Livet på Gran Canaria
Alt om Gran Canarias befolkning, levevilkår, sprog, religion, erhvervsliv, politik, turisme og KULTUR, herunder Musik, Litteratur og Sport.
Kanarierne har altid været åbne. Det oprindelige folk, guancherne, var gæstfri mod handlende og missionærer, længe før de spanske erobrere ankom. Erobrerne var også gæstfri, for de ønskede handel og tilflyttere. Og i dag vil man stadig gerne have gæster, men der er dog ved at være en grænse, mener de fleste kanariere.
Kanarierne har altid været åbne. Det oprindelige folk, guancherne, var gæstfri mod handlende og missionærer, længe før de spanske erobrere ankom. Erobrerne var også gæstfri, for de ønskede handel og tilflyttere. Og i dag vil man stadig gerne have gæster, men der er dog ved at være en grænse, mener de fleste kanariere.
Ældre kanariere hygger sig i Santa Catalina Parken
Af Kenneth Bo Jørgensen
Men hvis man skulle være så heldig at møde en vaskeægte canario, hvordan er sådan en så? Først og fremmest er en canario stolt af sin og kanarieøernes historie, ikke mindst øernes oprindelige folk, guancherne. De omtaler dem som forfædre, men den genetiske forbindelse er nul, for guancherne blev udryddet efter den spanske erobring. Men de hædres, og flere gader bliver opkaldt efter dem, og det er moderne at tage et guanche mellemnavn.
Familiemønstret på Gran Canaria er under hastig forandring. Man ser stadig, at far bestemmer og mor passer hjemmet. Men stadig flere kvinder vil hellere på arbejde end varte familien op. Så fødselstallet daler, og ægteskaber forliser. De Kanariske Øer har Spaniens højeste skilsmisseprocent.
Familien er dog stadig kernen i samfundet, og de er tæt knyttede, ofte er vennekredsen kun af familie. De samles om søndagen, og ja, på nærmest alle fridage. Generationskløfter er ikke ret dybe - man taler på tværs af aldre, og man inddrages i familiefester fra barnsben, selv ved fester langt ud på natten er børnene med.
Den moderne livsstil er for længst slået igennem i kanariernes klæder. Det er ikke mange år siden, at gaderne var sorte af koner, der bar sorg over en eller anden afdød slægtning. Nu er kjolerne lyse, festlige og ofte dristige. Kun til fest og folkedans trækker man i de lange groftvævede skørter med lodrette striber i alle farver – og en lille fiks stråhat på sned. Mænd kan stadig ses i landsbyer iført sorte filthatte og røde veste, men i byerne går de i Armani.
Vidste du, at 53.8 % af folk på De Kanariske Øer opfatter sig som lige dele spanske og kanariske. 24% opfatter sig som mere kanariske end spanske, mens 6.1% opfatter sig som kun kanariske – og 7% opfatter sig som kun spanske.
Men hvis man skulle være så heldig at møde en vaskeægte canario, hvordan er sådan en så? Først og fremmest er en canario stolt af sin og kanarieøernes historie, ikke mindst øernes oprindelige folk, guancherne. De omtaler dem som forfædre, men den genetiske forbindelse er nul, for guancherne blev udryddet efter den spanske erobring. Men de hædres, og flere gader bliver opkaldt efter dem, og det er moderne at tage et guanche mellemnavn.
Familiemønstret på Gran Canaria er under hastig forandring. Man ser stadig, at far bestemmer og mor passer hjemmet. Men stadig flere kvinder vil hellere på arbejde end varte familien op. Så fødselstallet daler, og ægteskaber forliser. De Kanariske Øer har Spaniens højeste skilsmisseprocent.
Familien er dog stadig kernen i samfundet, og de er tæt knyttede, ofte er vennekredsen kun af familie. De samles om søndagen, og ja, på nærmest alle fridage. Generationskløfter er ikke ret dybe - man taler på tværs af aldre, og man inddrages i familiefester fra barnsben, selv ved fester langt ud på natten er børnene med.
Den moderne livsstil er for længst slået igennem i kanariernes klæder. Det er ikke mange år siden, at gaderne var sorte af koner, der bar sorg over en eller anden afdød slægtning. Nu er kjolerne lyse, festlige og ofte dristige. Kun til fest og folkedans trækker man i de lange groftvævede skørter med lodrette striber i alle farver – og en lille fiks stråhat på sned. Mænd kan stadig ses i landsbyer iført sorte filthatte og røde veste, men i byerne går de i Armani.
Vidste du, at 53.8 % af folk på De Kanariske Øer opfatter sig som lige dele spanske og kanariske. 24% opfatter sig som mere kanariske end spanske, mens 6.1% opfatter sig som kun kanariske – og 7% opfatter sig som kun spanske.
Levevilkår på Gran Canaria
Kanariske kvinder går smart klædt, kun til fest trækker de i folkedragterne
Levefod på De Kanariske Øer
Hvad er mindstelønnen på De Kanariske Øer?
Velfærden på De Kanariske Øer er tilsyneladende god, ingen sulter, ingen tigger, og alt ser godt ud i turistbyerne, men under overfladen og i udkantsområder er livet hårdt. Også selv om arbejdsløsheden daler år for år. Men lønningerne er lave, og huslejerne stiger, fordi turisterne byder dem op. Det betyder, at familierne bor mange generationer sammen længere end normalt. De unge har simpelt hen ikke råd til at stifte bo.
Det er dog blevet bedre i de senere år. I 2024 indførtes lov om minimumsløn på €1134 pr. måned før skat - (man får ikke løn 12 gange om året som i Danmark, men 14 gange - for man får en ekstra månedsløn til jul og sommerferie. Det er et gigantisk lønhop for mange, især på kanarieøerne, hvor minimumslønnen får mere effekt end noget andet sted i Spanien.
Pension
Visse grupper har det bedre, end vi tror, for eksempel folkepensionister. Den spanske folkepension er i modsætning til den danske pristalsreguleret, så den stiger, når priserne stiger. Og det er rart i disse tider. Laveste folkepension for ægtepar er ca. 18.000 kroner om måneden, og hvis man har arbejdet i 40 år, er den over 20.000 kroner, og det beskattes lavt. Dertil kommer et væld af regler, som gør, at det hele meget kompliceret, ligesom i Danmark. Omkring 100.000 (37 pct.) er på pension. Der er 1,13 millioner erhvervsaktive.
