Gran Canarias historie
Alt om Gran Canarias historie: Urbefolkning, Columbus, spansk koloni, Franco, Apollo 11, tomater og turister. Og hvorfor hedder det Gran Canaria? Årstalsliste.
I mange år var man ligeglade med historie på Gran Canaria. Barer og solbad krævede det ikke. Men turister ændrer sig, og nu vil de gerne høre om Gran Canarias unikke historie. Ikke mindst om urtiden med det oprindelige folk: Guanchernes. Det har betydet nye, moderne museer, så man nu får vitaminer til strandferien - og en god historie.
Her er historien i mini-udgave:
Af Kenneth Bo Jørgensen
Kraniefund viser, at menneske har boet på Gran Canaria i 40.000 år. Men dem, vi i dag regner for Gran Canarias oprindelige folk, guancherne, ankom faktisk først fornylig, omkring år 500 f.Kr. Det var berbere fra Nordafrikas Atlasbjerge. Og de var både høje, blonde og blåøjede.
Kraniefund viser, at menneske har boet på Gran Canaria i 40.000 år. Men dem, vi i dag regner for Gran Canarias oprindelige folk, guancherne, ankom faktisk først fornylig, omkring år 500 f.Kr. Det var berbere fra Nordafrikas Atlasbjerge. Og de var både høje, blonde og blåøjede.
Det var vist mere af nød end af lyst, at de kom til de kanariske øer. Måske var det forbrydere, som romerne sejlede hertil, det kunne de sagtens finde på. Og det ville kunne forklare en besynderlig ting: Guancherne sejlede ikke!
Vel, havde de havde små kanoer, som de brugte, når de fiskede fra langs kysten, men de byggede ikke større både. Det må ellers have været fristende at sejle over til Tenerife, som de kunne se næsten hver dag. Men de ville ikke ud på havet. Hvorfor? Hvis guanchere var tvangsflyttet fra Afrikas bjerge, anede de jo intet om havet. Måske har de prøvet, men måtte give op på grund af de meget stærke strømme, der er omkring øen. De kan selvfølgelig også bare have haft rigeligt at se til. I hvert fald sejlede de ikke, og derfor var der stort set ingen kontakt mellem Gran Canaria og de øvrige kanariske øer. Hver ø udviklede sin egen kultur, religion og sprog.
Vel, havde de havde små kanoer, som de brugte, når de fiskede fra langs kysten, men de byggede ikke større både. Det må ellers have været fristende at sejle over til Tenerife, som de kunne se næsten hver dag. Men de ville ikke ud på havet. Hvorfor? Hvis guanchere var tvangsflyttet fra Afrikas bjerge, anede de jo intet om havet. Måske har de prøvet, men måtte give op på grund af de meget stærke strømme, der er omkring øen. De kan selvfølgelig også bare have haft rigeligt at se til. I hvert fald sejlede de ikke, og derfor var der stort set ingen kontakt mellem Gran Canaria og de øvrige kanariske øer. Hver ø udviklede sin egen kultur, religion og sprog.
Guancherne - et stenalderfolk uden hjul
Guancherne boede i store komplekse beboelseskvarterer, hugget ind i klipperne.
Guancherne på Gran Canaria var et stenalder-folk helt frem til, at de spanske erobrere begyndte at komme i 1400-tallet. Men det var det et højt udviklet stenaldersamfund. Også selv om de ikke havde opfundet hjulet endnu. De boede i grotter, der var kølige om sommeren og varme om vinteren, og de blev boret ud i klippevægge, så det var store komplekse boligkvarterer. I dag er mange af dem verdensfredet af UNESCO.
På nogle af de andre kanariske øer fandt en mand et hul, der passede til det, han skulle bruge det til. Og hvis han så fik brug for mere plads, fandt han et større hul. Men de var mere avancerede på Gran Canari, hvor de designede de deres grotter efter behov og huggede dem ud til det, de skulle bruges til. De kunne bore huller i bjergene, selv om de ikke ejede metal, ingen ved hvordan, de bar sig ad. De borede huller til både boliger, siloer, cisterner, vagttårne - og templer. Den verdensfredede grotte på Gran Canaria, Risco Caldo, er både tempel og observatorium. I grottens kuppelformede tag er der udskåret et hul, en ovenlys-løsning, placeret, så solen ved solhverv stråler på en bestemt helleristning på væggen - for derefter at bevæge sig hen over væggen og sætte spotlight på andre helleristninger. En astronomisk kalender.
På nogle af de andre kanariske øer fandt en mand et hul, der passede til det, han skulle bruge det til. Og hvis han så fik brug for mere plads, fandt han et større hul. Men de var mere avancerede på Gran Canari, hvor de designede de deres grotter efter behov og huggede dem ud til det, de skulle bruges til. De kunne bore huller i bjergene, selv om de ikke ejede metal, ingen ved hvordan, de bar sig ad. De borede huller til både boliger, siloer, cisterner, vagttårne - og templer. Den verdensfredede grotte på Gran Canaria, Risco Caldo, er både tempel og observatorium. I grottens kuppelformede tag er der udskåret et hul, en ovenlys-løsning, placeret, så solen ved solhverv stråler på en bestemt helleristning på væggen - for derefter at bevæge sig hen over væggen og sætte spotlight på andre helleristninger. En astronomisk kalender.
