Livet på Gran Canaria
Alt om Gran Canarias befolkning, levevilkår, sprog, religion, erhvervsliv, politik, turisme og KULTUR, herunder Musik, Litteratur og Sport.
Kanarierne har altid været åbne. Det oprindelige folk, guancherne, var gæstfri mod handlende og missionærer, længe før de spanske erobrere ankom. Erobrerne var også gæstfri, for de ønskede handel og tilflyttere. Og i dag vil man stadig gerne have gæster, men der er dog ved at være en grænse, mener de fleste kanariere.
Kanarierne har altid været åbne. Det oprindelige folk, guancherne, var gæstfri mod handlende og missionærer, længe før de spanske erobrere ankom. Erobrerne var også gæstfri, for de ønskede handel og tilflyttere. Og i dag vil man stadig gerne have gæster, men der er dog ved at være en grænse, mener de fleste kanariere.
![Picture af kanariere der spiller kort](/uploads/2/2/6/2/2262045/editor/143-4341-img.jpg?1641623078)
Af Kenneth Bo Jørgensen
Men hvis man skulle være heldig at møde en vaskeægte canario, hvordan er sådan en så? Først og fremmest er en canario stolt af sin og øernes historie, ikke mindst øernes oprindelige folk, guancherne. De taler om dem som forfædre, selv om den genetiske forbindelse er nul, for guancherne blev stort set udryddet efter den spanske erobring. Men gader bliver i dag opkaldt efter guanchere, og det er moderne at tage et guanche mellemnavn.
Familiemønstret på Gran Canaria er under hastig udvikling. Man ser stadig det gamle mønster med far, der bestemmer, mens mor passer børn og hus. Men flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet, og fødselstallet daler. Desuden er ægtepar på De Kanariske Øer ikke så vedholdende som i resten af Spanien. Øerne har i mange år haft landets højeste skilsmisseprocent.
Familierne er dog stadig kernen i samfundet, tæt knyttede, og vennekredsen består oftest kun af familie. Der er næsten heller ikke tid til andre, for kalenderen er besat året rundt af familieting. Generationskløfter er ikke ret dybe - og hele familien inddrages i dagligdagen, også de mindste. Selv ved fester ud på natten er børnene med.
Den moderne livsstil er måske tydeligst slået igennem i kanariernes klæder. For bare få år siden var gaderne sorte af koner, der altid bar sorg over en eller anden fjern afdød slægtning. Nu er kjolerne lyse, festlige og ofte dristige. Kun til fest og folkedans trækker de i de lange groftvævede skørter med lodrette striber i alle farver – og en lille fiks stråhat på sned. Mænd kan stadig ses i landsbyer iført sorte filthatte og røde veste, men i byerne går de i Armani.
Vidste du, at en undersøgelse har vist, at 53.8% af folk på De Kanariske Øer opfatter sig som lige dele spanske og kanariske. 24% opfatter sig som mere kanariske end spanske, mens 6.1% opfatter sig som kun kanariske – og 7% opfatter sig som kun spanske.
Men hvis man skulle være heldig at møde en vaskeægte canario, hvordan er sådan en så? Først og fremmest er en canario stolt af sin og øernes historie, ikke mindst øernes oprindelige folk, guancherne. De taler om dem som forfædre, selv om den genetiske forbindelse er nul, for guancherne blev stort set udryddet efter den spanske erobring. Men gader bliver i dag opkaldt efter guanchere, og det er moderne at tage et guanche mellemnavn.
Familiemønstret på Gran Canaria er under hastig udvikling. Man ser stadig det gamle mønster med far, der bestemmer, mens mor passer børn og hus. Men flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet, og fødselstallet daler. Desuden er ægtepar på De Kanariske Øer ikke så vedholdende som i resten af Spanien. Øerne har i mange år haft landets højeste skilsmisseprocent.
Familierne er dog stadig kernen i samfundet, tæt knyttede, og vennekredsen består oftest kun af familie. Der er næsten heller ikke tid til andre, for kalenderen er besat året rundt af familieting. Generationskløfter er ikke ret dybe - og hele familien inddrages i dagligdagen, også de mindste. Selv ved fester ud på natten er børnene med.
Den moderne livsstil er måske tydeligst slået igennem i kanariernes klæder. For bare få år siden var gaderne sorte af koner, der altid bar sorg over en eller anden fjern afdød slægtning. Nu er kjolerne lyse, festlige og ofte dristige. Kun til fest og folkedans trækker de i de lange groftvævede skørter med lodrette striber i alle farver – og en lille fiks stråhat på sned. Mænd kan stadig ses i landsbyer iført sorte filthatte og røde veste, men i byerne går de i Armani.
Vidste du, at en undersøgelse har vist, at 53.8% af folk på De Kanariske Øer opfatter sig som lige dele spanske og kanariske. 24% opfatter sig som mere kanariske end spanske, mens 6.1% opfatter sig som kun kanariske – og 7% opfatter sig som kun spanske.
Levevilkår på Gran Canaria
![Picture af kanarisk kvinde](/uploads/2/2/6/2/2262045/canary-islands-1787572-1280_orig.jpg)
Levefod på De Kanariske Øer
Hvad er mindstelønnen på De Kanariske Øer?
Velfærden på De Kanariske Øer er tilsyneladende god, ingen sulter, ingen tigger, og alt ser godt ud i turistbyerne, men under overfladen og i udkantsområder er det kun langsomt ved at blive bedre. Arbejdsløsheden er på vej i den rigtige retning, men stadig på 15 pct. (2023), og især er unge og folk over 45 år hårdt ramt. Det betyder, at familierne bor sammen mange generationer længere end normalt. De unge har ikke råd til at stifte bo.
Og selv hvis du er i arbejde, er livet ikke rosenrødt, for lønningerne er lave. Det er leveomkostninger og skatten også, men det giver stadig ingen dans på roser. I 2017 var gennemsnitslønnen €13.161 om året - €3329 lavere end resten af Spanien. 52,9 procent tjente under €1000 om måneden før skat. Man regner med, at 14 pct. levede i fattigdom i 2018. Men i 2024 indførtes lov om minimumsløn på €1134 pr. måned før skat - den løn får man ikke 12 gange om året som i Danmark, men 14 gange - ekstra til jul og sommerferie. Det var et gigantisk lønhop for mange kanariere, faktisk fik den nye lov om minimumsløn mere effekt på Kanarieøerne end noget andet sted i Spanien.