Men penge er ikke alt: En meningsmåling for nogle år siden viste, at 81 pct. af kanarierne betegnede sig selv om: Lykkelige!
Hvad er mindstelønnen på De Kanariske Øer?
Velfærden på De Kanariske Øer er tilsyneladende god, ingen sulter, ingen tigger, og alt ser godt ud i turistbyerne, men under overfladen og i udkantsområder er livet hårdt. Også selv om arbejdsløsheden daler år for år. Men lønningerne er lave, og huslejerne stiger, fordi turisterne byder dem op. Det betyder, at familierne bor mange generationer sammen længere end normalt. De unge har simpelt hen ikke råd til at stifte bo.
Det er dog blevet bedre i de senere år. I 2024 indførtes lov om minimumsløn på €1134 pr. måned før skat - (man får ikke løn 12 gange om året som i Danmark, men 14 gange - for man får en ekstra månedsløn til jul og sommerferie. Det er et gigantisk lønhop for mange, især på kanarieøerne, hvor minimumslønnen får mere effekt end noget andet sted i Spanien.
Pension
Visse grupper har det bedre, end vi tror, for eksempel folkepensionister. Den spanske folkepension er i modsætning til den danske pristalsreguleret, så den stiger, når priserne stiger. Og det er rart i disse tider. Laveste folkepension for ægtepar er ca. 18.000 kroner om måneden, og hvis man har arbejdet i 40 år, er den over 20.000 kroner, og det beskattes lavt. Dertil kommer et væld af regler, som gør, at det hele meget kompliceret, ligesom i Danmark. Omkring 100.000 (37 pct.) er på pension. Der er 1,13 millioner erhvervsaktive.
Men penge er ikke alt: En meningsmåling for nogle år siden viste, at 81 pct. af kanarierne betegnede sig selv om: Lykkelige!
Giv et bidrag, foto Kenneth Bo Jørgensen
Sundhedsvæsenet
Alt fungerer stort set som i Danmark. Læger og sundhedspersonale er uddannet på mindst samme niveau som danske. Og man betaler for ydelserne over skatten, som i Danmark. Dog skal man betale et mindre honorar for lægebesøg, men alle ydelser på sygehuse er gratis. Og der er ingen grund til at frygte det lokale sygehus mere, end man frygter et dansk (se også Rejsetips under lægehjælp).
Religion
Så at sige alle kanariere bekender sig til den romersk-katolske tro, og kirken spiller en stor rolle. Ikke fordi alle er dybt religiøse, men fordi kirken har en social funktion som samlingssted. Med de store familier er den centrum for en uendelig række af ceremonier, man skal igennem for at få døbt, viet og begravet dem alle. De fleste går i kirke om søndagen som en naturlig del af livet, og for at møde familie og venner. Kirken er også centrum for festa´en, hvor en by samles for at fejre sin skytsengel. Alle er med til påske, hvor helgenfigurer bæres igennem gaderne.
Uddannelse
Alle er veluddannede, og der er obligatorisk skolegang, de mindste er stort set i skole hele dagen. Ingen siesta her. Folkeskolen er gratis, men man betaler for bøger. Universitetet har de fleste videregående uddannelser.
Sprog
Man taler spansk eller mere korrekt castellano (kastiliansk) – med næsten sydamerikansk accent. Man sluger endelser, så ingen aner, om de taler om “La Palma” øen eller byen. Der er mange låneord fra øens brogede historie. Den engelske periode har givet “naife” for kniv, og “choni” betyder udlænding - efter Johnny. Emigranter har bragt gloser hjem fra Sydamerika, fx hedder bus ”guagua” som i Caribien, mens det i resten af Spanien hedder ”autobus”.
Alt fungerer stort set som i Danmark. Læger og sundhedspersonale er uddannet på mindst samme niveau som danske. Og man betaler for ydelserne over skatten, som i Danmark. Dog skal man betale et mindre honorar for lægebesøg, men alle ydelser på sygehuse er gratis. Og der er ingen grund til at frygte det lokale sygehus mere, end man frygter et dansk (se også Rejsetips under lægehjælp).
Religion
Så at sige alle kanariere bekender sig til den romersk-katolske tro, og kirken spiller en stor rolle. Ikke fordi alle er dybt religiøse, men fordi kirken har en social funktion som samlingssted. Med de store familier er den centrum for en uendelig række af ceremonier, man skal igennem for at få døbt, viet og begravet dem alle. De fleste går i kirke om søndagen som en naturlig del af livet, og for at møde familie og venner. Kirken er også centrum for festa´en, hvor en by samles for at fejre sin skytsengel. Alle er med til påske, hvor helgenfigurer bæres igennem gaderne.
Uddannelse
Alle er veluddannede, og der er obligatorisk skolegang, de mindste er stort set i skole hele dagen. Ingen siesta her. Folkeskolen er gratis, men man betaler for bøger. Universitetet har de fleste videregående uddannelser.
Sprog
Man taler spansk eller mere korrekt castellano (kastiliansk) – med næsten sydamerikansk accent. Man sluger endelser, så ingen aner, om de taler om “La Palma” øen eller byen. Der er mange låneord fra øens brogede historie. Den engelske periode har givet “naife” for kniv, og “choni” betyder udlænding - efter Johnny. Emigranter har bragt gloser hjem fra Sydamerika, fx hedder bus ”guagua” som i Caribien, mens det i resten af Spanien hedder ”autobus”.
Hvis du bliver glad for guiden, kan du sende drikkepenge på mobilpay: 20216673
Erhvervsliv på Gran Canaria
Bananer og turister er vigtige på Gran Canaria, foto Kenneth Bo Jørgensen
Kanarierne lever af turister, bananer, tobak og tomater. Mest turister. Og hvis turisterne skulle tynde ud, så går det nok, for her på øerne er man vant til, at tingene ændrer sig. Det har det altid gjort. De er ved at dø af grin, når de hører, at vi kunne leve af at lave smør og mel i århundreder. Kanarierne har måttet omstille sig utallige gange.
