Arucas og Nord Gran Canaria
ALT OM Arucas og de store byer og seværdigheder i Nord Gran Canaria: Katedralen, romfabrik, Pinjemadonna, Arkæologisk Museum, Spisesteder i små fiskerbyer.
Frokost på en fiskerestaurant i Agaete, mens børnene hopper i havet fra molen. En slentretur i gamle gader foran katedralen i Arucas. Og en tår lokal rom så god som cognac. Vandreture til små landsbyer i kølige fyrreskove med fugt og duft fra Atlanten. Det er Nord Gran Canaria.
Gran Canaria er frodig i nord. Passaten presser skyerne op mod bjergmassivet i Gran Canarias midte, så de til sidst vander det hele. Alt trives. Bananer får væde. Fyrreskove damper. Hyllet i skyer. Og bjergene bliver formet til skulpturer af vand og vejr. Trods flittig skovning er der stadig frodig natur, for der popper nyt op i en fart. Nu er Gran Canarias skove fredet, og den nordlige del bliver flottere år for år, indtil en brand raserer det hele, og det begynder forfra. Byerne i Gran Canaria Nord har været uberørte af turister, fordi de er mere kultur og natur end sol og strand. Men nu har turister fået færten af, at der er et helt andet Gran Canaria at gå på opdagelse i langs Nordkysten.
Kør fra Las Palmas mod Nordkysten. Det første man passerer er El Atlante – en skulptur ud mod Atlanterhavet. (Man kan også gå hertil fra Las Palmas). Der er en p-plads, strandbaren er desværre lukket, men der er fantastisk udsigt over Atlanterhavet og Las Palmas. Og det pibler med små firben. Skulpturen er skabt af den kanariske multi kunstner, Tony Gallardo (1929-1996), der også har lagt navn til botanisk have i Maspalomas. Skulpturen forestiller ikke en bodybuilder, men en kvinde, der stiger op af magmaen – den vulkanske undergrund - for at omfavne Atlanten.
Kør videre til Nord Gran Canarias største by:
Gran Canaria er frodig i nord. Passaten presser skyerne op mod bjergmassivet i Gran Canarias midte, så de til sidst vander det hele. Alt trives. Bananer får væde. Fyrreskove damper. Hyllet i skyer. Og bjergene bliver formet til skulpturer af vand og vejr. Trods flittig skovning er der stadig frodig natur, for der popper nyt op i en fart. Nu er Gran Canarias skove fredet, og den nordlige del bliver flottere år for år, indtil en brand raserer det hele, og det begynder forfra. Byerne i Gran Canaria Nord har været uberørte af turister, fordi de er mere kultur og natur end sol og strand. Men nu har turister fået færten af, at der er et helt andet Gran Canaria at gå på opdagelse i langs Nordkysten.
Kør fra Las Palmas mod Nordkysten. Det første man passerer er El Atlante – en skulptur ud mod Atlanterhavet. (Man kan også gå hertil fra Las Palmas). Der er en p-plads, strandbaren er desværre lukket, men der er fantastisk udsigt over Atlanterhavet og Las Palmas. Og det pibler med små firben. Skulpturen er skabt af den kanariske multi kunstner, Tony Gallardo (1929-1996), der også har lagt navn til botanisk have i Maspalomas. Skulpturen forestiller ikke en bodybuilder, men en kvinde, der stiger op af magmaen – den vulkanske undergrund - for at omfavne Atlanten.
Kør videre til Nord Gran Canarias største by:
Arucas - rom og katedral
Udsigt over Arucas by, hvor katedralen spiller en ret stor rolle
Den mægtige kirke, der tordner majestætisk til himmels i sorte lavasten, er den største seværdighed i lille grønne Arucas. Men hele den historiske del af Arucas er værd at besøge, for bare at spankulere rundt i hyggelige kvarterer med farverige kolonitidsbygninger, livlige pladser og parker. Man møder brudepar, der skal fotograferes, for det kan næppe blive mere romantisk. Andre kommer for at se på kunsthåndværk af den lokale gråblå vulkansten, piedra de arucas. Og for at få en tår over tørsten på romfabrikken. Byen har 37.000 indbyggere og er derfor ikke en turistby, men en rigtig, velstående by, ikke mindst på grund af landbrug,
Arucas historie
Guancherne kaldte byen Arehucas, som betyder Det velsignede Sted, for her kunne alt gro, og de dyrkede hvede, men også salt. De boede i grotter, som stadig kan ses, nogle er endda moderniseret og beboet. Juan Rejón gik til angreb på byen i 1479, dræbte alle indbyggere, brændte alt og plantede sukkerrør, som han havde med fra Madeira. Man producerede derfor sukker på Gran Canaria, længe før det blev moderne i Vestindien, og her var det uden at kidnappe afrikanere. Også her gjorde sukker folk rige, og de opførte prægtige boliger. Da sukkereventyret flyttede til Vestindien, slog man sig på vin, altså som erhverv, senere fik man lus, altså på kaktus (se kanarierne), og siden dyrkede man bananer. Så meget, at Arucas blev kaldt Bananernes Hovedstad. I dag er det mere fair at kalde Arucas for Rommens Hovedstad.
Guancherne kaldte byen Arehucas, som betyder Det velsignede Sted, for her kunne alt gro, og de dyrkede hvede, men også salt. De boede i grotter, som stadig kan ses, nogle er endda moderniseret og beboet. Juan Rejón gik til angreb på byen i 1479, dræbte alle indbyggere, brændte alt og plantede sukkerrør, som han havde med fra Madeira. Man producerede derfor sukker på Gran Canaria, længe før det blev moderne i Vestindien, og her var det uden at kidnappe afrikanere. Også her gjorde sukker folk rige, og de opførte prægtige boliger. Da sukkereventyret flyttede til Vestindien, slog man sig på vin, altså som erhverv, senere fik man lus, altså på kaktus (se kanarierne), og siden dyrkede man bananer. Så meget, at Arucas blev kaldt Bananernes Hovedstad. I dag er det mere fair at kalde Arucas for Rommens Hovedstad.
Træk ud og ind i kortet, så du får nøjagtig placering. Numrene henviser til teksten nedenfor:
Seværdigheder i Arucas
Katedralen uden biskop, foto Kenneth Bo Jørgensen
Catedrale de San Juan Bautista (1), Calle Parroco Cardenes 2, dgl. 9.30-12:30, 16.30-19, 1. og 3. onsdag i måneden er der lukket om formiddagen.
Den nygotiske kirke er en af de største seværdigheder på Gran Canaria, den største i nord. Den er bygget af lokal lavasten fra 1909 til 1977, så de har ikke haft den ret længe. Den prøver at ligne Catedrale de la Sagrada Familia i Barcelona, af Antonio Gaudi, og byen fik da også hjælp fra en ekspert i Gaudi, Manuel Vega y March. Kirken er skænket af en af byens førende familier som tak for den rigdom, de havde tjent på kaktuslus, bananer og rom. Kirken fik tilnavnet Banan-katedralen, og en overgang var planerne med den ret bananas. Familien ønskede sig tårne formet som bananer, og indvendigt skulle der heller ikke mangle bananer. Man ville på en freske have, at Jesus skulle uddele bananer i stedet for brød og fisk. Men da Vatikanet hørte det, frabad man sig banan-temaer, idet bananer var ukendte i Galliæa på Jesu tid. Man anbefalede mere traditionelle motiver. No bananas! Det lyder som en skrøne, men den er da meget vedholdende, så det passer nok. Kirken er viet til Johannes Døberen og kalder sig katedral. Og man ser lidt stort på, at der jo bør være en biskop til stede, hvis en kirke skal være en katedral. I stedet lancerer man den som verdens eneste katedral uden en biskop. Biskoppen i Las Palmas har vist valgt at sætte kikkerten for det blinde øje.
Den nygotiske kirke er en af de største seværdigheder på Gran Canaria, den største i nord. Den er bygget af lokal lavasten fra 1909 til 1977, så de har ikke haft den ret længe. Den prøver at ligne Catedrale de la Sagrada Familia i Barcelona, af Antonio Gaudi, og byen fik da også hjælp fra en ekspert i Gaudi, Manuel Vega y March. Kirken er skænket af en af byens førende familier som tak for den rigdom, de havde tjent på kaktuslus, bananer og rom. Kirken fik tilnavnet Banan-katedralen, og en overgang var planerne med den ret bananas. Familien ønskede sig tårne formet som bananer, og indvendigt skulle der heller ikke mangle bananer. Man ville på en freske have, at Jesus skulle uddele bananer i stedet for brød og fisk. Men da Vatikanet hørte det, frabad man sig banan-temaer, idet bananer var ukendte i Galliæa på Jesu tid. Man anbefalede mere traditionelle motiver. No bananas! Det lyder som en skrøne, men den er da meget vedholdende, så det passer nok. Kirken er viet til Johannes Døberen og kalder sig katedral. Og man ser lidt stort på, at der jo bør være en biskop til stede, hvis en kirke skal være en katedral. I stedet lancerer man den som verdens eneste katedral uden en biskop. Biskoppen i Las Palmas har vist valgt at sætte kikkerten for det blinde øje.
Den hvilende Kristus, foto Kenneth Bo Jørgensen
Indvendig er kirken vældig smuk, ikke mindst på grund af rosetvinduer, der filtrerer sollyset i mange farver. Der er flere kunstværker, mest kendt er den hvilende Kristus i ibenholt bag alteret. Den er 1:1 Jesus og skabt i 1940 af Manolo Ramos (1899–1971). Man kan se flere af hans værker på bymuseet, se nedenfor. Hvis man er til Mari Jungstadts krimier på Gran Canaria, så er det i denne kirke, at en svensk guide bliver myrdet.
Tårnet er 60 meter højt og øens højeste. Uret er computerstyret, så i den lille by kan man få klokken med et mikrosekunds nøjagtighed.
Tårnet er 60 meter højt og øens højeste. Uret er computerstyret, så i den lille by kan man få klokken med et mikrosekunds nøjagtighed.