Pension
Visse grupper har det bedre, end vi tror, for eksempel folkepensionister. Den spanske folkepension er i modsætning til den danske pristalsreguleret, så den stiger, når priserne stiger. Og det er rigtigt rart i disse tider. Den laveste folkepension for ægtepar er ca. 18.000 kroner om måneden, og hvis man har arbejdet i 40 år, er den over 20.000 kroner, og det beskattes lavt. Dertil kommer et væld af regler, som gør, at det hele er løgn, ligesom i Danmark. Omkring 100.000 (37 pct.) er på pension. Der er 1,13 millioner erhvervsaktive.
Men penge er ikke alt: En meningsmåling for nogle år siden viste, at 81 pct. af kanarierne betegnede sig selv om: Lykkelige!
Hvad er mindstelønnen på De Kanariske Øer?
Velfærden på De Kanariske Øer er tilsyneladende god, ingen sulter, ingen tigger, og alt ser godt ud i turistbyerne, men under overfladen og i udkantsområder er det kun langsomt ved at blive bedre. Arbejdsløsheden er på vej i den rigtige retning, men stadig på 15 pct. (2023), og især er unge og folk over 45 år hårdt ramt. Det betyder, at familierne bor sammen mange generationer længere end normalt. De unge har ikke råd til at stifte bo.
Og selv hvis du er i arbejde, er livet ikke rosenrødt, for lønningerne er lave. Det er leveomkostninger og skatten også, men det giver stadig ingen dans på roser. I 2017 var gennemsnitslønnen €13.161 om året - €3329 lavere end resten af Spanien. 52,9 procent tjente under €1000 om måneden før skat. Man regner med, at 14 pct. levede i fattigdom i 2018. Men i 2024 indførtes lov om minimumsløn på €1134 pr. måned før skat - den løn får man ikke 12 gange om året som i Danmark, men 14 gange - ekstra til jul og sommerferie. Det var et gigantisk lønhop for mange kanariere, faktisk fik den nye lov om minimumsløn mere effekt på Kanarieøerne end noget andet sted i Spanien.
Pension
Visse grupper har det bedre, end vi tror, for eksempel folkepensionister. Den spanske folkepension er i modsætning til den danske pristalsreguleret, så den stiger, når priserne stiger. Og det er rigtigt rart i disse tider. Den laveste folkepension for ægtepar er ca. 18.000 kroner om måneden, og hvis man har arbejdet i 40 år, er den over 20.000 kroner, og det beskattes lavt. Dertil kommer et væld af regler, som gør, at det hele er løgn, ligesom i Danmark. Omkring 100.000 (37 pct.) er på pension. Der er 1,13 millioner erhvervsaktive.
Men penge er ikke alt: En meningsmåling for nogle år siden viste, at 81 pct. af kanarierne betegnede sig selv om: Lykkelige!
![Picture af statue af alterdreng](/uploads/2/2/6/2/2262045/published/img-3908-photo.jpg?1691742372)
Sundhedsvæsenet
Det fungerer stort set som i Danmark. Læger og sundhedspersonale er uddannet på mindst samme niveau som danske. Og man betaler for ydelserne over skatten, som i Danmark. Dog skal man betale et mindre honorar for lægebesøg, mens alle ydelser på sygehuse er gratis. (se også Rejsetips under lægehjælp)
Religion
Så at sige alle kanariere bekender sig til den romersk-katolske tro, og kirken spiller en stor rolle. Ikke fordi alle er dybt religiøse, men fordi kirken har en social funktion og er samlingssted. Med de store familier er den central for en uendelig række af ceremonier, man skal igennem for at få døbt, viet og begravet dem alle sammen. De fleste går i kirke om søndagen – som en del af ugeprogrammet, og ikke mindst for at møde familie og venner. Kirken er udgangspunkt for festa´en, hvor en by samles for at fejre sin skytsengel. Alle er med til påske, hvor de store helgenfigurer bæres igennem gaderne.
Uddannelse
Alle er veluddannede, for der er obligatorisk skolegang, de mindste er stort set i skole hele dagen. Ingen siesta her. Folkeskolen er gratis, men man betaler for bøger. Universitetet har de fleste videregående uddannelser et sted på øerne.
Sprog
Man taler spansk eller mere korrekt castellano (kastiliansk) – med næsten sydamerikansk accent. Man sluger endelser, så ingen aner, om de taler om “La Palma” øen eller byen. Der er mange låneord fra øens brogede historie. Den engelske periode har givet “naife” for kniv, og “choni” betyder udlænding - efter Johnny. Emigranter har bragt gloser hjem fra Sydamerika, fx hedder bus ”guagua” som i Caribien, mens det i resten af Spanien hedder ”autobus”.
Det fungerer stort set som i Danmark. Læger og sundhedspersonale er uddannet på mindst samme niveau som danske. Og man betaler for ydelserne over skatten, som i Danmark. Dog skal man betale et mindre honorar for lægebesøg, mens alle ydelser på sygehuse er gratis. (se også Rejsetips under lægehjælp)
Religion
Så at sige alle kanariere bekender sig til den romersk-katolske tro, og kirken spiller en stor rolle. Ikke fordi alle er dybt religiøse, men fordi kirken har en social funktion og er samlingssted. Med de store familier er den central for en uendelig række af ceremonier, man skal igennem for at få døbt, viet og begravet dem alle sammen. De fleste går i kirke om søndagen – som en del af ugeprogrammet, og ikke mindst for at møde familie og venner. Kirken er udgangspunkt for festa´en, hvor en by samles for at fejre sin skytsengel. Alle er med til påske, hvor de store helgenfigurer bæres igennem gaderne.
Uddannelse
Alle er veluddannede, for der er obligatorisk skolegang, de mindste er stort set i skole hele dagen. Ingen siesta her. Folkeskolen er gratis, men man betaler for bøger. Universitetet har de fleste videregående uddannelser et sted på øerne.
Sprog
Man taler spansk eller mere korrekt castellano (kastiliansk) – med næsten sydamerikansk accent. Man sluger endelser, så ingen aner, om de taler om “La Palma” øen eller byen. Der er mange låneord fra øens brogede historie. Den engelske periode har givet “naife” for kniv, og “choni” betyder udlænding - efter Johnny. Emigranter har bragt gloser hjem fra Sydamerika, fx hedder bus ”guagua” som i Caribien, mens det i resten af Spanien hedder ”autobus”.
Erhvervsliv på Gran Canaria
![Picture af bananer på Gran Canaria](/uploads/2/2/6/2/2262045/bananer-gc_orig.jpg)
Kanarierne lever primært af turister, bananer, tobak og tomater. Mest turister. Og ingen ved, hvad det næste bliver. Man ved bare, at tingene ændrer sig på disse små øer. Det har det altid gjort. Så de er ved at dø af grin, når de hører, at vi har levet af at lave smør og mel i århundreder. Kanarierne har måttet omstille sig utallige gange.