Først var det sukkerrør, som de begyndte at dyrke, da efterspørgslen var enorm. Men det blev ødelagt, da nogen fik den sindssyge ide, at man skulle dyrke det i Vestindien med arbejdskraft, som man kidnappede i Afrika.
Så blev det vin - ikke mindst den tunge Malvasia-vin, der gik under navne som Malmsey og Canary Sack. I danske hjem hed den kanariesekt, men Holberg lod »Jeppe på Bjerget« sige ”kanaljesek” – som var et udtryk, man har brugt langt op i nyere tid. Kanariske vinplanter blev solgt til Amerika, da der udbrød sygdom i de amerikanske vinplanter, derfor stammer de fleste sydamerikanske vine fra De Kanariske Øer. Men så fik vinen konkurrence af portvin og madeira, og så duede det ikke mere.
Så blev det lus. Lusen sidder på kaktus, og når den er skrabet af, er den et fantastisk farvestof. Den blev en enorm indtægtskilde, indtil kunstige farver vandt frem.
Først var det sukkerrør, som de begyndte at dyrke, da efterspørgslen var enorm. Men det blev ødelagt, da nogen fik den sindssyge ide, at man skulle dyrke det i Vestindien med arbejdskraft, som man kidnappede i Afrika.
Så blev det vin - ikke mindst den tunge Malvasia-vin, der gik under navne som Malmsey og Canary Sack. I danske hjem hed den kanariesekt, men Holberg lod »Jeppe på Bjerget« sige ”kanaljesek” – som var et udtryk, man har brugt langt op i nyere tid. Kanariske vinplanter blev solgt til Amerika, da der udbrød sygdom i de amerikanske vinplanter, derfor stammer de fleste sydamerikanske vine fra De Kanariske Øer. Men så fik vinen konkurrence af portvin og madeira, og så duede det ikke mere.
Så blev det lus. Lusen sidder på kaktus, og når den er skrabet af, er den et fantastisk farvestof. Den blev en enorm indtægtskilde, indtil kunstige farver vandt frem.
Tomater har også fundet vej i kunsten på øen
Så blev det bananer, tobak og tomater. Det er afgrøder, der kræver meget vand, men det løste man ved at lufte jorden med vulkansk aske, som suger den nattefugt til sig. Afgrøder får en særlig sød smag på grund af denne vulkanaske. Bananer udgør 30 pct. af øernes landbrug med 11.000 farmere, og de indbringer €170 millioner årligt. Produktionen er i krise, for kanariske bananer bliver udkonkurreret af caribiske bananer, der får statsstøtte. Tobak har været en stor eksportartikel i 100 år, ikke mindst på grund af tobaks-producenten Dos Santos. De Kanariske Øer har 84% af Spaniens tobaksproduktion, og 5279 arbejder med tobak, og det vokser, så tobakseksporten snart er på linje med bananer. I 2022 meddelte tobaksgiganten Philip Morris, at den vil investere €15 millioner i nye anlæg på Gran Canaria.
Nu hepper man på blomster og olivenolie. Blomster har fået vind i sejlene, og eksporten er nu ca. 350 mio. kr. årligt. Og på Gran Canaria er gyldne dråber ikke snaps, men olie. Produktionen af olivenolie døde nærmest, da turisterne kom i 60’ erne, fordi man skulle bruge jorden. Men i de seneste år har flere unge landmænd taget det op, og de gør det, så man får en præcis kanarisk smag. Gran Canaria har vundet flere priser på olivenolie, og nu tjener de penge på det. Man kan besøge en olivenlund og se, hvordan bonden forvandler de små stenfrugter til olie. Prøv Almazara Oro Canario i Lomo de la Cruz tæt på Aguimes. Man skal bestille tid på tlf. 669 346219 eller til [email protected]
Vidste du, at Gran Canaria producerer kaffe. Engang 10.000 tons kaffe årligt. Men det blev for dyrt i vand, men der er stadig tre kaffefarme tilbage. De producerer til gengæld kvalitet, der vinder mange priser. Læs mere under Gran Canaria Nord.
Nu hepper man på blomster og olivenolie. Blomster har fået vind i sejlene, og eksporten er nu ca. 350 mio. kr. årligt. Og på Gran Canaria er gyldne dråber ikke snaps, men olie. Produktionen af olivenolie døde nærmest, da turisterne kom i 60’ erne, fordi man skulle bruge jorden. Men i de seneste år har flere unge landmænd taget det op, og de gør det, så man får en præcis kanarisk smag. Gran Canaria har vundet flere priser på olivenolie, og nu tjener de penge på det. Man kan besøge en olivenlund og se, hvordan bonden forvandler de små stenfrugter til olie. Prøv Almazara Oro Canario i Lomo de la Cruz tæt på Aguimes. Man skal bestille tid på tlf. 669 346219 eller til [email protected]
Vidste du, at Gran Canaria producerer kaffe. Engang 10.000 tons kaffe årligt. Men det blev for dyrt i vand, men der er stadig tre kaffefarme tilbage. De producerer til gengæld kvalitet, der vinder mange priser. Læs mere under Gran Canaria Nord.
Fiskeflåden er ret lille, foto Kenneth Bo Jørgensen
Fiskeri sker fra trawlere og små kuttere. Hovedfangsten er tun, sardiner og blæksprutter. Men de er ikke gode til det, så trods al det hav importerer man fisk, og priserne er høje. Der gøres store anstrengelser for at udbygge fiskeriet, så man kan dække hjemmebehovet.
Turister er den afgørende indtægtskilde, foto Kenneth Bo Jørgensen
Turismen
Turister er Gran Canarias vigtigste indtægtskilde. Det begyndte i starten af 1900-tallet, da velhavende englændere kom hertil for at pleje tuberkulose og andre moderne sygdomme på den tid. De kom med bananbåde, der havde kabiner til turister, og de blev hele vinteren. Masseturisme begyndte i 1960´erne med jetflyet, så nordeuropæere kunne komme hertil på omkring 5 timer. Det boomede, og der blev skabt meget skidt. I 1980´erne var det så skidt, at turisterne blev væk. Så blev der hanket op i det, og nu er turisterne tilbage.
