Livet på Gran Canaria
Alt om Gran Canarias befolkning, levevilkår, sprog, religion, erhvervsliv, politik, turisme og KULTUR, herunder Musik, Litteratur og Sport.
Kanariere har altid været åbne. Guancherne tog gæstfrit imod handlende og missionærer, længe før de spanske erobrere ankom. Erobrerne var gæstfri, for de ønskede handelsfolk og tilflyttere fra hele Europa. Og i dag er det ligeså. Man vil have gæster.
Kanariere har altid været åbne. Guancherne tog gæstfrit imod handlende og missionærer, længe før de spanske erobrere ankom. Erobrerne var gæstfri, for de ønskede handelsfolk og tilflyttere fra hele Europa. Og i dag er det ligeså. Man vil have gæster.
Ældre kanariere hygger sig i Santa Catalina Parken
Hvis man er så heldig at møde en vaskeægte canario, hvordan er sådan en så? Først og fremmest er han mere canario, end han er spanier. Man bør faktisk slet ikke kalde dem spaniere, det er lidt uhøfligt. Dem på iberiske halvø er nok landsmænd, men ret langt ud, synes en canario, og det er uanset, om de er fra Barcelona eller Madrid. Kanarierne er stolte af deres historie, også af de oprindelige, guancherne. De omtales som forfædre, selv om den genetiske forbindelse nærmest er nul, for guancherne blev stort set udryddet (se historie). Men de hædres i nye gadenavne, der opkaldes efter guanchere, og mange tager et guanche mellemnavn.
Familiemønstret er under samme hastige udvikling som herhjemme, men det er ofte stadig far, der bestemmer, mens mor passer børn og hus. Stadig flere kvinder kommer dog ud på arbejdsmarkedet, og fødselstallet daler. Familien er stadig omdrejningspunktet, vennekredsen er oftest familiemedlemmer, men familierne er også så store, at der næsten heller ikke er tid til andre. Kalenderen er besat året rundt af familiebegivenheder. De unge bor hjemme, til de bliver gift, og hele familien inddrages i dagligdagen, også de mindste. Selv ved fester til langt ud på natten er børnene med.
Den moderne livsstil er tydeligt slået igennem i kanariernes tøj. For bare få år siden var gaderne sorte af koner, der bar sorg over en eller anden fjern afdød slægtning. Nu er kjolerne lyse, festlige og ofte dristige. Kun til fest og folkedans trækker de i lange groftvævede skørter med lodrette striber i alle farver – og en lille fiks stråhat på sned. Mænd ses stadig i små landsbyer iført sorte filthatte og røde veste, men i byerne går de i Armani.
Familiemønstret er under samme hastige udvikling som herhjemme, men det er ofte stadig far, der bestemmer, mens mor passer børn og hus. Stadig flere kvinder kommer dog ud på arbejdsmarkedet, og fødselstallet daler. Familien er stadig omdrejningspunktet, vennekredsen er oftest familiemedlemmer, men familierne er også så store, at der næsten heller ikke er tid til andre. Kalenderen er besat året rundt af familiebegivenheder. De unge bor hjemme, til de bliver gift, og hele familien inddrages i dagligdagen, også de mindste. Selv ved fester til langt ud på natten er børnene med.
Den moderne livsstil er tydeligt slået igennem i kanariernes tøj. For bare få år siden var gaderne sorte af koner, der bar sorg over en eller anden fjern afdød slægtning. Nu er kjolerne lyse, festlige og ofte dristige. Kun til fest og folkedans trækker de i lange groftvævede skørter med lodrette striber i alle farver – og en lille fiks stråhat på sned. Mænd ses stadig i små landsbyer iført sorte filthatte og røde veste, men i byerne går de i Armani.
Levevilkår på Gran Canaria
Velfærden på De Kanariske Øer er tilsyneladende god, ingen sulter, ingen tigger, og alt ser godt ud i turistbyerne, men i udkantsområder står det skidt til. Finanskrisen i 2008 slog hårdt, også hårdere end i resten af Spanien, og man er ikke kommet over den endnu. Og så kom det store rejsekrak hos Thomas Cook i 2019. Og for at det ikke skulle være løgn, kom corona-krisen i 2020. Den hev tæppet væk under øerne. Der var dog massiv støtte fra den spanske regering, og derfor stod turistapparatet endnu, da smitten løjede af i efteråret 2021.
Arbejdsløsheden var på 20 pct. i 2018, og den steg voldsomt under coronaen for så at flade ud igen. Det er især unge og +45 år., der er hårdt ramt. Derfor bliver familierne boende sammen i mange generationer længere end normalt. De unge har ikke råd til at stifte bo.
Hvis man er i arbejde, er livet heller ikke rosenrødt, for lønningerne er lave. Delvis udlignet af lave leveomkostninger og lav skat, men det er stadig ingen dans på roser. I 2019 indførtes minimumsløn på €12.600 efter skat. Et gigantisk lønhop for mange kanariere, faktisk fik den nye lov om minimumsløn mere effekt på Kanarieøerne end noget andet sted i Spanien.
De fleste arbejder med turister og er derfor sårbare over for globale ændringer, såsom corona-krisen, og endnu kender ingen helt konsekvenserne af den.
Pensioner
Men visse grupper har det bedre, end vi tror, for eksempel folkepensionister. Den spanske pension er i modsætning til danskernes pristalsreguleret, så den stiger, når priserne stiger. Og det er rigtigt rart i disse tider. Desuden går de på pension som 65-årige. Den laveste folkepension for ægtepar er ca. 18.000 kroner om måneden, men hvis man har arbejdet i 40 år, er den over 20.000 kroner. Dertil skal man lægge en meget lav skat. Dertil kommer et væld af regler, som gør, at det hele er løgn, ligesom i Danmark. Omkring 100.000 (37 pct.) er på pensioner. 1,13 mio. er erhvervsaktive.
Men penge er ikke alt: En meningsmåling for nogle år siden viste, at 81 pct. af kanarierne betegnede sig selv om: Lykkelige!
Arbejdsløsheden var på 20 pct. i 2018, og den steg voldsomt under coronaen for så at flade ud igen. Det er især unge og +45 år., der er hårdt ramt. Derfor bliver familierne boende sammen i mange generationer længere end normalt. De unge har ikke råd til at stifte bo.
