Arucas, Galdár og Nord Gran Canaria
ALT OM Arucas, Teror, Galdár og andre byer med seværdigheder i Nord: romfabrik, kirker, en pinjemadonna, museer, arkæologiske mysterier, små spisesteder i fiskerbyer. Besøg balkonen over Atlanten - og smag på små kaffefarme.
Frokost på en fiskerestaurant i Puerto Nieves, mens børnene hopper i havet fra molen. En slentretur i gamle gader med farverige spanske huse. Og en tår rom så god som cognac. Slentreture i små landsbyer med fugt og duft fra fyrreskove. Det er Nord Gran Canaria.
Gran Canaria i nord er frodig. Passaten kommer ind fra nord og presser skyer op mod bjergene på øens midte, så de begynder at vande det hele. Alt trives. Bananer og tomater. Fyrreskove damper. Hyllet i skyer. Og det former bjergene til skulpturer af vand og vejr. Trods skam-skovning og skovbrande er der så frodigt, at der popper ny natur op i en fart. Skovene er fredet, med det er Sisyfos-natur, for snart vil en ny brand raserer det hele, og så begynder det forfra. Byerne har været uberørte af turister, men nu er de "opdaget" af alle dem, der vil have mere kultur og mere natur oveni sol og strand. I nord er der det hele, bortset fra at vejret sjældent er ligeså godt som i syd, og heldigvis, for så var det forlængst overrendt.
Gran Canaria i nord er frodig. Passaten kommer ind fra nord og presser skyer op mod bjergene på øens midte, så de begynder at vande det hele. Alt trives. Bananer og tomater. Fyrreskove damper. Hyllet i skyer. Og det former bjergene til skulpturer af vand og vejr. Trods skam-skovning og skovbrande er der så frodigt, at der popper ny natur op i en fart. Skovene er fredet, med det er Sisyfos-natur, for snart vil en ny brand raserer det hele, og så begynder det forfra. Byerne har været uberørte af turister, men nu er de "opdaget" af alle dem, der vil have mere kultur og mere natur oveni sol og strand. I nord er der det hele, bortset fra at vejret sjældent er ligeså godt som i syd, og heldigvis, for så var det forlængst overrendt.
De oprindelige farver holdes i hævd i de gamle spanske kolonibyer i nord
Fra øst til vest - i nord
Der er motorvej langs hele nordkysten, med enorme broer og dybe tunneller, så man kan komme fra Las Palmas til Agaete på ingen tid, men det er der jo ingen grund til. Brug den gamle hovedvej, når det er muligt, og få set noget, der er autentisk fra en tid, da det var et vigtigt landsbrugsområde, der leverede sukker, vin og bananer til hele verden - og masser af velstand til Gran Canaria. Og der er seværdigheder hele tiden, så sæt tid af til mange stop.
El Atlante
Den første seværdighed er El Atlante – en skulptur ud mod Atlanterhavet. (Den er faktisk i gåafstand til Las Palmas). Der er en p-plads, men strandbaren er desværre lukket. Her er en fantastisk udsigt ud i Atlanterhavet og Las Palmas. Og så pibler det med små firben. Skulpturen er skabt af den kanariske multikunstner, Tony Gallardo (1929-1996), ham der har lagt navn til Botanisk Have i Maspalomas. Skulpturen ligner lidt en bodybuilder, men det skal forestille en kvinde, der stiger op af magmaen, den vulkanske undergrund, for at omfavne Atlanterhavet. Lidt længere fremme kommer San Andrés, en kendt strand med et hektisk badeliv, især yndet af lokale fra Las Palmas, der overlader deres egne strande til turisterne. Her kan de holde picnic og strandfester, som de elsker, men alle er meget velkomne.
Kør videre til Nord Gran Canarias største by:
El Atlante
Den første seværdighed er El Atlante – en skulptur ud mod Atlanterhavet. (Den er faktisk i gåafstand til Las Palmas). Der er en p-plads, men strandbaren er desværre lukket. Her er en fantastisk udsigt ud i Atlanterhavet og Las Palmas. Og så pibler det med små firben. Skulpturen er skabt af den kanariske multikunstner, Tony Gallardo (1929-1996), ham der har lagt navn til Botanisk Have i Maspalomas. Skulpturen ligner lidt en bodybuilder, men det skal forestille en kvinde, der stiger op af magmaen, den vulkanske undergrund, for at omfavne Atlanterhavet. Lidt længere fremme kommer San Andrés, en kendt strand med et hektisk badeliv, især yndet af lokale fra Las Palmas, der overlader deres egne strande til turisterne. Her kan de holde picnic og strandfester, som de elsker, men alle er meget velkomne.
Kør videre til Nord Gran Canarias største by:
Arucas - rom og katedral
Udsigt over Arucas by, hvor katedralen unægteligt spiller en ret stor rolle
En mægtig kirke tordner majestætisk til himmels i sorte lavasten. Det er klart den største seværdighed i lille grønne by, Arucas. Men hele den historiske kerne er værd at besøge, bare for at spankulere rundt i kvarterer med farverige kolonitidshuse, livlige pladser og kønne parker. Man møder brudepar, for her vil de fotograferes, det kan næppe blive mere romantisk. Andre kommer for at se kunsthåndværk af den lokale gråblå vulkansten, piedra de arucas. Og for at få en tår over tørsten på romfabrikken. Byen har 37.000 indbyggere og er derfor ikke en turistby, men en velstående by, ikke mindst på grund af områdets driftige landbrug,
Byens brønd
Arucas´ historie
Guancherne kaldte byen Arehucas, Det velsignede Sted, for her kunne alt gro, og de dyrkede mest hvede, som de var afhængige af, fordi der ikke var ret mange dyr, og langs kysterne også salt. Man kan stadig se de grotter, som de boede i, nogle er endda moderniseret og beboet. Juan Rejón gik til angreb på byen i 1479, dræbte alle indbyggere, brændte alt, og så plantede spanierne sukkerrør, som de havde med fra Madeira. Her producerede man altså sukker, længe før det blev top-afgrøde i Vestindien, og her gjorde man det uden at gøre afrikanere til slaver. Da sukkereventyret flyttede til Vestindien, slog man sig på vin, altså som erhverv, senere på lus, altså på kaktus (se kanarierne), og endelig på bananer. Så meget, at Arucas blev Banan-hovedstaden. I dag er det mere fair at kalde Arucas for Rom-hovedstad.
Guancherne kaldte byen Arehucas, Det velsignede Sted, for her kunne alt gro, og de dyrkede mest hvede, som de var afhængige af, fordi der ikke var ret mange dyr, og langs kysterne også salt. Man kan stadig se de grotter, som de boede i, nogle er endda moderniseret og beboet. Juan Rejón gik til angreb på byen i 1479, dræbte alle indbyggere, brændte alt, og så plantede spanierne sukkerrør, som de havde med fra Madeira. Her producerede man altså sukker, længe før det blev top-afgrøde i Vestindien, og her gjorde man det uden at gøre afrikanere til slaver. Da sukkereventyret flyttede til Vestindien, slog man sig på vin, altså som erhverv, senere på lus, altså på kaktus (se kanarierne), og endelig på bananer. Så meget, at Arucas blev Banan-hovedstaden. I dag er det mere fair at kalde Arucas for Rom-hovedstad.
Træk ud og ind i kortet, så du får nøjagtig placering. Numrene henviser til teksten nedenfor:
Seværdigheder i Arucas
Catedrale de San Juan Bautista (1), Calle Parroco Cardenes 2, dgl. 9.30-12:30, 16.30-19, 1. og 3. onsdag i måneden er der lukket om formiddagen.
Den nygotiske kirke er en af de største seværdigheder på Gran Canaria, og i hvert fald den største i nord. Den blev bygget af lokale lavasten fra 1909 til 1977, så de har ikke haft den ret længe. Den er stærkt inspireret af Catedrale de la Sagrada Familia i Barcelona, af Antonio Gaudi, for Arucas fik hjælp fra en arkitekt, der var Gaudi-fan: Manuel Vega y March. Kirken blev mulig gennem store bidrag fra byens førende familier, der var taknemmelige over den rigdom, som området skænkede dem gennem lus og bananer.
Den nygotiske kirke er en af de største seværdigheder på Gran Canaria, og i hvert fald den største i nord. Den blev bygget af lokale lavasten fra 1909 til 1977, så de har ikke haft den ret længe. Den er stærkt inspireret af Catedrale de la Sagrada Familia i Barcelona, af Antonio Gaudi, for Arucas fik hjælp fra en arkitekt, der var Gaudi-fan: Manuel Vega y March. Kirken blev mulig gennem store bidrag fra byens førende familier, der var taknemmelige over den rigdom, som området skænkede dem gennem lus og bananer.
Verdens eneste katedral uden en biskop, foto Kenneth Bo Jørgensen
Kirken fik tilnavnet Banan-katedralen, fordi det var big-banana-penge, der stod bag, og en overgang var planerne med den også ret bananas. Man ville have tårne formet som bananer, og indvendigt skulle der heller ikke mangle bananer. På en freske skulle Jesus uddele bananer i stedet for brød og fisk. Men da Vatikanet hørte det, frabad man sig bananerne, idet bananer var ukendte i Galilæa på Jesu tid. Man anbefalede traditionelle motiver: No bananas! Det lyder som en skrøne, men den er vedholdende, så det passer nok, og ellers er den bare sjov. Kirken er viet til Johannes Døberen og kalder sig katedral. Man ser stort på, at der bør være en biskop til stede, hvis en kirke skal være en katedral. I stedet lancerer man den som eneste katedral uden en biskop. Biskoppen i Las Palmas har sat kikkerten for det blinde øje.
Den hvilende Kristus af Manolo Ramos, foto Kenneth Bo Jørgensen
Farvespil i katedralen
Indvendig er kirken vældig smuk, ikke mindst på grund af de enorme rosetvinduer, der filtrerer sollyset ud i mange farver. Der er flere kunstværker, mest kendt er en hvilende Kristus i ibenholt bag alteret. 1:1 Jesus skabt i 1940 af Manolo Ramos (1899–1971). Se flere af hans værker på bymuseet. Hvis man er til Mari Jungstadts krimier på Gran Canaria, er det i denne kirke, at en svensk guide bliver myrdet.
Tårnet er 60 meter højt og øens højeste. Uret er computerstyret, så i den lille by kan man få klokken med et mikrosekunds nøjagtighed, hvilket ingen kan se nogen stor gevinst ved.
Tårnet er 60 meter højt og øens højeste. Uret er computerstyret, så i den lille by kan man få klokken med et mikrosekunds nøjagtighed, hvilket ingen kan se nogen stor gevinst ved.
Den store P-plads ved kirken skyldes ikke kærlighed til biler, men derimod at stedet regnes for et af de mest interessante arkæologiske områder, man ved ikke hvorfor, og man har heller ikke råd til at finde ud af det. Derfor bliver den slags steder dækket med parkeringspladser, for så skal der ikke pilles i jorden, og så håber man at fremtidige arkæologer vil have råd til at grave det ud.
Plaza San Juan har denne kolonibygning i en ende, katedralen i en anden, foto Kenneth Bo Jørgensen
Katedralen har hovedindgang fra Plaza San Juan, en af de smukkeste pladser med det markante palæ for enden. Men det er en sideindgang, man skal ind ad, og det er fra Plaza de Paz på den anden side af hovedindgangen, der fører ind til gågaden i den historiske bydel, fyldt med velstand, farver og store palæer.
Casa Cultura med det gamle drageblodstræ
Det første man møder på ved nedad gågaden er:
Casa de Cultura (2), Calle Gourie 3, åbent 9-14, gratis. tlf. 928 63 34 61
Et af de gamle herskabshuse fra 1687 blev for mange år siden kulturhus med byens bibliotek, men det er rykket til mere moderne lokaler. Til gengæld er turisterne rykket ind og har gjort det til en seværdighed. især er det den gamle gårdhave og det 150 år gamle drageblodstræ, der drager. Man må se, men ikke røre. Der kan være udstillinger på første sal, men ellers er det mest små kontorer.