Tal fra 2023:
14.170.762 til De Kanariske Øer
3.692.377 til Gran Canaria
– heraf danskere: 176.555
Corona-krisen betød en voldsom nedgang i turismen, i 2020 kom kun 1,3 mio., og mange tvivlede på, om det nogensinde ville blive godt igen. Men det rettede sig forbløffende hurtigt, og i 2024 var antallet højere end før coronaen. Det har betydet protester mod turisme, fordi enhver kan se, at øerne ikke er gearet til så voldsomme invasioner. 20. april 2024 var der massedemonstrationer på alle kanariske øer, ikke IMOD turister, men FOR bæredygtig turisme. Regeringen lovede flere tiltag, så turisme også er til gavn for menige canariere.
Turister er Gran Canarias vigtigste indtægtskilde. Det begyndte i starten af 1900-tallet, da velhavende englændere kom hertil for at pleje tuberkulose og andre moderne sygdomme på den tid. De kom med bananbåde, der havde kabiner til turister, og de blev hele vinteren. Masseturisme begyndte i 1960´erne med jetflyet, så nordeuropæere kunne komme hertil på omkring 5 timer. Det boomede, og der blev skabt meget skidt. I 1980´erne var det så skidt, at turisterne blev væk. Så blev der hanket op i det, og nu er turisterne tilbage.
Tal fra 2023:
14.170.762 til De Kanariske Øer
3.692.377 til Gran Canaria
– heraf danskere: 176.555
Corona-krisen betød en voldsom nedgang i turismen, i 2020 kom kun 1,3 mio., og mange tvivlede på, om det nogensinde ville blive godt igen. Men det rettede sig forbløffende hurtigt, og i 2024 var antallet højere end før coronaen. Det har betydet protester mod turisme, fordi enhver kan se, at øerne ikke er gearet til så voldsomme invasioner. 20. april 2024 var der massedemonstrationer på alle kanariske øer, ikke IMOD turister, men FOR bæredygtig turisme. Regeringen lovede flere tiltag, så turisme også er til gavn for menige canariere.
Vidste ud, at det første charterfly til Gran Canaria ankom i 1957 med 50 svenskere. Rejsen tog 60 timer, heraf 16 timer i luften, med fire stop. Det første propelfly, der bragte danskere til Gran Canaria var et DC, som ses ved Bahia Feliz.
Fernando Clavijo, Canarias præsident i 2023
Politik på Gran Canaria
Kongeriget Spanien består af 17 selvstyrende regioner. De Kanariske Øer er en af dem, kaldet: Canarias. Selvstyret er næsten som Grønlands hjemmestyre, reelt bestemmer Madrid kun over udenrigs- og forsvarspolitik. Canarias har deres eget parlament, der har holder til på Tenerife. Der er valg hvert fjerde år. Parlamentet vælger en præsident, som dog officielt udnævnes af kongen.
Rivaliseringen mellem øerne slår igennem i selvstyret. Regeringsinstitutioner bliver delt med hårfin balance. Da parlamentet ligger i Tenerife, har Gran Canaria fået Højesteret og flere ministerier. Præsidenten skal bo skiftevis på Tenerife og Gran Canaria – fire år på hver ø. Vicepræsidenten bor dèr, hvor præsidenten ikke bor. Både Las Palmas og Santa Cruz de Tenerife er hovedstad. Dertil har Gran Canaria sit eget styre, Cabildo. Og så er der borgmestre og byråd i mindre kommuner.
I det nationale parlamentet i Madrid, Cortes Generales samles de folkevalgte fra Kanarieøerne i Coalicion Canaria (CC), og da de ofte er tungen på vægtskålen, får øerne ofte mange statslige projekter som tak.
Spanien blev medlem af EU i 1986, også De Kanariske Øer. Men øerne er ikke en del af Det Indre Marked. Derfor gælder EUs toldregler ikke her. Se Rejsefakta under Told.
Kultur på Gran Canaria
Tidens kulturelle strømninger er altid nået hurtigt til øerne. Derfor finder man alle stilarter gennem tiderne. Kultur spiller en stor rolle. Bare se alle de statuer, der dukker op overalt.
Især Las Palmas sydlige del er præget af kolonitidsarkitektur
Arkitektonisk perle i Las Palmas
Arkitektur
Europas moderne stilarter har præget øens huse og paladser. De fleste byer har bygninger i arkitektonisk pragt fra 1700-tallet med spansk kolonistils træbalkoner, men faktisk er alle stilarter repræsenteret: barok, gotik, renæssance - og ikke mindst mudejar, der stammer fra spanske muslimer i 1200-tallet. Mudejar var øgenavn for muslimer, der samarbejdede med kristne, men det er siden blevet navnet på mikset mellem muslimsk og kristen kunst, især set ved geometriske figurer, hesteskoformede arkader, kakler, træudskæringer, stuk og blotlagte trælofter under tegltag.
Kanariernes egen stil er mere en blanding af andalusisk og portugisisk med elementer fra kolonial barok, kaldet neo-kanarisk, hvor man ser sig henført til Sydamerika og Mexico.
Europas moderne stilarter har præget øens huse og paladser. De fleste byer har bygninger i arkitektonisk pragt fra 1700-tallet med spansk kolonistils træbalkoner, men faktisk er alle stilarter repræsenteret: barok, gotik, renæssance - og ikke mindst mudejar, der stammer fra spanske muslimer i 1200-tallet. Mudejar var øgenavn for muslimer, der samarbejdede med kristne, men det er siden blevet navnet på mikset mellem muslimsk og kristen kunst, især set ved geometriske figurer, hesteskoformede arkader, kakler, træudskæringer, stuk og blotlagte trælofter under tegltag.
Kanariernes egen stil er mere en blanding af andalusisk og portugisisk med elementer fra kolonial barok, kaldet neo-kanarisk, hvor man ser sig henført til Sydamerika og Mexico.
Der dukker de underligste statuer op
Billedkunst og design
Kanarierne er vilde med skulpturer. I de fleste rundkørsler står en, der fortæller om
områdets historie. Og alle byer har kunstnere og gallerier. Et par moderne kanariske kunstnere er kendte internationalt: Celestino Mesa hyper-realist, der gengiver byer og landskaber i bløde farver. Designeren Manuel Blahnik er verdenskendt for sexede sko. Han designede dem i 1980´erne, og de sidder nok også på et par dameben, men ellers er de mest udstillet som kunstgenstande i London og New York. Han har også designet verdenskendte møbler og lamper.