Hvis man er i arbejde, er livet heller ikke rosenrødt, for lønningerne er lave. Delvis udlignet af lave leveomkostninger og lav skat, men det er stadig ingen dans på roser. I 2019 indførtes minimumsløn på €12.600 efter skat. Et gigantisk lønhop for mange kanariere, faktisk fik den nye lov om minimumsløn mere effekt på Kanarieøerne end noget andet sted i Spanien.
De fleste arbejder med turister og er derfor sårbare over for globale ændringer, såsom corona-krisen, og endnu kender ingen helt konsekvenserne af den.
Pensioner
Men visse grupper har det bedre, end vi tror, for eksempel folkepensionister. Den spanske pension er i modsætning til danskernes pristalsreguleret, så den stiger, når priserne stiger. Og det er rigtigt rart i disse tider. Desuden går de på pension som 65-årige. Den laveste folkepension for ægtepar er ca. 18.000 kroner om måneden, men hvis man har arbejdet i 40 år, er den over 20.000 kroner. Dertil skal man lægge en meget lav skat. Dertil kommer et væld af regler, som gør, at det hele er løgn, ligesom i Danmark. Omkring 100.000 (37 pct.) er på pensioner. 1,13 mio. er erhvervsaktive.
Men penge er ikke alt: En meningsmåling for nogle år siden viste, at 81 pct. af kanarierne betegnede sig selv om: Lykkelige!
Man bliver ofte bedt om bidrag på sjove måder, foto Kenneth Bo Jørgensen
Religion
Så at sige alle kanariere bekender sig til den romersk-katolske tro, og kirken spiller en stor rolle i de flestes liv. Ikke fordi alle er dybt religiøse, men fordi kirken har en vigtig social funktion og er samlingssted. Med de store familier og de tætte familiebånd er der en uendelig række af ceremonier, man skal igennem for at få døbt, viet og begravet dem alle sammen. De fleste går i kirke om søndagen – som en del af ugeprogrammet, og ikke mindst for at møde familie og venner. Kirken er udgangspunkt for fiestaen, hvor hele byen er samlet for at fejre sin skytsengel. Alle er med til påskehøjtidelighederne, hvor de store helgenfigurer bæres igennem gaderne.
Uddannelse
Alle er veluddannede, for der er obligatorisk skolegang, de mindste er stort set i skole hele dagen. Ingen siesta her. Folkeskolen er gratis, men man betaler for bøger. Der er universitet, og de fleste uddannelser kan taged på øerne. Også sundhedsvæsenet er stort det betalt over skatterne, dog skal man betale honorar for lægebesøg, mens sygehuse er gratis.
Sprog
Man taler spansk eller mere korrekt castellano (kastiliansk) – med næsten sydamerikansk accent. Man sluger endelser, så ingen aner, om “La Palma” er øen eller byen. Der er mange låneord fra øens brogede historie. Den engelske periode har givet “naife” for kniv, og “choni” betyder udlænding - efter Johnny. Emigranter har bragt gloser hjem fra Sydamerika, fx hedder bus ”guagua” som i Caribien, mens det i resten af Spanien hedder ”autobus”.
Så at sige alle kanariere bekender sig til den romersk-katolske tro, og kirken spiller en stor rolle i de flestes liv. Ikke fordi alle er dybt religiøse, men fordi kirken har en vigtig social funktion og er samlingssted. Med de store familier og de tætte familiebånd er der en uendelig række af ceremonier, man skal igennem for at få døbt, viet og begravet dem alle sammen. De fleste går i kirke om søndagen – som en del af ugeprogrammet, og ikke mindst for at møde familie og venner. Kirken er udgangspunkt for fiestaen, hvor hele byen er samlet for at fejre sin skytsengel. Alle er med til påskehøjtidelighederne, hvor de store helgenfigurer bæres igennem gaderne.
Uddannelse
Alle er veluddannede, for der er obligatorisk skolegang, de mindste er stort set i skole hele dagen. Ingen siesta her. Folkeskolen er gratis, men man betaler for bøger. Der er universitet, og de fleste uddannelser kan taged på øerne. Også sundhedsvæsenet er stort det betalt over skatterne, dog skal man betale honorar for lægebesøg, mens sygehuse er gratis.
Sprog
Man taler spansk eller mere korrekt castellano (kastiliansk) – med næsten sydamerikansk accent. Man sluger endelser, så ingen aner, om “La Palma” er øen eller byen. Der er mange låneord fra øens brogede historie. Den engelske periode har givet “naife” for kniv, og “choni” betyder udlænding - efter Johnny. Emigranter har bragt gloser hjem fra Sydamerika, fx hedder bus ”guagua” som i Caribien, mens det i resten af Spanien hedder ”autobus”.
Erhvervsliv på Gran Canaria
Bananer og turister er vigtige på Gran Canaria, foto Kenneth Bo Jørgensen
Kanarierne lever i dag af turister, bananer, tobak og tomater. Mest turister. Og ingen ved, hvad det næste bliver. Man ved bare, at det vil ændre sig, for det har det altid gjort. De er ved at dø af grin, når de hører, at vi har levet af at lave smør og mel i århundreder. Kanarierne har måttet omstille sig utallige gange.
Først var det sukkerrør, som de begyndte at dyrke, da efterspørgslen var enorm, og de spandt guld. Men det blev ødelagt, da andre nationer kidnappede afrikanere til Vestindien.
Så blev det vin - ikke mindst den tunge Malvasia-vin, der gik under Malmsey og Canary Sack. I danske hjem hed den kanariesekt, men Holberg lod »Jeppe på Bjerget« sige ”kanaljesek” – som var et udtryk, man brugte indtil for få siden. Kanariske vinplanter blev solgt til Amerika, da der udbrød sygdom i alle vinplanter, og derfor stammer de fleste sydamerikanske vine fra De Kanariske Øer. Vinen fik så konkurrence af portvin og madeira, og så duede det ikke mere.
Så blev det lus fra kaktus. Lusen sidder på kaktussen og skal bare skrabes af, så er den et naturligt farvestof,og det var en stor indtægtskilde, indtil kunstige farver vandt frem.