Den store P-Plads ved kirken skyldes ikke så meget kærlighed til biler, men derimod at stede regnes for et af de mest interessante arkæologiske områder, men man har ikke råd til at grave det ud. Derfor bliver den slags steder dækket med parkeringspladser indtil videre.
Plaza San Juan har denne kolonibygning i en ende, katedralen i en anden, foto Kenneth Bo Jørgensen
Katedralen har hovedindgang fra Plaza San Juan, som er en af de smukkeste med det markante palæ for enden. Men det er en sideindgang, man skal ind ad, og det er fra Plaza de Paz på den anden side af hovedindgangen, der fører ind til gågaden i den historiske bydel, fyldt med velstand, farver og store palæer.
Det første man møder på ved nedad gågaden er:
Casa de Cultura (2), Calle Gourie 3, gratis. tlf. 928 63 34 61
Et af de gamle herskabshuse fra 1687 blev for mange år siden kulturhus med byens bibliotek, men efterhånden er det rykket til mere moderne lokaler. Til gengæld er turisterne rykket ind og har gjort det til en seværdighed i Arucas. Det er især den gamle gårdhave og det 150 år gamle drageblodstræ, der drager. Man må se, men ikke røre. Der kan være udstillinger på første sal, men ellers er det mest små kontorer.
Plaza Constitution (3), er Arucas' centrale plads med den gamle markedsplads og rådhus. Læg mærke til skaden på bygningen, der skyldes piratangreb – et hul efter en kanonkugle. Det vil man ikke reparere, men bevare som mindesmærke. Man kan gå inden for i foyeren og se den flisebelagte gård, men ellers er der ikke offentlig adgang.
Museet har flere værker at høj værdi
Arucas Kunstmuseum (4), Museo Municipal, Plaza Constitution 2, ma.-fr. 10-13, 17-20, lø. 10-13, gratis, lukket i august, tlf. 928 628158
Bag jerngitteret over for pladsen ligger byens museum for kunst. Et smagfuldt museum i en lav hacienda, som hed Casa Gourié, da den var beboet af en af sukkerbaron i 1800-tallet. Bygningen blev købt af kommunen for at give plads til værker af nogle af de berømte bysbørn, der er blevet internationale kunstnernavne. Her er værker, som kunstnerne har foræret museet, for deres priser er langt over, hvad den lille kommune har råd til. Hver kunstner har sit rum. Det gælder Santiago Santana (1909-1996), kendt for malerier af farverige kvinder i alle mulige positioner, stærkt inspireret af sydamerikansk kunst. Der er rum tilegnet Guillermo Sureda (1912–2006) og Manolo Ramos (1899–1971), der skabte den hvilende Kristus i katedralen. Her kan man se flere eksempler på figurer i samme stil. Der er skulpturer i rummet for Abraham Cárdenes (1907–71). Se byvåbnet i sten - og det originale stenkors, der engang stod midt på Gran Canaria og gav navnet, Cruz de Tejeda. Der kan være skiftende udstillinger, og om sommeren er der teater og musik i haven.
Byparken, (5) Ctra. Arucas-Bañaderos 8, dgl. 9-22, tlf. 928 62 81 26
Parque Municipal de Arucas de las Flores hedder byparken officielt. En af de mange grønne pletter i Arucas – anlagt i terrasser i fransk stil med springvand, pavilloner og skulpturer omkring de fremmedartede træer og planter. Et klenodie er Quillaja Saponaria, hvis bark bruges som sæbe til skånsom vask. Desuden eksotiske vækster fra flere kontinenter, bambus fra Kina og græs fra Hawaii. Blandt kunstværkerne er fyrretræsskulpturen El Contemplador af tyskeren Thomas Mehrlaender. En oversigt ved indgangen viser vej til parkens greatest hits.
Bag jerngitteret over for pladsen ligger byens museum for kunst. Et smagfuldt museum i en lav hacienda, som hed Casa Gourié, da den var beboet af en af sukkerbaron i 1800-tallet. Bygningen blev købt af kommunen for at give plads til værker af nogle af de berømte bysbørn, der er blevet internationale kunstnernavne. Her er værker, som kunstnerne har foræret museet, for deres priser er langt over, hvad den lille kommune har råd til. Hver kunstner har sit rum. Det gælder Santiago Santana (1909-1996), kendt for malerier af farverige kvinder i alle mulige positioner, stærkt inspireret af sydamerikansk kunst. Der er rum tilegnet Guillermo Sureda (1912–2006) og Manolo Ramos (1899–1971), der skabte den hvilende Kristus i katedralen. Her kan man se flere eksempler på figurer i samme stil. Der er skulpturer i rummet for Abraham Cárdenes (1907–71). Se byvåbnet i sten - og det originale stenkors, der engang stod midt på Gran Canaria og gav navnet, Cruz de Tejeda. Der kan være skiftende udstillinger, og om sommeren er der teater og musik i haven.
Byparken, (5) Ctra. Arucas-Bañaderos 8, dgl. 9-22, tlf. 928 62 81 26
Parque Municipal de Arucas de las Flores hedder byparken officielt. En af de mange grønne pletter i Arucas – anlagt i terrasser i fransk stil med springvand, pavilloner og skulpturer omkring de fremmedartede træer og planter. Et klenodie er Quillaja Saponaria, hvis bark bruges som sæbe til skånsom vask. Desuden eksotiske vækster fra flere kontinenter, bambus fra Kina og græs fra Hawaii. Blandt kunstværkerne er fyrretræsskulpturen El Contemplador af tyskeren Thomas Mehrlaender. En oversigt ved indgangen viser vej til parkens greatest hits.
Vand-Hovedkvarteret i Arucas
Gå gennem parken og kom ud i den anden ende, her kommer en stribe flotte bygninger langs vejen, der fører mod romfabrikken. Mest imponerende er den monumentale bygning, som man tror er et parlament, eller noget meget fint, men det er bare hovedkvarteret for vandforsyning (6) - det viser, hvor vigtigt vand altid har været på Gran Canaria, eller rettere manglen på vand.
På vej mod romfabrikken kan man eventuelt lige kigge ind på:
Museo del LaBrante (7), Calle Suarez Franchy 5, 10-14, gratis, tlf. 928 0622284
Det lille museum handler om sten. Det er hurtigt overskuet, men det fortæller om Gran Canarias blå sten, og hvad man kan gøre ved den. Flere arkæologiske skulpturer er udstillet.
På vej mod romfabrikken kan man eventuelt lige kigge ind på:
Museo del LaBrante (7), Calle Suarez Franchy 5, 10-14, gratis, tlf. 928 0622284
Det lille museum handler om sten. Det er hurtigt overskuet, men det fortæller om Gran Canarias blå sten, og hvad man kan gøre ved den. Flere arkæologiske skulpturer er udstillet.
Fortsæt videre ad vejen over broen, så kommer en smedejernslåge, som ligner indgangen til det lille kapel, der ligger nedenfor, men det er hovedindgangen for gående til rommuseet:
En smag af Julio Iglesias får man i Arucas
Rom Museum (8), Era de San Pedro 2, ma.-fr. 10-14, sommer 10-13, €3.50, tlf. 928 600050
Arucas er kendt for rom. Og romfabrikken er derfor byens anden største seværdighed. En firkantet skorsten med bogstaverne AREHUCAS fortæller, at det er her, den produceres. Man kan besøge destilleriet og se rom komme på flasker, blive emballeret og pakket. Man føres rundt i labyrinter med egetræsfade fra gulv til loft. Flere berømtheder har været på besøg og ved den lejlighed adopteret et egetræsfad, f.eks. Julio Iglesias, det siges, at han synger bedre efter et lille glas, den spanske ex-kong Juan Carlos, en tysk kansler, men også en dansker har fået sig en tønde: skakstormester Bent Larsen (1935-2010). Efter rundvisning kan man smage og købe, og det er noget billigere end i butikker. Der er også udvalg af søde likører - de producerer 16 forskellige. Romdestilleriet kaldes i daglig tale La Fábrica. Det blev etableret i 1884 og kunne et år efter forvandle 5 mio. sukkerrør til sukker og rom. I dag dyrkes der næsten ikke sukkerrør på Gran Canaria, fabrikken importerer saft fra Den Dominikanske Republik. Kvaliteten er høj, og fabrikken har fået internationale priser og er kongelig hofleverandør. Den tapper 12.000 flasker om dagen fra de to millioner liter, der konstant ligger og modner. Nogle ligger i op til 20 år, f.eks. den berømte Captain Kidd. Prøv en slurk Ron Miel, honningrom. Det er bare rom blandet med honning, men det smager godt. Ved siden af fabrikken ligger kapellet Ermita de San Pedro fra 1525.
Museo La Cantera (9), Camino Callejones 4, ma-fr 9-19, lø 9-13, gratis, tlf. 928 62 35 10, piedraslacantera.com
Lille udendørs udstilling om den sten, der udgraves her og som har lagt byggesten til det meste af området, herunder katedralen. Seværdigheden ligger i det tidligere stenbrud, El Cerrillo, som man har brudt sten fra siden 1500-tallet. Masser af information fra stenbruddets historie. Flere stenskulpturer er udstillet. I gavebutikken kan man købe souvenirs, af sten.
Udenfor kortet:
Jardin de la Marquesa, La Jolla 2, €6, tlf. 928 604 486, marquesa.com
En blomsterrig park få kilometer fra Arucas centrum, med en sø omkranset af 200 år gamle drageblodstræer, palmer og flere end 500 plantearter. Oprindelig en prydhave for den lokale markis - heraf navnet - som var så opslugt af botanik, at han i slutningen af 1800-tallet fræsede Jorden rundt for at finde frø og stiklinger til sin have. Parkens palads var markisens hjem. Haven blev offentlig i 1985, og eksperter blev tilkaldt for at få styr på den vilde samling. Væksterne bevogtes af farvestrålende påfugle, der tror, at de ejer det hele. Der er fem hektar botanisk fryd at se til. Senest er tilføjet en skøn kaktushave. Mange holder bryllupper her, og så kan der være lukket. Længere nede ad vejen kommer øens ældste saltværk, byens store indtægtskilde før rommen.