De store internationalt kendte malere skal vi lidt tilbage i historien for at finde: Juan de Miranda (1723-1805) og Néstor de la Torre (1887-1938), som har værker overalt på Gran Canaria. To berømte billedhuggere har sat deres præg på øerne: Fernando Estévez (1788-1854) og José Luján Peréz (1756-1815). De har skabt flere enestående værker, ikke mindst til kirkerne.
Kanarierne er vilde med skulpturer. I de fleste rundkørsler står en, der fortæller om
områdets historie. Og alle byer har kunstnere og gallerier. Et par moderne kanariske kunstnere er kendte internationalt: Celestino Mesa hyper-realist, der gengiver byer og landskaber i bløde farver. Designeren Manuel Blahnik er verdenskendt for sexede sko. Han designede dem i 1980´erne, og de sidder nok også på et par dameben, men ellers er de mest udstillet som kunstgenstande i London og New York. Han har også designet verdenskendte møbler og lamper.
De store internationalt kendte malere skal vi lidt tilbage i historien for at finde: Juan de Miranda (1723-1805) og Néstor de la Torre (1887-1938), som har værker overalt på Gran Canaria. To berømte billedhuggere har sat deres præg på øerne: Fernando Estévez (1788-1854) og José Luján Peréz (1756-1815). De har skabt flere enestående værker, ikke mindst til kirkerne.
Mange film er optaget på Gran Canaria - også nogle, som måske ikke går over i filmhistorien
Film
Star Wars, Abernes Planet, De Ti bud. Alle store Hollywood-film som ifølge mange guider er optaget på De Kanariske Øer, og der bliver flere og flere, men det er rent opspind. Faktisk var det indtil for få år siden kun dårlige spaghetti-westerns, der blev optaget her. Man kan dog lovligt prale af: Moby Dick med Gregory Peck, optaget på La Gomera i 1954, og One Million Years B.C. med Raquel Welsh i pelsbikini - optaget på Teide på Tenerife i 1966! I 1972 indspillede man filmen Take a Hard Ride med Lee van Cleef og Katherine Spar på Gran Canaria - ligeder hvor Sioux City Park ligger nu.
Men så skete der noget. Clash of the Titans blev indspillet på Tenerife i 2010 og Wrath of the Titans i 2012. Og siden er det trillet ind med filmstjerner. Matt Damon kom i 2016 for at indspille Jason Bourne i Santa Cruz de Tenerife. Fast & Furious 6 med Vin Diesel er filmet på Tenerife, mens Brad Pitt og Marion Cotillard i 2016 indspillede Allied i Las Palmas på Gran Canaria. The Titan (2018) er optaget på Gran Canaria. Og dele af Wild Oats (2016) med Shirley MacLaine. De nye Star Wars-film er indspillet på Gran Canaria – blandt andet i sandklitterne i Maspalomas.
Star Wars, Abernes Planet, De Ti bud. Alle store Hollywood-film som ifølge mange guider er optaget på De Kanariske Øer, og der bliver flere og flere, men det er rent opspind. Faktisk var det indtil for få år siden kun dårlige spaghetti-westerns, der blev optaget her. Man kan dog lovligt prale af: Moby Dick med Gregory Peck, optaget på La Gomera i 1954, og One Million Years B.C. med Raquel Welsh i pelsbikini - optaget på Teide på Tenerife i 1966! I 1972 indspillede man filmen Take a Hard Ride med Lee van Cleef og Katherine Spar på Gran Canaria - ligeder hvor Sioux City Park ligger nu.
Men så skete der noget. Clash of the Titans blev indspillet på Tenerife i 2010 og Wrath of the Titans i 2012. Og siden er det trillet ind med filmstjerner. Matt Damon kom i 2016 for at indspille Jason Bourne i Santa Cruz de Tenerife. Fast & Furious 6 med Vin Diesel er filmet på Tenerife, mens Brad Pitt og Marion Cotillard i 2016 indspillede Allied i Las Palmas på Gran Canaria. The Titan (2018) er optaget på Gran Canaria. Og dele af Wild Oats (2016) med Shirley MacLaine. De nye Star Wars-film er indspillet på Gran Canaria – blandt andet i sandklitterne i Maspalomas.
Det gamle fly ved Bahia Feliz blev brugt som kulisse i den svenske film Selskabsrejsen. Se Godt at Vide.
Lasse Åberg gav den i Selskabsrejsen
Og så skal man ikke glemme, at Far til Fire i Solen (2018) blev optaget på Gran Canaria.
For skandinaver er den største filmsucces optaget på Gran Canaria Sällskapsresan – en svensk komedie, hvor Lasse Åberg spiller førstegangsturist med flyveskræk. Filmen havde premiere i 1980, men vises stadig. Den foregår på Hotel Flamenco i den fiktive badeby Nueva Estocolmo, som i virkeligheden var Apartamentos Australia, Av. Alfereces Provisionales 23 i Playa del Ingles. Det er Sveriges mest sete film, og den er lavet 2´ere og musicalversioner.
2021 var et rekordår for Kanarieøerne på film. Da blev der lagt €98 millioner i film. Det skæppede godt i kassen, at man brugte ca. 4000 lokale til tekniske funktioner - og 5000 statister. Der blev indspillet 14 spillefilm, herunder Space jam: a new legacy. Der blev indspillet 13 tv-serier, 23 dokumentarer. 64 var reality-programmer, og 15 kortfilm. Blandt de mest kendte var Apple TVs serie Foundation, The Heist, Netflix indspillede Amor de Madre. Disney lavede samme år Camp Newton og Tara Duncan. Så nu er der faktisk noget at prale af.
For skandinaver er den største filmsucces optaget på Gran Canaria Sällskapsresan – en svensk komedie, hvor Lasse Åberg spiller førstegangsturist med flyveskræk. Filmen havde premiere i 1980, men vises stadig. Den foregår på Hotel Flamenco i den fiktive badeby Nueva Estocolmo, som i virkeligheden var Apartamentos Australia, Av. Alfereces Provisionales 23 i Playa del Ingles. Det er Sveriges mest sete film, og den er lavet 2´ere og musicalversioner.