Så blev det bananer, tobak og tomater. Vandproblemet løste man ved at putte vulkansk aske i plantejorden, som kunne suge den tunge nattefugt til sig. Begge afgrøder har en særlig sød smag. Bananer udgør 30 pct. af øernes landbrug med 11.000 bananfarmere og indbringer €170 millioner årligt.. Produktionen er i dag i krise, for kanariske bananer bliver udkonkurreret af caribiske bananer med statsstøtte. Tobak har været en stor eksportartikel i 100 år, ikke mindst på grund af tobaks-producenten Dos Santos. De Kanariske Øer har 84% af Spaniens tobaksproduktion med 5279 arbejdspladser. Og det vokser, så tobakseksporten snart kommer på linje med bananer. I 2022 meddelte tobaksgiganten Philip Morris, at den vil investere €15 millioner i nye anlæg på Gran Canaria.
Nu håber man på blomster. Det har fået vind i sejlene og eksporten er ca. 350 mio. kr. årligt. Desuden har man lidt tobaksmarker, anlagt for 300 år, der giver verdens bedste cigar.
Og man satser på olivenolie. Gyldne dråber på Gran Canaria er ikke snaps, men olie.
Produktionen af olivenolie døde nærmest, da turisterne kom i 60’ erne, fordi man skulle bruge jorden til dyrere ting. Men i de seneste tiår er har flere unge landmænd taget det op, og de gør det som deres oldeforældre, så man får den præcise kanariske smag. Gran Canaria har vundet priser og tjener nu penge på det. Man kan besøge en olivenlund og se, hvordan bonden forvandler de små stenfrugter til skøn olie. Prøv Almazara Oro Canario i Lomo de la Cruz tæt på Aguimes. Man skal bestille tid på tlf. 669 346219 eller til info@orocanario.com
Vidste du, at Gran Canaria engang producerede kaffe. Over 10.000 tons kaffe årligt. Men det blev for dyrt med vandet, og i dag er der kun tre kaffefarme tilbage.
Først var det sukkerrør, som de begyndte at dyrke, da efterspørgslen var enorm, og de spandt guld. Men det blev ødelagt, da andre nationer kidnappede afrikanere til Vestindien.
Så blev det vin - ikke mindst den tunge Malvasia-vin, der gik under Malmsey og Canary Sack. I danske hjem hed den kanariesekt, men Holberg lod »Jeppe på Bjerget« sige ”kanaljesek” – som var et udtryk, man brugte indtil for få siden. Kanariske vinplanter blev solgt til Amerika, da der udbrød sygdom i alle vinplanter, og derfor stammer de fleste sydamerikanske vine fra De Kanariske Øer. Vinen fik så konkurrence af portvin og madeira, og så duede det ikke mere.
Så blev det lus fra kaktus. Lusen sidder på kaktussen og skal bare skrabes af, så er den et naturligt farvestof,og det var en stor indtægtskilde, indtil kunstige farver vandt frem.
Så blev det bananer, tobak og tomater. Vandproblemet løste man ved at putte vulkansk aske i plantejorden, som kunne suge den tunge nattefugt til sig. Begge afgrøder har en særlig sød smag. Bananer udgør 30 pct. af øernes landbrug med 11.000 bananfarmere og indbringer €170 millioner årligt.. Produktionen er i dag i krise, for kanariske bananer bliver udkonkurreret af caribiske bananer med statsstøtte. Tobak har været en stor eksportartikel i 100 år, ikke mindst på grund af tobaks-producenten Dos Santos. De Kanariske Øer har 84% af Spaniens tobaksproduktion med 5279 arbejdspladser. Og det vokser, så tobakseksporten snart kommer på linje med bananer. I 2022 meddelte tobaksgiganten Philip Morris, at den vil investere €15 millioner i nye anlæg på Gran Canaria.
Nu håber man på blomster. Det har fået vind i sejlene og eksporten er ca. 350 mio. kr. årligt. Desuden har man lidt tobaksmarker, anlagt for 300 år, der giver verdens bedste cigar.
Og man satser på olivenolie. Gyldne dråber på Gran Canaria er ikke snaps, men olie.
Produktionen af olivenolie døde nærmest, da turisterne kom i 60’ erne, fordi man skulle bruge jorden til dyrere ting. Men i de seneste tiår er har flere unge landmænd taget det op, og de gør det som deres oldeforældre, så man får den præcise kanariske smag. Gran Canaria har vundet priser og tjener nu penge på det. Man kan besøge en olivenlund og se, hvordan bonden forvandler de små stenfrugter til skøn olie. Prøv Almazara Oro Canario i Lomo de la Cruz tæt på Aguimes. Man skal bestille tid på tlf. 669 346219 eller til info@orocanario.com
Vidste du, at Gran Canaria engang producerede kaffe. Over 10.000 tons kaffe årligt. Men det blev for dyrt med vandet, og i dag er der kun tre kaffefarme tilbage.
Fiskeflåden er ret lille, foto Kenneth Bo Jørgensen
Fiskeri sker fra trawlere og små kuttere. Hovedfangsten er tun, sardiner og blæksprutter. Men de er ikke ret gode til det, så trods al det hav må kanarierne importere spisefisk, og priserne er høje. Der gøres store anstrengelser for at uddanne og udbygge fiskeriet, så fiskerne kan tage længere ud og i det mindste dække hjemmebehovet.
Turismen er det største og vigtigste erhverv. Det begyndte i starten af 1900-tallet, da velhavende englændere kom for at pleje tuberkulose og andre af datidens moderne sygdomme. De sejlede med bananbåde, der indrettede luksuskabiner til turister. De engelske herskaber blev hele vinteren. Masseturisme kom først i 1960´erne med jetflyet. Det boomede, og der blev skabt mange penge og meget skidt. I 1980´erne havde europæerne fået nok, og de blev væk. Siden har man hanket op i turismen, og nu er turisterne tilbage.
Højeste antal turister var i 2018
16.000.000 kom til De Kanariske Øer
4.500.000 kom til Gran Canaria
179.290 danskere kom til Gran Canaria
Corona-krisen betød en voldsom nedgang i turismen. Og i 2020 kom der kun 1,3 mio. til Gran Canaria. Det har rettet sig lidt i 2021, hvor man kom op på 1,8 mio.