Først var det sukkerrør, som de begyndte at dyrke, da efterspørgslen var enorm, og de spandt guld. Men det blev ødelagt, da andre nationer fandt på at kidnappe afrikanere, så de i stedet kunne dyrkes i Vestindien.
Så blev det vin - ikke mindst den tunge Malvasia-vin, der gik under navne som Malmsey og Canary Sack. I danske hjem hed den kanariesekt, men Holberg lod »Jeppe på Bjerget« sige ”kanaljesek” – som var et udtryk, man brugte langt op i nyere tid. Kanariske vinplanter blev solgt til Amerika, da der udbrød sygdom i de amerikanske vinplanter, derfor stammer de fleste sydamerikanske vine fra De Kanariske Øer. Deres vin fik konkurrence af portvin og madeira, og så duede det ikke mere, selv om vin i de seneste årtier har fået en voldsom renaissance.
Så blev det lus fra kaktus. Lusen sidder på kaktus, og når den er skrabet af, er den et fantastisk farvestof, og det var derfor en stor indtægtskilde, indtil kunstige farver vandt frem.
Først var det sukkerrør, som de begyndte at dyrke, da efterspørgslen var enorm, og de spandt guld. Men det blev ødelagt, da andre nationer fandt på at kidnappe afrikanere, så de i stedet kunne dyrkes i Vestindien.
Så blev det vin - ikke mindst den tunge Malvasia-vin, der gik under navne som Malmsey og Canary Sack. I danske hjem hed den kanariesekt, men Holberg lod »Jeppe på Bjerget« sige ”kanaljesek” – som var et udtryk, man brugte langt op i nyere tid. Kanariske vinplanter blev solgt til Amerika, da der udbrød sygdom i de amerikanske vinplanter, derfor stammer de fleste sydamerikanske vine fra De Kanariske Øer. Deres vin fik konkurrence af portvin og madeira, og så duede det ikke mere, selv om vin i de seneste årtier har fået en voldsom renaissance.
Så blev det lus fra kaktus. Lusen sidder på kaktus, og når den er skrabet af, er den et fantastisk farvestof, og det var derfor en stor indtægtskilde, indtil kunstige farver vandt frem.
![Picture](/uploads/2/2/6/2/2262045/published/tomatmuseet-8.jpg?1691851399)
Så blev det bananer, tobak og tomater. Vandproblemet løste man ved at putte vulkansk aske i plantejorden, som kunne suge den tunge nattefugt til sig. Begge afgrøder har en særlig sød smag på grund af denne vulkanaske. Bananer udgør 30 pct. af øernes landbrug med 11.000 bananfarmere, og de indbringer €170 millioner årligt. Produktionen er i krise, for kanariske bananer bliver udkonkurreret af caribiske bananer, der får statsstøtte. Tobak har været en stor eksportartikel i 100 år, ikke mindst på grund af tobaks-producenten Dos Santos. De Kanariske Øer har 84% af Spaniens tobaksproduktion, og 5279 arbejder med tobak, endda vokser det, så tobakseksporten snart er på linje med bananer. I 2022 meddelte tobaksgiganten Philip Morris, at den vil investere €15 millioner i nye anlæg på Gran Canaria.
Nu hepper man på blomster og olivenolie. Blomster fået vind i sejlene, og eksporten er ca. 350 mio. kr. årligt. Og på Gran Canaria er gyldne dråber ikke snaps, men olie. Produktionen af olivenolie døde nærmest, da turisterne kom i 60’ erne, fordi man skulle bruge jorden. Men i de seneste ti år har flere unge landmænd taget det op, og de gør det, så man får en præcis kanarisk smag. Gran Canaria har vundet priser på olivenolie, og nu tjener de penge på det. Man kan besøge en olivenlund og se, hvordan bonden forvandler de små stenfrugter til olie. Prøv Almazara Oro Canario i Lomo de la Cruz tæt på Aguimes. Man skal bestille tid på tlf. 669 346219 eller til [email protected]
Vidste du, at Gran Canaria engang producerede kaffe. Over 10.000 tons kaffe årligt. Men det blev for dyrt med vandet, og i dag er der kun tre kaffefarme tilbage. De producerer til gengæld kvalitet, der vinder mange priser. Læs mere under Gran Canaria Nord.
Nu hepper man på blomster og olivenolie. Blomster fået vind i sejlene, og eksporten er ca. 350 mio. kr. årligt. Og på Gran Canaria er gyldne dråber ikke snaps, men olie. Produktionen af olivenolie døde nærmest, da turisterne kom i 60’ erne, fordi man skulle bruge jorden. Men i de seneste ti år har flere unge landmænd taget det op, og de gør det, så man får en præcis kanarisk smag. Gran Canaria har vundet priser på olivenolie, og nu tjener de penge på det. Man kan besøge en olivenlund og se, hvordan bonden forvandler de små stenfrugter til olie. Prøv Almazara Oro Canario i Lomo de la Cruz tæt på Aguimes. Man skal bestille tid på tlf. 669 346219 eller til [email protected]
Vidste du, at Gran Canaria engang producerede kaffe. Over 10.000 tons kaffe årligt. Men det blev for dyrt med vandet, og i dag er der kun tre kaffefarme tilbage. De producerer til gengæld kvalitet, der vinder mange priser. Læs mere under Gran Canaria Nord.
Fiskeri sker fra trawlere og små kuttere. Hovedfangsten er tun, sardiner og blæksprutter. Men de er ikke gode til det, så trods al det hav må man importere spisefisk, og priserne er høje. Der gøres store anstrengelser for at uddanne og udbygge fiskeriet, så fiskerne kan tage længere ud og i det mindste dække hjemmebehovet.
Turismen
Turister er Gran Canarias vigtigste indtægtskilde. Det begyndte i starten af 1900-tallet, da velhavende englændere kom hertil for at pleje tuberkulose og andre moderne sygdomme på den tid. De kom med bananbåde, der fik indrettet kabiner til turister, og de blev gerne hele vinteren. Masseturisme begyndte i 1960´erne med jetflyet, så nordeuropæere kunne komme hertil på omkring 5 timer. Det boomede, og der blev skabt meget skidt. I 1980´erne var det så skidt, at nordeuropæerne blev væk. Så blev der hanket op i det, og nu er turisterne tilbage.
Tal fra 2023:
14.170.762 til De Kanariske Øer
3.692.377 til Gran Canaria
– heraf danskere: 176.555
Det højeste antal turister på Gran Canaria kom i 2017, da man passerede 4 mio.