Hvorfor hedder det en guanche?
Guanche betød oprindeligt et menneske fra Tenerife. Øen kaldte de Chinech – Hvide Bjerg – efter vulkanen Teide. Et menneske hed guan. Guan a chinech var et menneske fra Tenerife. Det blev til guanche, som man har vedtaget skal være fællesbetegnelse for oprindelige folk på alle De Kanariske Øer.
Tara - Guanchernes frugtbarhedsgudinde
Livet som Guanche
Guancherne dyrkede primært byg, som de ristede til gofio. Det var deres basisføde, som de brugte til alt fra grød til øl. De holdt også får, svin og geder, som gav kød, mælk og klæder. Gedernes huder blev til kapper, tamarcos. Af knoglerne kunne de fremstille alt fra fiskekroge til kirurgiske instrumenter, som de kunne udføre avancerede indgreb med, herunder trepanering i hjernen.
Familien var kernen, med manden, der pløjede og såede, mens kvinden høstede og passede børn.
De var så meget i overskud, at de havde tid til at pynte deres omgivelser og sig selv. Smykker blev skabt af skaller. Og de malede mønstre på potter og kar. Pottemageri var stort, selv om de ikke havde drejeskiver, for de ikke havde opfundet hjulet. De brugte pølsemetoden, hvor man bygger potten om i lag, og man bruger samme teknik i dag.
De kommunikerede med hinanden over lange afstande ved hjælp af bucios, en stor konkylie, hvis lyd kunne vandre fra dal til dal. Udgravninger har vist, at guancherne på Gran Canaria var ret høje, i gennemsnit 1,80 meter, men med korte arme og ben i forhold til kroppen, men de så ikke værst ud. Se også længere ned om: Hvorfor hedder det Gran Canaria?
Guancherne dyrkede primært byg, som de ristede til gofio. Det var deres basisføde, som de brugte til alt fra grød til øl. De holdt også får, svin og geder, som gav kød, mælk og klæder. Gedernes huder blev til kapper, tamarcos. Af knoglerne kunne de fremstille alt fra fiskekroge til kirurgiske instrumenter, som de kunne udføre avancerede indgreb med, herunder trepanering i hjernen.
Familien var kernen, med manden, der pløjede og såede, mens kvinden høstede og passede børn.
De var så meget i overskud, at de havde tid til at pynte deres omgivelser og sig selv. Smykker blev skabt af skaller. Og de malede mønstre på potter og kar. Pottemageri var stort, selv om de ikke havde drejeskiver, for de ikke havde opfundet hjulet. De brugte pølsemetoden, hvor man bygger potten om i lag, og man bruger samme teknik i dag.
De kommunikerede med hinanden over lange afstande ved hjælp af bucios, en stor konkylie, hvis lyd kunne vandre fra dal til dal. Udgravninger har vist, at guancherne på Gran Canaria var ret høje, i gennemsnit 1,80 meter, men med korte arme og ben i forhold til kroppen, men de så ikke værst ud. Se også længere ned om: Hvorfor hedder det Gran Canaria?
Man kan stadig ikke tyde, hvad Gran Canarias urbefolkning vægmalerier betyder
Religion
Guancherne dyrkede flere guder. Solen var nummer 1. Men ligeså stor var gudinden for frugtbarhed, først tegnet som en behåret trekant, senere som en 27 centimeter høj keramik-figur, Tara. Man kan se en udstillet på Museo Canario - se foto ovenfor. Den var malet og brændt med ret fine detaljer.
Man tror også, at de har haft en slags bibel. For på vægge har man fundet trekanter og geometriske figurer i mange farver. Først i de senere år har man opdaget, at det ikke bare pynt – det er guanchernes bogstaver. Så væggene fortalte historier, der har haft religiøs betydning - en slags væg-Bibel for guanchere. De kan stadig ses, men man har endnu ikke tydet, hvad tegnene betyder. Se dem på Museo Canario i Las Palmas. Og museet i Galdar.
Guancherne dyrkede flere guder. Solen var nummer 1. Men ligeså stor var gudinden for frugtbarhed, først tegnet som en behåret trekant, senere som en 27 centimeter høj keramik-figur, Tara. Man kan se en udstillet på Museo Canario - se foto ovenfor. Den var malet og brændt med ret fine detaljer.
Man tror også, at de har haft en slags bibel. For på vægge har man fundet trekanter og geometriske figurer i mange farver. Først i de senere år har man opdaget, at det ikke bare pynt – det er guanchernes bogstaver. Så væggene fortalte historier, der har haft religiøs betydning - en slags væg-Bibel for guanchere. De kan stadig ses, men man har endnu ikke tydet, hvad tegnene betyder. Se dem på Museo Canario i Las Palmas. Og museet i Galdar.
To kongeriger
Gran Canaria var delt i to kongeriger. Ikke delt mellem nord og syd, men mellem nordøst med Gáldar som hovedsæde, og nordvest med Telde som hovedsæde. Hvert rige havde en konge, guantere, der var enevældig, men han skulle rådføre sig med en adel på rådsmøder, tagoror. Møderne foregik altid under drageblodstræer, fordi man troede, at der dryppede visdom fra netop det træ.