Vidste ud, at det første charterfly til Gran Canaria ankom i 1957 med 50 svenskere. Det havde taget 48 timer, heraf 16 timer i luften, med fire stop undervejs. For det var med propeller. Flyet kan ses ved den lille lufthavn ved Bahia Feliz.
Højeste antal turister var i 2018
16.000.000 kom til De Kanariske Øer
4.500.000 kom til Gran Canaria
179.290 danskere kom til Gran Canaria
Corona-krisen betød en voldsom nedgang i turismen. Og i 2020 kom der kun 1,3 mio. til Gran Canaria. Det har rettet sig lidt i 2021, hvor man kom op på 1,8 mio.
Vidste ud, at det første charterfly til Gran Canaria ankom i 1957 med 50 svenskere. Det havde taget 48 timer, heraf 16 timer i luften, med fire stop undervejs. For det var med propeller. Flyet kan ses ved den lille lufthavn ved Bahia Feliz.
Politik på Gran Canaria
Kongeriget Spanien består af 17 selvstyrende regioner. De Kanariske Øer er en af dem, kaldet Canarias. Selvstyret er vidtrækkende, næsten som Grønlands hjemmestyre. Kun udenrigs- og forsvarspolitik bestemmer Madrid. Canarias har sin lovgivende forsamling på Tenerife. Der er valg hvert fjerde år. Parlamentet vælger præsident, som officielt udpeges af Spaniens konge.
Rivaliseringen mellem øerne slår igennem i selvstyret. Regeringsinstitutioner deles med hårfin nøjagtighed. Da parlamentet ligger i Tenerife, har Gran Canaria Højesteret og flere regeringskontorer.
Præsidenten bor skiftevis på Tenerife og på Gran Canaria – fire år på hver ø. Vicepræsidenten bor dèr, hvor præsidenten ikke bor. Både Las Palmas på Gran Canaria og Santa Cruz de Tenerife er hovedstad for Canarias. Desuden har hver sit eget styre, Cabildo. Endelig er der valg til de enkelte kommuner med borgmestre og byråd.
Nationalt er der valg til parlamentet i Madrid, Cortes Generales. Her indgår de folkevalgte fra Kanarieøerne i Coalicion Canaria (CC), der stemmer sammen, når det gavner øerne, og de er ofte tungen på vægtskålen, har det kastet en del af sig, fx vandprojekter. Spanien har været medlem af EU siden 1986, også Kanarieøerne. Men øerne er ikke en del af ”det indre marked”. Derfor kan man stadig handle toldfrit på vej derned, og derfor skal man gå ud ad den blå udgang i lufthavnen, når man kommer hjem - selv om man kommer fra et EU-land.
Kongeriget Spanien består af 17 selvstyrende regioner. De Kanariske Øer er en af dem, kaldet Canarias. Selvstyret er vidtrækkende, næsten som Grønlands hjemmestyre. Kun udenrigs- og forsvarspolitik bestemmer Madrid. Canarias har sin lovgivende forsamling på Tenerife. Der er valg hvert fjerde år. Parlamentet vælger præsident, som officielt udpeges af Spaniens konge.
Rivaliseringen mellem øerne slår igennem i selvstyret. Regeringsinstitutioner deles med hårfin nøjagtighed. Da parlamentet ligger i Tenerife, har Gran Canaria Højesteret og flere regeringskontorer.
Præsidenten bor skiftevis på Tenerife og på Gran Canaria – fire år på hver ø. Vicepræsidenten bor dèr, hvor præsidenten ikke bor. Både Las Palmas på Gran Canaria og Santa Cruz de Tenerife er hovedstad for Canarias. Desuden har hver sit eget styre, Cabildo. Endelig er der valg til de enkelte kommuner med borgmestre og byråd.
Nationalt er der valg til parlamentet i Madrid, Cortes Generales. Her indgår de folkevalgte fra Kanarieøerne i Coalicion Canaria (CC), der stemmer sammen, når det gavner øerne, og de er ofte tungen på vægtskålen, har det kastet en del af sig, fx vandprojekter. Spanien har været medlem af EU siden 1986, også Kanarieøerne. Men øerne er ikke en del af ”det indre marked”. Derfor kan man stadig handle toldfrit på vej derned, og derfor skal man gå ud ad den blå udgang i lufthavnen, når man kommer hjem - selv om man kommer fra et EU-land.
Kultur på Gran Canaria
Tidens strømninger inden for kunst og kultur er altid nået hurtigt til øerne – nærmest med første bananbåd. Derfor kan man finde alle stilarter gennem tiderne. Kultur spiller generelt en stor rolle på øen. Bare se på alle de statuer, der dukker op overalt.
Palads i Las Palmas
Arkitektur
Europas moderne stilarter kom hurtigt i brug i rigmændenes prægtige huse og paladser, for penge havde de nok af. De fleste byer har derfor bygninger, der ikke står tilbage for europæisk pragt fra 1700-tallet og frem. Der er strålende eksempler på spansk kolonistil med de karakteristiske træbalkoner, men alle stilarter er repræsenteret: barok, gotik, renæssance - og mudejar, som stammer fra de muslimer, der boede i Spanien under den kristne erobring i 1200-tallet. Mudejar var øgenavnet for muslimer, der samarbejdede med de kristne. De muslimske håndværkere blandede deres stil med den kristne. Den er karakteriseret ved geometriske figurer, hesteskoformede arkader, brug af kakler, træudskæringer, stuk og smukke blotlagte trælofter, der bærer tegltag. Kanariernes egen stil er en blanding af andalusisk og portugisisk med elementer fra den koloniale barok, også kaldet neo-kanarisk, hvor man mere ser sig mere henført til Sydamerika og Mexico end Spanien
Europas moderne stilarter kom hurtigt i brug i rigmændenes prægtige huse og paladser, for penge havde de nok af. De fleste byer har derfor bygninger, der ikke står tilbage for europæisk pragt fra 1700-tallet og frem. Der er strålende eksempler på spansk kolonistil med de karakteristiske træbalkoner, men alle stilarter er repræsenteret: barok, gotik, renæssance - og mudejar, som stammer fra de muslimer, der boede i Spanien under den kristne erobring i 1200-tallet. Mudejar var øgenavnet for muslimer, der samarbejdede med de kristne. De muslimske håndværkere blandede deres stil med den kristne. Den er karakteriseret ved geometriske figurer, hesteskoformede arkader, brug af kakler, træudskæringer, stuk og smukke blotlagte trælofter, der bærer tegltag. Kanariernes egen stil er en blanding af andalusisk og portugisisk med elementer fra den koloniale barok, også kaldet neo-kanarisk, hvor man mere ser sig mere henført til Sydamerika og Mexico end Spanien
Der dukker de underligste statuer op
Billedkunst og design
Man lægger mærke til den store interesse for skulpturer overalt. Næsten alle rundkørsler er pyntet med skulpturer, der fortæller noget om områdets historie. Derudover har alle byer små gallerier. Et par moderne kunstnere har slået igennem. Det gælder multikunstneren Celestino Mesa fra Tenerife, der også er internationalt kendt som designer. En hyper-realist, der gengiver både bybilleder og landskaber i bløde farver. Designeren Manuel Blahnik fra La Palma er verdenskendt ikke mindst for de sexede sko, han kreerede i 80´erne. De er i dag udstillet både i London og New York. Han har også designet møbler og lamper, der er verdenskendte. De store internationalt kendte malere skal vi lidt tilbage i historien for at finde. Det er først og fremmest Juan de Miranda (1723-1805) og Néstor Martin Fernández de la Torre (1887-1938), der er værker af overalt. To berømte billedhuggere har sat deres præg på øerne: Fernando Estévez (1788-1854) og José Luján Peréz (1756-1815) har skabt flere værker til kirkerne.
