øen, kommunen – ja, næsten hver en by har eget flag. De fleste er af nyere dato og har været stridsemner i årtier. Øerne blev erobret af forskellige krigsfyrster, der medbragte hver deres bannere, som i mange år også var flag for de enkelte øer. Siden er flagparken moderniseret. De Kanariske Øers samlende flag er et kompromis mellem de store øer. Det gule stammer fra Gran Canarias flag, det blå fra Tenerifes, det hvide fra begge. I midten af flaget ses øernes våben, de hunde, der muligvis har givet øerne navn.
Der skal mange flagstænger i brug, når man på kanarieøerne skal markere tilhørsforhold til Spanien, EU, De Kanariske Øer, øen, kommunen – ja, næsten hver en by har eget flag. De fleste er af nyere dato og har været stridsemner i årtier. Øerne blev erobret af forskellige krigsfyrster, der medbragte hver deres bannere, som i mange år også var flag for de enkelte øer. Siden er flagparken moderniseret. De Kanariske Øers samlende flag er et kompromis mellem de store øer. Det gule stammer fra Gran Canarias flag, det blå fra Tenerifes, det hvide fra begge. I midten af flaget ses øernes våben, de hunde, der muligvis har givet øerne navn.
I Spanien; en autobus. På Gran Canaria: en guagua
Det hedder en guagua
På kanarieøerne hedder en bus ikke autobus som i resten af Spanien, men guagua (udtales »gwa-wa). Det skyldes sprogimport fra Caribien, hvor det engelske ord for vogn, wagon, altså blev til guagua på skraldespansk. De mange rejsende fra Caribien, ikke mindst Cuba, bragte ordet til kanarieøerne, og nu bruger man ikke andet. Læs mere om busser.
Det hedder en guagua
På kanarieøerne hedder en bus ikke autobus som i resten af Spanien, men guagua (udtales »gwa-wa). Det skyldes sprogimport fra Caribien, hvor det engelske ord for vogn, wagon, altså blev til guagua på skraldespansk. De mange rejsende fra Caribien, ikke mindst Cuba, bragte ordet til kanarieøerne, og nu bruger man ikke andet. Læs mere om busser.
Træet, der bløder
Gran Canarias ældste drageblodstræ
Drageblodstræet Dracaeno draco ser underligt ud med knudrede grene, der vokser op som en paraply. Og det opfører sig også underligt, for saften fra træet bliver blodrødt, når den kommer i kontakt med ilt. Ikke underligt, at det er omgærdet med mange historier. Ifølge legenden er træet vokset frem - næret af drageblod. Der boede nemlig engang en drage på Tenerife, der fik en voldsom appetit for prinsesser. En smuk af slagsen boede i Icod de los Vinos. Dragen fløj til byen og kredsede over den i jagt efter pigen. Men indbyggerne forsvarede hende. De fyrede pile af sted mod dragen, som hårdt såret måtte flyve tilbage til bjergene. Og på hvert sted, hvor der faldt en dråbe blod fra den, voksede et drageblodstræ op. Den første dråbe ramte i Icod, og det blev siden til byens tusindårige dragetræ.
Guancherne anså træet for helligt og et symbol på frugtbarhed og visdom, og derfor skulle kongen altid holde sine rådsmøder med adelen under et dragetræs skygge, så visdom kunne dryppe ned over dem, mens de besluttede. Man mente, at lidt blod fra træet kunne helbrede alverdens sygdomme, bl.a. skulle det være rigtig godt mod spedalskhed. Og hvis nogen led af brok, blev de bare bundet op på træets stamme. Efter sådan en tur var de enten døde eller helbredt. Guancherne brugte også saften til balsameringer af de døde, mens barken blev brugt som skjolde, fordi det gav en særlig guddommelig beskyttelse.
Spanierne fandt også anvendelse for træet. Saften brugte de spanske adelsfruer til at skylle hår i, så det fik en rød glød. Siden er saften brugt som eksklusiv fernis. Fx bliver Stradivarius‘ violiner smurt med fernis fra drageblodstræet for at få den helt specielle glød.
Trivia:
På vej fra lufthavnen mod sydkysten vil man se et fly af ældre dato ud til vejen. Her blev scener til den svenske film»Selskabsrejsen« optaget. Særlig kendt er sekvensen, hvor hovedpersonen forsøger at trykke juice ud af tilkaldeknappen til stewardessen.
Kanarierne som kanonføde
Spanien havde hårdt brug for landsmænd i Den Nye Verden. For kun, hvis der boede spaniere i et erobret område, kunne det forblive spansk. Grænsebomme duede af gode grunde ikke. Det var nemt at få øje på kanariere, der allerede boede halvvejs til Amerika. Derfor udsendte den spanske konge i 1678 et dekret, også kaldet El Tributo de Sangre. Det gav spanske købmænd på Kanarieøerne en vis skattefrihed for eksport af varer til Amerika, hvis de godset blev fulgt af kanariske familier. Nogle kunne overtales, andre regulært kidnappede man og hældte på skibene. Hvis de overlevede overfarten, blev de gennet hen, hvor grænserne var truet, fik et stykke jord og overladt til sig selv. Mange klarede sig glimrende, men det var altså ikke friske eventyrer, der tog til Amerika. Men de svage, som man kunne tvinge afsted. De kom til at dominere store dele af Puerto Rico, Hispaniola, Cuba og Venezuela. På Cuba regner man med, at hver sjette indbygger stammer fra De Kanariske Øer.