De to riger var ofte i krig. Men det foregik forholdsvis fredeligt. For krige foregik mellem nøgne mænd, der var udstyret med træspyd og slangebøsser, teniques. Målet i en krig var ikke at slå fjenden ihjel, men at give ham et ordentligt rap, så han kunne lære at opføre sig ordentligt. De kunne også afgøre tvister ved brydning - lucha canaria. Man udpegede hver sit hold, og vinderne fik ret. Først da spanierne kom, lærte guancherne mere moderne krigskunst med blod og sværd - på den hårde måde.
Guancherne mumificerede deres døde på samme måde som i Egypten og Peru
Guanchernes død
Guancherne behandlede deres døde med stor respekt. Var man kongelige eller adelige blev man mumificeret som i det gamle Egypten. Det har givet anledning til teorier om, at der har været kontakt mellem de to regioner. Men i 2020 fastslog universitetet i Madrid, at der er store forskelle på mumificeringen de to steder, faktisk var guancherne langt bedre til det end egypterne. Guancherne fjernede ikke indvoldene, som egypterne. De opnåede i stedet en perfekt og hurtig balsamering ved at vaske liget i saft fra drageblodstræet iblandet urter, harpiks og fedt. Liget blev derefter soltørret i 14 dage, siden røget under sagte ild. Og endelig pakket i fint broderede gedehuder og lagt i en grotte eller klippesprække med mad og værktøj til den videre rejse. Den døde fik sine hunde med – også mumificeret. Ja, kongen fik endda følgeskab af sine koner, som desværre måtte lade livet med ham. Balsamering var et håndværk, som gik i arv fra far til søn i kaster, der i hele deres liv ikke måtte have med andre levende at gøre. Når en ny konge skulle krones, blev den ældste kongemumie fundet frem. Den nye konge skulle derefter kysse skelettet og sværge troskab mod forfædrene. Mumier er udstillet på de fleste museer.
Der boede ca. 70.000 guanchere på de kanariske øer, da spanierne ankom. Heraf 30.000 på Gran Canaria og 30.000 på Tenerife. Og resten på de mindre øer.
Guancherne behandlede deres døde med stor respekt. Var man kongelige eller adelige blev man mumificeret som i det gamle Egypten. Det har givet anledning til teorier om, at der har været kontakt mellem de to regioner. Men i 2020 fastslog universitetet i Madrid, at der er store forskelle på mumificeringen de to steder, faktisk var guancherne langt bedre til det end egypterne. Guancherne fjernede ikke indvoldene, som egypterne. De opnåede i stedet en perfekt og hurtig balsamering ved at vaske liget i saft fra drageblodstræet iblandet urter, harpiks og fedt. Liget blev derefter soltørret i 14 dage, siden røget under sagte ild. Og endelig pakket i fint broderede gedehuder og lagt i en grotte eller klippesprække med mad og værktøj til den videre rejse. Den døde fik sine hunde med – også mumificeret. Ja, kongen fik endda følgeskab af sine koner, som desværre måtte lade livet med ham. Balsamering var et håndværk, som gik i arv fra far til søn i kaster, der i hele deres liv ikke måtte have med andre levende at gøre. Når en ny konge skulle krones, blev den ældste kongemumie fundet frem. Den nye konge skulle derefter kysse skelettet og sværge troskab mod forfædrene. Mumier er udstillet på de fleste museer.
Der boede ca. 70.000 guanchere på de kanariske øer, da spanierne ankom. Heraf 30.000 på Gran Canaria og 30.000 på Tenerife. Og resten på de mindre øer.
Fremmede på besøg
I år 2000 fandt man på en klippevæg helleristninger af to skibe. Man kan ikke se, om det er romerske, fønikiske eller vikingeskibe, men de viser, at guancherne kendte til skibe. Det fik dem ikke til selv at sejle, men det bekræfter, at de fik gæster. De blev ikke overrendt, for strømforholdene omkring øerne afholdt mange søfolk fra at komme for tæt på. Strømmen tvinger nærmest skibe mod vest, og derud ville ingen. Det er dog lykkedes både fønikere og arabere at læge til for at handle med guancherne eller for at stjæle dem til slaveri. Romerne bosatte sig her, og der er romerske brønde fra ca. 300-100 f.Kr, med ristninger af romerske guder. Det var muligvis også romerne, der gav øerne navn.
Hvorfor hedder det Kanarieøerne?
Øerne blev kaldt Lykkeøerne af de første europæere. Men romerne kaldte dem Kanarieøerne, Insulae Canariae. En populær forklaring er, at de opkaldte dem efter guanchernes hunde, canis. Men navnet skyldes snarere canarii-folket i Marokko, der kom til Gran Canaria. Dem kalder vi også guanchere i dag. Øgruppen kom så til at hedde ”Øerne omkring Canaria”.
Konger af Kanarieøerne
Den udenlandske interesse for øerne var fredelig i mange hundrede år. Man handlede med arabere fra år 1000. Vikinger kom på vej til Middelhavet for at holde ferie. (Læs mere her). Spanske munke fik lov at bygge et kloster hist og pist. Alle var velkomne, bare de rejste igen. Så man kendte øerne. Paven brugte dem endda som belønning og udnævnte i ny og næ en Konge af Kanarieøerne. Det generede ingen. For de kom aldrig, men var tilfredse med titlen.