Plaza Constitution (3), er Arucas' centrale plads med den gamle markedsplads og rådhus. Læg mærke til skaden på bygningen, der skyldes piratangreb – hul efter en kanonkugle. Det vil man ikke reparere, men bevare det som mindesmærke. Man kan gå inden for i foyeren og se den flisebelagte gård, men ellers er der ikke offentlig adgang.
Casa de Cultura (2), Calle Gourie 3, åbent 9-14, gratis. tlf. 928 63 34 61
Et af de gamle herskabshuse fra 1687 blev for mange år siden kulturhus med byens bibliotek, men det er rykket til mere moderne lokaler. Til gengæld er turisterne rykket ind og har gjort det til en seværdighed. især er det den gamle gårdhave og det 150 år gamle drageblodstræ, der drager. Man må se, men ikke røre. Der kan være udstillinger på første sal, men ellers er det mest små kontorer.
Plaza Constitution (3), er Arucas' centrale plads med den gamle markedsplads og rådhus. Læg mærke til skaden på bygningen, der skyldes piratangreb – hul efter en kanonkugle. Det vil man ikke reparere, men bevare det som mindesmærke. Man kan gå inden for i foyeren og se den flisebelagte gård, men ellers er der ikke offentlig adgang.
Museet har flere værker at høj værdi
Arucas Kunstmuseum (4), Museo Municipal, Plaza Constitution 2, ma.-fr. 10-13, 17-20, lø. 10-13, gratis, lukket i august, tlf. 928 628158
Bag jerngitteret over for pladsen ligger byens museum for kunst. Et smagfuldt museum i en hacienda, som hed Casa Gourié, da den var beboet af en sukkerbaron i 1800-tallet. Bygningen blev købt af kommunen til værker af berømte bysbørn, der er blevet internationale kunstnernavne. Nogle værker har kunstnerne foræret museet, for deres priser er langt over, hvad den lille kommune havde råd til.
Hver kunstner sit rum: Santiago Santana (1909-1996), kendt for malerier af farverige kvinder i alle mulige positioner, stærkt inspireret af sydamerikansk kunst. Guillermo Sureda (1912–2006) og Manolo Ramos (1899–1971), der skabte den hvilende Kristus i katedralen. Her er flere eksempler på figurer i samme stil. Der er skulpturer i rummet for Abraham Cárdenes (1907–71). Se byvåbnet i sten - og det originale stenkors, der engang stod midt på Gran Canaria og gav navnet, Cruz de Tejeda. Der kan være skiftende udstillinger, og om sommeren er der teater og musik i haven.
Bag jerngitteret over for pladsen ligger byens museum for kunst. Et smagfuldt museum i en hacienda, som hed Casa Gourié, da den var beboet af en sukkerbaron i 1800-tallet. Bygningen blev købt af kommunen til værker af berømte bysbørn, der er blevet internationale kunstnernavne. Nogle værker har kunstnerne foræret museet, for deres priser er langt over, hvad den lille kommune havde råd til.
Hver kunstner sit rum: Santiago Santana (1909-1996), kendt for malerier af farverige kvinder i alle mulige positioner, stærkt inspireret af sydamerikansk kunst. Guillermo Sureda (1912–2006) og Manolo Ramos (1899–1971), der skabte den hvilende Kristus i katedralen. Her er flere eksempler på figurer i samme stil. Der er skulpturer i rummet for Abraham Cárdenes (1907–71). Se byvåbnet i sten - og det originale stenkors, der engang stod midt på Gran Canaria og gav navnet, Cruz de Tejeda. Der kan være skiftende udstillinger, og om sommeren er der teater og musik i haven.
Den gamle hacienda er i dag byens fornemme kunstmuseum
Byparken, (5) Ctra. Arucas-Bañaderos 8, dgl. 9-22, tlf. 928 62 81 26
Parque Municipal de Arucas de las Flores hedder byparken officielt. En af de mange grønne pletter i Arucas – anlagt i terrasser i fransk stil med springvand, pavilloner og skulpturer omkring de fremmedartede træer og planter. Et klenodie er Quillaja Saponaria, hvis bark bruges som sæbe til skånsom vask. Desuden eksotiske vækster fra flere kontinenter, bambus fra Kina og græs fra Hawaii. Blandt kunstværkerne er fyrretræsskulpturen El Contemplador af tyskeren Thomas Mehrlaender. En oversigt ved indgangen viser vej til parkens greatest hits.
Parque Municipal de Arucas de las Flores hedder byparken officielt. En af de mange grønne pletter i Arucas – anlagt i terrasser i fransk stil med springvand, pavilloner og skulpturer omkring de fremmedartede træer og planter. Et klenodie er Quillaja Saponaria, hvis bark bruges som sæbe til skånsom vask. Desuden eksotiske vækster fra flere kontinenter, bambus fra Kina og græs fra Hawaii. Blandt kunstværkerne er fyrretræsskulpturen El Contemplador af tyskeren Thomas Mehrlaender. En oversigt ved indgangen viser vej til parkens greatest hits.
Vand-Hovedkvarteret i Arucas
Gå gennem parken og kom ud i den anden ende, her kommer en stribe flotte bygninger langs vejen, der fører mod romfabrikken. Mest imponerende er den monumentale bygning, som man tror er et parlament, eller noget meget fint, men det er bare hovedkvarteret for vandforsyning (6) - det viser, hvor vigtigt vand altid har været på Gran Canaria, eller rettere manglen på vand.
På vej mod romfabrikken kan man eventuelt lige kigge ind på:
Museo del LaBrante (7), Calle Suarez Franchy 5, 10-14, gratis, tlf. 928 0622284
Det lille museum handler om sten. Det er hurtigt overskuet, men det fortæller om Gran Canarias blå sten, og hvad man kan gøre ved den. Flere arkæologiske skulpturer er udstillet.
På vej mod romfabrikken kan man eventuelt lige kigge ind på:
Museo del LaBrante (7), Calle Suarez Franchy 5, 10-14, gratis, tlf. 928 0622284
Det lille museum handler om sten. Det er hurtigt overskuet, men det fortæller om Gran Canarias blå sten, og hvad man kan gøre ved den. Flere arkæologiske skulpturer er udstillet.
Fortsæt videre ad vejen over broen, så kommer en smedejernslåge, som ligner indgangen til det lille kapel, der ligger nedenfor, men det er hovedindgangen for gående til rommuseet:
En smag af Julio Iglesias får man i Arucas
Rom Museum (8), Era de San Pedro 2, ma.-fr. 10-14, sommer 10-13, €3.50, tlf. 928 600050
Arucas er kendt for rom. Og romfabrikken er derfor byens anden største seværdighed. En firkantet skorsten med bogstaverne AREHUCAS fortæller, at det er her, den produceres. Man kan besøge destilleriet og se rom komme på flasker, blive emballeret og pakket. Man føres rundt i labyrinter med egetræsfade fra gulv til loft. Flere berømtheder har været på besøg og ved den lejlighed adopteret et egetræsfad, f.eks. Julio Iglesias, det siges, at han synger bedre efter et lille glas, den spanske ex-kong Juan Carlos, en tysk kansler, men også en dansker har fået sig en tønde: skakstormester Bent Larsen (1935-2010). Efter rundvisning kan man smage og købe, og det er noget billigere end i butikker. Der er også udvalg af søde likører - de producerer 16 forskellige. Romdestilleriet kaldes i daglig tale La Fábrica. Det blev etableret i 1884 og kunne et år efter forvandle 5 mio. sukkerrør til sukker og rom. I dag dyrkes der næsten ikke sukkerrør på Gran Canaria, fabrikken importerer saft fra Den Dominikanske Republik. Kvaliteten er høj, og fabrikken har fået internationale priser og er kongelig hofleverandør. Den tapper 12.000 flasker om dagen fra de to millioner liter, der konstant ligger og modner. Nogle ligger i op til 20 år, f.eks. den berømte Captain Kidd. Prøv en slurk Ron Miel, honningrom. Det er bare rom blandet med honning, men det smager godt. Ved siden af fabrikken ligger kapellet Ermita de San Pedro fra 1525.
Museo La Cantera (9), Camino Callejones 4, ma-fr 9-19, lø 9-13, gratis, tlf. 928 62 35 10, piedraslacantera.com
Lille udendørs udstilling om den sten, der udgraves her og som har lagt byggesten til det meste af området, herunder katedralen. Seværdigheden ligger i det tidligere stenbrud, El Cerrillo, som man har brudt sten fra siden 1500-tallet. Masser af information fra stenbruddets historie. Flere stenskulpturer er udstillet. I gavebutikken kan man købe souvenirs, af sten.
Arucas er kendt for rom. Og romfabrikken er derfor byens anden største seværdighed. En firkantet skorsten med bogstaverne AREHUCAS fortæller, at det er her, den produceres. Man kan besøge destilleriet og se rom komme på flasker, blive emballeret og pakket. Man føres rundt i labyrinter med egetræsfade fra gulv til loft. Flere berømtheder har været på besøg og ved den lejlighed adopteret et egetræsfad, f.eks. Julio Iglesias, det siges, at han synger bedre efter et lille glas, den spanske ex-kong Juan Carlos, en tysk kansler, men også en dansker har fået sig en tønde: skakstormester Bent Larsen (1935-2010). Efter rundvisning kan man smage og købe, og det er noget billigere end i butikker. Der er også udvalg af søde likører - de producerer 16 forskellige. Romdestilleriet kaldes i daglig tale La Fábrica. Det blev etableret i 1884 og kunne et år efter forvandle 5 mio. sukkerrør til sukker og rom. I dag dyrkes der næsten ikke sukkerrør på Gran Canaria, fabrikken importerer saft fra Den Dominikanske Republik. Kvaliteten er høj, og fabrikken har fået internationale priser og er kongelig hofleverandør. Den tapper 12.000 flasker om dagen fra de to millioner liter, der konstant ligger og modner. Nogle ligger i op til 20 år, f.eks. den berømte Captain Kidd. Prøv en slurk Ron Miel, honningrom. Det er bare rom blandet med honning, men det smager godt. Ved siden af fabrikken ligger kapellet Ermita de San Pedro fra 1525.
Museo La Cantera (9), Camino Callejones 4, ma-fr 9-19, lø 9-13, gratis, tlf. 928 62 35 10, piedraslacantera.com
Lille udendørs udstilling om den sten, der udgraves her og som har lagt byggesten til det meste af området, herunder katedralen. Seværdigheden ligger i det tidligere stenbrud, El Cerrillo, som man har brudt sten fra siden 1500-tallet. Masser af information fra stenbruddets historie. Flere stenskulpturer er udstillet. I gavebutikken kan man købe souvenirs, af sten.
Botanisk Have brillierer mest med alle sine statuer og kunstværker
Udenfor kortet:
Jardin de la Marquesa, La Jolla 2, €6, tlf. 928 604 486, marquesa.com
En blomsterrig park få kilometer fra Arucas centrum, med en sø omkranset af 200 år gamle drageblodstræer, palmer og flere end 500 plantearter. Oprindelig en prydhave for den lokale markis - heraf navnet - som var så opslugt af botanik, at han i slutningen af 1800-tallet fræsede Jorden rundt for at finde frø og stiklinger til sin have. Parkens palads var markisens hjem. Haven blev offentlig i 1985, og eksperter blev tilkaldt for at få styr på den vilde samling. Væksterne bevogtes af farvestrålende påfugle, der tror, at de ejer det hele. Der er fem hektar botanisk fryd at se til. Senest er tilføjet en skøn kaktushave. Mange holder bryllupper her, og så kan der være lukket. Længere nede ad vejen kommer øens ældste saltværk, byens store indtægtskilde før rommen.
Montaña de Arucas - to km nordøst fra byen
Udslukt vulkantop med smuk udsigt mod Las Palmas og de hvidkalkede huse i Arucas, i et hav af bananer. På gode dage kan man se Tenerife og vulkanen Teide. En kaktuspark med legeplads er anlagt omkring restauranten, og skilte fortæller, hvad man kan se fra hvert punkt. Papegøjerne Rambo, Pepa og Maron leverer underholdningen. På den østlige side af bjerget blev en af de sidste store guanche-høvdinge, Doramas, dræbt i 1481, da spanierne havde lokket ham i baghold. Han ligger nu begravet på bjergsiden.