Men også storbyer i USA er kanarisk oprindelse. Det gælder ikke mindst San Antonio i Texas. Der var kun et munkekloster, da 55 kanariere ankom 9. marts 1731. De havde rejst i 348 dage, hvor de oplevede 6 dødsfald, 5 bryllupper og 1 fødsel. Nu skulle de holde den spanske fane højt i Texas, og det gjorde de så godt, at byen i dag har 1,5 millioner indbyggere, ikke så få med kanariske rødder. Byens borgmester var helt frem til 1836 efterkommer af de grundlæggende kanarier. I dag kaldes hovedpladsen for Plaza de Las Islas Canarias.
Guancherne anså træet for helligt og et symbol på frugtbarhed og visdom, og derfor skulle kongen altid holde sine rådsmøder med adelen under et dragetræs skygge, så visdom kunne dryppe ned over dem, mens de besluttede. Man mente, at lidt blod fra træet kunne helbrede alverdens sygdomme, bl.a. skulle det være rigtig godt mod spedalskhed. Og hvis nogen led af brok, blev de bare bundet op på træets stamme. Efter sådan en tur var de enten døde eller helbredt. Guancherne brugte også saften til balsameringer af de døde, mens barken blev brugt som skjolde, fordi det gav en særlig guddommelig beskyttelse.
Spanierne fandt også anvendelse for træet. Saften brugte de spanske adelsfruer til at skylle hår i, så det fik en rød glød. Siden er saften brugt som eksklusiv fernis. Fx bliver Stradivarius‘ violiner smurt med fernis fra drageblodstræet for at få den helt specielle glød.
Trivia:
På vej fra lufthavnen mod sydkysten vil man se et fly af ældre dato ud til vejen. Her blev scener til den svenske film»Selskabsrejsen« optaget. Særlig kendt er sekvensen, hvor hovedpersonen forsøger at trykke juice ud af tilkaldeknappen til stewardessen.
Kanarierne som kanonføde
Spanien havde hårdt brug for landsmænd i Den Nye Verden. For kun, hvis der boede spaniere i et erobret område, kunne det forblive spansk. Grænsebomme duede af gode grunde ikke. Det var nemt at få øje på kanariere, der allerede boede halvvejs til Amerika. Derfor udsendte den spanske konge i 1678 et dekret, også kaldet El Tributo de Sangre. Det gav spanske købmænd på Kanarieøerne en vis skattefrihed for eksport af varer til Amerika, hvis de godset blev fulgt af kanariske familier. Nogle kunne overtales, andre regulært kidnappede man og hældte på skibene. Hvis de overlevede overfarten, blev de gennet hen, hvor grænserne var truet, fik et stykke jord og overladt til sig selv. Mange klarede sig glimrende, men det var altså ikke friske eventyrer, der tog til Amerika. Men de svage, som man kunne tvinge afsted. De kom til at dominere store dele af Puerto Rico, Hispaniola, Cuba og Venezuela. På Cuba regner man med, at hver sjette indbygger stammer fra De Kanariske Øer.
Men også storbyer i USA er kanarisk oprindelse. Det gælder ikke mindst San Antonio i Texas. Der var kun et munkekloster, da 55 kanariere ankom 9. marts 1731. De havde rejst i 348 dage, hvor de oplevede 6 dødsfald, 5 bryllupper og 1 fødsel. Nu skulle de holde den spanske fane højt i Texas, og det gjorde de så godt, at byen i dag har 1,5 millioner indbyggere, ikke så få med kanariske rødder. Byens borgmester var helt frem til 1836 efterkommer af de grundlæggende kanarier. I dag kaldes hovedpladsen for Plaza de Las Islas Canarias.
Vidste du:
En guanche - det oprindelige folk
At guancherne har givet navn til de hårdføre argentinske cowboys, gauchoer. Spanske erobrere tog indfødte med til Amerika, hvor de fik ry for at være hårdføre.
At guancherne satte pris på runde kvinder. En giftefærdig kvinde måtte på fedekur for at få en mand. I en måned inden brylluppet lå hun i sengen og spiste gedefedt i honning, lam i fløde og dadler, og hvis hun ikke var tyk nok, kunne den kommende ægtemand afvise hende.
At guancherne var stærke på Gran Canaria. Øen fik sit navn på grund af guanchernes styrke, da de forsvarede sig mod de spanske erobrere. Gran henviser altså ikke til størrelse, men til styrke.
At guancherne kunne bevæge sig så hurtigt i klipperne, at europæerne troede, at de kunne flyve. De fløj afsted ved at bruge en lang stav til at få fart.
At guancherne satte pris på runde kvinder. En giftefærdig kvinde måtte på fedekur for at få en mand. I en måned inden brylluppet lå hun i sengen og spiste gedefedt i honning, lam i fløde og dadler, og hvis hun ikke var tyk nok, kunne den kommende ægtemand afvise hende.
At guancherne var stærke på Gran Canaria. Øen fik sit navn på grund af guanchernes styrke, da de forsvarede sig mod de spanske erobrere. Gran henviser altså ikke til størrelse, men til styrke.
At guancherne kunne bevæge sig så hurtigt i klipperne, at europæerne troede, at de kunne flyve. De fløj afsted ved at bruge en lang stav til at få fart.
Karnevallet er lidt mere farverigt end vores
Karneval
Karnevalet er årets højdepunkt. Det er så stort, at forberedelserne allerede begynder, når det sidste slutter. Det har forskelligt udtryk fra by til by, men alle steder er man sikret sprudlende fest i mange dage i træk. Festen er mere løssluppen end nordiske karnevaler og fyldt med seksuelle undertoner. Man er kun klædt i det mest nødvendige, og ni måneder fødes der flere børn end på noget andet tidspunkt af året. Under karnevalet er gaderne velduftende af madgryder, et rabalder fra spansk-kanariske orkestre overdøver hinanden, og uendelige parader med dekorerede platforme er fyldt med dansere, der viser sig frem til inciterende rytmer i håb om at blive kåret til karnevalets konge eller dronning. Kendere regner karnevalet i Las Palmas for international klasse, dog ikke helt så stort som det på Tenerife, som til gengæld regnes for verdens bedste efter Rio.