Corona-krisen betød en voldsom nedgang, og i 2020 var antallet af turister dalet til 1,3 mio. til Gran Canaria. Det var så dramatisk, at mange tvivlede på, om det nogensinde ville blive godt igen. Men det rettede sig, og i 2024 var antallet endda steget kraftigt. Det har betydet protester mod den massive turisme, fordi enhver kan se, at øerne slet ikke er gearet til så voldsomme invasioner. Og 20. april 2024 var der massedemonstrationer på alle kanariske øer, ikke IMOD turister, men FOR bæredygtig turisme. Siden har regeringen lovet flere tiltag, der skal sikre, at turisme også er til gavn for menige canariere.
Turister er Gran Canarias vigtigste indtægtskilde. Det begyndte i starten af 1900-tallet, da velhavende englændere kom hertil for at pleje tuberkulose og andre moderne sygdomme på den tid. De kom med bananbåde, der fik indrettet kabiner til turister, og de blev gerne hele vinteren. Masseturisme begyndte i 1960´erne med jetflyet, så nordeuropæere kunne komme hertil på omkring 5 timer. Det boomede, og der blev skabt meget skidt. I 1980´erne var det så skidt, at nordeuropæerne blev væk. Så blev der hanket op i det, og nu er turisterne tilbage.
Tal fra 2023:
14.170.762 til De Kanariske Øer
3.692.377 til Gran Canaria
– heraf danskere: 176.555
Det højeste antal turister på Gran Canaria kom i 2017, da man passerede 4 mio.
Corona-krisen betød en voldsom nedgang, og i 2020 var antallet af turister dalet til 1,3 mio. til Gran Canaria. Det var så dramatisk, at mange tvivlede på, om det nogensinde ville blive godt igen. Men det rettede sig, og i 2024 var antallet endda steget kraftigt. Det har betydet protester mod den massive turisme, fordi enhver kan se, at øerne slet ikke er gearet til så voldsomme invasioner. Og 20. april 2024 var der massedemonstrationer på alle kanariske øer, ikke IMOD turister, men FOR bæredygtig turisme. Siden har regeringen lovet flere tiltag, der skal sikre, at turisme også er til gavn for menige canariere.
Vidste ud, at det første charterfly til Gran Canaria ankom i 1957 med 50 svenskere. Rejsen tog 60 timer, heraf 16 timer i luften, med fire stop. Det første propelfly, der bragte danskere til Gran Canaria var et DC, som kan ses ved Bahia Feliz.
![Picture af Fernando Clavijo](/uploads/2/2/6/2/2262045/published/fernando-clavijo-batlle-b.jpg?1692088118)
Politik på Gran Canaria
Kongeriget Spanien består af 17 selvstyrende regioner. De Kanariske Øer er en af dem, kaldet: Canarias. Selvstyret er næsten som Grønlands hjemmestyre, og reelt er det kun udenrigs- og forsvarspolitik, der bestemmes fra Madrid. Canarias har lovgivende forsamling på Tenerife. Der er valg hvert fjerde år til parlamentet, der vælger en præsident, som derefter officielt udnævnes af Spaniens konge.
Rivaliseringen mellem øerne slår igennem i selvstyret. Regeringsinstitutioner bliver delt med hårfin balance. Parlamentet ligger i Tenerife, mens Gran Canaria har Højesteret og flere regeringskontorer, der skal kompensere for parlamentet. Præsidenten bor skiftevis på Tenerife og Gran Canaria – fire år på hver ø. Vicepræsidenten bor altid dèr, hvor præsidenten ikke bor. Både Las Palmas og Santa Cruz de Tenerife er hovedstad for regionen. De har hver deres styre, Cabildo. Desuden vælges der borgmestre og byråd til kommuner.
Nationalt er der valg til parlamentet i Madrid, Cortes Generales. Her samles folkevalgte fra Kanarieøerne i Coalicion Canaria (CC), der stemmer sammen, når det gavner øerne, og de er ofte tungen på vægtskålen. Derfor øerne fået mange dyre fx vandprojekter.
Spanien har været medlem af EU siden 1986, også Kanarieøerne. Men øerne er ikke en del af Det Indre Marked. Derfor kan man stadig handle toldfrit, og derfor skal man ad den blå udgang i lufthavnen ved hjemkomst - selv om man kommer fra et EU-land.
Kultur på Gran Canaria
Tidens kulturelle strømninger altid nået hurtigt til øerne – med første bananbåd. Derfor finder man alle stilarter gennem tiderne. Kultur spiller en stor rolle. Bare se på alle de statuer, der dukker op overalt.
![Picture af palads i Las Palmas](/uploads/2/2/6/2/2262045/palads-i-las-palmas_orig.jpg)
Arkitektur
Europas moderne stilarter kom hurtigt til at præge øens huse og paladser, for der var råd til det. De fleste byer har bygninger i arkitektonisk pragt fra 1700-tallet og frem. Med strålende eksempler på spansk kolonistils træbalkoner, men faktisk er alle stilarter repræsenteret: barok, gotik, renæssance - og ikke mindst mudejar, en stil der stammer fra spanske muslimer i 1200-tallet. Mudejar var oprindeligt et øgenavn for muslimer, der samarbejdede med kristne, men det er siden blevet navnet på mikset mellem muslimsk og kristen kunst, især set ved geometriske figurer, hesteskoformede arkader, kakler, træudskæringer, stuk og blotlagte trælofter under tegltag. Kanariernes egen stil er mere en blanding af andalusisk og portugisisk med elementer fra kolonial barok, kaldet neo-kanarisk, hvor man ser sig henført til Sydamerika og Mexico.
Europas moderne stilarter kom hurtigt til at præge øens huse og paladser, for der var råd til det. De fleste byer har bygninger i arkitektonisk pragt fra 1700-tallet og frem. Med strålende eksempler på spansk kolonistils træbalkoner, men faktisk er alle stilarter repræsenteret: barok, gotik, renæssance - og ikke mindst mudejar, en stil der stammer fra spanske muslimer i 1200-tallet. Mudejar var oprindeligt et øgenavn for muslimer, der samarbejdede med kristne, men det er siden blevet navnet på mikset mellem muslimsk og kristen kunst, især set ved geometriske figurer, hesteskoformede arkader, kakler, træudskæringer, stuk og blotlagte trælofter under tegltag. Kanariernes egen stil er mere en blanding af andalusisk og portugisisk med elementer fra kolonial barok, kaldet neo-kanarisk, hvor man ser sig henført til Sydamerika og Mexico.