Jardin de la Marquesa, La Jolla 2, €6, tlf. 928 604 486, marquesa.com
En blomsterrig park få kilometer fra Arucas centrum, med en sø omkranset af 200 år gamle drageblodstræer, palmer og flere end 500 plantearter. Oprindelig en prydhave for den lokale markis - heraf navnet - som var så opslugt af botanik, at han i slutningen af 1800-tallet fræsede Jorden rundt for at finde frø og stiklinger til sin have. Parkens palads var markisens hjem. Haven blev offentlig i 1985, og eksperter blev tilkaldt for at få styr på den vilde samling. Væksterne bevogtes af farvestrålende påfugle, der tror, at de ejer det hele. Der er fem hektar botanisk fryd at se til. Senest er tilføjet en skøn kaktushave. Mange holder bryllupper her, og så kan der være lukket. Længere nede ad vejen kommer øens ældste saltværk, byens store indtægtskilde før rommen.
Montaña de Arucas - to km nordøst fra byen
Udslukt vulkantop med smuk udsigt mod Las Palmas og de hvidkalkede huse i Arucas, i et hav af bananer. På gode dage kan man se Tenerife og vulkanen Teide. En kaktuspark med legeplads er anlagt omkring restauranten, og skilte fortæller, hvad man kan se fra hvert punkt. Papegøjerne Rambo, Pepa og Maron leverer underholdningen. På den østlige side af bjerget blev en af de sidste store guanche-høvdinge, Doramas, dræbt i 1481, da spanierne havde lokket ham i baghold. Han ligger nu begravet på bjergsiden.
Masser af små spisesteder i de små gader omkring kirken i Arucas, foto Kenneth Bo Jørgensen
Værd at vide om Arucas:
Info León y Castillo 10, tlf. 928 623 136
Bus 234 (Las Palmas-Arucas) direkte, flere gange i timen. Busterminalen ligger tre minutters gang fra det historiske centrum. Flere ruter og afgange hele dagen til Las Palmas.
Bytur: Et lille tog kører fra torvet ved kirken til Arucas' største seværdigheder.
Markedsdag: Lørdage 8-14, C/ Alcalde Codorniú Rodríguez y Fernando Caubín Ponce.
Fest: 24. juni fejrer man St. Hans, de kalder ham San Juan Bautista.
Spisesteder i Arucas:
/// La Cantonera de Arucas, León y Castillo, i den historiske gågade med kreativ gastronomi til den bedre middag.
// De Enyesque Arucas, Calle Juan de Bethencourt, 38, tlf. 928 623159 - charmerende sted i kanarisk stil. Kanarisk køkken med moderne tvist. Gode vine og skønne tapas.
// El Mercado, Plaza de la Constitución, ny med både internationalt og kanarisk køkken.
/ Tasca Jamón Jamón, Calle Gourié 5, tlf. 928 60 34 97, Gode tapas til €4-8. Centralt i gågaden med udsigt til kirken. Udendørs servering. Prøv Manchego-osten.
/ La Choza del Papeo, Plaza de la Constitución 4, tlf. 691 24 72 55, ved siden af rådhuset til den lette frokost med sandwichs og burgers.
Info León y Castillo 10, tlf. 928 623 136
Bus 234 (Las Palmas-Arucas) direkte, flere gange i timen. Busterminalen ligger tre minutters gang fra det historiske centrum. Flere ruter og afgange hele dagen til Las Palmas.
Bytur: Et lille tog kører fra torvet ved kirken til Arucas' største seværdigheder.
Markedsdag: Lørdage 8-14, C/ Alcalde Codorniú Rodríguez y Fernando Caubín Ponce.
Fest: 24. juni fejrer man St. Hans, de kalder ham San Juan Bautista.
Spisesteder i Arucas:
/// La Cantonera de Arucas, León y Castillo, i den historiske gågade med kreativ gastronomi til den bedre middag.
// De Enyesque Arucas, Calle Juan de Bethencourt, 38, tlf. 928 623159 - charmerende sted i kanarisk stil. Kanarisk køkken med moderne tvist. Gode vine og skønne tapas.
// El Mercado, Plaza de la Constitución, ny med både internationalt og kanarisk køkken.
/ Tasca Jamón Jamón, Calle Gourié 5, tlf. 928 60 34 97, Gode tapas til €4-8. Centralt i gågaden med udsigt til kirken. Udendørs servering. Prøv Manchego-osten.
/ La Choza del Papeo, Plaza de la Constitución 4, tlf. 691 24 72 55, ved siden af rådhuset til den lette frokost med sandwichs og burgers.
Seværdigheder på Nordkysten efter Arucas:
Numre henviser til tekst nedenfor: 1. Aktivitetspark, 2. Teror, 3. Firgas, 4. Moya, 5. Kloster for guanchere, 6. Guia, 7. Galdar, 8. Kongegrave, 9. Puerto de las Nieves, 10. Maipes Gravplads, 11. Kaffeplantager, 12. Mirador del Balcon, 13. San Nicolás, 14. Cactualdea Park
Ikke langt fra Arucas kan man komme i denne park, der er egnet til hele familien:
Aktivitetspark i Arucas (1)
Tæt på Arucas er der en hel park med udfordringer for hele famlien
GrancAventura (1), Vasco López, weekends og helligdage 11-20, tlf. 928 93 63 93,
Trænger man til at få rørt den slappe strandkrop, er her 90 forskellige udfordringer, opdelt efter aldersgrupper, så det kan blive en familieudflugt. Fræs rundt i trætoppe – hægtet fast i såkaldte ziplines, og svæv 120 meter, kryds broer eller klatre op i 11 meter. For de mindste - 4-10 år – er der seks tårne i forskellige højder med 12 udfordringer. Og så bliver det sværere og sværere med alderen. Gode folk holder opsyn. Man kan også tage et slag paintball, også aldersopdelt. For en sikkerheds skyld må man ikke være højere end 195 cm og ikke veje over 100 kilo for at deltage. Gratis adgang til anlægget. Man betaler for de aktiviteter, man ønsker. Den fulde pakke, hvor man kan prøve det hele. koster €20.
// Steakhouse Restaurant – godt med grillet kød. grancaventura.com
Trænger man til at få rørt den slappe strandkrop, er her 90 forskellige udfordringer, opdelt efter aldersgrupper, så det kan blive en familieudflugt. Fræs rundt i trætoppe – hægtet fast i såkaldte ziplines, og svæv 120 meter, kryds broer eller klatre op i 11 meter. For de mindste - 4-10 år – er der seks tårne i forskellige højder med 12 udfordringer. Og så bliver det sværere og sværere med alderen. Gode folk holder opsyn. Man kan også tage et slag paintball, også aldersopdelt. For en sikkerheds skyld må man ikke være højere end 195 cm og ikke veje over 100 kilo for at deltage. Gratis adgang til anlægget. Man betaler for de aktiviteter, man ønsker. Den fulde pakke, hvor man kan prøve det hele. koster €20.
// Steakhouse Restaurant – godt med grillet kød. grancaventura.com
Teror og Pinjemadonnaen (2)
Calle Real i Teror
Gran Canarias religiøse centrum, Teror (2), ligger i øens centrum, 1000 m.o.h.. Byen med 11.000 indbyggere regnes for en af øens smukkeste. Velholdt med flotte bygninger fra kolonitiden, bl.a. byhuse med smukke detaljer på døre og balkoner, typiske beboet af de gamle storkøbmænd. Den fornemme atmosfære indbyder til ose-ture i palæer og gårdhaver.
Prøv en pølse: Folk kommer fra hele øen for at spise de stærkt paprikakrydrede chorizo de Teror. Eller wienerbrød lavet af nonnerne i Monasterio del Cister er populært. Også vand fra Teror er efterspurgt. Der er lukket for kørende i byen, så man har det i fred og ro. En af de gode pladser er Plaza Maria Teresa Bolivar, opkaldt efter bysbarnet, som blev gift med den sydamerikanske frihedshelt, Simon Bolivar. Der er en buste af ham på pladsen. Hendes familie emigrerede fra Teror.
Gå til Calle Real og Plaza de Nuestra Señora del Pino. Det tidligere bispepalæ på pladsen foran kirken er nu indrettet til kulturcenter med bibliotek og udstillingscenter. Men den vigtigste bygning er:
Prøv en pølse: Folk kommer fra hele øen for at spise de stærkt paprikakrydrede chorizo de Teror. Eller wienerbrød lavet af nonnerne i Monasterio del Cister er populært. Også vand fra Teror er efterspurgt. Der er lukket for kørende i byen, så man har det i fred og ro. En af de gode pladser er Plaza Maria Teresa Bolivar, opkaldt efter bysbarnet, som blev gift med den sydamerikanske frihedshelt, Simon Bolivar. Der er en buste af ham på pladsen. Hendes familie emigrerede fra Teror.
Gå til Calle Real og Plaza de Nuestra Señora del Pino. Det tidligere bispepalæ på pladsen foran kirken er nu indrettet til kulturcenter med bibliotek og udstillingscenter. Men den vigtigste bygning er:
Pinjemadonnaen
Basilica de Nuestra Señora del Pino,
ti-fr 9-13 og 15-20.30, lø 9-20.30, sø 7.30-19.30, gratis adgang.
Den nyklassicistiske kirke fra 1700-tallet er en stor seværdigheder på Gran Canaria, fordi den huser skytshelgeninden, Pinjemadonnaen. Hun sidder på en 100 kilo tung sølvbærestol over alteret, man må ikke sige det, men det er faktisk bare en dukke iført guld og ædelsten. En imponerende en, skåret i træ i 1400-tallet i Sevilla. Men ifølge legenden åbenbaredes hun 8. september 1481 i et fyrretræ tæt på det sted, hvor kirken nu er bygget. Kirkens kors skal være snittet af det omtalte fyrretræ. Madonnaen gik i gang med at udføre mirakler. En længere tørke i byen fik hun afsluttet på et øjeblik. Og hun er stadig god for et mirakel, hvis man beder pænt. Det viser de gaver, hun har modtaget som tak - votivgaver. Og folk er ikke fedtede.
Krkens skatkammer, . ma-fr 13-15, sø 11-14, 15.30-17.45, €3. Udover smykker og arvegods kan man se fodbolde skænket af et glad vinderhold, der mener, at madonnaen havde en finger med i spillet. Krykker, som nogen kunne undvære efter mødet med hende. Dukker fra mødre, der havde bedt om børn. Et klenodie er en monstrans skænket af Franco. Hvad han var takkede for, ved man ikke, men han slap jafsted med meget i sit lange liv. Tusinder valfarter hertil på årsdagen for åbenbaringen i fyrretræet i september. Da bliver madonnaen hyllet i hvidt tyl og båret ned ad kirkegulvet og i procession i gaderne. I december rejser madonnaen til Las Palmas i højtidelig procession. Så et par dage i katedralen, inden hun vender snuden hjem. Udover madonnaen er der flere værker, der er værd at kigge på: Det gælder ikke mindst de to figurer i hjørnet til venstre for altret, der begge forestiller Jesus, skabt i 1790’erne af Luján Pérez. Hovedalteret i mørkt træ betragtes som øens smukkeste rokokokunstværk. Og læg også mærke til de blyindfattede vinduer ved hovedporten, her ser man pave Pius 10., paven, som i 1914 gjorde la Virgen del Pino til øens skytshelgeninde.
Casa Museo los Patronos de la Virgen, Plaza de Pino 8, ma.-to. 11-18, €3.
Ved pladsen foran kirken kan man besøge et typisk kanarisk herskabshjem fra 1800-tallet. Det er spækket med gamle kanariske møbler, våben, malerier og fajance. Det er især en seværdighed på Gran Canaria, fordi man udstiller den karet, som fragtede Kong Alfonso d. 12 rundt, da han besøgte øen i 1906. Engang bolig for Rodriguez Toro og hans datter Maria, som i voksen tilstand blev gift med Simon de Bolivar, Sydamerikas store frihedshelt.