Karnevalet indleder fasten – carne vale betyder »farvel til kød«. (Herhjemme indleder vi fasten med fastelavn, som betyder »aftenen før fasten«). Derefter må man i en periode kun spise fisk og grøntsager. Selv om de færreste i dag ændrer den daglige kost, lever festen alligevel. Det er den årlige mulighed for at få afløb for aggressionerne, og festen har mange ritualer og symboler, der går ud på at gøre grin med magthaverne. De har da også forsøgt at forbyde det. Franco gjorde det ret effektivt i Spanien, men det lykkedes ham aldrig at kvæle det på De Kanariske Øer. Karnevalet kom via Caribien af hjemvendte emigranter. Det første fandt sted i 1770. Læs også om karnevalsmuseet i Las Palmas.
Karnevalet er årets højdepunkt. Det er så stort, at forberedelserne allerede begynder, når det sidste slutter. Det har forskelligt udtryk fra by til by, men alle steder er man sikret sprudlende fest i mange dage i træk. Festen er mere løssluppen end nordiske karnevaler og fyldt med seksuelle undertoner. Man er kun klædt i det mest nødvendige, og ni måneder fødes der flere børn end på noget andet tidspunkt af året. Under karnevalet er gaderne velduftende af madgryder, et rabalder fra spansk-kanariske orkestre overdøver hinanden, og uendelige parader med dekorerede platforme er fyldt med dansere, der viser sig frem til inciterende rytmer i håb om at blive kåret til karnevalets konge eller dronning. Kendere regner karnevalet i Las Palmas for international klasse, dog ikke helt så stort som det på Tenerife, som til gengæld regnes for verdens bedste efter Rio.
Karnevalet indleder fasten – carne vale betyder »farvel til kød«. (Herhjemme indleder vi fasten med fastelavn, som betyder »aftenen før fasten«). Derefter må man i en periode kun spise fisk og grøntsager. Selv om de færreste i dag ændrer den daglige kost, lever festen alligevel. Det er den årlige mulighed for at få afløb for aggressionerne, og festen har mange ritualer og symboler, der går ud på at gøre grin med magthaverne. De har da også forsøgt at forbyde det. Franco gjorde det ret effektivt i Spanien, men det lykkedes ham aldrig at kvæle det på De Kanariske Øer. Karnevalet kom via Caribien af hjemvendte emigranter. Det første fandt sted i 1770. Læs også om karnevalsmuseet i Las Palmas.
Bananer var også starten på turisme til øerne
Banan mod kongeligt mavesår
Den kanariske banan fik sin storhedstid på grund af en kongelig mave. Den engelske dronning Victoria var ikke sart med, hvad hun spiste. Hun proppede sig fra morgen til aften og lignede på sine velmagtsdage en tønde. Men selv en Majestæt får med tiden problemer med overspisning. Victoria opdagede så, at de små, søde bananer fra De Kanariske Øer ikke bare smagte dejligt, men de lagde sig som salve på det kongelige mavesår. Så hun ville have sådan én, hver gang hun havde forspist sig - og det var nærmest dagligt. Da englænderne hørte det, skulle alle pludselig spise
kanariske bananer, og herefter var der ingen grænser for, hvor mange bananer man kunne skibe afsted til Europa. Og det var disse bananbåde, der blev begyndelsen på turismen, for ejerne af bananbådene fandt på, at man sagtens kunne have turister med på båden, selv om der var bananer i lasten.
Den kanariske banan er lidt sølle at se på. Kun omkring halvt så stor som bananer fra andre lande. Men hvad den mangler i størrelse, har den i smag, så sød og fyldig. Selv i dag spiller bananen en rolle i øernes økonomi, og der vokser millioner af dem på øerne - som regel afskærmet for vind og vejr af høje stengærder eller overdækket af sejldug. Årligt bliver der produceret omkring 400.000 tons.
Den første plante blev bragt til øerne Afrika i 1400-tallet. Det var dengang en prydplante, en botanisk raritet. Men hurtigt kom kanarierne til at sætte pris på indmaden. For 450 år siden skrev en engelsk købmand, at bananerne var »lækrere end den fineste konfekt«.
Bananplanten er ikke et træ, men verdens største urt. Det, der ligner en træstamme, er i virkeligheden bladskeder. Planten er hermafrodit - det vil sige både han- og hunkøn - og nye klaser kommer til verden uden bestøvning. Hunkønnet er selve bananen, mens hankønnet er den lilla klump for enden af klasen. Det tager planten omkring et år at sætte blomst, og så kan der gå yderligere seks-syv måneder, før den normalt 25-30 kg tunge bananklase er moden. I sjældne tilfælde kan vægten nå 60 kg. Hver plante giver kun en enkelt klase, og “stammen” dør efter høsten. Men forinden er der skudt en »søn« op ved siden af den gamle plante, og sådan kan processen foregå i det uendelige.