![Picture af gade i Aguimes](/uploads/2/2/6/2/2262045/editor/las-palmas3-082.jpg?1546856358)
Billedkunst og design
Kanarierne er vilde med skulpturer. I de fleste rundkørsler står en, der ofte fortæller om
områdets historie. Og malerier er der masser af, for alle byer har kunstnere og gallerier.
Et par moderne kanariske kunstnere er slået igennem internationalt: Celestino Mesa som hyper-realist, der gengiver byer og landskaber i bløde farver. Designeren Manuel Blahnik er verdenskendt for sine sexede sko. Han designede dem i 1980´erne, og de sidder nok også på et par dameben, men eller er de mest udstillet som kunstgenstande både i London og New York. Han har også designet verdenskendte møbler og lamper. De store internationalt kendte malere skal vi lidt tilbage i historien for at finde: Juan de Miranda (1723-1805) og Néstor de la Torre (1887-1938), som har værker overalt. To berømte billedhuggere har sat deres præg på øerne: Fernando Estévez (1788-1854) og José Luján Peréz (1756-1815). De har skabt flere enestående værker, ikke mindst til kirkerne.
Kanarierne er vilde med skulpturer. I de fleste rundkørsler står en, der ofte fortæller om
områdets historie. Og malerier er der masser af, for alle byer har kunstnere og gallerier.
Et par moderne kanariske kunstnere er slået igennem internationalt: Celestino Mesa som hyper-realist, der gengiver byer og landskaber i bløde farver. Designeren Manuel Blahnik er verdenskendt for sine sexede sko. Han designede dem i 1980´erne, og de sidder nok også på et par dameben, men eller er de mest udstillet som kunstgenstande både i London og New York. Han har også designet verdenskendte møbler og lamper. De store internationalt kendte malere skal vi lidt tilbage i historien for at finde: Juan de Miranda (1723-1805) og Néstor de la Torre (1887-1938), som har værker overalt. To berømte billedhuggere har sat deres præg på øerne: Fernando Estévez (1788-1854) og José Luján Peréz (1756-1815). De har skabt flere enestående værker, ikke mindst til kirkerne.
Film
Star Wars, Abernes Planet, De Ti bud. Alle store Hollywood-film som ifølge mange guider er optaget på De Kanariske Øer, og der bliver flere og flere, og det er rent opspind, som ikke bliver rigtigere af at blive gentaget. Faktisk var det indtil for få år siden kun dårlige spaghetti-westerns, der blev optaget her. Man kan dog lovligt prale af: Moby Dick med Gregory Peck, optaget på La Gomera i 1954, og One Million Years B.C. med Raquel Welsh i pelsbikini - optaget på Teide på Tenerife i 1966! I 1972 indspilledes filmen Take a Hard Ride med Lee van Cleef og Katherine Spar - der hvor Sioux City Park ligger nu.
Men derefter skete der noget. Clash of the Titans blev indspillet på Tenerife i 2010 og Wrath of the Titans i 2012. Og siden er det trillet ind med filmstjerner. Matt Damon kom i 2016 for at indspille Jason Bourne i Santa Cruz de Tenerife. Fast & Furious 6 med Vin Diesel er filmet på Tenerife, mens Brad Pitt og Marion Cotillard i 2016 indspillede Allied i Las Palmas de Gran Canaria. The Titan (2018) er optaget på Gran Canaria. Og dele af Wild Oats (2016) med Shirley MacLaine. De nye Star Wars-film er indspillet på Gran Canaria – blandt andet i sandklitterne i Maspalomas.
Star Wars, Abernes Planet, De Ti bud. Alle store Hollywood-film som ifølge mange guider er optaget på De Kanariske Øer, og der bliver flere og flere, og det er rent opspind, som ikke bliver rigtigere af at blive gentaget. Faktisk var det indtil for få år siden kun dårlige spaghetti-westerns, der blev optaget her. Man kan dog lovligt prale af: Moby Dick med Gregory Peck, optaget på La Gomera i 1954, og One Million Years B.C. med Raquel Welsh i pelsbikini - optaget på Teide på Tenerife i 1966! I 1972 indspilledes filmen Take a Hard Ride med Lee van Cleef og Katherine Spar - der hvor Sioux City Park ligger nu.
Men derefter skete der noget. Clash of the Titans blev indspillet på Tenerife i 2010 og Wrath of the Titans i 2012. Og siden er det trillet ind med filmstjerner. Matt Damon kom i 2016 for at indspille Jason Bourne i Santa Cruz de Tenerife. Fast & Furious 6 med Vin Diesel er filmet på Tenerife, mens Brad Pitt og Marion Cotillard i 2016 indspillede Allied i Las Palmas de Gran Canaria. The Titan (2018) er optaget på Gran Canaria. Og dele af Wild Oats (2016) med Shirley MacLaine. De nye Star Wars-film er indspillet på Gran Canaria – blandt andet i sandklitterne i Maspalomas.
![Picture af filmplakat til Selskabsrejsen](/uploads/2/2/6/2/2262045/s-llskapsresan_orig.jpg)
Og så skal man ikke glemme, at Far til Fire i Solen (2018) blev optaget på Gran Canaria. Men det er nu ikke mange, der praler om.
For skandinavere er den største filmsucces optaget på Gran Canaria Sällskapsresan – en svensk komedie, hvor Lasse Åberg spiller førstegangsturisten med flyveskræk. Filmen havde premiere i 1980, men vises stadig. Den foregår på Hotel Flamenco i den fiktive badeby Nueva Estocolmo, som i virkeligheden var Apartamentos Australia, Av. Alfereces Provisionales 23 i Playa del Ingles. Det er Sveriges mest sete film, og den er lavet 2´ere og musicalversioner.
2021 var et rekordår for Kanarieøerne på film. Da blev der lagt €98 millioner i film. Det skæppede godt i kassen, at man brugte ca. 4000 lokale til tekniske funktioner - og 5000 statister. Der blev indspillet 14 spillefilm, herunder Space jam: a new legacy. Der blev indspillet 13 tv-serier, 23 dokumentarer. 64 var reality-programmer, og 15 var kortfilm. Blandt de mest kendte var Apple TVs serie Foundation, The Heist, Netflix indspillede Amor de Madre. Disney lavede samme år Camp Newton og Tara Duncan.
For skandinavere er den største filmsucces optaget på Gran Canaria Sällskapsresan – en svensk komedie, hvor Lasse Åberg spiller førstegangsturisten med flyveskræk. Filmen havde premiere i 1980, men vises stadig. Den foregår på Hotel Flamenco i den fiktive badeby Nueva Estocolmo, som i virkeligheden var Apartamentos Australia, Av. Alfereces Provisionales 23 i Playa del Ingles. Det er Sveriges mest sete film, og den er lavet 2´ere og musicalversioner.