Man lægger mærke til den store interesse for skulpturer overalt. Næsten alle rundkørsler er pyntet med skulpturer, der fortæller noget om områdets historie. Derudover har alle byer små gallerier. Et par moderne kunstnere har slået igennem. Det gælder multikunstneren Celestino Mesa fra Tenerife, der også er internationalt kendt som designer. En hyper-realist, der gengiver både bybilleder og landskaber i bløde farver. Designeren Manuel Blahnik fra La Palma er verdenskendt ikke mindst for de sexede sko, han kreerede i 80´erne. De er i dag udstillet både i London og New York. Han har også designet møbler og lamper, der er verdenskendte. De store internationalt kendte malere skal vi lidt tilbage i historien for at finde. Det er først og fremmest Juan de Miranda (1723-1805) og Néstor Martin Fernández de la Torre (1887-1938), der er værker af overalt. To berømte billedhuggere har sat deres præg på øerne: Fernando Estévez (1788-1854) og José Luján Peréz (1756-1815) har skabt flere værker til kirkerne.
Film
Star Wars, Abernes Planet, De Ti bud. Det er alle store Hollywood-film, som ifølge turistguider er optaget på de kanariske øer, og det er rent vrøvl. Faktisk var det indtil for få år siden ret tyndt med film, optaget på de kanariske øer. Det var mest spaghetti-westerns. De eneste Hollywood film, man kan på ærlig vis kunne prale af - og det gør man også - er: Moby Dick med Gregory Peck, der blev optaget på La Gomera i 1954, og One Million Years B.C. med Raquel Welsh iført pelsbikini - optaget på Teide på Tenerife i 1966! I 1972 indspillede man filmen Take a Hard Ride med Lee van Cleef og Katherine Spar - der hvor Sioux City Park ligger nu.
Men så skete der noget. Clash of the Titans blev indspillet på Tenerife i 2010 og Wrath of the Titans i 2012. Det fik Hollywood til at spærre øjnene op. Og siden er det trillet ind med filmstjerner. Matt Damon kom i 2016 for at indspille Jason Bourne med Santa Cruz de Tenerife i rollen som græsk by. Fast & Furious 6 med Vin Diesel er også filmet på Tenerife. Brad Pitt og Marion Cotillard indspillede i 2016 Allied i Las Palmas de Gran Canaria. The Titan (2018) er optaget på Gran Canaria. Og dele af Wild Oats (2016) med Shirley MacLaine. Også lille La Gomera kan være med. Her blev In the Heart of the Sea (2015) af Ron Howard optaget – en remake af Moby Dick fra 1956, der blev optaget samme steder.
Star Wars, Abernes Planet, De Ti bud. Det er alle store Hollywood-film, som ifølge turistguider er optaget på de kanariske øer, og det er rent vrøvl. Faktisk var det indtil for få år siden ret tyndt med film, optaget på de kanariske øer. Det var mest spaghetti-westerns. De eneste Hollywood film, man kan på ærlig vis kunne prale af - og det gør man også - er: Moby Dick med Gregory Peck, der blev optaget på La Gomera i 1954, og One Million Years B.C. med Raquel Welsh iført pelsbikini - optaget på Teide på Tenerife i 1966! I 1972 indspillede man filmen Take a Hard Ride med Lee van Cleef og Katherine Spar - der hvor Sioux City Park ligger nu.
Men så skete der noget. Clash of the Titans blev indspillet på Tenerife i 2010 og Wrath of the Titans i 2012. Det fik Hollywood til at spærre øjnene op. Og siden er det trillet ind med filmstjerner. Matt Damon kom i 2016 for at indspille Jason Bourne med Santa Cruz de Tenerife i rollen som græsk by. Fast & Furious 6 med Vin Diesel er også filmet på Tenerife. Brad Pitt og Marion Cotillard indspillede i 2016 Allied i Las Palmas de Gran Canaria. The Titan (2018) er optaget på Gran Canaria. Og dele af Wild Oats (2016) med Shirley MacLaine. Også lille La Gomera kan være med. Her blev In the Heart of the Sea (2015) af Ron Howard optaget – en remake af Moby Dick fra 1956, der blev optaget samme steder.
De nye Star Wars-film er indspillet på Gran Canaria – blandt andet i sandklitterne i Maspalomas.
Og så skal man ikke glemme, at Far til Fire i Solen (2018) blev optaget på Gran Canaria. Men det er nu ikke mange, der praler om.
Men for skandinavere må den største filmsucces optaget på Gran Canaria være ”Sällskapsresan” – den svenske komedie af Bo Jonsson og Lasse Åberg, der selv spiller førstegangsturisten, Stig Helmer Olsson – med flyveskræk og det hele. Filmen havde premiere i 1980, men vises stadig jævnligt. Den foregår på det fiktive Hotel Flamenco i den fiktive badeby Nueva Estocolmo, som i virkelighedens verden er Apartamentos Australia, Av. Alfereces Provisionales 23 i Playa del Ingles. Det er Sveriges mest sete film overhovedet, og der er både lavet 2´ere og musicalversioner.