I år 2000 fandt man på en klippevæg helleristninger af to skibe. Man kan ikke se, om det er romerske, fønikiske eller vikingeskibe, men de viser, at guancherne kendte til skibe. Det fik dem ikke til selv at sejle, men det bekræfter, at de fik gæster. De blev ikke overrendt, for strømforholdene omkring øerne afholdt mange søfolk fra at komme for tæt på. Strømmen tvinger nærmest skibe mod vest, og derud ville ingen. Det er dog lykkedes både fønikere og arabere at læge til for at handle med guancherne eller for at stjæle dem til slaveri. Romerne bosatte sig her, og der er romerske brønde fra ca. 300-100 f.Kr, med ristninger af romerske guder. Det var muligvis også romerne, der gav øerne navn.
Hvorfor hedder det Kanarieøerne?
Øerne blev kaldt Lykkeøerne af de første europæere. Men romerne kaldte dem Kanarieøerne, Insulae Canariae. En populær forklaring er, at de opkaldte dem efter guanchernes hunde, canis. Men navnet skyldes snarere canarii-folket i Marokko, der kom til Gran Canaria. Dem kalder vi også guanchere i dag. Øgruppen kom så til at hedde ”Øerne omkring Canaria”.
Konger af Kanarieøerne
Den udenlandske interesse for øerne var fredelig i mange hundrede år. Man handlede med arabere fra år 1000. Vikinger kom på vej til Middelhavet for at holde ferie. (Læs mere her). Spanske munke fik lov at bygge et kloster hist og pist. Alle var velkomne, bare de rejste igen. Så man kendte øerne. Paven brugte dem endda som belønning og udnævnte i ny og næ en Konge af Kanarieøerne. Det generede ingen. For de kom aldrig, men var tilfredse med titlen.
Hvis du er glad for guiden, kan du give drikkepenge via Mobilepay på tlf. 20216673
Gran Canarias erobring 1402-1483
Mange guanchere kastede sig i havet i stedet for at overgive sig. Statue ved Santa Catalina
I 1400-tallet kom de spanske erobrere. Officielt for at kristne hedninge. Men mest fordi Spanien skulle sikre sig passage for sejlads til Østen. Lanzarote og Fuerteventura gav sig hurtigt, i 1404. Men Gran Canaria gav sig ikke så let. Første angreb på Gran Canaria skete i 1402, og det sidste i 1483. Spanierne vandt, men ikke på grund af militær snilde, mere på grund af lort. Spanierne anede det ikke, men deres farligste våben var salmonella-bakterier, som de havde med sig i maven (se læsestof). De var immune over for det, men guancherne døde hurtigt af det, og det var så smitsomt, at et områdes guanchere ofte var døde, før et slaget gik i gang. Spanierne var immune over for bakterien, og de kaldte sygdommen Guanche Sløvhed, for de sløvede hen.
Den sidste høvding i vest, Doramus, blev dræbt af spanierne. Den sidste høvding i øst, Tenesor, overgav sig, lod sig døbe og kæmpede videre på spaniernes side ved den senere erobring af Tenerife. Efter krigen fik mange guanchere jord og blev behandlet godt, men alligevel var efter ret få år stort set var udryddet. På grund af prinsesserne:
Den sidste høvding i vest, Doramus, blev dræbt af spanierne. Den sidste høvding i øst, Tenesor, overgav sig, lod sig døbe og kæmpede videre på spaniernes side ved den senere erobring af Tenerife. Efter krigen fik mange guanchere jord og blev behandlet godt, men alligevel var efter ret få år stort set var udryddet. På grund af prinsesserne:
Prinsesse-effekten
Faktisk havde spanierne ikke noget ønske om at udrydde guancherne. De respekterede dem langt hen ad vejen. Og efter erobringen var der heller ingen racisme mod guancherne, sådan som der for eksempel var mod indianerne i Sydamerika. På Gran Canaria var det tværtimod almindeligt med ægteskaber mellem spaniere og guanchere, også i finere kredse, hvor guanche-prinsesser var i høj kurs blandt spanske adelsmænd. I Galdár blev guanche-prinsessen Guaryamina til Dona Catalina de Guzman, gift med Hernandez, som blev rig på sukkerrør i 1500-tallet. Det var ikke mindst de mange ægteskaber, der var med til at fortynde guanche-blodet på øen så meget, at der kun var lidt tilbage efter ganske få generationer.
Faktisk havde spanierne ikke noget ønske om at udrydde guancherne. De respekterede dem langt hen ad vejen. Og efter erobringen var der heller ingen racisme mod guancherne, sådan som der for eksempel var mod indianerne i Sydamerika. På Gran Canaria var det tværtimod almindeligt med ægteskaber mellem spaniere og guanchere, også i finere kredse, hvor guanche-prinsesser var i høj kurs blandt spanske adelsmænd. I Galdár blev guanche-prinsessen Guaryamina til Dona Catalina de Guzman, gift med Hernandez, som blev rig på sukkerrør i 1500-tallet. Det var ikke mindst de mange ægteskaber, der var med til at fortynde guanche-blodet på øen så meget, at der kun var lidt tilbage efter ganske få generationer.