2021 var et rekordår for Kanarieøerne på film. Da blev der lagt €98 millioner i film. Det skæppede godt i kassen, at man brugte ca. 4000 lokale til tekniske funktioner - og 5000 statister. Der blev indspillet 14 spillefilm, herunder Space jam: a new legacy. Der blev indspillet 13 tv-serier, 23 dokumentarer. 64 var reality-programmer, og 15 var kortfilm. Blandt de mest kendte var Apple TVs serie Foundation, The Heist, Netflix indspillede Amor de Madre. Disney lavede samme år Camp Newton og Tara Duncan.
![Picture af karneval på Gran Canaria](/uploads/2/2/6/2/2262045/editor/karneval-1.jpg?1689741362)
Karneval
Karneval er årets højdepunkt. Det er så stort, at man begynder at forberede det, når det sidste slutter. Det har forskelligt udtryk fra by til by, men alle steder er det en sprudlende fest. Langt mere løssluppen end de nordiske karnevaler, og det er fyldt med seksuelle undertoner. Man er kun klædt i det mest nødvendige, og ni måneder efter fødes der flere børn end på noget andet tidspunkt af året. Under karnevalet er gaderne velduftende af madgryder, rabalder fra spansk-kanariske orkestre og uendelige parader med dekorerede platforme fyldt med dansere, der viser sig frem til inciterende rytmer i håb om at blive kåret til konge eller dronning. Man regner karnevalet i Las Palmas i international klasse, dog ikke helt så stort som det på Tenerife, som regnes for verdens bedste efter Rio.
Karnevalet indleder fasten – carne vale betyder farvel til kød. (Herhjemme indleder vi fasten med fastelavn, som betyder aftenen før fasten. Derefter må man i en periode kun spise fisk og grøntsager. Selv om de færreste i dag ændrer den daglige kost, lever festen alligevel. Det er en årlig mulighed for at få afløb for aggressionerne, og festen har mange ritualer og symboler, der går ud på at gøre grin med magthaverne, som også har forsøgt at forbyde det. Franco gjorde det i Spanien, men det lykkedes ham aldrig at kvæle karnevalet på De Kanariske Øer. Det kom via Caribien af hjemvendte emigranter. Det første fandt sted i 1770.
Karneval er årets højdepunkt. Det er så stort, at man begynder at forberede det, når det sidste slutter. Det har forskelligt udtryk fra by til by, men alle steder er det en sprudlende fest. Langt mere løssluppen end de nordiske karnevaler, og det er fyldt med seksuelle undertoner. Man er kun klædt i det mest nødvendige, og ni måneder efter fødes der flere børn end på noget andet tidspunkt af året. Under karnevalet er gaderne velduftende af madgryder, rabalder fra spansk-kanariske orkestre og uendelige parader med dekorerede platforme fyldt med dansere, der viser sig frem til inciterende rytmer i håb om at blive kåret til konge eller dronning. Man regner karnevalet i Las Palmas i international klasse, dog ikke helt så stort som det på Tenerife, som regnes for verdens bedste efter Rio.
Karnevalet indleder fasten – carne vale betyder farvel til kød. (Herhjemme indleder vi fasten med fastelavn, som betyder aftenen før fasten. Derefter må man i en periode kun spise fisk og grøntsager. Selv om de færreste i dag ændrer den daglige kost, lever festen alligevel. Det er en årlig mulighed for at få afløb for aggressionerne, og festen har mange ritualer og symboler, der går ud på at gøre grin med magthaverne, som også har forsøgt at forbyde det. Franco gjorde det i Spanien, men det lykkedes ham aldrig at kvæle karnevalet på De Kanariske Øer. Det kom via Caribien af hjemvendte emigranter. Det første fandt sted i 1770.
![Picture af skulptur med numser](/uploads/2/2/6/2/2262045/img-3414_orig.jpg)
Kunsthåndværk
Der er lang tradition for broderi og keramik. Man er så dygtige til broderi, at man sender lærere til Japan og Italien. Keramikkunsten stammer fra guancherne. De opfandt aldrig hjulet, så de kunne ikke dreje, men brugte ”pølse-metoden” til krukker og vaser, og den tradition viderefører man i dag. De keramiske fade og skåle glaseres i farvestrålende mønstre, hver ø har sit særlige mønster. På alle øer han man små frodige keramiske figurer som tegn på kærlighed. En figur forestiller en nøgen mand med en meget stor tissemand, den anden forestiller en nøgen kvinde. Når to forelsker sig, giver de hinanden en figur som forlovelsesgave, og figurerne bliver så bragt sammen, når parret bliver gift. Træskærerarbejder har store traditioner, fordi skibe fra Amerika bragte eksotiske træsorter til øerne. Det var en nem måde for talentfulde fattige at skaffe sig en levevej, og som man kan se i byerne, var der stor efterspørgsel efter træskæreri til at udsmykke huse og balkoner. Håndlavet glaskunst i krystal regnes i dag for en kanarisk kunstart, men den stammer fra indianere i Mexico, der praktiserede den fra 200-tallet. Hjemvendte emigranter indførte den, og siden er håndværket gået i arv fra generation til generation. På alle markeder vil man se de små dyr eller figurer i glas blive blæst på stedet.
Der er lang tradition for broderi og keramik. Man er så dygtige til broderi, at man sender lærere til Japan og Italien. Keramikkunsten stammer fra guancherne. De opfandt aldrig hjulet, så de kunne ikke dreje, men brugte ”pølse-metoden” til krukker og vaser, og den tradition viderefører man i dag. De keramiske fade og skåle glaseres i farvestrålende mønstre, hver ø har sit særlige mønster. På alle øer han man små frodige keramiske figurer som tegn på kærlighed. En figur forestiller en nøgen mand med en meget stor tissemand, den anden forestiller en nøgen kvinde. Når to forelsker sig, giver de hinanden en figur som forlovelsesgave, og figurerne bliver så bragt sammen, når parret bliver gift. Træskærerarbejder har store traditioner, fordi skibe fra Amerika bragte eksotiske træsorter til øerne. Det var en nem måde for talentfulde fattige at skaffe sig en levevej, og som man kan se i byerne, var der stor efterspørgsel efter træskæreri til at udsmykke huse og balkoner. Håndlavet glaskunst i krystal regnes i dag for en kanarisk kunstart, men den stammer fra indianere i Mexico, der praktiserede den fra 200-tallet. Hjemvendte emigranter indførte den, og siden er håndværket gået i arv fra generation til generation. På alle markeder vil man se de små dyr eller figurer i glas blive blæst på stedet.