Bananklaserne skæres altid af, mens bananerne endnu er grønne - også selv om de ikke eksporteres. Under modningen omdannes bananernes lidt bitre stivelse til sukker. I dag er den kanariske bananproduktion stærkt på retur, fordi de ikke kan klare sig i konkurrencen med de mellemamerikanske bananer, og kun særaftaler gør det muligt at eksportere til det spanske fastland. Det mener EU må stoppe. Derfor er mange bønder allerede indstillet på, at de må finde på noget nyt. Men bananen bliver nok alligevel, måske igen som prydplante.
Den kanariske banan fik sin storhedstid på grund af en kongelig mave. Den engelske dronning Victoria var ikke sart med, hvad hun spiste. Hun proppede sig fra morgen til aften og lignede på sine velmagtsdage en tønde. Men selv en Majestæt får med tiden problemer med overspisning. Victoria opdagede så, at de små, søde bananer fra De Kanariske Øer ikke bare smagte dejligt, men de lagde sig som salve på det kongelige mavesår. Så hun ville have sådan én, hver gang hun havde forspist sig - og det var nærmest dagligt. Da englænderne hørte det, skulle alle pludselig spise
kanariske bananer, og herefter var der ingen grænser for, hvor mange bananer man kunne skibe afsted til Europa. Og det var disse bananbåde, der blev begyndelsen på turismen, for ejerne af bananbådene fandt på, at man sagtens kunne have turister med på båden, selv om der var bananer i lasten.
Den kanariske banan er lidt sølle at se på. Kun omkring halvt så stor som bananer fra andre lande. Men hvad den mangler i størrelse, har den i smag, så sød og fyldig. Selv i dag spiller bananen en rolle i øernes økonomi, og der vokser millioner af dem på øerne - som regel afskærmet for vind og vejr af høje stengærder eller overdækket af sejldug. Årligt bliver der produceret omkring 400.000 tons.
Den første plante blev bragt til øerne Afrika i 1400-tallet. Det var dengang en prydplante, en botanisk raritet. Men hurtigt kom kanarierne til at sætte pris på indmaden. For 450 år siden skrev en engelsk købmand, at bananerne var »lækrere end den fineste konfekt«.
Bananplanten er ikke et træ, men verdens største urt. Det, der ligner en træstamme, er i virkeligheden bladskeder. Planten er hermafrodit - det vil sige både han- og hunkøn - og nye klaser kommer til verden uden bestøvning. Hunkønnet er selve bananen, mens hankønnet er den lilla klump for enden af klasen. Det tager planten omkring et år at sætte blomst, og så kan der gå yderligere seks-syv måneder, før den normalt 25-30 kg tunge bananklase er moden. I sjældne tilfælde kan vægten nå 60 kg. Hver plante giver kun en enkelt klase, og “stammen” dør efter høsten. Men forinden er der skudt en »søn« op ved siden af den gamle plante, og sådan kan processen foregå i det uendelige.
Bananklaserne skæres altid af, mens bananerne endnu er grønne - også selv om de ikke eksporteres. Under modningen omdannes bananernes lidt bitre stivelse til sukker. I dag er den kanariske bananproduktion stærkt på retur, fordi de ikke kan klare sig i konkurrencen med de mellemamerikanske bananer, og kun særaftaler gør det muligt at eksportere til det spanske fastland. Det mener EU må stoppe. Derfor er mange bønder allerede indstillet på, at de må finde på noget nyt. Men bananen bliver nok alligevel, måske igen som prydplante.
Gay Canaria
Også i souvenirs ses det, at man ofte får besøg af bøsser
Gran Canaria har fået tilnavnet ”Gay Canaria”. For her foregår meget lidt i skabene. Bøsser fra hele Europa strømmer hertil. Og det er man glade for på Gran Canaria, for bøsser er gode turister. De bruger betydeligt flere penge end andre turister. En undersøgelse viste, at en bøsse bruger 100 euro mere om dagen end en hetero-turist. Derfor bliver der stadig flere restauranter, cafeer og diskoteker, der med regnbueflag og mærkater fortæller, at homoseksuelle er hjertelig velkommen. Og i Playa del Ingles har man nu også indført en årlig Gay Pride med parader og asfaltbal i maj. Især shoppingcentret Yumbo i Playa del Inglés er et kendt bøssemødested. Man lægger ikke mærke til det i dagtimerne, men om aftenen vil man opleve en meget stor overvægt af mænd. Kvinder kan godt blive lidt skuffede, når de forventningsfulde er taget til Yumbo, fordi de har hørt og læst, at det skulle være et rent mande-eldorado. Men der er ikke meget brug for kvindelig assistance i dampende steder som Hot House-Mans Plaza og Mens XL Club. Også på stranden ved Playa del Inglés har bøsserne fået et tilholdssted, hvor de kan være sammen med og uden tøj på – det gælder området mellem strandkiosk 6 og 7, hvor der vajer et regnbue-flag. Hvis man vil ledes til flere bøsse-steder, kan man læse mere i små hæfter, Gay-guides, der tilbydes på alle turistinformationer.
Vikinger på ferie
Hvorfor var mange af de oprindelige guanchere høje og blonde? Det har forskere spekuleret over i årevis. Der har også været teorier om, at vikinger kunne have været på spil - også på disse breddegrader. Vikinger kunne have benyttet De Kanariske Øer som udgangspunkt for togter i Middelhavet.