2021 var et rekordår for Kanarieøerne på film. Da blev der lagt €98 millioner i film. Det skæppede godt i kassen, at man brugte ca. 4000 lokale til tekniske funktioner - og 5000 statister. Der blev indspillet 14 spillefilm, herunder Space jam: a new legacy. Der blev indspillet 13 tv-serier, 23 dokumentarer. 64 var reality-programmer, og 15 kortfilm. Blandt de mest kendte var Apple TVs serie Foundation, The Heist, Netflix indspillede Amor de Madre. Disney lavede samme år Camp Newton og Tara Duncan. Så nu er der faktisk noget at prale af.
Deres karneval er lidt mere farverigt end vores
Karneval
Karneval er årets højdepunkt. Det er så stort, at man begynder at forberede det, så snart det sidste slutter. Det har forskelligt udtryk fra by til by, men alle steder er det en sprudlende fest. Langt mere løssluppen end nordiske karnevaler, og fyldt med seksuelle undertoner. Og ni måneder efter fødes der flere børn end på noget andet tidspunkt af året. Under karnevalet dufter gaderne af madgryder, og der er en evig rabalder fra spansk-kanariske orkestre til uendelige parader med platforme fyldt med dansere, der viser sig frem til inciterende rytmer i håb om at blive kåret til konge eller dronning. Karnevalet i Las Palmas er i international klasse, men ikke helt så stort som det på Tenerife, som regnes for verdens bedste efter Rio.
Karnevalet indleder fasten – carne vale betyder farvel til kød. Herhjemme indleder vi fasten med fastelavn, som betyder aftenen før fasten. Derefter må man i en periode kun spise fisk og grøntsager. Selv om de færreste i dag ændrer den daglige kost, lever festen alligevel. Det er en årlig mulighed for at få afløb for aggressionerne, og festen har mange ritualer og symboler, der går ud på at gøre grin med magthaverne, som derfor har forsøgt at forbyde det. Franco forbød det i Spanien, men det lykkedes ham aldrig at kvæle karnevalet på De Kanariske Øer. Det kom via Caribien af hjemvendte emigranter. Det første fandt sted i 1770.
Karneval er årets højdepunkt. Det er så stort, at man begynder at forberede det, så snart det sidste slutter. Det har forskelligt udtryk fra by til by, men alle steder er det en sprudlende fest. Langt mere løssluppen end nordiske karnevaler, og fyldt med seksuelle undertoner. Og ni måneder efter fødes der flere børn end på noget andet tidspunkt af året. Under karnevalet dufter gaderne af madgryder, og der er en evig rabalder fra spansk-kanariske orkestre til uendelige parader med platforme fyldt med dansere, der viser sig frem til inciterende rytmer i håb om at blive kåret til konge eller dronning. Karnevalet i Las Palmas er i international klasse, men ikke helt så stort som det på Tenerife, som regnes for verdens bedste efter Rio.
Karnevalet indleder fasten – carne vale betyder farvel til kød. Herhjemme indleder vi fasten med fastelavn, som betyder aftenen før fasten. Derefter må man i en periode kun spise fisk og grøntsager. Selv om de færreste i dag ændrer den daglige kost, lever festen alligevel. Det er en årlig mulighed for at få afløb for aggressionerne, og festen har mange ritualer og symboler, der går ud på at gøre grin med magthaverne, som derfor har forsøgt at forbyde det. Franco forbød det i Spanien, men det lykkedes ham aldrig at kvæle karnevalet på De Kanariske Øer. Det kom via Caribien af hjemvendte emigranter. Det første fandt sted i 1770.
Der er kunst for enhver smag, foto Kenneth Bo Jørgensen
Kunsthåndværk
Der er lang tradition for broderi og keramik. Man er så dygtige til broderi, at man sender lærere til Japan og Italien. Keramikkunsten stammer fra guancherne. De opfandt aldrig hjulet, så de kunne ikke dreje, men brugte ”pølse-metoden” til krukker og vaser, og den tradition viderefører man i dag. De keramiske fade og skåle glaseres i mønstre, hver ø har sit eget mønster. På alle øer han man små frodige keramiske figurer som tegn på kærlighed. En figur forestiller en nøgen mand med en meget stor tissemand, den anden forestiller en nøgen kvinde. Når to forelsker sig, giver de hinanden en figur som forlovelsesgave, og figurerne bliver så bragt sammen, når parret bliver gift. Træskærerarbejder har lange traditioner, fordi skibe fra Amerika bragte eksotiske træsorter til øerne. Det var en nem måde for talentfulde fattige at skaffe sig en levevej, og som man kan se i byerne, var der stor efterspørgsel efter træskæreri til at udsmykke huse og balkoner. Håndlavet glaskunst i krystal regnes i dag for en kanarisk kunstart, men den stammer fra Mexico. Hjemvendte emigranter indførte den, og siden er håndværket gået i arv fra generation til generation. På alle markeder vil man se de små dyr eller figurer i glas blive blæst på stedet.
Der er lang tradition for broderi og keramik. Man er så dygtige til broderi, at man sender lærere til Japan og Italien. Keramikkunsten stammer fra guancherne. De opfandt aldrig hjulet, så de kunne ikke dreje, men brugte ”pølse-metoden” til krukker og vaser, og den tradition viderefører man i dag. De keramiske fade og skåle glaseres i mønstre, hver ø har sit eget mønster. På alle øer han man små frodige keramiske figurer som tegn på kærlighed. En figur forestiller en nøgen mand med en meget stor tissemand, den anden forestiller en nøgen kvinde. Når to forelsker sig, giver de hinanden en figur som forlovelsesgave, og figurerne bliver så bragt sammen, når parret bliver gift. Træskærerarbejder har lange traditioner, fordi skibe fra Amerika bragte eksotiske træsorter til øerne. Det var en nem måde for talentfulde fattige at skaffe sig en levevej, og som man kan se i byerne, var der stor efterspørgsel efter træskæreri til at udsmykke huse og balkoner. Håndlavet glaskunst i krystal regnes i dag for en kanarisk kunstart, men den stammer fra Mexico. Hjemvendte emigranter indførte den, og siden er håndværket gået i arv fra generation til generation. På alle markeder vil man se de små dyr eller figurer i glas blive blæst på stedet.