![Picture af Galdos](/uploads/2/2/6/2/2262045/published/galdo.jpg?1692120665)
Litteratur
Gran Canarias største berømthed er Benito Pérez Galdós (1843-1920), som regnes for en af Spaniens største forfattere. Han skrev 46 historiske romaner. Den første forfatter, der blev nationalt kendt, var José de Viera y Calvijo (1731-1813), som har skrevet historiske værker. Tomás de Iriarte (1750-1791) huskes bedst for sine teaterstykker, der stadig opføres.
Medier
De foretrukne aviser er de landsdækkende aviser, El Pais og El Mundo, der har lokale tillæg med nyheder specielt om De Kanariske Øer. Derudover er der to store lokalaviser: El Día og Diario de Avisos. Blandt de ti mest solgte aviser i Spanien skriver to udelukkende om sport, AS and MARCA. Canal Canarias er den lokale tv-station, der sender både nyheder og underholdning fra kanarie-øerne. Alle udenlandske tv-programmer er eftersynkroniseret på spansk, men de fleste tv-apparater har en knap, så man kan slå over på originalsproget.
Gran Canarias største berømthed er Benito Pérez Galdós (1843-1920), som regnes for en af Spaniens største forfattere. Han skrev 46 historiske romaner. Den første forfatter, der blev nationalt kendt, var José de Viera y Calvijo (1731-1813), som har skrevet historiske værker. Tomás de Iriarte (1750-1791) huskes bedst for sine teaterstykker, der stadig opføres.
Medier
De foretrukne aviser er de landsdækkende aviser, El Pais og El Mundo, der har lokale tillæg med nyheder specielt om De Kanariske Øer. Derudover er der to store lokalaviser: El Día og Diario de Avisos. Blandt de ti mest solgte aviser i Spanien skriver to udelukkende om sport, AS and MARCA. Canal Canarias er den lokale tv-station, der sender både nyheder og underholdning fra kanarie-øerne. Alle udenlandske tv-programmer er eftersynkroniseret på spansk, men de fleste tv-apparater har en knap, så man kan slå over på originalsproget.
![Picture af statue af spillende kvinder på Gran Canaria](/uploads/2/2/6/2/2262045/published/spillende-kvinde.jpg?1689742296)
Musik
Hvis man er til populær musik kender man måske Rosana Arbelo fra Lanzarote, der slog igennem i 1997. Hendes musik har tydelige elementer af traditionel kanarisk musik. En anden kendt sanger er Tenerifes Pedro Guerra, der er kendt i hele Spanien. Det eneste rockband, der er slået igennem, er Las Ratas. På den klassiske front hører Las Palmas Filharmonikerne til de bedre. Mere traditionel kanarisk musik spilles af store by-orkestre, sådan et må enhver by have, og indtil man vænner sig til det, lyder det lidt, som når man trækker en kat i halen. Der er dog fredelige variationer. Det mest kanariske instrument er den femstrengede timbalo, der ligner en lille mandolin med rund ryg, oprindeligt lavet af skildpadde. I dag danser kanarierne som alle andre. Men de har også deres folkedanse, f.eks. ved fiestaer, fx dansen canario, en kædedans, som var meget brugt ved hofferne i Europa, fordi de var så vovede, og det kunne man godt lide. Dansen tajaraste menes at stamme fra guancherne. Den indledes monotont, men slår med ét om og bliver vild og fyrig med kastagnetter og olé-råb.
Hvis man er til populær musik kender man måske Rosana Arbelo fra Lanzarote, der slog igennem i 1997. Hendes musik har tydelige elementer af traditionel kanarisk musik. En anden kendt sanger er Tenerifes Pedro Guerra, der er kendt i hele Spanien. Det eneste rockband, der er slået igennem, er Las Ratas. På den klassiske front hører Las Palmas Filharmonikerne til de bedre. Mere traditionel kanarisk musik spilles af store by-orkestre, sådan et må enhver by have, og indtil man vænner sig til det, lyder det lidt, som når man trækker en kat i halen. Der er dog fredelige variationer. Det mest kanariske instrument er den femstrengede timbalo, der ligner en lille mandolin med rund ryg, oprindeligt lavet af skildpadde. I dag danser kanarierne som alle andre. Men de har også deres folkedanse, f.eks. ved fiestaer, fx dansen canario, en kædedans, som var meget brugt ved hofferne i Europa, fordi de var så vovede, og det kunne man godt lide. Dansen tajaraste menes at stamme fra guancherne. Den indledes monotont, men slår med ét om og bliver vild og fyrig med kastagnetter og olé-råb.
![Statuen af Maria Sanchez](/uploads/2/2/6/2/2262045/maria-sanchez_orig.jpg)
En af Gran Canarias mest berømte vokale artister er María Sánchez, som er en lyslevende legende, 87 år og bor i Las Palmas. Hun har haft en formidable karriere inden for folkesang og har tilnavnet ”Øens stemme”. Den stemme har været verden rundt mange gange, siden hun debuterede som 11-årig i Las Palmas. Hun er berømt som fortolker af kanariske folkesange, men hun har sunget alt. I 1953 fik hun nationalt gennembrud, og derefter turnerede hun i hele verden med Mary Sánchez og Los Bandama – og pladesalget gjorde hende til en rig kvinde. I 1987 blev en gade i Las Palmas opkaldt efter hende. I 1998 blev hun æresborger. I 2001 modtog hun øens højeste udmærkelse. Og 25. marts 2006 indviede hun selv statue af sig selv. Den står på strandpromenaden langs Las Canteras i Las Palmas.
Scenekunst
Kanarierne elsker at gå i teateret, både til skuespil, ballet og opera. Der er teatre i alle større byer, ofte med store internationale navne på turne. For de udenlandske kunstnere ved, at de her møder et meget veloplagt og engageret publikum.
Kanarierne elsker at gå i teateret, både til skuespil, ballet og opera. Der er teatre i alle større byer, ofte med store internationale navne på turne. For de udenlandske kunstnere ved, at de her møder et meget veloplagt og engageret publikum.
![Picture](/uploads/2/2/6/2/2262045/published/bag-om-gran-canaria-10.jpg?1689742120)
Sport på Gran Canaria
Kanarierne er vilde med sport, men ikke nødvendigvis som aktive udøvere. De vil ligeså gerne bare tale om det - meget højrøstet - på barer og landsbyernes torve.