Plaza Pío XII bag kirken er domineret af drageblodstræer og smukke bygninger som rådhuset Casa Consistorial og bispepaladset Palacio Episcopal fra 1867. Man er velkommen til at gå ind i gårdhaven og nyde drageblodstræet i midten.
Uden for byen kan man se striber af laurbærtræer, for Gran Canaria har sat et projekt i gang her, som skal genskabe laurbærskove. Kør op ad den snoede vej mod Balcón de Zamora, og få vue over Terors hvide huse indrammet af den smalle dal.
Praktisk om Teror:
Turistkontor: Plaza Pío XII, ma-fr 9-14, tlf 928 613 808, teror.es
Bus 216 til Las Palmas, 214 til Vega de San Mateo
Fiesta: 8. sep. for La Virgen del Pino.
Marked: Søndag formiddag på Plaza del Pino (8-14). Et af øens største markeder, med det hele. Godt sted at købe søde sager af byens nonner, blodpølser og lokalt kunsthåndværk.
Spisesteder i Teror:
// La Alacena, Diputación 6, tæt på kirken, tlf. 928 630 454
Det beskedne sted er kendt for at kunne grille en god ged, men også for blodpølse og kødboller i mangosovs. Og til slut oste i alle retninger.
ti-fr 9-13 og 15-20.30, lø 9-20.30, sø 7.30-19.30, gratis adgang.
Den nyklassicistiske kirke fra 1700-tallet er en stor seværdigheder på Gran Canaria, fordi den huser skytshelgeninden, Pinjemadonnaen. Hun sidder på en 100 kilo tung sølvbærestol over alteret, man må ikke sige det, men det er faktisk bare en dukke iført guld og ædelsten. En imponerende en, skåret i træ i 1400-tallet i Sevilla. Men ifølge legenden åbenbaredes hun 8. september 1481 i et fyrretræ tæt på det sted, hvor kirken nu er bygget. Kirkens kors skal være snittet af det omtalte fyrretræ. Madonnaen gik i gang med at udføre mirakler. En længere tørke i byen fik hun afsluttet på et øjeblik. Og hun er stadig god for et mirakel, hvis man beder pænt. Det viser de gaver, hun har modtaget som tak - votivgaver. Og folk er ikke fedtede.
Krkens skatkammer, . ma-fr 13-15, sø 11-14, 15.30-17.45, €3. Udover smykker og arvegods kan man se fodbolde skænket af et glad vinderhold, der mener, at madonnaen havde en finger med i spillet. Krykker, som nogen kunne undvære efter mødet med hende. Dukker fra mødre, der havde bedt om børn. Et klenodie er en monstrans skænket af Franco. Hvad han var takkede for, ved man ikke, men han slap jafsted med meget i sit lange liv. Tusinder valfarter hertil på årsdagen for åbenbaringen i fyrretræet i september. Da bliver madonnaen hyllet i hvidt tyl og båret ned ad kirkegulvet og i procession i gaderne. I december rejser madonnaen til Las Palmas i højtidelig procession. Så et par dage i katedralen, inden hun vender snuden hjem. Udover madonnaen er der flere værker, der er værd at kigge på: Det gælder ikke mindst de to figurer i hjørnet til venstre for altret, der begge forestiller Jesus, skabt i 1790’erne af Luján Pérez. Hovedalteret i mørkt træ betragtes som øens smukkeste rokokokunstværk. Og læg også mærke til de blyindfattede vinduer ved hovedporten, her ser man pave Pius 10., paven, som i 1914 gjorde la Virgen del Pino til øens skytshelgeninde.
Casa Museo los Patronos de la Virgen, Plaza de Pino 8, ma.-to. 11-18, €3.
Ved pladsen foran kirken kan man besøge et typisk kanarisk herskabshjem fra 1800-tallet. Det er spækket med gamle kanariske møbler, våben, malerier og fajance. Det er især en seværdighed på Gran Canaria, fordi man udstiller den karet, som fragtede Kong Alfonso d. 12 rundt, da han besøgte øen i 1906. Engang bolig for Rodriguez Toro og hans datter Maria, som i voksen tilstand blev gift med Simon de Bolivar, Sydamerikas store frihedshelt.
Plaza Pío XII bag kirken er domineret af drageblodstræer og smukke bygninger som rådhuset Casa Consistorial og bispepaladset Palacio Episcopal fra 1867. Man er velkommen til at gå ind i gårdhaven og nyde drageblodstræet i midten.
Uden for byen kan man se striber af laurbærtræer, for Gran Canaria har sat et projekt i gang her, som skal genskabe laurbærskove. Kør op ad den snoede vej mod Balcón de Zamora, og få vue over Terors hvide huse indrammet af den smalle dal.
Praktisk om Teror:
Turistkontor: Plaza Pío XII, ma-fr 9-14, tlf 928 613 808, teror.es
Bus 216 til Las Palmas, 214 til Vega de San Mateo
Fiesta: 8. sep. for La Virgen del Pino.
Marked: Søndag formiddag på Plaza del Pino (8-14). Et af øens største markeder, med det hele. Godt sted at købe søde sager af byens nonner, blodpølser og lokalt kunsthåndværk.
Spisesteder i Teror:
// La Alacena, Diputación 6, tæt på kirken, tlf. 928 630 454
Det beskedne sted er kendt for at kunne grille en god ged, men også for blodpølse og kødboller i mangosovs. Og til slut oste i alle retninger.
Firgas har de smukkeste stræder, foto: Turismo Gran Canaria
Firgas (3)
Bjergby Firgas (3) er synonym med vand. Både vand i undergrunden og på gaden. Flere kilometer nede dannes der her vand med brus. Og i byen flyder et vandfald på 30 meter i Paseo de Gran Canaria, som er en af de mest fotograferede gader på øen. Selve byen er net med et rart centrum, en vanddreven mølle sørger for vandløb ned af smukke mosaikklædte stræder. I dalen Barranco de las Madres – Mødrenes Kløft - kom mødre med deres børn for at bade dem og drikke vandet, for det blev de sunde af, mente man.
Byens hofret er: potaje de berros (brøndkarse-stuvning, med gofio, ost og rødvin.
Midt inde i bjerget ligger så vandfabrikken:
Aguas Minerales de Firgas,
Se de store vandreservoirer. Fabrikken tapper 100 millioner liter vand om året - 40 forskellige slags vand, og det er en af Spaniens største mineralvandsproducenter. Der er 14 store kilder, men man bruger kun de fem. (se også Drikkevand, under Rejseråd A-Å).
Moya (4)
Byen kaldes også Den Grønne By, selv om den domineres af kirken med tvillingetårne, Iglesia de Nuestra Señora de la Candelaria. Der er flere kunstværker i kirken, men det flotteste er bag ved, for herfra har man en storslået udsigt til nordvest og øens midte.
De fleste spaniere kommer for at besøge:
Museo de Morales, Plaza de Tomás Morales, åbent ma.-fr. 9-14, 16-20, tlf. 928 620 217. Den kanariske digter Tomás Morales boede her, og nu viser man personlige ejendele og andre ting af interesse for hans forfatterskab.
Men se også Barrio de Trujillo, som har en 204 meter lang akvadukt med 19 søjler. Og besøg Reserva Natural Especial de Los Tilos, også kaldet Doramas Junglen, hvor der er rester af øens sidste vildtgroende laurbærtræer. Og køb wienerbrød i Moya, det er kendt over hele øen.
Fra byen går Barranco de Moya gennem et frodigt landskab, fugtigt med skyer, der ligger helt nede på asfalten.
Valleseco
Få kilometer fra Moya ligger byen med tilnavnet “Tørre Dal”. Og det kunne ikke være mere misvisende. For her regner det mere end noget andet sted på øen. Og hele byen og omegnen er da også så grøn, som den kan blive, og 80 pct. er naturbeskyttet. I byen kan man besøge Iglesia de San Vicente Ferrer, men også Molino de Gofio (En mølle, der maler byg til gofio) og et mindre etnografiske museum. Besøg også turistkontoret, der har en del om området.. La Laguna de Valleseco er tilholdssted for mange trækfugle, men ellers er det her, at man kan studere vild kanarisk flora. Flere steder kan man slå sig ned ved barbecues under kastanjetræer. Prøv æblecideren, den er de gode til.
Bjergby Firgas (3) er synonym med vand. Både vand i undergrunden og på gaden. Flere kilometer nede dannes der her vand med brus. Og i byen flyder et vandfald på 30 meter i Paseo de Gran Canaria, som er en af de mest fotograferede gader på øen. Selve byen er net med et rart centrum, en vanddreven mølle sørger for vandløb ned af smukke mosaikklædte stræder. I dalen Barranco de las Madres – Mødrenes Kløft - kom mødre med deres børn for at bade dem og drikke vandet, for det blev de sunde af, mente man.
Byens hofret er: potaje de berros (brøndkarse-stuvning, med gofio, ost og rødvin.
Midt inde i bjerget ligger så vandfabrikken:
Aguas Minerales de Firgas,
Se de store vandreservoirer. Fabrikken tapper 100 millioner liter vand om året - 40 forskellige slags vand, og det er en af Spaniens største mineralvandsproducenter. Der er 14 store kilder, men man bruger kun de fem. (se også Drikkevand, under Rejseråd A-Å).
Moya (4)
Byen kaldes også Den Grønne By, selv om den domineres af kirken med tvillingetårne, Iglesia de Nuestra Señora de la Candelaria. Der er flere kunstværker i kirken, men det flotteste er bag ved, for herfra har man en storslået udsigt til nordvest og øens midte.
De fleste spaniere kommer for at besøge:
Museo de Morales, Plaza de Tomás Morales, åbent ma.-fr. 9-14, 16-20, tlf. 928 620 217. Den kanariske digter Tomás Morales boede her, og nu viser man personlige ejendele og andre ting af interesse for hans forfatterskab.
Men se også Barrio de Trujillo, som har en 204 meter lang akvadukt med 19 søjler. Og besøg Reserva Natural Especial de Los Tilos, også kaldet Doramas Junglen, hvor der er rester af øens sidste vildtgroende laurbærtræer. Og køb wienerbrød i Moya, det er kendt over hele øen.
Fra byen går Barranco de Moya gennem et frodigt landskab, fugtigt med skyer, der ligger helt nede på asfalten.
Valleseco
Få kilometer fra Moya ligger byen med tilnavnet “Tørre Dal”. Og det kunne ikke være mere misvisende. For her regner det mere end noget andet sted på øen. Og hele byen og omegnen er da også så grøn, som den kan blive, og 80 pct. er naturbeskyttet. I byen kan man besøge Iglesia de San Vicente Ferrer, men også Molino de Gofio (En mølle, der maler byg til gofio) og et mindre etnografiske museum. Besøg også turistkontoret, der har en del om området.. La Laguna de Valleseco er tilholdssted for mange trækfugle, men ellers er det her, at man kan studere vild kanarisk flora. Flere steder kan man slå sig ned ved barbecues under kastanjetræer. Prøv æblecideren, den er de gode til.
Cenobio de Valerón
Enten er det siloer til vinterforråd eller et kloster for jomfruer, Foto: Turismo Gran Canaria
Valeron-klosteret (5), Cuesta de Silva, åbent ti.-sø. 10-17, entre €3, tlf. 618 607 896. Selv-guidede tur, mange informationstavler undervejs. cenobiodevaleron.com
Det er en af de mest besøgte arkæologiske seværdigheder på Gran Canaria. En hel klippevæg med menneskeskabte huler. De er 800 år gamle, og nu ved man efterhånden, hvad det er. Videnskaben mener at kunne fastslå, at det har været forrådskamre for guancherne, siloer, hvor de lagrede en del af årets kornhøst til vinteren. Da Gran Canaria kun havde få dyr, var guancherne afhængige af korn om vinteren også. Hidtil har der lydt en lidt mere spændende forklaring om, at de små celler var værelser, hvor man opbevarede jomfruer - altså et slags stenalderkloster. Her skulle de stakkels piger ligge og foretage sig så lidt som muligt, for meningen var, at de skulle blive fede og dermed attraktive for deres kommende mænd. Guancherne kunne godt lide en god bagdel. Pigerne gik så også til hånde her under religiøse fester, som man også mente fandt sted her. Der er nemlig hugget siddepladser oppe på taget, en art tribune, hvor man kunne forestille sig, at høvdingen, adel og præster sad til store fester - tagoror. Den version holdt i så mange år, at stedet kaldes et kloster, cenobio. Men det er ikke altid, at den bedste historie vinder, og i dag hælder man altså mest til, at de små huler blev brugt til mad. Dels fordi man har fundet kornrester i siloerne, dels fordi man kender noget tilsvarende fra de berber-stammer i Nordafrika, hvordan man mener, at guancherne stammer. Så øv, men det er imponerende nok endda.