Men modstanderne mener, at guanchernes nordiske træk skyldes, at de stammer fra afrikanske berber-stammer, der havde næsten nordisk udseende. Eller måske var de ikke særlig nordiske alligevel. Det lyse hår kan skyldes, at det var normalt at blege sit hår. De var altså ikke “naturligt” blonde. Og når de har virket overraskende høje, skyldes det kun, at spanierne var meget små. Det har vikingeteoretikerne ikke ladet sig afskrække af. I 1998 kom den svenske forsker Per Lilliestrøm med en overbevisende teori. Han mener, at vikingerne, når de var ude at røve også trængte til ferie, og at de også foretrak klimaet på De Kanariske Øer. De kan have været på flere øer, men Per Lilliestrøm mener, at de i hvert fald har boet i Galdár på Gran Canaria. Fra år 800 til 1000 har der her været en bosættelse, som han mener har været udgangspunkt for vikingeplyndringer i hele middelhavsområdet. Nye fund af skeletrester har bestyrket denne teori. Der er fundet en skibsdel i Galdár, som kunne stamme fra et vikingeskib. En kulstof-14 prøve har vist, at træet er fra ca. år 1000. Spanierne ser med stor alvor på påstandene. De er ikke vilde med, at vikingerne måske også her har overhalet dem som de første europæere på øerne - ligesom det skete med Amerikas opdagelse.
Hvorfor var mange af de oprindelige guanchere høje og blonde? Det har forskere spekuleret over i årevis. Der har også været teorier om, at vikinger kunne have været på spil - også på disse breddegrader. Vikinger kunne have benyttet De Kanariske Øer som udgangspunkt for togter i Middelhavet.
Men modstanderne mener, at guanchernes nordiske træk skyldes, at de stammer fra afrikanske berber-stammer, der havde næsten nordisk udseende. Eller måske var de ikke særlig nordiske alligevel. Det lyse hår kan skyldes, at det var normalt at blege sit hår. De var altså ikke “naturligt” blonde. Og når de har virket overraskende høje, skyldes det kun, at spanierne var meget små. Det har vikingeteoretikerne ikke ladet sig afskrække af. I 1998 kom den svenske forsker Per Lilliestrøm med en overbevisende teori. Han mener, at vikingerne, når de var ude at røve også trængte til ferie, og at de også foretrak klimaet på De Kanariske Øer. De kan have været på flere øer, men Per Lilliestrøm mener, at de i hvert fald har boet i Galdár på Gran Canaria. Fra år 800 til 1000 har der her været en bosættelse, som han mener har været udgangspunkt for vikingeplyndringer i hele middelhavsområdet. Nye fund af skeletrester har bestyrket denne teori. Der er fundet en skibsdel i Galdár, som kunne stamme fra et vikingeskib. En kulstof-14 prøve har vist, at træet er fra ca. år 1000. Spanierne ser med stor alvor på påstandene. De er ikke vilde med, at vikingerne måske også her har overhalet dem som de første europæere på øerne - ligesom det skete med Amerikas opdagelse.
Columbus og Gran Canaria
Her overnattede Columbus
Cristoffer Columbus var den berømte Vestindien-opdager, der ikke anede, at han havde opdaget Amerika. Den mest betydningsfulde ekspedition i verdenshistorien. Og den begyndte på De Kanariske Øer. Hvor meget strides der stadig om. Men at han har været på Gran Canaria og La Gomera, er der ingen tvivl om. De er mere, hvor meget?
Columbus blev formentlig født i Genova i Italien i 1451 og sejlede som knægt matros. Her så han det store besvær med at få varer fra Indien og Kina, fordi muslimerne spærrede vejen. Man vidste, at Jorden var rund, så Columbus fandt det naturligt, at man måtte sejle til Indien den anden vej rundt, altså vestpå. Han fik efter store anstrengelser solgt ideen den spanske dronning Isabella, og 40 år gammel tog han afsted med tre små skibe, Niña, Pinta og Santa Maria. Han styrede direkte mod De Kanariske Øer, for dengang kendte man godt passaten – der drev sejlskibe mod vest. Faktisk valgte han nøjagtig samme rute, som sejlbåde stadig bruger den dag i dag.
Man mener, at han gjorde ophold på Gran Canaria allerede på denne rejse, og han boede i guvernørens palads, se Las Palmas. Et pragthus i kanarisk stil. Helt sikkert er det, at Pinta anløb i 1492 for at få repareret roret, så mon ikke han var med. Den endelige afrejse foregik fra La Gomera. Her tankede han for sidste gang op med vand. Man kender den præcise brønd, ”hvis vand Amerika blev døbt med”, som de siger. Læs mere på La Gomera. Og her hyggede han sig gevaldigt med øens grevinde, Beatriz Bobadilla. Han kendte hende fra det spanske hof, hvor hun var hofdame hos Spaniens dronning Isabella, så der har siden været spekulationer om, at han nok havde en affære med hende. Og på sine senere rejser til Amerika, droppede han forbi La Gomera. Dog fravalgte han øen på sin sidste rejse i 1502 til fordel for Gran Canaria, men det var forbi elskerinden i mellem tiden var flyttet til Tenerife. Det blev ikke nogen vellykket tur. Han nåede på denne rejse til Panamas kyst, men strandede ved Jamaica. I et år levede han og besætningen på sultegrænsen, for indianerne nægtede at hjælpe dem. Først da en kano slap over til Hispaniola, kom der et skib, og Columbus rejste hjem til Spanien i 1504.
Hans gamle velynder, dronning Isabella, var i mellemtiden død. Kongen tilbød ham høje poster og store landområder som betaling, men Columbus ville have 10 pct. af det samlede udbytte fra Den Nye Verden - til både sig selv og efterkommere. Det ville kongen ikke gå med til, og Columbus blev bitter. Han døde den 20. maj 1505 i Valladolid omgivet af sin bror og sine sønner. Columbus gik derefter i glemmebogen. Det vrimlede jo med opdagelsesrejsende dengang. Først da en efterkommer skrev en bog om Columbus rejse, blev han mange år senere berømt – og en af verdenshistoriens største.