Montaña de Arucas - to km nordøst fra byen
Udslukt vulkantop med smuk udsigt mod Las Palmas og de hvidkalkede huse i Arucas, i et hav af bananer. På gode dage kan man se Tenerife og vulkanen Teide. En kaktuspark med legeplads er anlagt omkring restauranten, og skilte fortæller, hvad man kan se fra hvert punkt. Papegøjerne Rambo, Pepa og Maron leverer underholdningen. På den østlige side af bjerget blev en af de sidste store guanche-høvdinge, Doramas, dræbt i 1481, da spanierne havde lokket ham i baghold. Han ligger nu begravet på bjergsiden.
Arucas er kendt for rom. Og romfabrikken er derfor byens anden største seværdighed. En firkantet skorsten med bogstaverne AREHUCAS fortæller, at det er her, den produceres. Man kan besøge destilleriet og se rom komme på flasker, blive emballeret og pakket. Man føres rundt i labyrinter med egetræsfade fra gulv til loft. Flere berømtheder har været på besøg og ved den lejlighed adopteret et egetræsfad, f.eks. Julio Iglesias, det siges, at han synger bedre efter et lille glas, den spanske ex-kong Juan Carlos, en tysk kansler, men også en dansker har fået sig en tønde: skakstormester Bent Larsen (1935-2010). Efter rundvisning kan man smage og købe, og det er noget billigere end i butikker. Der er også udvalg af søde likører - de producerer 16 forskellige. Romdestilleriet kaldes i daglig tale La Fábrica. Det blev etableret i 1884 og kunne et år efter forvandle 5 mio. sukkerrør til sukker og rom. I dag dyrkes der næsten ikke sukkerrør på Gran Canaria, fabrikken importerer saft fra Den Dominikanske Republik. Kvaliteten er høj, og fabrikken har fået internationale priser og er kongelig hofleverandør. Den tapper 12.000 flasker om dagen fra de to millioner liter, der konstant ligger og modner. Nogle ligger i op til 20 år, f.eks. den berømte Captain Kidd. Prøv en slurk Ron Miel, honningrom. Det er bare rom blandet med honning, men det smager godt. Ved siden af fabrikken ligger kapellet Ermita de San Pedro fra 1525.
Museo La Cantera (9), Camino Callejones 4, ma-fr 9-19, lø 9-13, gratis, tlf. 928 62 35 10, piedraslacantera.com
Lille udendørs udstilling om den sten, der udgraves her og som har lagt byggesten til det meste af området, herunder katedralen. Seværdigheden ligger i det tidligere stenbrud, El Cerrillo, som man har brudt sten fra siden 1500-tallet. Masser af information fra stenbruddets historie. Flere stenskulpturer er udstillet. I gavebutikken kan man købe souvenirs, af sten.
Udenfor kortet:
Jardin de la Marquesa, La Jolla 2, €6, tlf. 928 604 486, marquesa.com
En blomsterrig park få kilometer fra Arucas centrum, med en sø omkranset af 200 år gamle drageblodstræer, palmer og flere end 500 plantearter. Oprindelig en prydhave for den lokale markis - heraf navnet - som var så opslugt af botanik, at han i slutningen af 1800-tallet fræsede Jorden rundt for at finde frø og stiklinger til sin have. Parkens palads var markisens hjem. Haven blev offentlig i 1985, og eksperter blev tilkaldt for at få styr på den vilde samling. Væksterne bevogtes af farvestrålende påfugle, der tror, at de ejer det hele. Der er fem hektar botanisk fryd at se til. Senest er tilføjet en skøn kaktushave. Mange holder bryllupper her, og så kan der være lukket. Længere nede ad vejen kommer øens ældste saltværk, byens store indtægtskilde før rommen.
Montaña de Arucas - to km nordøst fra byen
Udslukt vulkantop med smuk udsigt mod Las Palmas og de hvidkalkede huse i Arucas, i et hav af bananer. På gode dage kan man se Tenerife og vulkanen Teide. En kaktuspark med legeplads er anlagt omkring restauranten, og skilte fortæller, hvad man kan se fra hvert punkt. Papegøjerne Rambo, Pepa og Maron leverer underholdningen. På den østlige side af bjerget blev en af de sidste store guanche-høvdinge, Doramas, dræbt i 1481, da spanierne havde lokket ham i baghold. Han ligger nu begravet på bjergsiden.
Masser af små spisesteder i de små gader omkring kirken i Arucas, foto Kenneth Bo Jørgensen
Værd at vide om Arucas:
Info León y Castillo 10, tlf. 928 623 136
Bus 234 (Las Palmas-Arucas) direkte, mange gange dagligt. Busterminalen ligger tre minutters gang fra det historiske centrum. Flere ruter og afgange hele dagen til Las Palmas.
Bytur: Et lille tog kører fra torvet ved kirken til Arucas' største seværdigheder.
Markedsdag: Lørdage 8-14, C/ Alcalde Codorniú Rodríguez y Fernando Caubín Ponce.
Fest: 24. juni fejrer man St. Hans, de kalder ham San Juan Bautista.
Spisesteder i Arucas:
/// La Cantonera de Arucas, León y Castillo, i den historiske gågade med kreativ gastronomi til den bedre middag.
// De Enyesque Arucas, Calle Juan de Bethencourt, 38, tlf. 928 623159 - charmerende sted i kanarisk stil. Kanarisk køkken med moderne tvist. Gode vine og skønne tapas.
// El Mercado, Plaza de la Constitución, ny med både internationalt og kanarisk køkken.
/ Tasca Jamón Jamón, Calle Gourié 5, tlf. 928 60 34 97, Gode tapas til €4-8. Centralt i gågaden med udsigt til kirken. Udendørs servering. Prøv Manchego-osten.
/ La Choza del Papeo, Plaza de la Constitución 4, tlf. 691 24 72 55, ved siden af rådhuset til den lette frokost med sandwichs og burgers.
Info León y Castillo 10, tlf. 928 623 136
Bus 234 (Las Palmas-Arucas) direkte, mange gange dagligt. Busterminalen ligger tre minutters gang fra det historiske centrum. Flere ruter og afgange hele dagen til Las Palmas.
Bytur: Et lille tog kører fra torvet ved kirken til Arucas' største seværdigheder.
Markedsdag: Lørdage 8-14, C/ Alcalde Codorniú Rodríguez y Fernando Caubín Ponce.
Fest: 24. juni fejrer man St. Hans, de kalder ham San Juan Bautista.
Spisesteder i Arucas:
/// La Cantonera de Arucas, León y Castillo, i den historiske gågade med kreativ gastronomi til den bedre middag.
// De Enyesque Arucas, Calle Juan de Bethencourt, 38, tlf. 928 623159 - charmerende sted i kanarisk stil. Kanarisk køkken med moderne tvist. Gode vine og skønne tapas.
// El Mercado, Plaza de la Constitución, ny med både internationalt og kanarisk køkken.
/ Tasca Jamón Jamón, Calle Gourié 5, tlf. 928 60 34 97, Gode tapas til €4-8. Centralt i gågaden med udsigt til kirken. Udendørs servering. Prøv Manchego-osten.
/ La Choza del Papeo, Plaza de la Constitución 4, tlf. 691 24 72 55, ved siden af rådhuset til den lette frokost med sandwichs og burgers.
Seværdigheder på Nordkysten efter Arucas:
Numre henviser til tekst nedenfor: 1. Aktivitetspark, 2. Teror, 3. Firgas, 4. Moya, 5. Kloster for guanchere, 6. Guia, 7. Arkæologisk parkmuseum, 8. Kongegrave, 9. Puerto de las Nieves.
Ikke langt fra Arucas kan man komme i denne park, der er egnet til hele familien:
Aktivitetspark i Arucas (1)
Tæt på Arucas er der en hel park med udfordringer for hele famlien
GrancAventura (1), Vasco López, weekends og helligdage 11-20, tlf. 928 93 63 93,
Trænger man til at få rørt den slappe strandkrop, er her 90 forskellige udfordringer, opdelt efter aldersgrupper, så det kan blive en familieudflugt. Fræs rundt i trætoppe – hægtet fast i såkaldte ziplines, og svæv 120 meter, kryds broer eller klatre op i 11 meter. For de mindste - 4-10 år – er der seks tårne i forskellige højder med 12 udfordringer. Og så bliver det sværere og sværere med alderen. Gode folk holder opsyn. Man kan også tage et slag paintball, også aldersopdelt. For en sikkerheds skyld må man ikke være højere end 195 cm og ikke veje over 100 kilo for at deltage. Gratis adgang til anlægget. Man betaler for de aktiviteter, man ønsker. Den fulde pakke, hvor man kan prøve det hele. koster €20.
// Steakhouse Restaurant – godt med grillet kød. grancaventura.com
Trænger man til at få rørt den slappe strandkrop, er her 90 forskellige udfordringer, opdelt efter aldersgrupper, så det kan blive en familieudflugt. Fræs rundt i trætoppe – hægtet fast i såkaldte ziplines, og svæv 120 meter, kryds broer eller klatre op i 11 meter. For de mindste - 4-10 år – er der seks tårne i forskellige højder med 12 udfordringer. Og så bliver det sværere og sværere med alderen. Gode folk holder opsyn. Man kan også tage et slag paintball, også aldersopdelt. For en sikkerheds skyld må man ikke være højere end 195 cm og ikke veje over 100 kilo for at deltage. Gratis adgang til anlægget. Man betaler for de aktiviteter, man ønsker. Den fulde pakke, hvor man kan prøve det hele. koster €20.