2021 var et rekordår for Kanarieøerne på filmfronten. Der blev lagt 98 millioner euro i forbindelse med filmindspilninger, vurderede kulturmyndighederne. Det skæppede fx godt i kassen, at man skulle bruge ca. 4000 lokale til forskellige tekniske funktioner - og 5000 statister. Der blev indspillet 14 spillefilm, herunder «Space jam: a new legacy». Der var 13 tv-serier og 23 dokumentarer. 64 var reality-programmer, og 15 var kortfilm. Blandt de mest kendte produktioner var Apple TVs serie "Foundation", «The Heist» og ”Amor de madre” fra Netflix. Og så var Disney her for at lave "Camp Newton" og «Tara Duncan».
Og så skal man ikke glemme, at Far til Fire i Solen (2018) blev optaget på Gran Canaria. Men det er nu ikke mange, der praler om.
Men for skandinavere må den største filmsucces optaget på Gran Canaria være ”Sällskapsresan” – den svenske komedie af Bo Jonsson og Lasse Åberg, der selv spiller førstegangsturisten, Stig Helmer Olsson – med flyveskræk og det hele. Filmen havde premiere i 1980, men vises stadig jævnligt. Den foregår på det fiktive Hotel Flamenco i den fiktive badeby Nueva Estocolmo, som i virkelighedens verden er Apartamentos Australia, Av. Alfereces Provisionales 23 i Playa del Ingles. Det er Sveriges mest sete film overhovedet, og der er både lavet 2´ere og musicalversioner.
2021 var et rekordår for Kanarieøerne på filmfronten. Der blev lagt 98 millioner euro i forbindelse med filmindspilninger, vurderede kulturmyndighederne. Det skæppede fx godt i kassen, at man skulle bruge ca. 4000 lokale til forskellige tekniske funktioner - og 5000 statister. Der blev indspillet 14 spillefilm, herunder «Space jam: a new legacy». Der var 13 tv-serier og 23 dokumentarer. 64 var reality-programmer, og 15 var kortfilm. Blandt de mest kendte produktioner var Apple TVs serie "Foundation", «The Heist» og ”Amor de madre” fra Netflix. Og så var Disney her for at lave "Camp Newton" og «Tara Duncan».
Karneval
Deres karneval er lidt mere farverigt end vores
Karnevalet er årets højdepunkt. Det er så stort, at forberedelserne allerede begynder, når det sidste slutter. Det har forskelligt udtryk fra by til by, men alle steder er man sikret sprudlende fest i mange dage i træk. Festen er mere løssluppen end nordiske karnevaler og fyldt med seksuelle undertoner. Man er kun klædt i det mest nødvendige, og ni måneder fødes der flere børn end på noget andet tidspunkt af året. Under karnevalet er gaderne velduftende af madgryder, et rabalder fra spansk-kanariske orkestre overdøver hinanden, og uendelige parader med dekorerede platforme er fyldt med dansere, der viser sig frem til inciterende rytmer i håb om at blive kåret til karnevalets konge eller dronning. Kendere regner karnevalet i Las Palmas for international klasse, dog ikke helt så stort som det på Tenerife, som til gengæld regnes for verdens bedste efter Rio.
Karnevalet indleder fasten – carne vale betyder »farvel til kød«. (Herhjemme indleder vi fasten med fastelavn, som betyder »aftenen før fasten«). Derefter må man i en periode kun spise fisk og grøntsager. Selv om de færreste i dag ændrer den daglige kost, lever festen alligevel. Det er den årlige mulighed for at få afløb for aggressionerne, og festen har mange ritualer og symboler, der går ud på at gøre grin med magthaverne. De har da også forsøgt at forbyde det. Franco gjorde det ret effektivt i Spanien, men det lykkedes ham aldrig at kvæle det på De Kanariske Øer. Karnevalet kom via Caribien af hjemvendte emigranter. Det første fandt sted i 1770.
Karnevalet indleder fasten – carne vale betyder »farvel til kød«. (Herhjemme indleder vi fasten med fastelavn, som betyder »aftenen før fasten«). Derefter må man i en periode kun spise fisk og grøntsager. Selv om de færreste i dag ændrer den daglige kost, lever festen alligevel. Det er den årlige mulighed for at få afløb for aggressionerne, og festen har mange ritualer og symboler, der går ud på at gøre grin med magthaverne. De har da også forsøgt at forbyde det. Franco gjorde det ret effektivt i Spanien, men det lykkedes ham aldrig at kvæle det på De Kanariske Øer. Karnevalet kom via Caribien af hjemvendte emigranter. Det første fandt sted i 1770.
Der er kunst for enhver smag, foto Kenneth Bo Jørgensen
Kunsthåndværk
Der er lang tradition for broderi og keramik. Man er så dygtige til broderi, at man sender lærere til Japan og Italien. Keramikkunsten stammer fra guancherne. De opfandt aldrig hjulet, så de kunne ikke dreje, men brugte ”pølse-metoden” til krukker og vaser, og den tradition viderefører man i dag. De keramiske fade og skåle glaseres i farvestrålende mønstre, hver ø har sit særlige mønster. På alle øer han man små frodige keramiske figurer som tegn på kærlighed. En figur forestiller en nøgen mand med en meget stor tissemand, den anden forestiller en nøgen kvinde. Når to forelsker sig, giver de hinanden en figur som forlovelsesgave, og figurerne bliver så bragt sammen, når parret bliver gift. Træskærerarbejder har store traditioner, fordi skibe fra Amerika bragte eksotiske træsorter til øerne. Det var en nem måde for talentfulde fattige at skaffe sig en levevej, og som man kan se i byerne, var der stor efterspørgsel efter træskæreri til at udsmykke huse og balkoner. Håndlavet glaskunst i krystal regnes i dag for en kanarisk kunstart, men den stammer fra indianere i Mexico, der praktiserede den fra 200-tallet. Hjemvendte emigranter indførte den, og siden er håndværket gået i arv fra generation til generation. På alle markeder vil man se de små dyr eller figurer i glas blive blæst på stedet.