Galdos - en af Spaniens største forfattere
Litteratur
Gran Canarias største berømthed er Benito Pérez Galdós (1843-1920), som er en af Spaniens største forfattere. Han skrev 46 historiske romaner. Den første forfatter, der blev nationalt kendt, var José de Viera y Calvijo (1731-1813), som har skrevet historiske værker. Tomás de Iriarte (1750-1791) huskes bedst for sine teaterstykker, der stadig opføres.
Medier
De foretrukne aviser er de landsdækkende, El Pais og El Mundo, der har lokale tillæg med nyheder om De Kanariske Øer. Derudover er der to store lokalaviser: El Día og Diario de Avisos. Blandt de ti mest solgte aviser i Spanien skriver to udelukkende om sport, AS and MARCA. Canal Canarias er den lokale tv-station, der sender både nyheder og underholdning fra øerne. Alle udenlandske tv-programmer er eftersynkroniseret på spansk, men de fleste tv-apparater har i dag en knap, som slår over på originalsproget.
Gran Canarias største berømthed er Benito Pérez Galdós (1843-1920), som er en af Spaniens største forfattere. Han skrev 46 historiske romaner. Den første forfatter, der blev nationalt kendt, var José de Viera y Calvijo (1731-1813), som har skrevet historiske værker. Tomás de Iriarte (1750-1791) huskes bedst for sine teaterstykker, der stadig opføres.
Medier
De foretrukne aviser er de landsdækkende, El Pais og El Mundo, der har lokale tillæg med nyheder om De Kanariske Øer. Derudover er der to store lokalaviser: El Día og Diario de Avisos. Blandt de ti mest solgte aviser i Spanien skriver to udelukkende om sport, AS and MARCA. Canal Canarias er den lokale tv-station, der sender både nyheder og underholdning fra øerne. Alle udenlandske tv-programmer er eftersynkroniseret på spansk, men de fleste tv-apparater har i dag en knap, som slår over på originalsproget.
Der kommer musik ud af hende
Musik
Hvis man er til populær musik kender man måske Rosana Arbelo fra Lanzarote, der slog igennem i 1997. Hendes musik har tydelige elementer af traditionel kanarisk musik. En anden kendt sanger er Tenerifes Pedro Guerra, der er kendt i hele Spanien. Det eneste rockband, der er slået igennem, er Las Ratas. På den klassiske front hører Las Palmas Filharmonikerne til de bedre. Mere traditionel kanarisk musik spilles af by-orkestre, sådan et må enhver by have, og indtil man vænner sig til det, lyder det lidt, som når man trækker en kat i halen. Der er dog fredelige variationer. Det mest kanariske instrument er en femstrenget timbalo, der ligner en mandolin med rund ryg, oprindeligt lavet af skildpadde. I dag danser kanarierne som alle andre. Men de har også deres folkedanse, f.eks. ved fiestaer danses canario, en kædedans, som var meget brugt ved hofferne i Europa, fordi den var så vovet, og det kunne man godt lide. Dansen tajaraste menes at stamme fra guancherne. Den indledes monotont, men slår med ét om og bliver vild og fyrig med kastagnetter og olé-råb.
Hvis man er til populær musik kender man måske Rosana Arbelo fra Lanzarote, der slog igennem i 1997. Hendes musik har tydelige elementer af traditionel kanarisk musik. En anden kendt sanger er Tenerifes Pedro Guerra, der er kendt i hele Spanien. Det eneste rockband, der er slået igennem, er Las Ratas. På den klassiske front hører Las Palmas Filharmonikerne til de bedre. Mere traditionel kanarisk musik spilles af by-orkestre, sådan et må enhver by have, og indtil man vænner sig til det, lyder det lidt, som når man trækker en kat i halen. Der er dog fredelige variationer. Det mest kanariske instrument er en femstrenget timbalo, der ligner en mandolin med rund ryg, oprindeligt lavet af skildpadde. I dag danser kanarierne som alle andre. Men de har også deres folkedanse, f.eks. ved fiestaer danses canario, en kædedans, som var meget brugt ved hofferne i Europa, fordi den var så vovet, og det kunne man godt lide. Dansen tajaraste menes at stamme fra guancherne. Den indledes monotont, men slår med ét om og bliver vild og fyrig med kastagnetter og olé-råb.
Maria Sanchez på stranden i Las Palmas
En af Gran Canarias mest berømte vokale kunstnere er María Sánchez, som er en lyslevende legende, der bor i Las Palmas. Hun har haft en formidable karriere inden for folkesang og har fået tilnavnet ”Øens stemme”. Den stemme har været verden rundt mange gange, siden hun debuterede som 11-årig i Las Palmas. Hun er berømt som fortolker af kanariske folkesange, men hun har sunget alt. I 1953 fik hun nationalt gennembrud, og derefter turnerede hun i hele verden med Mary Sánchez og Los Bandama – og pladesalget gjorde hende til en rig kvinde. I 1987 blev en gade i Las Palmas opkaldt efter hende. I 1998 blev hun æresborger. I 2001 modtog hun øens højeste udmærkelse. 25. marts 2006 indviede hun selv statuen af sig selv på strandpromenaden langs Las Canteras i Las Palmas.
Scenekunst
Kanarierne elsker at gå i teateret, både til skuespil, ballet og opera. Der er teatre i alle større byer, ofte med internationale navne på turne. For udenlandske kunstnere ved, at de her møder et veloplagt og engageret publikum.
Kanarierne elsker at gå i teateret, både til skuespil, ballet og opera. Der er teatre i alle større byer, ofte med internationale navne på turne. For udenlandske kunstnere ved, at de her møder et veloplagt og engageret publikum.
Det førende hold på øen UD Las Palmas
Sport på Gran Canaria
Kanarierne er vilde med sport, men ikke nødvendigvis som aktive udøvere. De vil ligeså gerne bare tale om det - højrøstet - på barer og byernes torve.