Hvorfor hedder det Gran Canaria?
Gran Canaria blev oprindeligt kaldt Canarii - opkaldt efter den stamme af berberfolket, som kom hertil fra Nordafrika. Men Gran? Når det nu kun den 3. største. Der er to forklaringer på det. Den ene er, at øens modstand mod spanierne var så voldsom, at spanierne kvitterede ved at kalde den Gran, ikke på grund af størrelsen, men gørelsen, altså øens styrke. Den anden forklaring er lidt i samme boldgade. De spanske erobrere skulle forklare den spanske konge, hvorfor de ikke havde indtaget Gran Canaria, hvortil erobrerne forklarede, at canarii´erne var frygtindgydende høje modstandere, og kongen kaldte dem Gran Canarii - altså, store canariier. Arkæologiske fund har bekræftet, at middelhøjden for mænd var omkring 1.80 cm, mens spaniernes kun var 1.60 cm på det tidspunkt.
Columbus - stoppested til Amerika
I Las Palmas ved Santa Catalina kan du se en sejldygtig kopi af et af Columbus' skibe.
Byen Las Palmas blev grundlagt i 1478, endnu før hele øen var erobret. Og man havde allerede opført en flot guvernørbolig, da Columbus i 1492 lagde til med tre skibe på vej til Indien. Det var så på denne rejse, at han uden at ane det opdagede Amerika.
Om han lige boede i guvernørboligen på sin første rejse, er man lidt i tvivl om, men man er sikker på, at han på denne historiske rejse ankrede op ved Maspalomas for at få vand og friske forsyninger. Der er en mindesten på stedet. Man er også sikker på, at han på senere besøg en route til Amerika, boede i guvernørens palæ, som står der endnu, se Las Palmas - og Godt at vide.
Konsekvenserne af hans opdagelse blev enorme for Gran Canaria, for Las Palmas blev stoppested for de fleste skibe, der sejlede mellem Europa og Den Nye Verden, som man kaldte Amerika. Det gjorde Las Palmas til en af verdens rigeste byer. Købmænd kom fra hele Europa og etablerede sig. Skatter og afgifter tiltrak en hær af embedsmænd, der skulle indkræve dem, og der kom også en rigtig hær for at forsvare området, som var en lækkerbidsken for pirater. Bønderne levede fedt af at sælge deres varer til skibene. De begyndte også at dyrke sukkerrør, som der var enorm efterspørgsel på i Europa. I 1500-tallet var Gran Canaria en af verdens største producenter af sukkerrør. Men så tog andre nationer konkurrencen op i Caribien. Og de kanariske bønder kunne ikke konkurrere med folk, der brugte slaver som arbejdskraft. Så de slog de sig på vin. Altså, fremstilling af det. Vinen blev populær, især den lidt tunge Malvasia-vin. som blev solgt under navne som Malmsey og Canary Sack. I danske hjem hed det kanariesekt, indtil Holberg i »Jeppe på Bjerget« kaldte det kanarisæk, som blev det til kanaljesæk, som i mange hundrede år var udtryk for vin, man bare bællede.
Vidste du, at stort set al vin fra Sydamerika stammer fra De Kanariske Øer. For da Amerikas vin døde af sygdom, reetablerede man al vindyrkning med planter De Kanariske Øer.
Om han lige boede i guvernørboligen på sin første rejse, er man lidt i tvivl om, men man er sikker på, at han på denne historiske rejse ankrede op ved Maspalomas for at få vand og friske forsyninger. Der er en mindesten på stedet. Man er også sikker på, at han på senere besøg en route til Amerika, boede i guvernørens palæ, som står der endnu, se Las Palmas - og Godt at vide.
Konsekvenserne af hans opdagelse blev enorme for Gran Canaria, for Las Palmas blev stoppested for de fleste skibe, der sejlede mellem Europa og Den Nye Verden, som man kaldte Amerika. Det gjorde Las Palmas til en af verdens rigeste byer. Købmænd kom fra hele Europa og etablerede sig. Skatter og afgifter tiltrak en hær af embedsmænd, der skulle indkræve dem, og der kom også en rigtig hær for at forsvare området, som var en lækkerbidsken for pirater. Bønderne levede fedt af at sælge deres varer til skibene. De begyndte også at dyrke sukkerrør, som der var enorm efterspørgsel på i Europa. I 1500-tallet var Gran Canaria en af verdens største producenter af sukkerrør. Men så tog andre nationer konkurrencen op i Caribien. Og de kanariske bønder kunne ikke konkurrere med folk, der brugte slaver som arbejdskraft. Så de slog de sig på vin. Altså, fremstilling af det. Vinen blev populær, især den lidt tunge Malvasia-vin. som blev solgt under navne som Malmsey og Canary Sack. I danske hjem hed det kanariesekt, indtil Holberg i »Jeppe på Bjerget« kaldte det kanarisæk, som blev det til kanaljesæk, som i mange hundrede år var udtryk for vin, man bare bællede.