Litteratur
Gran Canarias største berømthed er Benito Pérez Galdós (1843-1920), som regnes for en af Spaniens største forfattere. Han skrev 46 historiske romaner. Den første forfatter, der blev nationalt kendt, var José de Viera y Calvijo (1731-1813), som har skrevet historiske værker. Tomás de Iriarte (1750-1791) huskes bedst for sine teaterstykker, der stadig opføres.
Medier
De foretrukne aviser er de landsdækkende aviser, El Pais og El Mundo, der har lokale tillæg med nyheder specielt om De Kanariske Øer. Derudover er der to store lokalaviser: El Día og Diario de Avisos. Blandt de ti mest solgte aviser i Spanien skriver to udelukkende om sport, AS and MARCA. Canal Canarias er den lokale tv-station, der sender både nyheder og underholdning fra kanarie-øerne. Alle udenlandske tv-programmer er eftersynkroniseret på spansk, men de fleste tv-apparater har en knap, så man kan slå over på originalsproget.
Der er lang tradition for broderi og keramik. Man er så dygtige til broderi, at man sender lærere til Japan og Italien. Keramikkunsten stammer fra guancherne. De opfandt aldrig hjulet, så de kunne ikke dreje, men brugte ”pølse-metoden” til krukker og vaser, og den tradition viderefører man i dag. De keramiske fade og skåle glaseres i farvestrålende mønstre, hver ø har sit særlige mønster. På alle øer han man små frodige keramiske figurer som tegn på kærlighed. En figur forestiller en nøgen mand med en meget stor tissemand, den anden forestiller en nøgen kvinde. Når to forelsker sig, giver de hinanden en figur som forlovelsesgave, og figurerne bliver så bragt sammen, når parret bliver gift. Træskærerarbejder har store traditioner, fordi skibe fra Amerika bragte eksotiske træsorter til øerne. Det var en nem måde for talentfulde fattige at skaffe sig en levevej, og som man kan se i byerne, var der stor efterspørgsel efter træskæreri til at udsmykke huse og balkoner. Håndlavet glaskunst i krystal regnes i dag for en kanarisk kunstart, men den stammer fra indianere i Mexico, der praktiserede den fra 200-tallet. Hjemvendte emigranter indførte den, og siden er håndværket gået i arv fra generation til generation. På alle markeder vil man se de små dyr eller figurer i glas blive blæst på stedet.
Litteratur
Gran Canarias største berømthed er Benito Pérez Galdós (1843-1920), som regnes for en af Spaniens største forfattere. Han skrev 46 historiske romaner. Den første forfatter, der blev nationalt kendt, var José de Viera y Calvijo (1731-1813), som har skrevet historiske værker. Tomás de Iriarte (1750-1791) huskes bedst for sine teaterstykker, der stadig opføres.
Medier
De foretrukne aviser er de landsdækkende aviser, El Pais og El Mundo, der har lokale tillæg med nyheder specielt om De Kanariske Øer. Derudover er der to store lokalaviser: El Día og Diario de Avisos. Blandt de ti mest solgte aviser i Spanien skriver to udelukkende om sport, AS and MARCA. Canal Canarias er den lokale tv-station, der sender både nyheder og underholdning fra kanarie-øerne. Alle udenlandske tv-programmer er eftersynkroniseret på spansk, men de fleste tv-apparater har en knap, så man kan slå over på originalsproget.
Musik
Der er kommer musik ud af hende, foto Kenneth Bo Jørgensen
Hvis man er til populær musik kender man måske Rosana Arbelo fra Lanzarote, der slog igennem i 1997. Hendes musik har tydelige elementer af traditionel kanarisk musik. En anden kendt sanger er Tenerifes Pedro Guerra, der er kendt i hele Spanien. Det eneste rockband, der er slået igennem, er Las Ratas. På den klassiske front hører Las Palmas Filharmonikerne til de bedre. Mere traditionel kanarisk musik spilles af store by-orkestre, sådan et må enhver by have, og indtil man vænner sig til det, lyder det lidt, som når man trækker en kat i halen. Der er dog fredelige variationer. Det mest kanariske instrument er den femstrengede timbalo, der ligner en lille mandolin med rund ryg, oprindeligt lavet af skildpadde. I dag danser kanarierne som alle andre. Men de har også deres folkedanse, f.eks. ved fiestaer, fx dansen canario, en kædedans, som var meget brugt ved hofferne i Europa, fordi de var så vovede, og det kunne man godt lide. Dansen tajaraste menes at stamme fra guancherne. Den indledes monotont, men slår med ét om og bliver vild og fyrig med kastagnetter og olé-råb
Maria Sanchez på stranden i Las Palmas
En af Gran Canarias mest berømte vokale artister er María Sánchez, som er en lyslevende legende, 87 år og bor i Las Palmas. Hun har haft en formidable karriere inden for folkesang og har tilnavnet ”Øens stemme”. Den stemme har været verden rundt mange gange, siden hun debuterede som 11-årig i Las Palmas. Hun er berømt som fortolker af kanariske folkesange, men hun har sunget alt. I 1953 fik hun nationalt gennembrud, og derefter turnerede hun i hele verden med Mary Sánchez og Los Bandama – og pladesalget gjorde hende til en rig kvinde. I 1987 blev en gade i Las Palmas opkaldt efter hende. I 1998 blev hun æresborger. I 2001 modtog hun øens højeste udmærkelse. Og 25. marts 2006 indviede hun selv statue af sig selv. Den står på strandpromenaden langs Las Canteras i Las Palmas.
Scenekunst
Kanarierne elsker at gå i teateret, både til skuespil, ballet og opera. Der er teatre i alle større byer, ofte med store internationale navne på turne. For de udenlandske kunstnere ved, at de her møder et meget veloplagt og engageret publikum.
Kanarierne elsker at gå i teateret, både til skuespil, ballet og opera. Der er teatre i alle større byer, ofte med store internationale navne på turne. For de udenlandske kunstnere ved, at de her møder et meget veloplagt og engageret publikum.
Sport
Kanarisk brydning har helt sine egne regler
Kanarierne er vilde med sport, men ikke nødvendigvis som aktive udøvere. De vil ligeså gerne tale om det på barer og landsbyernes torve.