Fodbold er den store passion. Især opgør mellem de enkelte øer sætter sindene i flammer. Gran Canarias hovedfjende er Tenerife. Fodboldholdene (Club Deportivo) CD Tenerife og (Union Deportivo) UD Las Palmas står for opgør, der altid medfører landesorg på en af øerne. Man taler stort set altid om fodbold. Kampene spilles i weekenden, mandag og tirsdag diskuterer man, hvordan det gik, og onsdag og frem diskuterer man, hvordan det vil gå. Man holder med to hold, et lokalt hold og et landsdækkende (enten Real Madrid eller Barcelona). Også mere ubetydelige kampe følges intenst på storskærme, der er stillet op på pladser og i barer. Der er fodboldskoler, hvor talentfulde drenge kan blive optaget. UD Las Palmas spiller hjemmekampe på Estadio Gran Canaria, der har plads til 32.400 tilskuere. Man kan også se dem træne, se datoer på deres hjemmeside.
Brydning er Kanarieøernes nationalsport, lucha canaria. Den stammer fra guancherne, der brugte brydning til at løse problemer. Hvis to konger ikke kunne enes, udpegede de et hold brydere, der kæmpede. Vinderholdets land fik så ret. Det var billigere end krig og svinede ikke. Spanierne tog sporten til sig og spredte den til det meste af Spanien og Sydamerika. Det finder sted på stadions, luchaderos. Inden for en aftegnet ring, terrero, på 9 meter i diameter, gælder det om at vælte modstanderen og få ham til at røre jorden med en anden del af kroppen end fodsålerne. De må gerne hive i hinandens shorts. Bryderne i de højere klasser er bamser, der minder om sumo-brydere. De er i hold på 12, men kun én fra hvert hold bryder ad gangen. De to brydere tager fat i hinanden shorts, og så gælder det om at få væltet den anden. De bryder i tre omgange, og den der har fået sin modstander i jorden to gange, har vundet. Taberen forlader sit hold, og to nye brydere går i gang. Når et hold på den måde har mistet alle sine brydere, har det tabt, og det andet hold er vinder. Det lyder ret enkelt: Vælt manden! Men der er hundredvis af greb, meget komplicerede regler og et utal af muligheder for point. Man vil kunne se transmissioner fra brydestævner på lokal tv.
Stavbrydning, juego del palo, stammer også fra guancherne. Når gedehyrderne kedede sig, sloges de med hyrdestave. Og det blev en sportsgren. Man holder på staven med begge hænder og forsøger at ramme modstanderen, som værger for sig med sin stav. Kunsten er at ramme præcist og lade stokken gøre arbejdet, mens kroppen bevæger sig mindst muligt - fødderne skal være på jorden. Den, der vælter modstanderen, eller rammer modstanderen med staven, har vundet.
Hanekampe er kanariernes tyrefægtning. Tyrefægtning er aldrig blevet et hit på øerne. I stedet har hjemvendte emigranter fra Sydamerika introduceret hanekampe, peleas de gallos. Det gælder om at få én hane til at lemlæste en anden hane, og man kan vinde en bunke penge, hvis man har satset på vinderen. Sæsonen varer fra december til maj.
Kanarierne er vilde med sport, men ikke nødvendigvis som aktive udøvere. De vil ligeså gerne bare tale om det - højrøstet - på barer og byernes torve.
Fodbold er den store passion. Især opgør mellem de enkelte øer sætter sindene i flammer. Gran Canarias hovedfjende er Tenerife. Fodboldholdene (Club Deportivo) CD Tenerife og (Union Deportivo) UD Las Palmas står for opgør, der altid medfører landesorg på en af øerne. Man taler stort set altid om fodbold. Kampene spilles i weekenden, mandag og tirsdag diskuterer man, hvordan det gik, og onsdag og frem diskuterer man, hvordan det vil gå. Man holder med to hold, et lokalt hold og et landsdækkende (enten Real Madrid eller Barcelona). Også mere ubetydelige kampe følges intenst på storskærme, der er stillet op på pladser og i barer. Der er fodboldskoler, hvor talentfulde drenge kan blive optaget. UD Las Palmas spiller hjemmekampe på Estadio Gran Canaria, der har plads til 32.400 tilskuere. Man kan også se dem træne, se datoer på deres hjemmeside.
Brydning er Kanarieøernes nationalsport, lucha canaria. Den stammer fra guancherne, der brugte brydning til at løse problemer. Hvis to konger ikke kunne enes, udpegede de et hold brydere, der kæmpede. Vinderholdets land fik så ret. Det var billigere end krig og svinede ikke. Spanierne tog sporten til sig og spredte den til det meste af Spanien og Sydamerika. Det finder sted på stadions, luchaderos. Inden for en aftegnet ring, terrero, på 9 meter i diameter, gælder det om at vælte modstanderen og få ham til at røre jorden med en anden del af kroppen end fodsålerne. De må gerne hive i hinandens shorts. Bryderne i de højere klasser er bamser, der minder om sumo-brydere. De er i hold på 12, men kun én fra hvert hold bryder ad gangen. De to brydere tager fat i hinanden shorts, og så gælder det om at få væltet den anden. De bryder i tre omgange, og den der har fået sin modstander i jorden to gange, har vundet. Taberen forlader sit hold, og to nye brydere går i gang. Når et hold på den måde har mistet alle sine brydere, har det tabt, og det andet hold er vinder. Det lyder ret enkelt: Vælt manden! Men der er hundredvis af greb, meget komplicerede regler og et utal af muligheder for point. Man vil kunne se transmissioner fra brydestævner på lokal tv.
Stavbrydning, juego del palo, stammer også fra guancherne. Når gedehyrderne kedede sig, sloges de med hyrdestave. Og det blev en sportsgren. Man holder på staven med begge hænder og forsøger at ramme modstanderen, som værger for sig med sin stav. Kunsten er at ramme præcist og lade stokken gøre arbejdet, mens kroppen bevæger sig mindst muligt - fødderne skal være på jorden. Den, der vælter modstanderen, eller rammer modstanderen med staven, har vundet.
Hanekampe er kanariernes tyrefægtning. Tyrefægtning er aldrig blevet et hit på øerne. I stedet har hjemvendte emigranter fra Sydamerika introduceret hanekampe, peleas de gallos. Det gælder om at få én hane til at lemlæste en anden hane, og man kan vinde en bunke penge, hvis man har satset på vinderen. Sæsonen varer fra december til maj.
Tilbage til hovedmenuen