Vidste du, at stort set al vin fra Sydamerika stammer fra De Kanariske Øer. For da Amerikas vin døde af sygdom, reetablerede man al vindyrkning med planter De Kanariske Øer.
Pirater og udvandring fra Gran Canaria
Penge lugter, og det tiltrak pirater. Dengang var der regulære pirat-hære. Nogle var nærmest statsansatte. I 1599 angreb 12.000 hollandske pirater Las Palmas med 74 skibe. De plyndrede og brændte byen til grunden. Også den engelske Sir Francis Drake, udsendt af Dronning Elizabeth 1, kom på rov. Og til sidst var Las Palmas så sølle, at trafikken i stedet gik over Tenerife, der derefter fik rollen som stoppested. Gran Canaria sygnede hen. Vindyrkning gik i stå. I stedet dyrkede man lus på kaktusser, for de kunne bruges til at farve tøj, og det levede man fedt af, indtil de kunstige farver vandt frem. Så begyndte man på bananer, tomater og tobak. Men det kræver vand, og efter få års tørke var landmænd sendt til tælling. Der udbrød også gul feber og kolera. Det hele var ret trist. Folk ville bare væk.
Folk fra Gran Canaria tog deres danse med til mange amerikanske byer, foto Kenneth Bo Jørgensen
Udvandring - 1600-1800
De udvandrede i stimer i 1600- og 1700-tallet. Så mange tog til Sydamerika, at de nærmest kunne grundlægge kanariske byer, fx Montevideo i Uruguay, men også byer i Caribien og Nordamerika. Det var ikke altid med deres gode vilje. Der var flere tilfælde, hvor kanarierne nærmest blev bestilt på postordre af de spanske myndigheder i Amerika. For hvis man frygtede, at andre var ved at gnave sig ind på de nye spanske territorier, bestilte man bare en sending kanariere, der kunne bosætte sig og være levende grænser. For eksempel blev flere hundrede kanariere beordret til det dengang spanske Texas, ikke for deres fornøjelses skyld, men fordi de skulle holde området spansk. De blev sejlet til Mexico og var derefter tvunget til at gå til det sted, hvor de værsgo bare havde at bygge en by. Det blev til San Antonio. 55 kanarier ankom 9. marts 1731 efter en rejse på 348 dage, med 6 dødsfald, 5 bryllupper og 1 fødsel. Men de gjorde det godt. Byen har i dag 1,5 millioner indbyggere, masser med kanariske rødder. Byens borgmester var helt frem til 1836 direkte efterkommer af de første kanariske grundlæggere, og byens centrale plads hedder Plaza de Las Islas Canarias.
Også den spanske del af den caribiske ø, Hispaniola, forblev spansk ved hjælp af kanariske familier, bestilt til at være levende grænse mod Haiti. Så der blev mere stille på Gran Canaria, som også blev forbigået under den store invasion sf engelske handelsfolk, der pustede nyt liv på Tenerife i 1800-tallet. Der kom først liv i Las Palmas efter 1. Verdenskrig, da havnen blev frihavn.
Vidste du, at de berømte argentinske cowboys, gauchoer, var guanchere, som spanske erobrere tog med til Amerika, hvor de blev cowboys og fik ry for at være hårdføre.
De udvandrede i stimer i 1600- og 1700-tallet. Så mange tog til Sydamerika, at de nærmest kunne grundlægge kanariske byer, fx Montevideo i Uruguay, men også byer i Caribien og Nordamerika. Det var ikke altid med deres gode vilje. Der var flere tilfælde, hvor kanarierne nærmest blev bestilt på postordre af de spanske myndigheder i Amerika. For hvis man frygtede, at andre var ved at gnave sig ind på de nye spanske territorier, bestilte man bare en sending kanariere, der kunne bosætte sig og være levende grænser. For eksempel blev flere hundrede kanariere beordret til det dengang spanske Texas, ikke for deres fornøjelses skyld, men fordi de skulle holde området spansk. De blev sejlet til Mexico og var derefter tvunget til at gå til det sted, hvor de værsgo bare havde at bygge en by. Det blev til San Antonio. 55 kanarier ankom 9. marts 1731 efter en rejse på 348 dage, med 6 dødsfald, 5 bryllupper og 1 fødsel. Men de gjorde det godt. Byen har i dag 1,5 millioner indbyggere, masser med kanariske rødder. Byens borgmester var helt frem til 1836 direkte efterkommer af de første kanariske grundlæggere, og byens centrale plads hedder Plaza de Las Islas Canarias.
Også den spanske del af den caribiske ø, Hispaniola, forblev spansk ved hjælp af kanariske familier, bestilt til at være levende grænse mod Haiti. Så der blev mere stille på Gran Canaria, som også blev forbigået under den store invasion sf engelske handelsfolk, der pustede nyt liv på Tenerife i 1800-tallet. Der kom først liv i Las Palmas efter 1. Verdenskrig, da havnen blev frihavn.
Vidste du, at de berømte argentinske cowboys, gauchoer, var guanchere, som spanske erobrere tog med til Amerika, hvor de blev cowboys og fik ry for at være hårdføre.