Grottekomplekset måler 30 meter i bredden og 25 meter i højden, og der er 350 huler. Inde i hulerne er der et stisystem, så man kunne komme rundt inde i komplekset, hvor der også var tænkt på boliger til siloernes vagtpersonale. Hullerne var dengang dækket til, eller nyttede det jo ikke noget. Det var nærmest låger af træ eller sten, der blev muret på, for man kan stadig se mørtelrester i indgangspartiet. Visse steder er der huller i hulens sidevæg, så man må tro, at der har siddet en dør. For at finde sin silo har man haft et veludviklet mærke-system. Hver by eller høvding havde sit eget keramiske segl, som siloen blev stemplet med.
Komplekset er en ingeniørmæssig bedrift, og man aner ikke, hvordan de har båret sig ad med at bore det ud. Man må ikke gå ind i grotterne, da der er fare for jordskred. Stedet har en lille butik, hvor man kan købe fornuftige souvenirs.
Bus 105 kører til Las Palmas og Gáldar
Bil 22 km fra Las Palmas, Tag GC-2 og kør af på afkørsel 20. Kør ad GC-291 og følg skilte.
Det er en af de mest besøgte arkæologiske seværdigheder på Gran Canaria. En hel klippevæg med menneskeskabte huler. De er 800 år gamle, og nu ved man efterhånden, hvad det er. Videnskaben mener at kunne fastslå, at det har været forrådskamre for guancherne, siloer, hvor de lagrede en del af årets kornhøst til vinteren. Da Gran Canaria kun havde få dyr, var guancherne afhængige af korn om vinteren også. Hidtil har der lydt en lidt mere spændende forklaring om, at de små celler var værelser, hvor man opbevarede jomfruer - altså et slags stenalderkloster. Her skulle de stakkels piger ligge og foretage sig så lidt som muligt, for meningen var, at de skulle blive fede og dermed attraktive for deres kommende mænd. Guancherne kunne godt lide en god bagdel. Pigerne gik så også til hånde her under religiøse fester, som man også mente fandt sted her. Der er nemlig hugget siddepladser oppe på taget, en art tribune, hvor man kunne forestille sig, at høvdingen, adel og præster sad til store fester - tagoror. Den version holdt i så mange år, at stedet kaldes et kloster, cenobio. Men det er ikke altid, at den bedste historie vinder, og i dag hælder man altså mest til, at de små huler blev brugt til mad. Dels fordi man har fundet kornrester i siloerne, dels fordi man kender noget tilsvarende fra de berber-stammer i Nordafrika, hvordan man mener, at guancherne stammer. Så øv, men det er imponerende nok endda.
Grottekomplekset måler 30 meter i bredden og 25 meter i højden, og der er 350 huler. Inde i hulerne er der et stisystem, så man kunne komme rundt inde i komplekset, hvor der også var tænkt på boliger til siloernes vagtpersonale. Hullerne var dengang dækket til, eller nyttede det jo ikke noget. Det var nærmest låger af træ eller sten, der blev muret på, for man kan stadig se mørtelrester i indgangspartiet. Visse steder er der huller i hulens sidevæg, så man må tro, at der har siddet en dør. For at finde sin silo har man haft et veludviklet mærke-system. Hver by eller høvding havde sit eget keramiske segl, som siloen blev stemplet med.
Komplekset er en ingeniørmæssig bedrift, og man aner ikke, hvordan de har båret sig ad med at bore det ud. Man må ikke gå ind i grotterne, da der er fare for jordskred. Stedet har en lille butik, hvor man kan købe fornuftige souvenirs.
Bus 105 kører til Las Palmas og Gáldar
Bil 22 km fra Las Palmas, Tag GC-2 og kør af på afkørsel 20. Kør ad GC-291 og følg skilte.
Trip Canaria tilbyder en heldagstur i Det Grønne Nord på engelsk. Køb billet her.
Santa Maria de Guia - Ostebyen
Foran kirken er der flere moderne skulpturer
Santa Maria de Guia (6) er byens fulde navn, i daglig tale: Guia. Den er ligeså gammel som spaniernes erobring. Derfor er de snævre gyder med høje huse i stejle gader helt specielle, med ægte kanariske huse i traditionel stil. Hele byen regnes for national kulturarv, men byen er langt fra et museum. De 15.000 indbyggere lever nutidigt i de gamle rammer.
Osteby
Guia er kendt for ost af fåremælk. De er så oste-gale, at de holder ostefestival fra sidste uge i april til de første dage i maj, Fiestas del Queso, og det er blevet et tilløbsstykke. De kanariske øer har tre oste med beskyttede titler, den ene er Queso de Flor de Guia. Den består af mindst 60 pct. fåremælk, lidt ko- og gedemælk. Dertil saften fra artiskok-blomster, der giver en ret usædvanlig smag. Den har vundet flere priser.
Der er flere keramikere, og så er der gode kniv-magere. Besøg deres værksteder og se håndværkerne i arbejde.
Shopping
Gå i det hele taget på shopping i Guia, Oste kan man købe og smage i:
La Casa del Queso, Calle Hoya de la Prensa, ti-on-lø 10-14
Der er vel osterier over hele Gran Canaria, men denne er en af de mest kendte, og der har altid frisklavet Queso de Flor de Guia.
En lidt anderledes tøjbutik er: Crucis folkedragter, Calle Margues del Muni 19. Her produceres lokale folkedragter, som skal være klar til romerias og fester, hvor folkedragter sætter kulør på det hele. Men der er også andre sjove modeller.
Hvis man vil se usædvanlige, lokale smykker, så prøv: Fatis, Calle Medico Estevez 3.
Gode knive kan man se og købe i Calle José Samó Henriques 42.
Pladsen foran kirken er nok så smuk med den gule facade, den skæve træbalkon på det gamle palads og de moderne skulpturer, der giver et miks af fortid og nutid. På pladsens sydside er der kunstgalleri i det lidt nyere palæ. Men kirken har hovedrollen:
Osteby
Guia er kendt for ost af fåremælk. De er så oste-gale, at de holder ostefestival fra sidste uge i april til de første dage i maj, Fiestas del Queso, og det er blevet et tilløbsstykke. De kanariske øer har tre oste med beskyttede titler, den ene er Queso de Flor de Guia. Den består af mindst 60 pct. fåremælk, lidt ko- og gedemælk. Dertil saften fra artiskok-blomster, der giver en ret usædvanlig smag. Den har vundet flere priser.
Der er flere keramikere, og så er der gode kniv-magere. Besøg deres værksteder og se håndværkerne i arbejde.
Shopping
Gå i det hele taget på shopping i Guia, Oste kan man købe og smage i:
La Casa del Queso, Calle Hoya de la Prensa, ti-on-lø 10-14
Der er vel osterier over hele Gran Canaria, men denne er en af de mest kendte, og der har altid frisklavet Queso de Flor de Guia.
En lidt anderledes tøjbutik er: Crucis folkedragter, Calle Margues del Muni 19. Her produceres lokale folkedragter, som skal være klar til romerias og fester, hvor folkedragter sætter kulør på det hele. Men der er også andre sjove modeller.
Hvis man vil se usædvanlige, lokale smykker, så prøv: Fatis, Calle Medico Estevez 3.
Gode knive kan man se og købe i Calle José Samó Henriques 42.
Pladsen foran kirken er nok så smuk med den gule facade, den skæve træbalkon på det gamle palads og de moderne skulpturer, der giver et miks af fortid og nutid. På pladsens sydside er der kunstgalleri i det lidt nyere palæ. Men kirken har hovedrollen:
Kirken har flere træfigurer af Lujan Perez, som er født i byen
Iglesia de Santa María de Guía, Calle Canónigo Gordillo 7, gratis
Kirken med lysegul barokfacade og to tårne er fra 1607 og centrum for den årlige fiesta, Rama de las Marias, hvor alle danser til kirke og skænker afgrøder til Jomfru Maria. Den tradition stammer fra 1700-tallet, da byen var plaget af græshopper. Man tryglede Jomfru Maria om hjælp, og det gjorde hun, og græshopperne fløj væk. Det har man fejret lige siden med kirkedans tredje søndag i september. Inde i kirken er der flere træfigurer af Lujan Perez (1756-1815), den store kanariske kunstner er født i denne by. Han står bag den store Kristusfigur på korset, men også andre skulpturer, som bæres rundt i byen i påsken. Orglet er fra Italien i 1899 og indviet af den franske komponist, Camille Saint-Saens, der tilfældigvis var på øen på rekreation.
Værd at vide om Guia:
Turistinfo 34 Calle Marqués del Muni, i La Bodega, hvor man kan smage lokale oste og se lokalt kunsthåndværk. Ma-fr 10-13,15-18, lø 10-14, tlf. 928 55 30 43. La Bodega har åbent ma-fr 10-18, lø-sø 10-14.
Bus 103 og 105 til Las Palmas
Kirken med lysegul barokfacade og to tårne er fra 1607 og centrum for den årlige fiesta, Rama de las Marias, hvor alle danser til kirke og skænker afgrøder til Jomfru Maria. Den tradition stammer fra 1700-tallet, da byen var plaget af græshopper. Man tryglede Jomfru Maria om hjælp, og det gjorde hun, og græshopperne fløj væk. Det har man fejret lige siden med kirkedans tredje søndag i september. Inde i kirken er der flere træfigurer af Lujan Perez (1756-1815), den store kanariske kunstner er født i denne by. Han står bag den store Kristusfigur på korset, men også andre skulpturer, som bæres rundt i byen i påsken. Orglet er fra Italien i 1899 og indviet af den franske komponist, Camille Saint-Saens, der tilfældigvis var på øen på rekreation.
Værd at vide om Guia:
Turistinfo 34 Calle Marqués del Muni, i La Bodega, hvor man kan smage lokale oste og se lokalt kunsthåndværk. Ma-fr 10-13,15-18, lø 10-14, tlf. 928 55 30 43. La Bodega har åbent ma-fr 10-18, lø-sø 10-14.
Bus 103 og 105 til Las Palmas
Gáldar - den kongelige by (7)
Tre prinsesser byder velkommen
Så er vi i en rigtig konge-by. Når man går ind i den gamle bydel, fornemmer man en vis fornemhed, selv om det er lang tid siden, at her boede virkelige konger. Men 25.000 galdárer sætter en ære i deres kongelige fortid, med mindesmærker og statuer, og de hævder, at Galdár er øens rødder, for her levede man længst på guanchevis, helt op i 1800-tallet. For spanierne kunne godt se, at guancherne havde indrettet sig fornuftigt, og alle gadenavne er fra guanchetiden. Men i byen dukkede også rige købmænd op og byggede flotte hjem, som man nu pusler og plejer. Intet andet sted på øen lever der så mange efterkommere af de oprindelige spaniere. Trods rødderne er det en moderne by, hvor fortove er beslaglagt af glade, drikkende og spisende beboere, især om søndagen, når de er ude at hygge sig, og de elsker at få besøg. Man føler sig velkommen.
Allerede når man ankommer, sættes tonen: Man bliver hilst velkommen af tre guanche-prinsesser, statuer ganske vist, og når man begynder sit indtog ad gågaden, Calle Capitán Quesada, ligger de farverige huse fra kolonitiden side om side, indtil det kulminerer omkring kirken med en af øens hyggeligste pladser. Og byen har seværdigheder i international klasse..