// Steakhouse Restaurant – godt med grillet kød. grancaventura.com
Teror og Pinjemadonnaen (2)
Calle Real i Teror
Gran Canarias religiøse centrum, Teror (2), ligger i øens centrum, 1000 m.o.h.. Byen med 11.000 indbyggere regnes for en af øens smukkeste. Velholdt med flotte bygninger fra kolonitiden, bl.a. byhuse med smukke detaljer på døre og balkoner, typiske beboet af de gamle storkøbmænd. Den fornemme atmosfære indbyder til ose-ture i palæer og gårdhaver.
Prøv en pølse: Folk kommer fra hele øen for at spise de stærkt paprikakrydrede chorizo de Teror. Eller wienerbrød lavet af nonnerne i Monasterio del Cister er populært. Også vand fra Teror er efterspurgt. Der er lukket for kørende i byen, så man har det i fred og ro. En af de gode pladser er Plaza Maria Teresa Bolivar, opkaldt efter bysbarnet, som blev gift med den sydamerikanske frihedshelt, Simon Bolivar. Der er en buste af ham på pladsen. Hendes familie emigrerede fra Teror.
Gå til Calle Real og Plaza de Nuestra Señora del Pino. Det tidligere bispepalæ på pladsen foran kirken er nu indrettet til kulturcenter med bibliotek og udstillingscenter. Men den vigtigste bygning er:
Prøv en pølse: Folk kommer fra hele øen for at spise de stærkt paprikakrydrede chorizo de Teror. Eller wienerbrød lavet af nonnerne i Monasterio del Cister er populært. Også vand fra Teror er efterspurgt. Der er lukket for kørende i byen, så man har det i fred og ro. En af de gode pladser er Plaza Maria Teresa Bolivar, opkaldt efter bysbarnet, som blev gift med den sydamerikanske frihedshelt, Simon Bolivar. Der er en buste af ham på pladsen. Hendes familie emigrerede fra Teror.
Gå til Calle Real og Plaza de Nuestra Señora del Pino. Det tidligere bispepalæ på pladsen foran kirken er nu indrettet til kulturcenter med bibliotek og udstillingscenter. Men den vigtigste bygning er:
Pinjemadonnaen
Basilica de Nuestra Señora del Pino, Plaza Nuestra Señora del Pino. ti.-fr. 9-13 og 15-20.30, lø. 9-20.30, sø. 7.30-19.30, gratis.
Den nyklassicistiske kirke fra 1700-tallet er en af de store seværdigheder på Gran Canaria, fordi den huser øens skytshelgeninde, Pinjemadonnaen. Hun sidder på en 100 kilo tung sølvbærestol over alteret, man må ikke sige det, men det er faktisk bare en dukke iført guld og ædelsten. Dog en imponerende en, skåret i træ i 1400-tallet i Sevilla, formoder man. Men ifølge legenden åbenbarede hun sig 8. september 1481 i et fyrretræ, der stod nøjagtig dér, hvor kirken nu er bygget. Kirkens kors skal være snittet af det omtalte fyrretræ. Madonnaen viste straks sit værd og gik i gang med at udføre mirakler. En længere tørke i byen fik hun afsluttet på et øjeblik. Og hun er stadig god for et mirakel, hvis man beder pænt. Det viser de mange gaver, hun har fået som tak - votivgaver. Og folk er ikke fedtede. De mange kostbarheder udstilles i kirkens skatkammer, tesero.
(åbent ma-fr 13-15, sø 11-14, 15.30-17.45, €3). Udover smykker og arvegods kan man se fodbolde skænket af et glad vinderhold, der mener, at madonnaen havde en finger med i spillet. Krykker, som nogen pludselig kunne undvære efter mødet med hende. Dukker fra mødre, der havde bedt om børn. Et klenodie er en monstrans skænket af generalissimo Franco. Hvad han var takkede for, ved man ikke, men han slap jo afsted med meget i sit lange liv. Tusinder valfarter hertil på årsdagen for åbenbaringen i fyrretræet i september. Da bliver madonnaen hyllet i hvidt tyl og båret ned ad kirkegulvet og i procession i gaderne. I december rejser madonnaen til Las Palmas i højtidelig procession. Så bliver hun et par dage i katedralen, inden hun vender snuden hjem igen. Udover madonnaen er der flere kunstværker, der er værd at kigge på: Det gælder ikke mindst de to figurer i hjørnet til venstre for altret, der begge forestiller Jesus, skabt i 1790’erne af Luján Pérez. Hovedalteret i mørkt træ betragtes som øens smukkeste rokokokunstværk. Og læg også mærke til de blyindfattede vinduer ved hovedporten, her ser man pave Pius 10., paven, som i 1914 gjorde la Virgen del Pino til øens skytshelgeninde.
Casa Museo los Patronos de la Virgen, Plaza de Pino 8, ma.-to. 11-18, €3.
Ved pladsen foran kirken kan man besøge et typisk kanarisk herskabshjem fra 1800-tallet. Det er spækket med gamle kanariske møbler, våben, malerier og fajance. Det er især en seværdighed på Gran Canaria, fordi man udstiller den karet, som fragtede Kong Alfonso d. 12 rundt, da han besøgte øen i 1906. Engang bolig for Rodriguez Toro og hans datter Maria, som i voksen tilstand blev gift med Simon de Bolivar, Sydamerikas store frihedshelt.
Plaza Pío XII bag kirken er domineret af drageblodstræer og smukke bygninger som rådhuset Casa Consistorial og bispepaladset Palacio Episcopal fra 1867. Man er velkommen til at gå ind i gårdhaven og nyde drageblodstræet i midten.
Uden for byen kan man se striber af laurbærtræer, for Gran Canaria har sat et projekt i gang her, som skal genskabe laurbærskove. Kør op ad den snoede vej mod Balcón de Zamora, og få vue over Terors hvide huse indrammet af den smalle dal.
Praktisk om Teror:
Turistkontor: Plaza Pío XII, ma-fr 9-14, tlf 928 613 808, teror.es
Bus 216 til Las Palmas, 214 til Vega de San Mateo
Fiesta: 8. sep. for La Virgen del Pino.
Marked: Søndag formiddag på Plaza del Pino (8-14). Et af øens største markeder, med det hele. Godt sted at købe søde sager af byens nonner, blodpølser og lokalt kunsthåndværk.
Spisesteder i Teror:
// La Alacena, Diputación 6, tæt på kirken, tlf. 928 630 454
Det beskedne sted er kendt for at kunne grille en god ged, men også for blodpølse og kødboller i mangosovs. Og til slut oste i alle retninger.
Den nyklassicistiske kirke fra 1700-tallet er en af de store seværdigheder på Gran Canaria, fordi den huser øens skytshelgeninde, Pinjemadonnaen. Hun sidder på en 100 kilo tung sølvbærestol over alteret, man må ikke sige det, men det er faktisk bare en dukke iført guld og ædelsten. Dog en imponerende en, skåret i træ i 1400-tallet i Sevilla, formoder man. Men ifølge legenden åbenbarede hun sig 8. september 1481 i et fyrretræ, der stod nøjagtig dér, hvor kirken nu er bygget. Kirkens kors skal være snittet af det omtalte fyrretræ. Madonnaen viste straks sit værd og gik i gang med at udføre mirakler. En længere tørke i byen fik hun afsluttet på et øjeblik. Og hun er stadig god for et mirakel, hvis man beder pænt. Det viser de mange gaver, hun har fået som tak - votivgaver. Og folk er ikke fedtede. De mange kostbarheder udstilles i kirkens skatkammer, tesero.
(åbent ma-fr 13-15, sø 11-14, 15.30-17.45, €3). Udover smykker og arvegods kan man se fodbolde skænket af et glad vinderhold, der mener, at madonnaen havde en finger med i spillet. Krykker, som nogen pludselig kunne undvære efter mødet med hende. Dukker fra mødre, der havde bedt om børn. Et klenodie er en monstrans skænket af generalissimo Franco. Hvad han var takkede for, ved man ikke, men han slap jo afsted med meget i sit lange liv. Tusinder valfarter hertil på årsdagen for åbenbaringen i fyrretræet i september. Da bliver madonnaen hyllet i hvidt tyl og båret ned ad kirkegulvet og i procession i gaderne. I december rejser madonnaen til Las Palmas i højtidelig procession. Så bliver hun et par dage i katedralen, inden hun vender snuden hjem igen. Udover madonnaen er der flere kunstværker, der er værd at kigge på: Det gælder ikke mindst de to figurer i hjørnet til venstre for altret, der begge forestiller Jesus, skabt i 1790’erne af Luján Pérez. Hovedalteret i mørkt træ betragtes som øens smukkeste rokokokunstværk. Og læg også mærke til de blyindfattede vinduer ved hovedporten, her ser man pave Pius 10., paven, som i 1914 gjorde la Virgen del Pino til øens skytshelgeninde.
Casa Museo los Patronos de la Virgen, Plaza de Pino 8, ma.-to. 11-18, €3.
Ved pladsen foran kirken kan man besøge et typisk kanarisk herskabshjem fra 1800-tallet. Det er spækket med gamle kanariske møbler, våben, malerier og fajance. Det er især en seværdighed på Gran Canaria, fordi man udstiller den karet, som fragtede Kong Alfonso d. 12 rundt, da han besøgte øen i 1906. Engang bolig for Rodriguez Toro og hans datter Maria, som i voksen tilstand blev gift med Simon de Bolivar, Sydamerikas store frihedshelt.
Plaza Pío XII bag kirken er domineret af drageblodstræer og smukke bygninger som rådhuset Casa Consistorial og bispepaladset Palacio Episcopal fra 1867. Man er velkommen til at gå ind i gårdhaven og nyde drageblodstræet i midten.
Uden for byen kan man se striber af laurbærtræer, for Gran Canaria har sat et projekt i gang her, som skal genskabe laurbærskove. Kør op ad den snoede vej mod Balcón de Zamora, og få vue over Terors hvide huse indrammet af den smalle dal.
Praktisk om Teror:
Turistkontor: Plaza Pío XII, ma-fr 9-14, tlf 928 613 808, teror.es
Bus 216 til Las Palmas, 214 til Vega de San Mateo
Fiesta: 8. sep. for La Virgen del Pino.