Gran Canaria og Franco
Francisco Franco (1892-1975)
1936-1975
I 1936 ankom en ny militærchef til De Kanariske Øer: Francisco Franco. En populær krigshelt, som regeringen i Madrid frygtede ville kuppe det spæde demokrati, fordi det gik i den røde retning. Han skulle lidt af vejen. Men det hjalp ikke. Man diskuterer stadig, om Franco selv ønskede at vælte den lovlige regering, eller om han blev tvunget til kuppet af de magtfulde højrekredse. For på De Kanariske Øer oplevede man en rar mand, der kun gik op i golf, jagt og sejlads. Men faktum er, at han fik hovedrollen i Den Spanske Borgerkrig og vandt. Først kuppede han De Kanariske Øer 17. juli 1936. Derefter tog han til Marokko og videre til Spanien, hvor han ledte den tre år lange borgerkrig, der kom til at koste en halv million livet. Efter sejren erklærede han Spanien for et kongerige, bare uden konge, men med ham selv som regent. Det var han i næsten 40 år. En vaskeægte tyran, for nogen særlig ideologi havde han ikke, han ville bare gerne være fri for kommunister. Han udryddede brutalt politisk modstand, folk blev myrdet for et godt ord.
I 1936 ankom en ny militærchef til De Kanariske Øer: Francisco Franco. En populær krigshelt, som regeringen i Madrid frygtede ville kuppe det spæde demokrati, fordi det gik i den røde retning. Han skulle lidt af vejen. Men det hjalp ikke. Man diskuterer stadig, om Franco selv ønskede at vælte den lovlige regering, eller om han blev tvunget til kuppet af de magtfulde højrekredse. For på De Kanariske Øer oplevede man en rar mand, der kun gik op i golf, jagt og sejlads. Men faktum er, at han fik hovedrollen i Den Spanske Borgerkrig og vandt. Først kuppede han De Kanariske Øer 17. juli 1936. Derefter tog han til Marokko og videre til Spanien, hvor han ledte den tre år lange borgerkrig, der kom til at koste en halv million livet. Efter sejren erklærede han Spanien for et kongerige, bare uden konge, men med ham selv som regent. Det var han i næsten 40 år. En vaskeægte tyran, for nogen særlig ideologi havde han ikke, han ville bare gerne være fri for kommunister. Han udryddede brutalt politisk modstand, folk blev myrdet for et godt ord.
Hvis du er glad for guiden, kan du give drikkepenge via Mobilepay på tlf. 20216673
Han slap godt fra det, fordi Spanien havde stor strategisk betydning for amerikanerne, og havde brug for Franco, der uden videre gav dem lov til at etablere baser, også på Kanarieøerne. Men som Franco selv erkendte: Økonomisk set gavnede amerikanerne kun de prostituerede.
Så store del af den spanske befolkningen led, for priserne steg uden at lønningerne fulgte med, og det var kun værre på Kanarieøerne end resten af Spanien. En ny emigrationsbølge fra Kanarieøerne til Sydamerika tog fart, selv om det var forbudt. Og så kunne det hænge sammen, fordi man igen fik succes med at eksportere af tomater og bananer, når vejret ellers tillod det. I 1960erne var en fem år lang tørke skyld i, at tomathøsten slog fejl. Folk sultede, men på Gran Canaria kom der hjælp fra det ydre rum.
Så store del af den spanske befolkningen led, for priserne steg uden at lønningerne fulgte med, og det var kun værre på Kanarieøerne end resten af Spanien. En ny emigrationsbølge fra Kanarieøerne til Sydamerika tog fart, selv om det var forbudt. Og så kunne det hænge sammen, fordi man igen fik succes med at eksportere af tomater og bananer, når vejret ellers tillod det. I 1960erne var en fem år lang tørke skyld i, at tomathøsten slog fejl. Folk sultede, men på Gran Canaria kom der hjælp fra det ydre rum.
Neil Armstrong og Apollo 11 besætningen har skrevet i gæstebogen i Maspalomas Oasis
Astronauter og turister
Det var Maspalomas' ørken, der fik Franco til at fatte interesse for Gran Canaria, for det viste sig, at den golde, mennesketomme ørken havde vital betydning for USAs rejser til Månen. Man var nødt til at have radarer netop i Maspalomas for at kunne lande på månen (Læs mere under godt at vide her). Så i starten af 60'erne gav Franco USA lov til at bygge en base til NASA, til gengæld fik han respekt og amerikansk præsidentbesøg - og masser af fremmed valuta. De rige amerikanere bosatte sig i ørkenen, og de fik gæster, og snart var der grundlag for et hotel. Hotel Oasis stod færdigt i 1968, og det står der endnu. Blandt de første gæster var de verdensberømte astronauter fra Apollo 11.
Vidste du, at Maspalomas var første sted, der modtog billederne af Neil Armstrong, da han satte fusserne på månen 20. juli 1969. Herfra sendtes de videre til resten af verden. Læs her.
Det var Maspalomas' ørken, der fik Franco til at fatte interesse for Gran Canaria, for det viste sig, at den golde, mennesketomme ørken havde vital betydning for USAs rejser til Månen. Man var nødt til at have radarer netop i Maspalomas for at kunne lande på månen (Læs mere under godt at vide her). Så i starten af 60'erne gav Franco USA lov til at bygge en base til NASA, til gengæld fik han respekt og amerikansk præsidentbesøg - og masser af fremmed valuta. De rige amerikanere bosatte sig i ørkenen, og de fik gæster, og snart var der grundlag for et hotel. Hotel Oasis stod færdigt i 1968, og det står der endnu. Blandt de første gæster var de verdensberømte astronauter fra Apollo 11.