Allerede når man ankommer, sættes tonen: Man bliver hilst velkommen af tre guanche-prinsesser, statuer ganske vist, og når man begynder sit indtog ad gågaden, Calle Capitán Quesada, ligger de farverige huse fra kolonitiden side om side, indtil det kulminerer omkring kirken med en af øens hyggeligste pladser. Og byen har seværdigheder i international klasse..
Gran Canarias ældste drageblodstræ
Galdárs historie
Byen ligger ved foden af Montaña de Gáldar og har givet navn til bjerget, ikke omvendt. Galdár betyder ”Kongeby” på guanche. Byen var hovedstad for det ene af Gran Canarias to riger i guanchetiden. Og her boede kongen, og her står en statue af den sidste guanchekonge, Tenesor Semidan, der regerede, indtil spanierne erobrede øen i 1484. Statuen blev afsløret af kong Juan Carlos i 1986 – fra den ene konge til den anden. Spanierne gjorde byen til hovedkvarter, indtil de rykkede til Las Palmas, men Galdár fortsatte som centralt sted, for her kunne man få noget op af jorden. De blev rige på det hele: sukkerrør, vin, og ikke mindst bananer, for her kom den berømte engelske frugtkonge, Edward Fyffe, med sin tuberkuløse hustru, og mens hun rekreerede sig, fandt han på et stor landbrugseventyr, der stadig lever i dag. Han fragtede bananer på dampskibe til England, hvor ikke mindst dronning Victoria var stor aftager, for kanariske bananer er eliksir på kongelige mavesår, læs mere her. Så markedet var umætteligt, indtil andre markeder blandede sig, men da havde man allerede fået bygget de fine paladser i byen.
Byen ligger ved foden af Montaña de Gáldar og har givet navn til bjerget, ikke omvendt. Galdár betyder ”Kongeby” på guanche. Byen var hovedstad for det ene af Gran Canarias to riger i guanchetiden. Og her boede kongen, og her står en statue af den sidste guanchekonge, Tenesor Semidan, der regerede, indtil spanierne erobrede øen i 1484. Statuen blev afsløret af kong Juan Carlos i 1986 – fra den ene konge til den anden. Spanierne gjorde byen til hovedkvarter, indtil de rykkede til Las Palmas, men Galdár fortsatte som centralt sted, for her kunne man få noget op af jorden. De blev rige på det hele: sukkerrør, vin, og ikke mindst bananer, for her kom den berømte engelske frugtkonge, Edward Fyffe, med sin tuberkuløse hustru, og mens hun rekreerede sig, fandt han på et stor landbrugseventyr, der stadig lever i dag. Han fragtede bananer på dampskibe til England, hvor ikke mindst dronning Victoria var stor aftager, for kanariske bananer er eliksir på kongelige mavesår, læs mere her. Så markedet var umætteligt, indtil andre markeder blandede sig, men da havde man allerede fået bygget de fine paladser i byen.
Seværdigheder i Galdár
Ermita de San Sebastián
Ermita de San Sebastián
Lige ved siden af busterminalen ligger en lille kirke, som er en af de ældste religiøse bygninger på Gran Canaria, fra starten af 1500-tallet. Den er bygget i gotisk-mudejar stil, formentlig den første af slagsen på De Kanariske Øer. Inden for ses en træudskæring af San Sebbastian, skabt den store billedmager José Luján Pérez.
Herefter er det meste koncentreret om den lille, smalle gågade – eller i hvert fald tæt på:
Gáldar-markedet
Hvis man vil se et autentisk lokalt marked, er det her det eneste i den nordlige del af Gran Canaria. Og det er primært de lokale, der handler her – og det gælder alt, fra toiletpapir til hummer. En livlig og intens shopping, og man er meget velkommen til at shoppe med. Og så er der mulighed for at købe masser af oste, som byen er så kendt for og snup også en banan.
Lige ved siden af busterminalen ligger en lille kirke, som er en af de ældste religiøse bygninger på Gran Canaria, fra starten af 1500-tallet. Den er bygget i gotisk-mudejar stil, formentlig den første af slagsen på De Kanariske Øer. Inden for ses en træudskæring af San Sebbastian, skabt den store billedmager José Luján Pérez.
Herefter er det meste koncentreret om den lille, smalle gågade – eller i hvert fald tæt på:
Gáldar-markedet
Hvis man vil se et autentisk lokalt marked, er det her det eneste i den nordlige del af Gran Canaria. Og det er primært de lokale, der handler her – og det gælder alt, fra toiletpapir til hummer. En livlig og intens shopping, og man er meget velkommen til at shoppe med. Og så er der mulighed for at købe masser af oste, som byen er så kendt for og snup også en banan.
Casa-Museo Antonio Padrón, Capitán Quesada 3, ti-sø 10-18, €2, tlf. 928 454 035, antoniopadron.com
I en parallelgade til gågaden, overfor posthuset, ligger et lille museum med værker af den kanariske maler Antonio Padrón (1920-1968). Han var især god til at skildre det kanariske dagligliv i ekspressionistiske værker. Fra desperate bønner om regn, til hidsige hanekampe eller kanarisk brydning, men ellers mest hverdagsindtryk, så man her får en masse information om historie gennem kunsten. Der hænger også værker af andre berømte kanariske kunstnere, ikke mindst af Cesar Manrique kendt fra Lanzarote.
I en parallelgade til gågaden, overfor posthuset, ligger et lille museum med værker af den kanariske maler Antonio Padrón (1920-1968). Han var især god til at skildre det kanariske dagligliv i ekspressionistiske værker. Fra desperate bønner om regn, til hidsige hanekampe eller kanarisk brydning, men ellers mest hverdagsindtryk, så man her får en masse information om historie gennem kunsten. Der hænger også værker af andre berømte kanariske kunstnere, ikke mindst af Cesar Manrique kendt fra Lanzarote.
Historisk Museum
Huset ser ud, som da militærkaptajnen boede her. Nu er det museum
Bemærk den smukke træbalkon
Agáldar Bymuseum, Calle Santiago de los Caballeros, ma-fr 9-18.30, lø-sø 10.30-18.30, lukket helligdage, Gratis adgang, tlf. 928 095 095
Byens spritnye historiske museum, indviet i juli 2021, kunne stå lidt i skyggen af byens store arkæologiske museum, men det kan skam godt være med. For her får du historien om, hvad der skete, da stenalderbyen var forladt. Og man følger 1500 års historie, som for en stor dels vedkommende også omfatter resten af øen. Museet er indrettet i byens engang fornemste bolig, for her boede den vigtigste af byens spanske koloniherrer, militærkaptajn Don Esteban Ruiz de Quesadas (1698-1794), ham, som i 1778 satte gang i byggeriet af kirken ved at forære 20 pct. af sin enorme formue til byggeriet. Kommunen købte det i 2009, efter det i mange år havde været sæbefabrik, og så fik det ellers en makeover – og de rigtige farver. Man kan nu se de fine afdækkede paneler, som den spanske kaptajn har siddet omgivet af, når han holdt hof. Med god hjælp fra Onkel EU er 13 af kaptajnens værelser indrettet til udstillinger om Galdár som toneangivende by, med masser af gode drabelige historier. Der bruges moderne formidling, f.eks. med holistiske figurer, som står lige ved siden af en. Men ellers er det også gammeldags planchestof, også på engelsk. Bliver man træt af al den efteruddannelse, kan man også bare nyde lydene af de knirkende trægulve, og spankulere på den flotte træbalkon, som må have givet samme lyde fra sig, da Quesadas gik rundt her.
Byens spritnye historiske museum, indviet i juli 2021, kunne stå lidt i skyggen af byens store arkæologiske museum, men det kan skam godt være med. For her får du historien om, hvad der skete, da stenalderbyen var forladt. Og man følger 1500 års historie, som for en stor dels vedkommende også omfatter resten af øen. Museet er indrettet i byens engang fornemste bolig, for her boede den vigtigste af byens spanske koloniherrer, militærkaptajn Don Esteban Ruiz de Quesadas (1698-1794), ham, som i 1778 satte gang i byggeriet af kirken ved at forære 20 pct. af sin enorme formue til byggeriet. Kommunen købte det i 2009, efter det i mange år havde været sæbefabrik, og så fik det ellers en makeover – og de rigtige farver. Man kan nu se de fine afdækkede paneler, som den spanske kaptajn har siddet omgivet af, når han holdt hof. Med god hjælp fra Onkel EU er 13 af kaptajnens værelser indrettet til udstillinger om Galdár som toneangivende by, med masser af gode drabelige historier. Der bruges moderne formidling, f.eks. med holistiske figurer, som står lige ved siden af en. Men ellers er det også gammeldags planchestof, også på engelsk. Bliver man træt af al den efteruddannelse, kan man også bare nyde lydene af de knirkende trægulve, og spankulere på den flotte træbalkon, som må have givet samme lyde fra sig, da Quesadas gik rundt her.
Pladsen foran kirken i Galdár hører til Gran Canarias smukkeste
Den gode St. Jakob er populær i byen
Santiago de los Caballeros, dgl. 10-13 og 15-19
Nyklassicisme kom til øen med dette byggeri. Kirken er placeret nøjagtig på det sted, hvor den sidste guanchekonge havde sin residens. Man brugte træet fra hans bolig til at bygge, for fint skulle det være. Kirken er finansieret af lokale bidrag. Ingen EU dengang. Og mangen en agtværdig borger gik konkurs i forløbet, fordi han pantsatte sine ejendomme for at bidrage til kirken. Alene byens fornemste borger bidrog med en femtedel af sin formue. Byggeriet gik i gang i 1778 og var først færdigt i 1872. Inden for er den også ganske imponerende med en række værker af Luján Pérez. Mest spektakulær er skulpturen af St. Jakob til hest. Den valfarter folk til hele dagen, ikke mindst i det hellige år 2021. Statuen trækker ud på en pilgrimsfærd hvert 7. år. Døbefonten i kirken menes at være lavet i Andalusien i 1400-tallet, og den blev bragt hertil allerede inden kirken blev bygget for at have noget at døbe de indfødte i.
Nyklassicisme kom til øen med dette byggeri. Kirken er placeret nøjagtig på det sted, hvor den sidste guanchekonge havde sin residens. Man brugte træet fra hans bolig til at bygge, for fint skulle det være. Kirken er finansieret af lokale bidrag. Ingen EU dengang. Og mangen en agtværdig borger gik konkurs i forløbet, fordi han pantsatte sine ejendomme for at bidrage til kirken. Alene byens fornemste borger bidrog med en femtedel af sin formue. Byggeriet gik i gang i 1778 og var først færdigt i 1872. Inden for er den også ganske imponerende med en række værker af Luján Pérez. Mest spektakulær er skulpturen af St. Jakob til hest. Den valfarter folk til hele dagen, ikke mindst i det hellige år 2021. Statuen trækker ud på en pilgrimsfærd hvert 7. år. Døbefonten i kirken menes at være lavet i Andalusien i 1400-tallet, og den blev bragt hertil allerede inden kirken blev bygget for at have noget at døbe de indfødte i.
Det betagende loft i teatret
Fra en sideindgang går man ind i museum for religiøs kunst. Alene trappepartiet med selve trappeløbet, men også vægmalerierne, er et besøg værd. Her er kunstskatte fra kristendommens indtog på øerne, og kunstværker der viser fortolkninger af mødet mellem Den Nye Verden og den gamle.
I en bygning omkring kirkepladsen er rådhuset få meter herfra, gå derind og se Gran Canarias ældste drageblodstræ, fra 1719. Hvor længe det kan stå mast derinde, ved man ikke. Ved siden af er der ofte udstillinger, ikke mindst det store landskab af Betlehem op til jul.
Fra udstillingen er der ofte direkte adgang til Teatro Consistorial - et af de bedst bevarede teatre i hele øriget. Den nuværende konstruktion er ganske vist fra 1912, stærkt restaureret i 2010, men der er spillet teater her siden 1647. Teatersalens clue er loftet, der er dekoreret med en spiral.