Marked: Søndag formiddag på Plaza del Pino (8-14). Et af øens største markeder, med det hele. Godt sted at købe søde sager af byens nonner, blodpølser og lokalt kunsthåndværk.
Spisesteder i Teror:
// La Alacena, Diputación 6, tæt på kirken, tlf. 928 630 454
Det beskedne sted er kendt for at kunne grille en god ged, men også for blodpølse og kødboller i mangosovs. Og til slut oste i alle retninger.
Firgas har de smukkeste stræder, foto: Turismo Gran Canaria
Firgas (3)
Bjergby Firgas (3) er synonym med vand. Både vand i undergrunden og på gaden. Flere kilometer nede dannes der her vand med brus. Og i byen flyder et vandfald på 30 meter i Paseo de Gran Canaria, som er en af de mest fotograferede gader på øen. Selve byen er net med et rart centrum, en vanddreven mølle sørger for vandløb ned af smukke mosaikklædte stræder. I dalen Barranco de las Madres – Mødrenes Kløft - kom mødre med deres børn for at bade dem og drikke vandet, for det blev de sunde af, mente man.
Byens hofret er: potaje de berros (brøndkarse-stuvning, med gofio, ost og rødvin.
Midt inde i bjerget ligger så vandfabrikken:
Aguas Minerales de Firgas,
Se de store vandreservoirer. Fabrikken tapper 100 millioner liter vand om året - 40 forskellige slags vand, og det er en af Spaniens største mineralvandsproducenter. Der er 14 store kilder, men man bruger kun de fem. (se også Drikkevand, under Rejseråd A-Å).
Moya (4)
Byen (4) kaldes også Den Grønne By, selv om den domineres af kirken med tvillingetårne, Iglesia de Nuestra Señora de la Candelaria. Der er flere kunstværker i kirken, men det flotteste er bag ved den, for herfra har man en storslået udsigt til nordvest og øens midte.
De fleste spaniere kommer for at besøge:
Museo de Morales, Plaza de Tomás Morales, åbent ma.-fr. 9-14, 16-20, tlf. 928 620 217. Den kanariske digter Tomás Morales boede her, og nu viser man personlige ejendele og andre ting af interesse for hans forfatterskab.
Men se også Barrio de Trujillo, som har en 204 meter lang akvadukt med 19 søjler. Og besøg Reserva Natural Especial de Los Tilos, også kaldet Doramas Junglen, hvor der er rester af øens sidste vildtgroende laurbærtræer. Og køb wienerbrød i Moya, det er kendt over hele øen.
Fra byen går Barranco de Moya gennem et frodigt landskab, fugtigt med skyer, der ligger helt nede på asfalten.
Valleseco
Få kilometer fra Moya ligger byen med tilnavnet “Tørre Dal”. Og det kunne ikke være mere misvisende. For her regner det mere end noget andet sted på øen. Og hele byen og omegnen er da også så grøn, som den kan blive, og 80 pct. er naturbeskyttet. I byen kan man besøge Iglesia de San Vicente Ferrer, men også Molino de Gofio (En mølle, der maler byg til gofio) og et mindre etnografiske museum. Besøg også turistkontoret, der har en del om området.. La Laguna de Valleseco er tilholdssted for mange trækfugle, men ellers er det her, at man kan studere vild kanarisk flora. Flere steder kan man slå sig ned ved barbecues under kastanjetræer. Prøv æblecideren, den er de gode til.
Bjergby Firgas (3) er synonym med vand. Både vand i undergrunden og på gaden. Flere kilometer nede dannes der her vand med brus. Og i byen flyder et vandfald på 30 meter i Paseo de Gran Canaria, som er en af de mest fotograferede gader på øen. Selve byen er net med et rart centrum, en vanddreven mølle sørger for vandløb ned af smukke mosaikklædte stræder. I dalen Barranco de las Madres – Mødrenes Kløft - kom mødre med deres børn for at bade dem og drikke vandet, for det blev de sunde af, mente man.
Byens hofret er: potaje de berros (brøndkarse-stuvning, med gofio, ost og rødvin.
Midt inde i bjerget ligger så vandfabrikken:
Aguas Minerales de Firgas,
Se de store vandreservoirer. Fabrikken tapper 100 millioner liter vand om året - 40 forskellige slags vand, og det er en af Spaniens største mineralvandsproducenter. Der er 14 store kilder, men man bruger kun de fem. (se også Drikkevand, under Rejseråd A-Å).
Moya (4)
Byen (4) kaldes også Den Grønne By, selv om den domineres af kirken med tvillingetårne, Iglesia de Nuestra Señora de la Candelaria. Der er flere kunstværker i kirken, men det flotteste er bag ved den, for herfra har man en storslået udsigt til nordvest og øens midte.
De fleste spaniere kommer for at besøge:
Museo de Morales, Plaza de Tomás Morales, åbent ma.-fr. 9-14, 16-20, tlf. 928 620 217. Den kanariske digter Tomás Morales boede her, og nu viser man personlige ejendele og andre ting af interesse for hans forfatterskab.
Men se også Barrio de Trujillo, som har en 204 meter lang akvadukt med 19 søjler. Og besøg Reserva Natural Especial de Los Tilos, også kaldet Doramas Junglen, hvor der er rester af øens sidste vildtgroende laurbærtræer. Og køb wienerbrød i Moya, det er kendt over hele øen.
Fra byen går Barranco de Moya gennem et frodigt landskab, fugtigt med skyer, der ligger helt nede på asfalten.
Valleseco
Få kilometer fra Moya ligger byen med tilnavnet “Tørre Dal”. Og det kunne ikke være mere misvisende. For her regner det mere end noget andet sted på øen. Og hele byen og omegnen er da også så grøn, som den kan blive, og 80 pct. er naturbeskyttet. I byen kan man besøge Iglesia de San Vicente Ferrer, men også Molino de Gofio (En mølle, der maler byg til gofio) og et mindre etnografiske museum. Besøg også turistkontoret, der har en del om området.. La Laguna de Valleseco er tilholdssted for mange trækfugle, men ellers er det her, at man kan studere vild kanarisk flora. Flere steder kan man slå sig ned ved barbecues under kastanjetræer. Prøv æblecideren, den er de gode til.
Cenobio de Valerón
Enten er det siloer til vinterforråd eller et kloster for jomfruer, Foto: Turismo Gran Canaria
Valeron-klosteret (5), Cuesta de Silva, åbent ti.-sø. 10-17, entre €3, tlf. 618 607 896. Selv-guidede tur, mange informationstavler undervejs. cenobiodevaleron.com
Det er en af de mest besøgte arkæologiske seværdigheder på Gran Canaria. 800 år gammelt, men man ved ikke helt, hvad det er. En hel klippevæg med huller, som er menneskeskabte. Videnskabens bedste bud er, at de har været forrådskamre for guancherne, siloer, hvor de kunne lagre en del af årets kornhøst til vinteren. Gran Canaria havde kun få dyr, derfor var guancherne afhængige af korn om vinteren også. En lidt mere spændende version er, at de små celler har været værelser, hvor man opbevarede jomfruer - altså et slags stenalderkloster. Her har de stakkels piger ligget og foretaget sig meget lidt, for meningen var, at de skulle blive så fede som muligt, og dermed attraktive for deres kommende mænd. Guancherne kunne godt lide en god bagdel. Man mener, at pigerne højst måtte gå til hånde ved religiøse fester, som har fundet sted her. Der er nemlig hugget siddepladser oppe på taget, en art tribune, hvor man kunne forestille sig, at høvdingen, adel og præster sad til store fester - tagoror. Den version holdt i så mange år, at stedet kaldes et kloster, cenobio. Men det er ikke altid, at den bedste historie vinder, og i dag hælder man altså mest til, at de små huler blev brugt til mad.
Grottekomplekset måler 30 meter i bredden og 25 meter i højden, og der er 350 huler. Inde i hulerne er der et stisystem, så man kunne komme rundt inde i komplekset. Nogle af de stendøre, som siloerne blev lukket med, kan stadig ses, og der er også huller, hvor trædøre har været spændt fast. Udover siloerne kan man også se boliger til vagtpersonale. Komplekses betragtes som en ingeniørmæssig bedrift, og man aner ikke, hvordan de har båret sig ad med at bore det ud. Man må ikke gå ind i grotterne, da der er fare for jordskred. Stedet har en lille butik, hvor man kan købe fornuftige souvenirs.
Bus 105 kører til Las Palmas og Gáldar
Bil 22 km fra Las Palmas, Tag GC-2 og kør af på afkørsel 20. Kør ad GC-291 og følg skilte.
Det er en af de mest besøgte arkæologiske seværdigheder på Gran Canaria. 800 år gammelt, men man ved ikke helt, hvad det er. En hel klippevæg med huller, som er menneskeskabte. Videnskabens bedste bud er, at de har været forrådskamre for guancherne, siloer, hvor de kunne lagre en del af årets kornhøst til vinteren. Gran Canaria havde kun få dyr, derfor var guancherne afhængige af korn om vinteren også. En lidt mere spændende version er, at de små celler har været værelser, hvor man opbevarede jomfruer - altså et slags stenalderkloster. Her har de stakkels piger ligget og foretaget sig meget lidt, for meningen var, at de skulle blive så fede som muligt, og dermed attraktive for deres kommende mænd. Guancherne kunne godt lide en god bagdel. Man mener, at pigerne højst måtte gå til hånde ved religiøse fester, som har fundet sted her. Der er nemlig hugget siddepladser oppe på taget, en art tribune, hvor man kunne forestille sig, at høvdingen, adel og præster sad til store fester - tagoror. Den version holdt i så mange år, at stedet kaldes et kloster, cenobio. Men det er ikke altid, at den bedste historie vinder, og i dag hælder man altså mest til, at de små huler blev brugt til mad.