Fodbold er den store passion. Især opgørene mellem de enkelte øer sætter sindene i flammer. Gran Canarias hovedfjende er Tenerife. Fodboldholdene (Club Deportivo) CD Tenerife og (Union Deportivo) UD Las Palmas står for opgør, der altid medfører landesorg på en af øerne. Man taler stort set altid om fodbold. Kampene spilles i weekenden, mandag og tirsdag diskuterer man, hvordan det gik, og onsdag og frem diskuterer man, hvordan det vil gå. Man holder ofte med to hold, det lokale hold og så et landsdækkende. På kanarieøerne deler man sig mellem Real Madrid og Barcelona. Også mere ubetydelige kampe følges intenst på storskærme, der er stillet op på pladser og i barer. Der er fodboldskoler, hvor særlig talentfulde drenge kan blive optaget.
Brydning er Kanarieøernes nationalsport, lucha canaria. Den stammer tilbage fra guancherne, der brugte brydning til at løse problemer. Hvis to konger ikke kunne enes, udpegede hver konge et hold brydere, der kæmpede. Vinderholdets land fik så ret. Det var meget billigere end krig og svinede ikke. Erobrerne tog sporten til sig, og den blev spredt til det meste af Spanien og Sydamerika. Det finder sted på særlige stadions, luchaderos. Inden for en aftegnet ring, terrero, på 9 m i diameter, gælder det om at vælte modstanderen omkuld og få ham til at røre jorden med en anden del af kroppen end fodsålerne. De må sjovt nok gerne hive i hinandens shorts. Bryderne i de højere klasser er nogle ordentlige bamser, der minder om sumo-brydere. De kæmper i hold på 12, men kun én fra hvert hold bryder ad gangen. De to brydere tager fat i hinanden shorts, og så gælder det om at få væltet den anden. De bryder i tre omgange, og den der har fået sin modstander i jorden to gange, har vundet. Taberen forlader sit hold, og to nye brydere går i gang. Når et hold på den måde har mistet alle sine brydere, har det tabt, og det andet hold er vinder. Det ser ret enkelt ud for udenforstående, vælt manden!, men der er hundredvis af greb, meget komplicerede regler og et utal af muligheder for point. Man vil ofte kunne se transmissioner fra brydestævner på den lokale tv-station.
Stavbrydning, juego del palo, stammer også fra guancherne. Når gedehyrderne kedede sig, sloges de med hyrdestavene. Siden blev det til en sportsgren. Man holder på staven med begge hænder og forsøger så at ramme modstanderen, som værger for sig med sin stav. Kunsten er at ramme præcist og lade stokken gøre arbejdet, mens kroppen bevæger sig mindst muligt - fødderne skal hele tiden være på jorden. Den, der vælter modstanderen, eller rammer modstanderen med staven, har vundet.
Hanekampe er kanariernes tyrefægtning. Tyrefægtning er aldrig blevet et hit på øerne. I stedet har hjemvendte emigranter fra Sydamerika introduceret hanekampe, peleas de gallos. Det gælder om at få én hane til at lemlæste en anden hane, og man kan vinde en bunke penge, hvis man har satset på vinderen. Sæsonen varer fra december til maj.
Fodbold er den store passion. Især opgørene mellem de enkelte øer sætter sindene i flammer. Gran Canarias hovedfjende er Tenerife. Fodboldholdene (Club Deportivo) CD Tenerife og (Union Deportivo) UD Las Palmas står for opgør, der altid medfører landesorg på en af øerne. Man taler stort set altid om fodbold. Kampene spilles i weekenden, mandag og tirsdag diskuterer man, hvordan det gik, og onsdag og frem diskuterer man, hvordan det vil gå. Man holder ofte med to hold, det lokale hold og så et landsdækkende. På kanarieøerne deler man sig mellem Real Madrid og Barcelona. Også mere ubetydelige kampe følges intenst på storskærme, der er stillet op på pladser og i barer. Der er fodboldskoler, hvor særlig talentfulde drenge kan blive optaget.
Brydning er Kanarieøernes nationalsport, lucha canaria. Den stammer tilbage fra guancherne, der brugte brydning til at løse problemer. Hvis to konger ikke kunne enes, udpegede hver konge et hold brydere, der kæmpede. Vinderholdets land fik så ret. Det var meget billigere end krig og svinede ikke. Erobrerne tog sporten til sig, og den blev spredt til det meste af Spanien og Sydamerika. Det finder sted på særlige stadions, luchaderos. Inden for en aftegnet ring, terrero, på 9 m i diameter, gælder det om at vælte modstanderen omkuld og få ham til at røre jorden med en anden del af kroppen end fodsålerne. De må sjovt nok gerne hive i hinandens shorts. Bryderne i de højere klasser er nogle ordentlige bamser, der minder om sumo-brydere. De kæmper i hold på 12, men kun én fra hvert hold bryder ad gangen. De to brydere tager fat i hinanden shorts, og så gælder det om at få væltet den anden. De bryder i tre omgange, og den der har fået sin modstander i jorden to gange, har vundet. Taberen forlader sit hold, og to nye brydere går i gang. Når et hold på den måde har mistet alle sine brydere, har det tabt, og det andet hold er vinder. Det ser ret enkelt ud for udenforstående, vælt manden!, men der er hundredvis af greb, meget komplicerede regler og et utal af muligheder for point. Man vil ofte kunne se transmissioner fra brydestævner på den lokale tv-station.
Stavbrydning, juego del palo, stammer også fra guancherne. Når gedehyrderne kedede sig, sloges de med hyrdestavene. Siden blev det til en sportsgren. Man holder på staven med begge hænder og forsøger så at ramme modstanderen, som værger for sig med sin stav. Kunsten er at ramme præcist og lade stokken gøre arbejdet, mens kroppen bevæger sig mindst muligt - fødderne skal hele tiden være på jorden. Den, der vælter modstanderen, eller rammer modstanderen med staven, har vundet.
Hanekampe er kanariernes tyrefægtning. Tyrefægtning er aldrig blevet et hit på øerne. I stedet har hjemvendte emigranter fra Sydamerika introduceret hanekampe, peleas de gallos. Det gælder om at få én hane til at lemlæste en anden hane, og man kan vinde en bunke penge, hvis man har satset på vinderen. Sæsonen varer fra december til maj.