Columbus blev formentlig født i Genova i Italien i 1451 og sejlede som knægt matros. Her så han det store besvær med at få varer fra Indien og Kina, fordi muslimerne spærrede vejen. Man vidste, at Jorden var rund, så Columbus fandt det naturligt, at man måtte sejle til Indien den anden vej rundt, altså vestpå. Han fik efter store anstrengelser solgt ideen den spanske dronning Isabella, og 40 år gammel tog han afsted med tre små skibe, Niña, Pinta og Santa Maria. Han styrede direkte mod De Kanariske Øer, for dengang kendte man godt passaten – der drev sejlskibe mod vest. Faktisk valgte han nøjagtig samme rute, som sejlbåde stadig bruger den dag i dag.
Man mener, at han gjorde ophold på Gran Canaria allerede på denne rejse, og han boede i guvernørens palads, se Las Palmas. Et pragthus i kanarisk stil. Helt sikkert er det, at Pinta anløb i 1492 for at få repareret roret, så mon ikke han var med. Den endelige afrejse foregik fra La Gomera. Her tankede han for sidste gang op med vand. Man kender den præcise brønd, ”hvis vand Amerika blev døbt med”, som de siger. Læs mere på La Gomera. Og her hyggede han sig gevaldigt med øens grevinde, Beatriz Bobadilla. Han kendte hende fra det spanske hof, hvor hun var hofdame hos Spaniens dronning Isabella, så der har siden været spekulationer om, at han nok havde en affære med hende. Og på sine senere rejser til Amerika, droppede han forbi La Gomera. Dog fravalgte han øen på sin sidste rejse i 1502 til fordel for Gran Canaria, men det var forbi elskerinden i mellem tiden var flyttet til Tenerife. Det blev ikke nogen vellykket tur. Han nåede på denne rejse til Panamas kyst, men strandede ved Jamaica. I et år levede han og besætningen på sultegrænsen, for indianerne nægtede at hjælpe dem. Først da en kano slap over til Hispaniola, kom der et skib, og Columbus rejste hjem til Spanien i 1504.
Hans gamle velynder, dronning Isabella, var i mellemtiden død. Kongen tilbød ham høje poster og store landområder som betaling, men Columbus ville have 10 pct. af det samlede udbytte fra Den Nye Verden - til både sig selv og efterkommere. Det ville kongen ikke gå med til, og Columbus blev bitter. Han døde den 20. maj 1505 i Valladolid omgivet af sin bror og sine sønner. Columbus gik derefter i glemmebogen. Det vrimlede jo med opdagelsesrejsende dengang. Først da en efterkommer skrev en bog om Columbus rejse, blev han mange år senere berømt – og en af verdenshistoriens største.
Gæstebogen i Oasis Maspalomas med de tre Apollo 11-astronauters autografer.
Apollo kalder Maspalomas
I 1960erne, da Maspalmas var sand, vand og fattigdom, dukkede der pludselig en masse karseklippede mænd og kvinder med høje frisurer op i kæmpe biler, man aldrig havde set mage på de kanter. Og snart havde de bygget et kæmpe gitterværk i ørkenen og en stor base, hvor de boede i en rigdom, som de lokale bønder snart fik glæde af. Det var NASA, der rykkede ind, For netop denne plet på Jorden var pludselig ekstrem vigtig for USA's rumprogram. Her kunne man modtage radiosignaler fra rummet, som første sted efter en runde i rummet over Atlanten fra Amerika. Så man havde brug for en kæmpe radar netop her. Franco var vild med at gøre USA en tjeneste, og jorden blev stillet til rådighed af Greven af Maspalomas. Der blev opført et hotel, Oasis, som gæster kunne bo i – og på mange måder blev det startskuddet til turismen. Radaren stod ved Punta Maspalomas og bidrog til missionerne Gemini og Mercury. I 1967 flyttede man den fem km mod Aguineguin for at være klar til månelandingen med Apollo 11. Maspalomas var det første sted på Jorden, der modtog radiosignalerne af Neil Armstrong, der satte fusserne på månen 20. juli 1969.
Som tak for hjælpen blev Gran Canaria første stop, da de tre Apollo 11-austronauter med fruer i oktober tog på en jubel-tur rundt i hele Europa. De boede i tre dage i Gran Canaria på Hotel Oasis Maspalomas, hvor de blev modtaget af greven, de red på kameler, fiskede og modtog medaljer, inden de drog videre til Madrid. Siden har det været tradition, at astronauter aflagde besøg efter veloverståede missioner. Senest Apollo 17s astronauter.
Da NASA ikke længere havde brug for radaren i 1975, overgik den til den spanske stat, der udlejede den til det europæiske rumprogram ESA, der herfra nu overvåget satellitter.
I 1960erne, da Maspalmas var sand, vand og fattigdom, dukkede der pludselig en masse karseklippede mænd og kvinder med høje frisurer op i kæmpe biler, man aldrig havde set mage på de kanter. Og snart havde de bygget et kæmpe gitterværk i ørkenen og en stor base, hvor de boede i en rigdom, som de lokale bønder snart fik glæde af. Det var NASA, der rykkede ind, For netop denne plet på Jorden var pludselig ekstrem vigtig for USA's rumprogram. Her kunne man modtage radiosignaler fra rummet, som første sted efter en runde i rummet over Atlanten fra Amerika. Så man havde brug for en kæmpe radar netop her. Franco var vild med at gøre USA en tjeneste, og jorden blev stillet til rådighed af Greven af Maspalomas. Der blev opført et hotel, Oasis, som gæster kunne bo i – og på mange måder blev det startskuddet til turismen. Radaren stod ved Punta Maspalomas og bidrog til missionerne Gemini og Mercury. I 1967 flyttede man den fem km mod Aguineguin for at være klar til månelandingen med Apollo 11. Maspalomas var det første sted på Jorden, der modtog radiosignalerne af Neil Armstrong, der satte fusserne på månen 20. juli 1969.