Grottekomplekset måler 30 meter i bredden og 25 meter i højden, og der er 350 huler. Inde i hulerne er der et stisystem, så man kunne komme rundt inde i komplekset. Nogle af de stendøre, som siloerne blev lukket med, kan stadig ses, og der er også huller, hvor trædøre har været spændt fast. Udover siloerne kan man også se boliger til vagtpersonale. Komplekses betragtes som en ingeniørmæssig bedrift, og man aner ikke, hvordan de har båret sig ad med at bore det ud. Man må ikke gå ind i grotterne, da der er fare for jordskred. Stedet har en lille butik, hvor man kan købe fornuftige souvenirs.
Bus 105 kører til Las Palmas og Gáldar
Bil 22 km fra Las Palmas, Tag GC-2 og kør af på afkørsel 20. Kør ad GC-291 og følg skilte.
Trip Canaria tilbyder en heldagstur i Det Grønne Nord på engelsk. Køb billet her.
Santa Maria de Guia - Ostebyen
Foran kirken er der flere moderne skulpturer
Santa Maria de Guia (6) er byens fulde navn, i daglig tale: Guia. Den er ligeså gammel som spaniernes erobring. Derfor er de snævre gyder med høje huse i stejle gader helt specielle, med ægte kanariske huse i traditionel stil. Hele byen regnes for national kulturarv, men byen er langt fra et museum. De 15.000 indbyggere lever nutidigt i de gamle rammer.
Osteby
Guia er kendt for ost af fåremælk. De er så oste-gale, at de holder ostefestival fra sidste uge i april til de første dage i maj, Fiestas del Queso, og det er blevet et tilløbsstykke. De kanariske øer har tre oste med beskyttede titler, den ene er Queso de Flor de Guia. Den består af mindst 60 pct. fåremælk, lidt ko- og gedemælk. Dertil saften fra artiskok-blomster, der giver en ret usædvanlig smag. Den har vundet flere priser.
Der er flere keramikere, og så er der gode kniv-magere. Besøg deres værksteder og se håndværkerne i arbejde.
Shopping
Gå i det hele taget på shopping i Guia, Oste kan man købe og smage i:
La Casa del Queso, Calle Hoya de la Prensa, ti-on-lø 10-14
Der er vel osterier over hele Gran Canaria, men denne er en af de mest kendte, og der har altid frisklavet Queso de Flor de Guia.
En lidt anderledes tøjbutik er: Crucis folkedragter, Calle Margues del Muni 19. Her produceres lokale folkedragter, som skal være klar til romerias og fester, hvor folkedragter sætter kulør på det hele. Men der er også andre sjove modeller.
Hvis man vil se usædvanlige, lokale smykker, så prøv: Fatis, Calle Medico Estevez 3.
Gode knive kan man se og købe i Calle José Samó Henriques 42.
Pladsen foran kirken er nok så smuk med den gule facade, den skæve træbalkon på det gamle palads og de moderne skulpturer, der giver et miks af fortid og nutid. På pladsens sydside er der kunstgalleri i det lidt nyere palæ. Men kirken har hovedrollen:
Iglesia de Santa María de Guía, Calle Canónigo Gordillo 7, gratis
Kirken med lysegul barokfacade og to tårne er fra 1607 og centrum for den årlige fiesta, Rama de las Marias, hvor alle danser til kirke og skænker afgrøder til Jomfru Maria. Den tradition stammer fra 1700-tallet, da byen var plaget af græshopper. Man tryglede Jomfru Maria om hjælp, og det gjorde hun, og græshopperne fløj væk. Det har man fejret lige siden med kirkedans tredje søndag i september. Inde i kirken er der flere træfigurer af Lujan Perez (1756-1815), den store kanariske kunstner er født i denne by. Han står bag den store Kristusfigur på korset, men også andre skulpturer, som bæres rundt i byen i påsken. Orglet er fra Italien i 1899 og indviet af den franske komponist, Camille Saint-Saens, der tilfældigvis var på øen på rekreation.
Praktisk om Guia:
Turistinfo 34 Calle Marqués del Muni, i La Bodega, hvor man kan smage lokale oste og se lokalt kunsthåndværk. Ma-fr 10-13,15-18, lø 10-14, tlf. 928 55 30 43. La Bodega har åbent ma-fr 10-18, lø-sø 10-14.
Bus 103 og 105 til Las Palmas
Osteby
Guia er kendt for ost af fåremælk. De er så oste-gale, at de holder ostefestival fra sidste uge i april til de første dage i maj, Fiestas del Queso, og det er blevet et tilløbsstykke. De kanariske øer har tre oste med beskyttede titler, den ene er Queso de Flor de Guia. Den består af mindst 60 pct. fåremælk, lidt ko- og gedemælk. Dertil saften fra artiskok-blomster, der giver en ret usædvanlig smag. Den har vundet flere priser.
Der er flere keramikere, og så er der gode kniv-magere. Besøg deres værksteder og se håndværkerne i arbejde.
Shopping
Gå i det hele taget på shopping i Guia, Oste kan man købe og smage i:
La Casa del Queso, Calle Hoya de la Prensa, ti-on-lø 10-14
Der er vel osterier over hele Gran Canaria, men denne er en af de mest kendte, og der har altid frisklavet Queso de Flor de Guia.
En lidt anderledes tøjbutik er: Crucis folkedragter, Calle Margues del Muni 19. Her produceres lokale folkedragter, som skal være klar til romerias og fester, hvor folkedragter sætter kulør på det hele. Men der er også andre sjove modeller.
Hvis man vil se usædvanlige, lokale smykker, så prøv: Fatis, Calle Medico Estevez 3.
Gode knive kan man se og købe i Calle José Samó Henriques 42.
Pladsen foran kirken er nok så smuk med den gule facade, den skæve træbalkon på det gamle palads og de moderne skulpturer, der giver et miks af fortid og nutid. På pladsens sydside er der kunstgalleri i det lidt nyere palæ. Men kirken har hovedrollen:
Iglesia de Santa María de Guía, Calle Canónigo Gordillo 7, gratis
Kirken med lysegul barokfacade og to tårne er fra 1607 og centrum for den årlige fiesta, Rama de las Marias, hvor alle danser til kirke og skænker afgrøder til Jomfru Maria. Den tradition stammer fra 1700-tallet, da byen var plaget af græshopper. Man tryglede Jomfru Maria om hjælp, og det gjorde hun, og græshopperne fløj væk. Det har man fejret lige siden med kirkedans tredje søndag i september. Inde i kirken er der flere træfigurer af Lujan Perez (1756-1815), den store kanariske kunstner er født i denne by. Han står bag den store Kristusfigur på korset, men også andre skulpturer, som bæres rundt i byen i påsken. Orglet er fra Italien i 1899 og indviet af den franske komponist, Camille Saint-Saens, der tilfældigvis var på øen på rekreation.
Praktisk om Guia:
Turistinfo 34 Calle Marqués del Muni, i La Bodega, hvor man kan smage lokale oste og se lokalt kunsthåndværk. Ma-fr 10-13,15-18, lø 10-14, tlf. 928 55 30 43. La Bodega har åbent ma-fr 10-18, lø-sø 10-14.
Bus 103 og 105 til Las Palmas
Gáldar - den kongelige by
Galdar har Gran Canarias ældste drageblodstræ
Byen ved foden af den udslukte vulkan,
Montaña de Gáldar, var hovedstad for det ene af Gran Canarias to riger i guanchetiden. Galdar betyder "kongelig by" på guanche. Spanierne erobrede den i 1484. I dag ligger de hvide huse op ad vulkanvæggen, og byen værner om sine præ-spanske minder. Næsten alle gadenavne stammer fra guanchere, og ved byens indgang står en skulptur af tre guancheprinsesser. Inde i byen finder man statuen af den sidste guanchekonge Tenesor Semidan, afsløret af kong Juan Carlos i 1986.
På den skyggefulde Plaza de Santiago i byens centrum ved laurbærtræerne står den kuppelformede kirke:
Santiago de los Caballeros, dgl. 10-13 og 15-19
Barokkirken er placeret på det sted, hvor guanchekongen havde residens. Man brugte træet fra hans bolig til at bygge den trefløjede kirke. Byggeriet gik i gang i 1778 og var først færdigt i 1872. Inden for er en række værker af Luján Pérez. Se skulpturen af St. Jakob til hest. Den er centrum for en pilgrimsfærd hvert 7. år. Døbefonten i kirken menes at være lavet i Andalusien i 1400-tallet, og i den blev mange indfødte døbt.
Klemt inde bag rådhuset få meter herfra, står Gran Canarias ældste drageblodstræ, fra 1719.
Casa-Museo Antonio Padrón, Capitán Quesada 3, ti-sø 10-18, €2, tlf. 928 454 035, antoniopadron.com
Nede ad gågaden, overfor posthuset, ligger et lille museum med ekspressionistiske værker af den kanariske maler Antonio Padrón (1920-1968), som især er god til at skildre kanarisk dagligliv. Her kan man bl.a. se skildringer af hanekamp, men ellers mest hverdagsindtryk.
Galdárs ubestridt største seværdighed er:
Montaña de Gáldar, var hovedstad for det ene af Gran Canarias to riger i guanchetiden. Galdar betyder "kongelig by" på guanche. Spanierne erobrede den i 1484. I dag ligger de hvide huse op ad vulkanvæggen, og byen værner om sine præ-spanske minder. Næsten alle gadenavne stammer fra guanchere, og ved byens indgang står en skulptur af tre guancheprinsesser. Inde i byen finder man statuen af den sidste guanchekonge Tenesor Semidan, afsløret af kong Juan Carlos i 1986.
På den skyggefulde Plaza de Santiago i byens centrum ved laurbærtræerne står den kuppelformede kirke:
Santiago de los Caballeros, dgl. 10-13 og 15-19
Barokkirken er placeret på det sted, hvor guanchekongen havde residens. Man brugte træet fra hans bolig til at bygge den trefløjede kirke. Byggeriet gik i gang i 1778 og var først færdigt i 1872. Inden for er en række værker af Luján Pérez. Se skulpturen af St. Jakob til hest. Den er centrum for en pilgrimsfærd hvert 7. år. Døbefonten i kirken menes at være lavet i Andalusien i 1400-tallet, og i den blev mange indfødte døbt.