Fodbold er den store passion. Især opgørene mellem de enkelte øer sætter sindene i flammer. Gran Canarias hovedfjende er Tenerife. Fodboldholdene (Club Deportivo) CD Tenerife og (Union Deportivo) UD Las Palmas står for opgør, der altid medfører landesorg på en af øerne. Man taler stort set altid om fodbold. Kampene spilles i weekenden, mandag og tirsdag diskuterer man, hvordan det gik, og onsdag og frem diskuterer man, hvordan det vil gå. Man holder ofte med to hold, det lokale hold og så et landsdækkende. På kanarieøerne deler man sig mellem Real Madrid og Barcelona. Også mere ubetydelige kampe følges intenst på storskærme, der er stillet op på pladser og i barer. Der er fodboldskoler, hvor særlig talentfulde drenge kan blive optaget. UD Las Palmas spiller hjemmekampe på Estadio Gran Canaria, der har plads til 32.400 tilskuere. Man kan også se dem træne, se datoer på deres hjemmeside.
Brydning er Kanarieøernes nationalsport, lucha canaria. Den stammer tilbage fra guancherne, der brugte brydning til at løse problemer. Hvis to konger ikke kunne enes, udpegede hver konge et hold brydere, der kæmpede. Vinderholdets land fik så ret. Det var meget billigere end krig og svinede ikke. Erobrerne tog sporten til sig, og den blev spredt til det meste af Spanien og Sydamerika. Det finder sted på særlige stadions, luchaderos. Inden for en aftegnet ring, terrero, på 9 m i diameter, gælder det om at vælte modstanderen omkuld og få ham til at røre jorden med en anden del af kroppen end fodsålerne. De må sjovt nok gerne hive i hinandens shorts. Bryderne i de højere klasser er nogle ordentlige bamser, der minder om sumo-brydere. De kæmper i hold på 12, men kun én fra hvert hold bryder ad gangen. De to brydere tager fat i hinanden shorts, og så gælder det om at få væltet den anden. De bryder i tre omgange, og den der har fået sin modstander i jorden to gange, har vundet. Taberen forlader sit hold, og to nye brydere går i gang. Når et hold på den måde har mistet alle sine brydere, har det tabt, og det andet hold er vinder. Det ser ret enkelt ud for udenforstående, vælt manden!, men der er hundredvis af greb, meget komplicerede regler og et utal af muligheder for point. Man vil ofte kunne se transmissioner fra brydestævner på den lokale tv-station.
Stavbrydning, juego del palo, stammer også fra guancherne. Når gedehyrderne kedede sig, sloges de med hyrdestavene. Siden blev det til en sportsgren. Man holder på staven med begge hænder og forsøger så at ramme modstanderen, som værger for sig med sin stav. Kunsten er at ramme præcist og lade stokken gøre arbejdet, mens kroppen bevæger sig mindst muligt - fødderne skal hele tiden være på jorden. Den, der vælter modstanderen, eller rammer modstanderen med staven, har vundet.
Hanekampe er kanariernes tyrefægtning. Tyrefægtning er aldrig blevet et hit på øerne. I stedet har hjemvendte emigranter fra Sydamerika introduceret hanekampe, peleas de gallos. Det gælder om at få én hane til at lemlæste en anden hane, og man kan vinde en bunke penge, hvis man har satset på vinderen. Sæsonen varer fra december til maj.
Kanarierne er vilde med sport, men ikke nødvendigvis som aktive udøvere. De vil ligeså gerne bare tale om det - meget højrøstet - på barer og landsbyernes torve.
Fodbold er den store passion. Især opgørene mellem de enkelte øer sætter sindene i flammer. Gran Canarias hovedfjende er Tenerife. Fodboldholdene (Club Deportivo) CD Tenerife og (Union Deportivo) UD Las Palmas står for opgør, der altid medfører landesorg på en af øerne. Man taler stort set altid om fodbold. Kampene spilles i weekenden, mandag og tirsdag diskuterer man, hvordan det gik, og onsdag og frem diskuterer man, hvordan det vil gå. Man holder ofte med to hold, det lokale hold og så et landsdækkende. På kanarieøerne deler man sig mellem Real Madrid og Barcelona. Også mere ubetydelige kampe følges intenst på storskærme, der er stillet op på pladser og i barer. Der er fodboldskoler, hvor særlig talentfulde drenge kan blive optaget. UD Las Palmas spiller hjemmekampe på Estadio Gran Canaria, der har plads til 32.400 tilskuere. Man kan også se dem træne, se datoer på deres hjemmeside.
Brydning er Kanarieøernes nationalsport, lucha canaria. Den stammer tilbage fra guancherne, der brugte brydning til at løse problemer. Hvis to konger ikke kunne enes, udpegede hver konge et hold brydere, der kæmpede. Vinderholdets land fik så ret. Det var meget billigere end krig og svinede ikke. Erobrerne tog sporten til sig, og den blev spredt til det meste af Spanien og Sydamerika. Det finder sted på særlige stadions, luchaderos. Inden for en aftegnet ring, terrero, på 9 m i diameter, gælder det om at vælte modstanderen omkuld og få ham til at røre jorden med en anden del af kroppen end fodsålerne. De må sjovt nok gerne hive i hinandens shorts. Bryderne i de højere klasser er nogle ordentlige bamser, der minder om sumo-brydere. De kæmper i hold på 12, men kun én fra hvert hold bryder ad gangen. De to brydere tager fat i hinanden shorts, og så gælder det om at få væltet den anden. De bryder i tre omgange, og den der har fået sin modstander i jorden to gange, har vundet. Taberen forlader sit hold, og to nye brydere går i gang. Når et hold på den måde har mistet alle sine brydere, har det tabt, og det andet hold er vinder. Det ser ret enkelt ud for udenforstående, vælt manden!, men der er hundredvis af greb, meget komplicerede regler og et utal af muligheder for point. Man vil ofte kunne se transmissioner fra brydestævner på den lokale tv-station.
Stavbrydning, juego del palo, stammer også fra guancherne. Når gedehyrderne kedede sig, sloges de med hyrdestavene. Siden blev det til en sportsgren. Man holder på staven med begge hænder og forsøger så at ramme modstanderen, som værger for sig med sin stav. Kunsten er at ramme præcist og lade stokken gøre arbejdet, mens kroppen bevæger sig mindst muligt - fødderne skal hele tiden være på jorden. Den, der vælter modstanderen, eller rammer modstanderen med staven, har vundet.
Hanekampe er kanariernes tyrefægtning. Tyrefægtning er aldrig blevet et hit på øerne. I stedet har hjemvendte emigranter fra Sydamerika introduceret hanekampe, peleas de gallos. Det gælder om at få én hane til at lemlæste en anden hane, og man kan vinde en bunke penge, hvis man har satset på vinderen. Sæsonen varer fra december til maj.
Tilbage til hovedmenuen