Galdárs ubestridt største seværdighed, som folk kommer langvejs for at se, er:
I en bygning omkring kirkepladsen er rådhuset få meter herfra, gå derind og se Gran Canarias ældste drageblodstræ, fra 1719. Hvor længe det kan stå mast derinde, ved man ikke. Ved siden af er der ofte udstillinger, ikke mindst det store landskab af Betlehem op til jul.
Fra udstillingen er der ofte direkte adgang til Teatro Consistorial - et af de bedst bevarede teatre i hele øriget. Den nuværende konstruktion er ganske vist fra 1912, stærkt restaureret i 2010, men der er spillet teater her siden 1647. Teatersalens clue er loftet, der er dekoreret med en spiral.
Galdárs ubestridt største seværdighed, som folk kommer langvejs for at se, er:
Det Arkæologiske Museum i Galdár
Sådan boede guancherne viser museet i Galdar, foto Kenneth Bo Jørgensen
Cueva Pintada Museum og Arkæologisk Park (7), Calle Audiencia 2, okt-maj ti-lø, 10-18. (sidste indgang 16.30). Sø, 11-18. juni–september, ti-lø 10.30-19:30 (sidste indgang kl 18:00), sø 11-19 (sidste indgang 17.30). entre €6, under 18 år gratis, gratis søndag og første weekend i hver måned, bemærk, at man på gratis dage skal henvende sig og få en tid, først til mølle. tlf. 928 895 489, cuevapintada.com
Cueva Pintada, foto Turismo Gran Canaria
Midt i Galdár ligger en af de mest interessante seværdigheder på Gran Canaria. Det består af to historiske sensationer. En intakt guanche-landsby med 58 autentiske boliger, der lå skjult under en bananplantage, indtil man opdagede den i 1862. Og en hule, som man fandt i 1873, der havde farverige vægmalerier, med geometriske mønstre. Hulen var tre meter høj, og den havde et lava-gulv med udhulinger, som kan være brugt som skåle. Det kaldes Cueva Pintada, den malede hule. Mønstrene er i de oprindelige røde, hvide og sorte farver. Det kaldes også guanchernes Sixtinske Kapel. Man ved faktisk ikke, hvad de betyder. Man gætter på en kalender, eller at det er bogstaver. Der er en kopi af vægmaleriet i Museo Canario i Las Palmas.
Udgravningerne bring os helt ind i folks stuer i stenalderen, foto Kenneth Bo Jørgensen
Udstillingen her ville svare til, at vi i Danmark havde en autentisk stenalder-landsby, vi kunne gå rundt i på sightseeing. Det kan man her. Det foregår i rammerne af et overraskende flot og højteknologisk museum, som man bliver lidt overrasket over i den søvnige lille by. Besøget starter med en high-tech-forestilling, hvor en guanche toner frem og fortæller om livet på Gran Canaria før spanierne. Med 3D bliver man placeret lige midt i det hele, og man får næsten en ørn i hovedet ved samme lejlighed. Derefter er der mere traditionel udstilling af oldsager, keramiske beholdere, ikoner, men også ting der er kommet fra Europa i den sene middelalder og herefter. Og så går man ellers på besøg i den præ-spanske by, Agaldar. Og husk, det er ikke anlagt – det har ligget her altid, formentlig forladt af guancherne i 1400-tallet. Museet har ture på spansk, tysk, engelsk og fransk.
Værd at vide om Gáldar
Turistinfo: Plaza de Santiago 1, Rådhuset, tlf. 928 895 855, www.galdar.es.
Bus 105 og 103 mange gange dagligt fra Las Palmas til Agaete. Nogle stopper i Guía.
Bil 27 km fra Las Palmas.
Marked: På pladsen foran kirken hver torsdag kl. 9-13.30 med tøj, tasker, høns mm.
Turistinfo: Plaza de Santiago 1, Rådhuset, tlf. 928 895 855, www.galdar.es.
Bus 105 og 103 mange gange dagligt fra Las Palmas til Agaete. Nogle stopper i Guía.
Bil 27 km fra Las Palmas.
Marked: På pladsen foran kirken hver torsdag kl. 9-13.30 med tøj, tasker, høns mm.
Kongelige grave (8)
Hvis man ikke har fået nok oldtidshistorie, kan man køre omkring to km nord på mod Sardina del Norte og tage en afstikker til højre mod Playa de Bocabarranco, så kommer man til guanchegravpladsen fra 1100-tallet, Tumulo de la Guancha (8). Den indhegnede gravplads består af en gruppe cirkelformede konstruktioner af lava-sten. Guancherne anbragte deres døde inden for lavamuren og dækkede de balsamerede lig med store flade sten. De to største gravkamre menes forbeholdt den lokale kongefamilie. 42 guanche-kongelige regnes for bisat her under enorme lavablokke. Det er guanchernes svar på Roskilde Domkirke. Se også Maipes (11) længere nede i teksten.
Playa de Sardina
Og har man så endelig fået historie nok, kan man glæde sig over en af Gran Canarias bedste strande. Med gyldent sand, og i øvrigt siges det, at man her serverer Gran Canarias bedst tilberedte sardiner.
Parque Norte har en zoo midt i en bananplantage, lige uden for Gáldar. Her kan man møde tukaner og papegøjer – og en masse mindre dyr, som man må klappe, godt for de små. Dog ret dyrt. Surfere er ved at blive vilde med Gáldar, som nu regnes som et af Europas bedste steder, fordi man har perfekt bodyboard wave ved El Frontón. Det er ikke for begyndere.
Bus: 105 til Las Palmas, 103 til Agaete
Parque Norte har en zoo midt i en bananplantage, lige uden for Gáldar. Her kan man møde tukaner og papegøjer – og en masse mindre dyr, som man må klappe, godt for de små. Dog ret dyrt. Surfere er ved at blive vilde med Gáldar, som nu regnes som et af Europas bedste steder, fordi man har perfekt bodyboard wave ved El Frontón. Det er ikke for begyndere.
Bus: 105 til Las Palmas, 103 til Agaete
Puerto de las Nieves - god frokost
Skøn frokost i Puerto de las Nieves
Den charmerende lille by ved kysten, (9) neden for Agaete, har skønne fiskerestauranter langs stranden, hvorfra man kan nyde klippeformationer, der rager ud som et kolossalt amfiteater i Atlanterhavet – og Teide-vulkanen på Tenerife i godt vejr. Puerto de Las Nieves (Snehavnen) er et idyllisk fiskerleje. I hvide og koboltblå farver vokser de lave huse frem som paddehatte af det sorte sand. Og bag de kalkede huse knejser mørke klipper i skulpturelle former. Smukt og dramatisk. På Puerto de las Nieves havnepromenade, Paseo de los Poetas, ligger de gode fiskerestauranter, som tiltrækker kanariere og turister, der kommer for at spise frokost, fiske, bade direkte fra molen eller gå ture i det bjergrige landskab. Her bør man svælge sig i den lokale delikatesse: Caldo de Pescado, legeret fiskesuppe. Eller helstegte sardiner med et glas køligt hvidvin (se spisesteder nedenfor). Kig også på kunsthåndværk og gallerier.
Den mest kendte lavaformation i havnen var Dedo de Dios, Guds finger, der lignede en kæmpe løftet pegefinger. Men man kan ikke se den. For den nåede at pege i 100.000 år, indtil 2005, da en voldsom storm knækkede den af. Nu overvejer man, om man skal bjærge på plads igen. Men det er den slags, man kan overveje i mange år på Gran Canaria.
Den mest kendte lavaformation i havnen var Dedo de Dios, Guds finger, der lignede en kæmpe løftet pegefinger. Men man kan ikke se den. For den nåede at pege i 100.000 år, indtil 2005, da en voldsom storm knækkede den af. Nu overvejer man, om man skal bjærge på plads igen. Men det er den slags, man kan overveje i mange år på Gran Canaria.
Byens seværdighed udover den manglende finger og fyldte fisketallerkener er den lille landsbykirke:
Ermita de las Nieves, åbent ma-lø 11-13, sø 9-11
Kirken er sød i sig selv og fra 1500-tallet, men inden for er der en skat, en såkaldt triptych fra 1500-tallet - et kunsthåndværk i tre dele med jomfruen og barnet. Det er malet af den berømte hollandske maler, Joos van Cleve. At han er her viser, hvor rige man har været i dette område på grund af sukkerhandel. Under Fiesta de la Rama, 4. august, bæres en kopi af triptychen i procession til sognekirken i Agaete.
Ermita de las Nieves, åbent ma-lø 11-13, sø 9-11
Kirken er sød i sig selv og fra 1500-tallet, men inden for er der en skat, en såkaldt triptych fra 1500-tallet - et kunsthåndværk i tre dele med jomfruen og barnet. Det er malet af den berømte hollandske maler, Joos van Cleve. At han er her viser, hvor rige man har været i dette område på grund af sukkerhandel. Under Fiesta de la Rama, 4. august, bæres en kopi af triptychen i procession til sognekirken i Agaete.
Værd at vide om Puerto de las Nieves:
Bus 103 til Las Palmas, 101 til San Nicolás
Færge Til Santa Cruz de Tenerife (Se Trafik på øen)
Fiesta: 4. august
Spisesteder i Puerto de las Nieves:
/// Restaurante Las Nasas, Calle Nuestra Señora Nieves 7, fr-on 9-21
Gammel lagerbygning er nu et spisested med hav-tema, modelbåde under de høje lofter. Også åben terrasse med havudsigt. Man kommer her for grilled fisk, skaldyrspaella – og ikke mindst calamari. Regn med €12 for en hovedret.
// Restaurante Dedo de Dios, ud til havnen, åbent on-ma 10-22, tlf. 928 89 88 00
Sødt lille hus pyntet med bregner med udsigt til strand og de sørgelige rester af Dedo. Godt familiested, hvor man ikke behøver at være bange for at larme. Stor menu med fisk og skaldyr. Også gode til desserter. Hovedretter omkring de €10.
// Oliver, Av. de los Poetas, dgl. 10-20, tlf. 928 886 179
En af de træfsikre. Det store hit er mixto de pescado med papas arrugadas, fiske-miks med kanariske kartofler, men enkle ting som pizza er også godt.
// Cofradía de Pescadores, Muelle Puerto Nieves, 13-16 og 19-til sent, tlf. 928 88 65 91
Fisken må være frisk, for man kan se, at fiskerne spiser her. Prøv Parrilla de pescado y marisco (skaldyrsmixl) eller paella.
Færge Til Santa Cruz de Tenerife (Se Trafik på øen)
Fiesta: 4. august
Spisesteder i Puerto de las Nieves:
/// Restaurante Las Nasas, Calle Nuestra Señora Nieves 7, fr-on 9-21
Gammel lagerbygning er nu et spisested med hav-tema, modelbåde under de høje lofter. Også åben terrasse med havudsigt. Man kommer her for grilled fisk, skaldyrspaella – og ikke mindst calamari. Regn med €12 for en hovedret.
// Restaurante Dedo de Dios, ud til havnen, åbent on-ma 10-22, tlf. 928 89 88 00
Sødt lille hus pyntet med bregner med udsigt til strand og de sørgelige rester af Dedo. Godt familiested, hvor man ikke behøver at være bange for at larme. Stor menu med fisk og skaldyr. Også gode til desserter. Hovedretter omkring de €10.
// Oliver, Av. de los Poetas, dgl. 10-20, tlf. 928 886 179
En af de træfsikre. Det store hit er mixto de pescado med papas arrugadas, fiske-miks med kanariske kartofler, men enkle ting som pizza er også godt.
// Cofradía de Pescadores, Muelle Puerto Nieves, 13-16 og 19-til sent, tlf. 928 88 65 91
Fisken må være frisk, for man kan se, at fiskerne spiser her. Prøv Parrilla de pescado y marisco (skaldyrsmixl) eller paella.