Klemt inde bag rådhuset få meter herfra, står Gran Canarias ældste drageblodstræ, fra 1719.
Casa-Museo Antonio Padrón, Capitán Quesada 3, ti-sø 10-18, €2, tlf. 928 454 035, antoniopadron.com
Nede ad gågaden, overfor posthuset, ligger et lille museum med ekspressionistiske værker af den kanariske maler Antonio Padrón (1920-1968), som især er god til at skildre kanarisk dagligliv. Her kan man bl.a. se skildringer af hanekamp, men ellers mest hverdagsindtryk.
Galdárs ubestridt største seværdighed er:
Det Arkæologiske Museum i Galdár
Sådan boede guancherne viser museet i Galdar, foto Kenneth Bo Jørgensen
Cueva Pintada Museum og Arkæologisk Park (7), Calle Audiencia 2, okt-maj ti-lø, 10-18. (sidste indgang 16.30). Sø, 11-18. juni–september, ti-lø 10.30-19:30 (sidste indgang kl 18:00), sø 11-19 (sidste indgang 17.30). entre €6, under 18 år gratis, gratis første weekend i hver måned, tlf. 928 895 489, cuevapintada.com
Cueva Pintada, foto Turismo Gran Canaria
Midt i Galdár ligger en af de mest interessante seværdigheder på Gran Canaria. Det består af to historiske sensationer. En intakt guanche-landsby med 58 autentiske boliger, der lå skjult under en bananplantage, indtil man opdagede den i 1862. Og en hule, som man fandt i 1873, der havde farverige vægmalerier, med geometriske mønstre. Hulen var tre meter høj, og den havde et lava-gulv med udhulinger, som kan være brugt som skåle. Det kaldes Cueva Pintada, den malede hule. Mønstrene er i de oprindelige røde, hvide og sorte farver. Det kaldes også guanchernes Sixtinske Kapel. Man ved faktisk ikke, hvad de betyder. Man gætter på en kalender, eller at det er bogstaver. Der er en kopi af vægmaleriet i Museo Canario i Las Palmas.
Udstillingen her ville svare til, at vi i Danmark havde en autentisk stenalder-landsby, vi kunne gå rundt i på sightseeing. Det kan man her. Det foregår i rammerne af et overraskende flot og højteknologisk museum, som man bliver lidt overrasket over i den søvnige lille by. Besøget starter med en high-tech-forestilling, hvor en guanche toner frem og fortæller om livet på Gran Canaria før spanierne. Med 3D bliver man placeret lige midt i det hele, og man får næsten en ørn i hovedet ved samme lejlighed. Derefter er der mere traditionel udstilling af oldsager, keramiske beholdere, ikoner, men også ting der er kommet fra Europa i den sene middelalder og herefter. Og så går man ellers på besøg i den præ-spanske by, Agaldar. Og husk, det er ikke anlagt – det har ligget her altid, formentlig forladt af guancherne i 1400-tallet. Museet har ture på spansk, tysk, engelsk og fransk.
Praktisk om Galdár:
Turistinfo Plaza de Santiago 1, tlf 928 89 58 55, galdar.es
Bus 103 og 105 til Las Palmas eller Agaete
Bil 27 km fra Las Palmas.
Marked: På pladsen foran kirken er der hver torsdag kl. 9-13.30 marked med tøj, smykker, tasker, høns og alt muligt.
Udstillingen her ville svare til, at vi i Danmark havde en autentisk stenalder-landsby, vi kunne gå rundt i på sightseeing. Det kan man her. Det foregår i rammerne af et overraskende flot og højteknologisk museum, som man bliver lidt overrasket over i den søvnige lille by. Besøget starter med en high-tech-forestilling, hvor en guanche toner frem og fortæller om livet på Gran Canaria før spanierne. Med 3D bliver man placeret lige midt i det hele, og man får næsten en ørn i hovedet ved samme lejlighed. Derefter er der mere traditionel udstilling af oldsager, keramiske beholdere, ikoner, men også ting der er kommet fra Europa i den sene middelalder og herefter. Og så går man ellers på besøg i den præ-spanske by, Agaldar. Og husk, det er ikke anlagt – det har ligget her altid, formentlig forladt af guancherne i 1400-tallet. Museet har ture på spansk, tysk, engelsk og fransk.
Praktisk om Galdár:
Turistinfo Plaza de Santiago 1, tlf 928 89 58 55, galdar.es
Bus 103 og 105 til Las Palmas eller Agaete
Bil 27 km fra Las Palmas.
Marked: På pladsen foran kirken er der hver torsdag kl. 9-13.30 marked med tøj, smykker, tasker, høns og alt muligt.
Kongelige grave
Hvis man ikke har fået nok af guanchere, kan man køre omkring to km nord mod Sardina del Norte og tage en afstikker til højre mod Playa de Bocabarranco, så kommer man til guanchegravpladsen fra 1100-tallet, Tumulo de la Guancha (8). Den indhegnede gravplads består af en gruppe cirkelformede konstruktioner af lava-sten. Guancherne anbragte deres døde inden for lavamuren og dækkede de balsamerede lig med store flade sten. De to største gravkamre menes forbeholdt den lokale kongefamilie.42 guanche-kongelige regnes for bisat her under enorme lavablokke. Det er guanchernes svar på Roskilde Domkirke.
Og har man så endelig fået historie nok, kan man glæde sig over en af Gran Canarias bedste strande. Med gyldent sand, og i øvrigt siges det, at man her serverer Gran Canarias bedst tilberedte sardiner.
Parque Norte har en zoo midt i en bananplantage, lige uden for Gáldar. Her kan man møde tukaner og papegøjer – og en masse mindre dyr, som man må klappe, godt for de små. Dog ret dyrt. Surfere er ved at blive vilde med Gáldar, som nu regnes som et af Europas bedste steder, fordi man har perfekt bodyboard wave ved El Frontón. Det er ikke for begyndere.
Bus: 105 til Las Palmas, 103 til Agaete
Og har man så endelig fået historie nok, kan man glæde sig over en af Gran Canarias bedste strande. Med gyldent sand, og i øvrigt siges det, at man her serverer Gran Canarias bedst tilberedte sardiner.
Parque Norte har en zoo midt i en bananplantage, lige uden for Gáldar. Her kan man møde tukaner og papegøjer – og en masse mindre dyr, som man må klappe, godt for de små. Dog ret dyrt. Surfere er ved at blive vilde med Gáldar, som nu regnes som et af Europas bedste steder, fordi man har perfekt bodyboard wave ved El Frontón. Det er ikke for begyndere.
Bus: 105 til Las Palmas, 103 til Agaete
Puerto de las Nieves - god frokost
Skøn frokost i Puerto de las Nieves
Den charmerende lille by ved kysten, (9) neden for Agaete, har skønne fiskerestauranter langs stranden, hvorfra man kan nyde klippeformationer, der rager ud som et kolossalt amfiteater i Atlanterhavet – og Teide-vulkanen på Tenerife i godt vejr. Puerto de Las Nieves (Snehavnen) er et idyllisk fiskerleje. I hvide og koboltblå farver vokser de lave huse frem som paddehatte af det sorte sand. Og bag de kalkede huse knejser mørke klipper i skulpturelle former. Smukt og dramatisk. På Puerto de las Nieves havnepromenade, Paseo de los Poetas, ligger de gode fiskerestauranter, som tiltrækker kanariere og turister, der kommer for at spise frokost, fiske, bade direkte fra molen eller gå ture i det bjergrige landskab. Her bør man svælge sig i den lokale delikatesse: Caldo de Pescado, legeret fiskesuppe. Eller helstegte sardiner med et glas køligt hvidvin (se spisesteder nedenfor). Kig også på kunsthåndværk og gallerier.
Den mest kendte lavaformation i havnen var Dedo de Dios, Guds finger, der lignede en kæmpe løftet pegefinger. Men man kan ikke se den. For den nåede at pege i 100.000 år, indtil 2005, da en voldsom storm knækkede den af. Nu overvejer man, om man skal bjærge på plads igen. Men det er den slags, man kan overveje i mange år på Gran Canaria.
Byens seværdighed er den lille landsbykirke:
Ermita de las Nieves, åbent ma-lø 11-13, sø 9-11
Kirken er sød i sig selv og fra 1500-tallet, men inden for er der en skat, en såkaldt triptych fra 1500-tallet - et kunsthåndværk i tre dele med jomfruen og barnet. Det er malet af den berømte hollandske maler, Joos van Cleve. At han er her viser, hvor rige man har været i dette område på grund af sukkerhandel. Under Fiesta de la Rama, 4. august, bæres en kopi af triptychen i procession til sognekirken i Agaete.
Den mest kendte lavaformation i havnen var Dedo de Dios, Guds finger, der lignede en kæmpe løftet pegefinger. Men man kan ikke se den. For den nåede at pege i 100.000 år, indtil 2005, da en voldsom storm knækkede den af. Nu overvejer man, om man skal bjærge på plads igen. Men det er den slags, man kan overveje i mange år på Gran Canaria.
Byens seværdighed er den lille landsbykirke:
Ermita de las Nieves, åbent ma-lø 11-13, sø 9-11
Kirken er sød i sig selv og fra 1500-tallet, men inden for er der en skat, en såkaldt triptych fra 1500-tallet - et kunsthåndværk i tre dele med jomfruen og barnet. Det er malet af den berømte hollandske maler, Joos van Cleve. At han er her viser, hvor rige man har været i dette område på grund af sukkerhandel. Under Fiesta de la Rama, 4. august, bæres en kopi af triptychen i procession til sognekirken i Agaete.