Som tak for hjælpen blev Gran Canaria første stop, da de tre Apollo 11-austronauter med fruer i oktober tog på en jubel-tur rundt i hele Europa. De boede i tre dage i Gran Canaria på Hotel Oasis Maspalomas, hvor de blev modtaget af greven, de red på kameler, fiskede og modtog medaljer, inden de drog videre til Madrid. Siden har det været tradition, at astronauter aflagde besøg efter veloverståede missioner. Senest Apollo 17s astronauter.
Da NASA ikke længere havde brug for radaren i 1975, overgik den til den spanske stat, der udlejede den til det europæiske rumprogram ESA, der herfra nu overvåget satellitter.
Klik og kik på andre gratis guider:
Nu også en guide til Skåne
Klik og kik på andre gratis rejseguider. Alle udgivet som "Turen går til...", skrevet af rejsebogsforfattere. Vi har:
Azorerne, Brasilien, Dansk Vestindien, Den Dominikanske Republik, Gran Canaria, Israel, Lanzarote, New Zealand, Madeira, Malta, Skåne og Tenerife
Azorerne, Brasilien, Dansk Vestindien, Den Dominikanske Republik, Gran Canaria, Israel, Lanzarote, New Zealand, Madeira, Malta, Skåne og Tenerife
Delfin-turisme
Delfin-turismen på Kanarieøerne er livlig, især omkring de store delfin-bestande ud for vestkysten. Men man kan ikke komme til at svømme eller dykke med dem på Tenerife, det er forbudt. Mest af hensyn til turisterne, for det vil være decideret livsfarligt at pjaske rundt derude. Området er stærkt trafikeret ikke mindst af småbåde fyldt med turister, der er helt vilde med at se på delfiner og hvaler. Jeg har set arrangører, der annoncerer med, at der på deres dykker-udflugter er”mulighed” for at se delfiner. Det kan være sandt nok, for selvfølgelig er der altid mulighed for, at der dukker en delfin dukker op, de bor jo i vandet. Men det er altså ikke sådan, at man bliver sat ned midt i en flok. Det vil man i øvrigt sjældent blive noget sted i verden, hvis arrangørerne bare er det mindste ansvarlige. Det siger sig selv, at delfinerne ville blive småskøre, hvis der ustandseligt blev plumpet charter-selskaber ned i hovederne på dem for at blive underholdt. Man skal heller ikke vente, at man kan tage fat om delfinens finne og så blive trukket gennem oceanet for at finde skattekister eller redde mennesker i nød, ligesom man har set i Flipper. Ansvarlige arrangører vil forlange, at man ikke rører ved dyrene. De er nemlig ret følsomme. Bare en ridse fra en fingernegl på delfinens underside kan gøre stor skade, fordi dyret dermed kommer i kontakt med saltvand, og det kan det ikke tåle. Så når der ofte annonceres med ”Swim with the Dolphins”, så er det altså mest noget med at svømme ved siden af eller i nærheden, ikke ovenpå. Hvis man vil i nærkontakt med delfiner, er det mest forsvarlige at gøre det i lukkede akvarier, hvor der er personale, der kan fortælle, hvordan man gør uden at skade sig selv eller delfinen.
Hvad med et ø-hop
Man må undre sig over, at der ikke er flere, der får den udmærkede ide at ”ø-hoppe” de kanariske øer. For der er få steder på Jorden, hvor man kan opleve så meget forskelligt på så korte afstande. Syv forskellige øer med hver deres særpræg fra vest til øst. Fra den grønne Hierro, der engang var verdens ende, til den glødende Lanzarote, der nærmest er én stor geologisk forlystelsespark med brændende bjerge og vulkaner, der stadig ulmer hedt under ens fødder. Der er smukke, storslåede spanske byer på alle øer, fordi de i kolonitiden tjente så fedt på at være stoppesteder for skibstrafikken mellem Europa, Amerika og Asien. Nogle har de smukkeste bjerge, andre har strande, der er helt caribiske. Et par stykker har begge dele.
Det er meget let at ”ø-hoppe”på de syv øer. Både til vands og i luften er der gode, hyppige og billige forbindelser (bortset fra skibs-forbindelsen til La Palma, der må være planlagt af én, der har drukket rom for tidligt på dagen, for man ankommer kl. 23.55). Der er også mange overnatningssteder, lige fra campingpladser (dog ikke på Lanzarote og Fuerteventura) til gamle bondegårde, der er omdannet til feriehuse, de såkaldte casa rurales. Og så er der jo selvfølgelig en milliard hotelværelser i turistbyerne, ok så en million, da.
Hvis man vil overnatte i en af de store turistbyer, skal man dog ikke forvente at kunne gå direkte ind fra gaden og leje et værelse. Mange hoteller er året rundt optaget af charterselskaber, og de aner ikke, hvordan man udlejer for en nat eller to. Gå i stedet til et dansk charterselskabs kontor i byen og spørg efter et ledigt værelse. Det har den store fordel, at charterselskabet ofte vil udleje værelset til deres udsalgspris og ikke til hotellets officielle pris, der altid er væsentligt højere.