Farverne i Ageate er nemme at huske, blå og hvid
Maipes begravelsesplads (10)
Uden for Agaete på vej mod kaffeplantagerne kan man gøre stop ved det, som man mener, er det største og vigtigste arkæologiske sted for alle Kanarieøerne. Nemlig Parque Arqueologico Maipés de Agaete, C. Chapín, Agaete, ti-sø 10-17, €3
En begravelsesplads. Navnet kommer af betydningen "dårlig jord", for der var ikke rigtig noget, man kunne dyrke her. Så her lagde man mange døde under sten eller stenet jord. Arkæologiske udgravninger viser, at "kirkegården" var i brug i det 6. og 7. århundrede, og der er omkring 700 grave. Man går ud fra, at alle blev begravet her i en periode, dog ikke kongerne, som ligger længere oppe (8). Man skal dog have været ret fin for at få en af de runde stentoppe over sig. Nogle er balsamerede, andre ikke, og det er endnu ikke lykkedes at opklare, hvem der blev hvad.
En begravelsesplads. Navnet kommer af betydningen "dårlig jord", for der var ikke rigtig noget, man kunne dyrke her. Så her lagde man mange døde under sten eller stenet jord. Arkæologiske udgravninger viser, at "kirkegården" var i brug i det 6. og 7. århundrede, og der er omkring 700 grave. Man går ud fra, at alle blev begravet her i en periode, dog ikke kongerne, som ligger længere oppe (8). Man skal dog have været ret fin for at få en af de runde stentoppe over sig. Nogle er balsamerede, andre ikke, og det er endnu ikke lykkedes at opklare, hvem der blev hvad.
Kaffeplantager på Gran Canaria (11)
I den smukke dal uden for Agaete i retning mod bjergene, kan man finde tre, der lancerer sig som den eneste ene kaffeplantage i Europa. Det lader vi ligge. For de ligger side om side og flyder ud i ét, og de er såmænd alle interessante og værd at besøge, ikke bare for at høre om kaffe – men også om andre eksotiske afgrøder. Gran Canaria dyrkede kaffebønner i langt større stil for 100 år siden - med 10.000 tons om året. Bønnen kom fra Cuba sammen med kanariere, der havde fortrudt, at de var udvandret, nu hjemvandrede de og skabte en hel ny afgrøde på øen. Desværre blev vandet for dyret og for sparsomt efterhånden som turismen vandt indpas, og i dag er den samlede produktion på under 1000 tons, og så dyr, at hver eneste bønne er en lille gulddråbe. Under alle omstændigheder kan man komme til at nyde en 1. klasses bønne på en af rundvisningerne. Kør ad GC-231 og følg skilte. De ligger ved den lille by San Pedro i Agaete-dalen på Camino de los Romero (11 på kortet):
Finca Los Castaños, rundvisning ti-to-sø kl. 12.30 på engelsk, tlf. 608 149 011
Her dyrker Antonio Beotegui ikke bare kaffe, Arábica Typico, han ånder for kaffe. Det er en passion, der givet ham adskillige præmier. Han uddanner også barrister og repræsenterede Spanien i VM i kaffebryg i 2014. Informativ rundvisning, hvorefter man selv kan dyrke kaffe, hvis man ellers har jord og mange penge. De dyrker også avokado, mango, papaya - og masser af appelsiner. Cafe de Agaete | Los Castaños Cafe S.L. (cafeteros.eu)
Bodega Los Berrazales, dgl. 10-16 tlf. 628 922 588
Her dyrker de både kaffe, appelsiner, vin og avokado. En god rundvisning med tapas og vinsmagning. Egne oste. Hvis du vil have en rundvisning, kan du købe billet på forhånd på www.bodegalosberrazales.com
Cafe Platinium, dgl. 11-17, €10, børn €5, tlf. 635 510980.
Familien Santiago har dyrket kaffe her i generationer, og nu kan vi andre også få en bønne. De guidede ture er fulde af kærlighed til kaffe, men også andre afgrøder på farmen. De tager ca. 40 min. Ring og bestil tid. Der er altid kaffe på kanden. cafeplatinium.wordpress.com
Vejen fra Agaete til San Nicolás er spændende, nogle vil mene lidt for spændende. Den er nærmest hugget ind i bjergvæggen, og man kører med det yderste af dækkene ude i Atlanterhavet, sådan føles det i hvert fald. Den kaldes også meget passende, Den Grønne Hylde, men ellers bare GC200. Der er mange hårnålesving, så sarte maver bør kun have spist let.
Her dyrker Antonio Beotegui ikke bare kaffe, Arábica Typico, han ånder for kaffe. Det er en passion, der givet ham adskillige præmier. Han uddanner også barrister og repræsenterede Spanien i VM i kaffebryg i 2014. Informativ rundvisning, hvorefter man selv kan dyrke kaffe, hvis man ellers har jord og mange penge. De dyrker også avokado, mango, papaya - og masser af appelsiner. Cafe de Agaete | Los Castaños Cafe S.L. (cafeteros.eu)
Bodega Los Berrazales, dgl. 10-16 tlf. 628 922 588
Her dyrker de både kaffe, appelsiner, vin og avokado. En god rundvisning med tapas og vinsmagning. Egne oste. Hvis du vil have en rundvisning, kan du købe billet på forhånd på www.bodegalosberrazales.com
Cafe Platinium, dgl. 11-17, €10, børn €5, tlf. 635 510980.
Familien Santiago har dyrket kaffe her i generationer, og nu kan vi andre også få en bønne. De guidede ture er fulde af kærlighed til kaffe, men også andre afgrøder på farmen. De tager ca. 40 min. Ring og bestil tid. Der er altid kaffe på kanden. cafeplatinium.wordpress.com
Vejen fra Agaete til San Nicolás er spændende, nogle vil mene lidt for spændende. Den er nærmest hugget ind i bjergvæggen, og man kører med det yderste af dækkene ude i Atlanterhavet, sådan føles det i hvert fald. Den kaldes også meget passende, Den Grønne Hylde, men ellers bare GC200. Der er mange hårnålesving, så sarte maver bør kun have spist let.
Mirador del Balcón (12)
Det er ikke for de højdeskrække, når man skal ud på Atlantens balkon, foto Torismo Gran Canaria
Mirador de Balcon (nr. 12 på kortet) GC-200
Man må ikke køre øen rundt eller køre langs Vestkysten uden at se dette usædvanlige sted. For selv om udsigten er imponerende, er det lige så meget udsigtsplatformen, der bjergtager. Den har glasbund, så man nærmest føler, at man hænger ud over klippen og kigger lige ned i et altædende Atlanterhav. Man er på toppen af en stejl klippekant og kan spejde Amerika, eller i hvert fald forestille sig, at man kan .Tenerife kan man se – måske mest Teide. Til siderne ser man et zigzag af lodrette klipper, kaldet Dragon's Tail, som man kom rundt på med æsler i århundreder. Og hvis man ser indenlands, er La Arena-dalen og mod den idylliske La Aldea de San Nicolás. Informationsplancher forklarer. Også om den geologiske historie, man kan aflæse på klippesiderne, hver en meter fortæller om en periode. Det ligger i den sydlige flanke af Tamadaba Natural Park, med endemiske planter på klipper og skråninger, med masser af havfugle, der bygger reden i dem.
/ Bod sælger snacks. Tag ikke imod smagsprøver, hvis du ikke vil købe noget, eller har tid til længere diskussioner med kiosk-ejeren.
Bus 101, men stadig en times vandring til balkonen
Bil Balkonen ligger på GC 200, som løber langs vestkysten mellem nord og syd. Fra Maspalomas tager det lige lang tid, om man kører ad GC1 og GC2 nordover – eller om man snørkler sig derop ad GC2200.
Man må ikke køre øen rundt eller køre langs Vestkysten uden at se dette usædvanlige sted. For selv om udsigten er imponerende, er det lige så meget udsigtsplatformen, der bjergtager. Den har glasbund, så man nærmest føler, at man hænger ud over klippen og kigger lige ned i et altædende Atlanterhav. Man er på toppen af en stejl klippekant og kan spejde Amerika, eller i hvert fald forestille sig, at man kan .Tenerife kan man se – måske mest Teide. Til siderne ser man et zigzag af lodrette klipper, kaldet Dragon's Tail, som man kom rundt på med æsler i århundreder. Og hvis man ser indenlands, er La Arena-dalen og mod den idylliske La Aldea de San Nicolás. Informationsplancher forklarer. Også om den geologiske historie, man kan aflæse på klippesiderne, hver en meter fortæller om en periode. Det ligger i den sydlige flanke af Tamadaba Natural Park, med endemiske planter på klipper og skråninger, med masser af havfugle, der bygger reden i dem.
/ Bod sælger snacks. Tag ikke imod smagsprøver, hvis du ikke vil købe noget, eller har tid til længere diskussioner med kiosk-ejeren.
Bus 101, men stadig en times vandring til balkonen
Bil Balkonen ligger på GC 200, som løber langs vestkysten mellem nord og syd. Fra Maspalomas tager det lige lang tid, om man kører ad GC1 og GC2 nordover – eller om man snørkler sig derop ad GC2200.
San Nicolás - døsig by (13)
San Nicolás (nr. 13 på kortet) er en døsig affære. Den har ikke haft ret meget kontakt med omverdenen. Den minder og dufter som en støvet spansk by i Caribien. Start ved vindmøllen i byens udkant, her er turistkontor. Og ellers foregår det meste i Calle Real. Her er Iglesia de San Nicolaus de Tolentino, hvor byens helgen ligger begravet. Han døde i 1305, men det siges, at han nåede at udføre flere end 300 mirakler. I gaden er der 13 museer, levende, som skole, barber og andre bygninger, der er genskabt, så det kunne være for 100 år siden. I Calle Roman Rodriquez 8 ligger en butik, der har nøjagtig samme vareudvalg som for 50 år siden. Byen producerer rom, Ron de Aldea, men ellers lever man af tomater og fisk. Fremtiden er man dog klar over er inden for turisme, så der dukker hele tiden nye tilbud op om aktiv turisme i byen. En af dem med succes er dykkerklubben Montymar.
Madtip: Forlad ikke byen, før du har prøvet ropa vieja de pulpo (sammenkog af blæksprutte og kikærter) eller caldo de pescado (fiskesuppe).
11. september skal man skynde sig ned til søen El Charco. Pytten er fyldt med fisk, og så gælder det om at fange dem med hænderne.
Bus 38 - Man kan også komme fra syd, fra Mogan ad GC200.
Der er en enkelt forlystelsespark af de tornede:
Cactualdea Park (14 på kortet), Calle Tocodomán, San Nicolás, 10-17, €6, tlf. 928 891228
En seks meter høj kaktus er en af attraktionerne i denne park, der regnes for Europas største kaktuspark. Langt væk fra alting, men bestemt et besøg værd. Man kan se 1200 kaktusarter fordelt på 15000 kvadratmeter, og der er derfor plads nok til en skøn gåtur i botaniske omgivelser på en times tid. Nyd ikke bare synet, men også puslen og piblen fra alle mulige smådyr, ingen af dem gør noget. Der er gaveshop og en lille bar på en terrasse, der er perfekt til en eftermiddagsdrink.
Madtip: Forlad ikke byen, før du har prøvet ropa vieja de pulpo (sammenkog af blæksprutte og kikærter) eller caldo de pescado (fiskesuppe).
11. september skal man skynde sig ned til søen El Charco. Pytten er fyldt med fisk, og så gælder det om at fange dem med hænderne.
Bus 38 - Man kan også komme fra syd, fra Mogan ad GC200.
Der er en enkelt forlystelsespark af de tornede:
Cactualdea Park (14 på kortet), Calle Tocodomán, San Nicolás, 10-17, €6, tlf. 928 891228
En seks meter høj kaktus er en af attraktionerne i denne park, der regnes for Europas største kaktuspark. Langt væk fra alting, men bestemt et besøg værd. Man kan se 1200 kaktusarter fordelt på 15000 kvadratmeter, og der er derfor plads nok til en skøn gåtur i botaniske omgivelser på en times tid. Nyd ikke bare synet, men også puslen og piblen fra alle mulige smådyr, ingen af dem gør noget. Der er gaveshop og en lille bar på en terrasse, der er perfekt til en eftermiddagsdrink.