Værd at vide om Puerto de las Nieves:
Bus 103 til Las Palmas, 101 til San Nicolás
Færge Til Santa Cruz de Tenerife (Se Trafik på øen)
Fiesta: 4. august
Spisesteder i Puerto de las Nieves:
/// Restaurante Las Nasas, Calle Nuestra Señora Nieves 7, fr-on 9-21
Gammel lagerbygning er nu et spisested med hav-tema, modelbåde under de høje lofter. Også åben terrasse med havudsigt. Man kommer her for grilled fisk, skaldyrspaella – og ikke mindst calamari. Regn med €12 for en hovedret.
// Restaurante Dedo de Dios, ud til havnen, åbent on-ma 10-22, tlf. 928 89 88 00
Sødt lille hus pyntet med bregner med udsigt til strand og de sørgelige rester af Dedo. Godt familiested, hvor man ikke behøver at være bange for at larme. Stor menu med fisk og skaldyr. Også gode til desserter. Hovedretter omkring de €10.
// Oliver, Av. de los Poetas, dgl. 10-20, tlf. 928 886 179
En af de træfsikre. Det store hit er mixto de pescado med papas arrugadas, fiske-miks med kanariske kartofler, men enkle ting som pizza er også godt.
// Cofradía de Pescadores, Muelle Puerto Nieves, 13-16 og 19-til sent, tlf. 928 88 65 91
Fisken må være frisk, for man kan se, at fiskerne spiser her. Prøv Parrilla de pescado y marisco (skaldyrsmixl) eller paella.
Færge Til Santa Cruz de Tenerife (Se Trafik på øen)
Fiesta: 4. august
Spisesteder i Puerto de las Nieves:
/// Restaurante Las Nasas, Calle Nuestra Señora Nieves 7, fr-on 9-21
Gammel lagerbygning er nu et spisested med hav-tema, modelbåde under de høje lofter. Også åben terrasse med havudsigt. Man kommer her for grilled fisk, skaldyrspaella – og ikke mindst calamari. Regn med €12 for en hovedret.
// Restaurante Dedo de Dios, ud til havnen, åbent on-ma 10-22, tlf. 928 89 88 00
Sødt lille hus pyntet med bregner med udsigt til strand og de sørgelige rester af Dedo. Godt familiested, hvor man ikke behøver at være bange for at larme. Stor menu med fisk og skaldyr. Også gode til desserter. Hovedretter omkring de €10.
// Oliver, Av. de los Poetas, dgl. 10-20, tlf. 928 886 179
En af de træfsikre. Det store hit er mixto de pescado med papas arrugadas, fiske-miks med kanariske kartofler, men enkle ting som pizza er også godt.
// Cofradía de Pescadores, Muelle Puerto Nieves, 13-16 og 19-til sent, tlf. 928 88 65 91
Fisken må være frisk, for man kan se, at fiskerne spiser her. Prøv Parrilla de pescado y marisco (skaldyrsmixl) eller paella.
Kaffeplantager på Gran Canaria
I den smukke dal uden for Agaete i retning mod bjergene, kan man finde tre, der lancerer sig som den eneste ene kaffeplantage i Europa. Det lader vi ligge. For de ligger side om side og flyder ud i ét, og de er såmænd alle interessante og værd at besøge, ikke bare for at høre om kaffe – men også om andre eksotiske afgrøder. Under alle omstændigheder kan man komme til at nyde en 1. klasses bønne på en af rundvisningerne. Kør ad GC-231 og følg skilte. De ligger på Camino de los Romero:
Bodega Los Berrazales, Finca La Laja, dgl. 10-16 tlf. 628 922 588
Her dyrker de både kaffe, appelsiner, vin og avokado. En god rundvisning med tapas og vinsmagning. Egne oste. www.bodegalosberrazales.com
Cafe Platinium, dgl. 11-17, €10, børn €5, tlf. 635 510980.
Familien Santiago har dyrket kaffe her i generationer, og nu kan vi andre også få en bønne. De guidede ture er fulde af kærlighed til kaffe, men også andre afgrøder på farmen. De tager ca. 40 min. Ring lige og bestil tid. Der er altid kaffe på kanden. cafeplatinium.wordpress.com
Finca Los Castaños – Kaffe Akademi, dgl. 9-16, ture på engelsk og spansk, tlf. 608 149 011
Her dyrker de ikke bare kaffe, men uddanner folk, der vil være barrister. De repræsenterede Spanien i VM i kaffebryg i 2014 med deres Arábica Typica. En god informativ rundvisning. De dyrker også mango og papaya. www.cafevalledeagaete.com
Vejen fra Agaete til San Nicolás er spændende, nogle vil mene lidt for spændende. Den er nærmest hugget ind i bjergvæggen, og man kører med det yderste af dækkene ude i Atlanterhavet, sådan føles det i hvert fald. Den kaldes også meget passende, Den Grønne Hylde, men ellers bare GC200. Der er mange hårnålesving, så sarte maver bør kun have spist let. Fra Mirador del Balcón er der i klart vejr en imponerende udsigt til Tenerife med Teide, og nordover kan man se til Punta de Sardina. Efter konstant havudsigt, drejer vejen indlands, og man har marker med tomater, sukkerrør og frugter på begge sider.
Bodega Los Berrazales, Finca La Laja, dgl. 10-16 tlf. 628 922 588
Her dyrker de både kaffe, appelsiner, vin og avokado. En god rundvisning med tapas og vinsmagning. Egne oste. www.bodegalosberrazales.com
Cafe Platinium, dgl. 11-17, €10, børn €5, tlf. 635 510980.
Familien Santiago har dyrket kaffe her i generationer, og nu kan vi andre også få en bønne. De guidede ture er fulde af kærlighed til kaffe, men også andre afgrøder på farmen. De tager ca. 40 min. Ring lige og bestil tid. Der er altid kaffe på kanden. cafeplatinium.wordpress.com
Finca Los Castaños – Kaffe Akademi, dgl. 9-16, ture på engelsk og spansk, tlf. 608 149 011
Her dyrker de ikke bare kaffe, men uddanner folk, der vil være barrister. De repræsenterede Spanien i VM i kaffebryg i 2014 med deres Arábica Typica. En god informativ rundvisning. De dyrker også mango og papaya. www.cafevalledeagaete.com
Vejen fra Agaete til San Nicolás er spændende, nogle vil mene lidt for spændende. Den er nærmest hugget ind i bjergvæggen, og man kører med det yderste af dækkene ude i Atlanterhavet, sådan føles det i hvert fald. Den kaldes også meget passende, Den Grønne Hylde, men ellers bare GC200. Der er mange hårnålesving, så sarte maver bør kun have spist let. Fra Mirador del Balcón er der i klart vejr en imponerende udsigt til Tenerife med Teide, og nordover kan man se til Punta de Sardina. Efter konstant havudsigt, drejer vejen indlands, og man har marker med tomater, sukkerrør og frugter på begge sider.
San Nicolás - døsig by
San Nicolás er en ret døsig affære. Man kan mærke, at den ikke har haft ret meget kontakt med omverdenen. Den minder og dufter som en støvet spansk by i Caribien. Start ved vindmøllen i byens udkant, her er turistkontoret. Og ellers foregår det meste i Calle Real. Her er den obligatoriske kirke, Iglesia de San Nicolaus de Tolentino, hvor byens helgen ligger begravet. Han døde i 1305, men det siges, at han nåede at udføre flere end 300 mirakler. I gaden er der 13 museer, det vil sige levende museer, som skole, barber og andre bygninger, der er genskabt, så det kunne være for 100 år siden. Man er i det hele taget glad for historie, og i Calle Roman Rodriquez 8 ligger en butik, der har nøjagtig samme vareudvalg som for 50 år siden. Byen producerer rom, Ron de Aldea, men ellers lever man af tomater og fisk. Fremtiden er man dog klar over er inden for turisme, så der dukker hele tiden nye tilbud op om aktiv turisme i byen. En af dem med succes er dykkerklubben Montymar.
Madtip: Forlad ikke byen, før du har prøvet ropa vieja de pulpo (sammenkog af blæksprutte og kikærter) eller caldo de pescado (fiskesuppe).
11. september skal man skynde sig ned til søen El Charco. Pytten er fyldt med fisk, og så gælder det om at fange dem med hænderne.
Bus 38 - Man kan også komme fra syd, fra Mogan ad GC200.
Der er en enkelt forlystelsespark af det tornede:
Cactualdea Park, Calle Tocodomán, San Nicolás de Tolentino, dgl. 10-17, 6 euro, tlf. 928 89 12 28
En seks meter høj kaktus er en af attraktionerne i denne park, der regnes for Europas største kaktuspark. Langt væk fra alting, men bestemt et besøg værd. Man kan se 1200 kaktusarter fordelt på 15000 kvadratmeter, og der er derfor plads nok til en skøn gåtur i botaniske omgivelser på en times tid. Nyd ikke bare synet, men også puslen og piblen fra alle mulige smådyr, ingen af dem gør noget. Der er gaveshop og en lille bar på en terrasse, der er perfekt til en eftermiddagsdrink.
Madtip: Forlad ikke byen, før du har prøvet ropa vieja de pulpo (sammenkog af blæksprutte og kikærter) eller caldo de pescado (fiskesuppe).
11. september skal man skynde sig ned til søen El Charco. Pytten er fyldt med fisk, og så gælder det om at fange dem med hænderne.
Bus 38 - Man kan også komme fra syd, fra Mogan ad GC200.
Der er en enkelt forlystelsespark af det tornede:
Cactualdea Park, Calle Tocodomán, San Nicolás de Tolentino, dgl. 10-17, 6 euro, tlf. 928 89 12 28
En seks meter høj kaktus er en af attraktionerne i denne park, der regnes for Europas største kaktuspark. Langt væk fra alting, men bestemt et besøg værd. Man kan se 1200 kaktusarter fordelt på 15000 kvadratmeter, og der er derfor plads nok til en skøn gåtur i botaniske omgivelser på en times tid. Nyd ikke bare synet, men også puslen og piblen fra alle mulige smådyr, ingen af dem gør noget. Der er gaveshop og en lille bar på en terrasse, der er perfekt til en eftermiddagsdrink.