Hvis man vil overnatte i de ”almindelige” byer, kan man booke værelser fra nat til nat, ligesom alle andre steder i verden – eventuelt kan man gøre det hjemmefra over internettet. Især i de større byer kan man altid finde hoteller eller små pensionater.
Hvordan kommer man så derned og hjem igen? Det nemmeste er enten at købe en almindelig rutebillet hos Norwegian eller hos et charterselskab, selv om man ikke skal på charterrejse. Det sidste har den ulempe, at man skal hjem fra samme lufthavn, man ankom til. Med Norwegian er der flere muligheder. Her kan man flyve til en ø og flyve hjem fra en anden.
Selve hoppene er ikke svære. Et hop fra Fuerteventura til Lanzarote er på 40 min. i skib. Og Lanzarote til La Graciosa tager 25 min. med kutter.
Det er meget let at ”ø-hoppe”på de syv øer. Både til vands og i luften er der gode, hyppige og billige forbindelser (bortset fra skibs-forbindelsen til La Palma, der må være planlagt af én, der har drukket rom for tidligt på dagen, for man ankommer kl. 23.55). Der er også mange overnatningssteder, lige fra campingpladser (dog ikke på Lanzarote og Fuerteventura) til gamle bondegårde, der er omdannet til feriehuse, de såkaldte casa rurales. Og så er der jo selvfølgelig en milliard hotelværelser i turistbyerne, ok så en million, da.
Hvis man vil overnatte i en af de store turistbyer, skal man dog ikke forvente at kunne gå direkte ind fra gaden og leje et værelse. Mange hoteller er året rundt optaget af charterselskaber, og de aner ikke, hvordan man udlejer for en nat eller to. Gå i stedet til et dansk charterselskabs kontor i byen og spørg efter et ledigt værelse. Det har den store fordel, at charterselskabet ofte vil udleje værelset til deres udsalgspris og ikke til hotellets officielle pris, der altid er væsentligt højere.
Hvis man vil overnatte i de ”almindelige” byer, kan man booke værelser fra nat til nat, ligesom alle andre steder i verden – eventuelt kan man gøre det hjemmefra over internettet. Især i de større byer kan man altid finde hoteller eller små pensionater.
Hvordan kommer man så derned og hjem igen? Det nemmeste er enten at købe en almindelig rutebillet hos Norwegian eller hos et charterselskab, selv om man ikke skal på charterrejse. Det sidste har den ulempe, at man skal hjem fra samme lufthavn, man ankom til. Med Norwegian er der flere muligheder. Her kan man flyve til en ø og flyve hjem fra en anden.
Selve hoppene er ikke svære. Et hop fra Fuerteventura til Lanzarote er på 40 min. i skib. Og Lanzarote til La Graciosa tager 25 min. med kutter.
Litteratur
Der er kun lidt litteratur på de danske biblioteker om Gran Canaria:
Krimi på Gran Canaria
Den svenske forfatter Mari Jungstedt (f. 1962) har skrevet en krimi-serie, der foregår på Gran Canaria, også oversat til dansk. Her kan man følge den svenske journalist Sara Moberg og diplomaten Kristian Wede, der har forladt deres kolde hjemlande for at bo på ferieøen, hvor der pludselig sker voldsomme forbrydelser, som nærmest er utænkelige i virkelighedens Gran Canaria. Men det er morsomt at opleve øens miljø beskrevet af Mari Jungstedt, som bor her. Læs En Mørkere Himmel ( på dansk 2017) og Et Forjættet Land (på dansk 2019, Peoples Press)
Øerne i solen af Arne Falk-Rønne, 1988. En klassiker med forfatterens personlige oplevelser på De Kanariske Øer, hvor man samtidig får meget at vide om øgruppens historie og mennesker.
Madigan af Ulla Lundqvist, 2000. Børnebog om en 12-årig, der vinder en rejse til Gran Canaria med mormor.
I al sin glans og herlighed af Kirsten Holst, 1994. Kriminalroman om kriminalassistent Høyer, der tager til Gran Canaria for at finde en ung svensk kvinde, som er forsvundet.
Slave eller frie af Mads Larsson, 1988. Om Gran Canaria i 1478. En ung guanche sælges som slave til Spanien, men vender tilbage som oprører.
Der er kun lidt litteratur på de danske biblioteker om Gran Canaria:
Krimi på Gran Canaria
Den svenske forfatter Mari Jungstedt (f. 1962) har skrevet en krimi-serie, der foregår på Gran Canaria, også oversat til dansk. Her kan man følge den svenske journalist Sara Moberg og diplomaten Kristian Wede, der har forladt deres kolde hjemlande for at bo på ferieøen, hvor der pludselig sker voldsomme forbrydelser, som nærmest er utænkelige i virkelighedens Gran Canaria. Men det er morsomt at opleve øens miljø beskrevet af Mari Jungstedt, som bor her. Læs En Mørkere Himmel ( på dansk 2017) og Et Forjættet Land (på dansk 2019, Peoples Press)
Øerne i solen af Arne Falk-Rønne, 1988. En klassiker med forfatterens personlige oplevelser på De Kanariske Øer, hvor man samtidig får meget at vide om øgruppens historie og mennesker.
Madigan af Ulla Lundqvist, 2000. Børnebog om en 12-årig, der vinder en rejse til Gran Canaria med mormor.
I al sin glans og herlighed af Kirsten Holst, 1994. Kriminalroman om kriminalassistent Høyer, der tager til Gran Canaria for at finde en ung svensk kvinde, som er forsvundet.
Slave eller frie af Mads Larsson, 1988. Om Gran Canaria i 1478. En ung guanche sælges som slave til Spanien, men vender tilbage som oprører.