Vidste du, at Maspalomas var første sted, der modtog billederne af Neil Armstrong, da han satte fusserne på månen 20. juli 1969. Herfra sendtes de videre til resten af verden. Læs her.
Udsigt til Faro Maspalomas, før turismen gik i gang
Dalarhesten markerer de svenske pionerer
På samme tid blev jetflyet opfundet, og Gran Canaria kom inden for rækkevidde for solhungrende nordeuropæere. De første charterfly kom til Las Palmas i 1957, og snart hang danskerne i de vanvittigt billige barerne. Den sydlige del var uberørt, indtil den lokale greve af Maspalomas udskrev en konkurrence for at udvikle den by, som nu er San Agustin. Han ville lokke turisterne fra Las Palmas ned til den sikre solkyst. Svenskerne var pionererne. De checkede ind på det første hotel, Folias, som står der endnu. Snart fulgte vi efter. Uanset, at man samtidig støttede et diktatur. Og vi blev Francos redning. For Spanien var tæt på fallit, da fremmed valuta begyndte at strømme til landet fra turisterne. De sikrede, at Spanien i flere år havde Europas højeste vækstrate. Det hele gik op i en højere enhed: Vi fik sol, spanierne fik valuta, og Franco fastholdt magten.
I starten forsøgte Franco at styre turismen, for han ville gerne vise Spanien frem, men turister skulle opføre sig ordentligt. Han sendte politi til strandene for at sikre, at man ikke lå og kyssede og kælede. Det kunne være livsfarligt. Og topløse kvinder blev der slået hårdt ned på. Men pengene var så gode, at han til sidst lod 5 og 7 være lige, og derfor lod han opføre turistfabrikker langs strandene, hvor turisterne kunne opføre sig, som de ville, bare de betalte. Sloganet var: "Spain is different".
Og det måtte man tage med, hvis man ville have sol og billig lumumba.
Vidste ud, at det første charterfly til Gran Canaria ankom i 1957 med 50 svenskere, der ville blæse på, at Franco var diktator. Rejsen tog 48 timer, heraf 16 timer i luften, med fire stop undervejs. Det var med propeller. Flyet er udstillet ved den lille lufthavn ved Bahia Feliz.
I starten forsøgte Franco at styre turismen, for han ville gerne vise Spanien frem, men turister skulle opføre sig ordentligt. Han sendte politi til strandene for at sikre, at man ikke lå og kyssede og kælede. Det kunne være livsfarligt. Og topløse kvinder blev der slået hårdt ned på. Men pengene var så gode, at han til sidst lod 5 og 7 være lige, og derfor lod han opføre turistfabrikker langs strandene, hvor turisterne kunne opføre sig, som de ville, bare de betalte. Sloganet var: "Spain is different".
Og det måtte man tage med, hvis man ville have sol og billig lumumba.
Vidste ud, at det første charterfly til Gran Canaria ankom i 1957 med 50 svenskere, der ville blæse på, at Franco var diktator. Rejsen tog 48 timer, heraf 16 timer i luften, med fire stop undervejs. Det var med propeller. Flyet er udstillet ved den lille lufthavn ved Bahia Feliz.
Det første charterfly til Gran Canaria kan ses fra motorvejen ved Bahia Feliz.
Demokrati - 1975
Med årene blev Franco mildere og til sidst en hyggelig landsfader, der ikke blandede sig i politik. Han gik på jagt og fiskede - og uddelte pokaler til de store fodboldskampe. Men hans store passion var TV. Han så TV altid og havde 17 fjernsyn i sin stue. Men han var stadig kransekagefigur for et brutalt totalitært styre. Før sin død udpegede han sin efterfølger, et barnebarn af en tidligere spansk konge, og da Franco døde i 1975, satte kong Juan Carlos sig på tronen. Til alles overraskelse indførte han frie valg og reformer, og stod bag det nye demokrati, også da militæret i 1980 forsøgte at begå statskup. De Kanariske Øer kom med i den udvikling, som på rekordtid forvandlede Spanien til en moderne velfærdsstat. Kanarieøerne fik endda lidt ekstra på grund af deres strategiske betydning.
Med årene blev Franco mildere og til sidst en hyggelig landsfader, der ikke blandede sig i politik. Han gik på jagt og fiskede - og uddelte pokaler til de store fodboldskampe. Men hans store passion var TV. Han så TV altid og havde 17 fjernsyn i sin stue. Men han var stadig kransekagefigur for et brutalt totalitært styre. Før sin død udpegede han sin efterfølger, et barnebarn af en tidligere spansk konge, og da Franco døde i 1975, satte kong Juan Carlos sig på tronen. Til alles overraskelse indførte han frie valg og reformer, og stod bag det nye demokrati, også da militæret i 1980 forsøgte at begå statskup. De Kanariske Øer kom med i den udvikling, som på rekordtid forvandlede Spanien til en moderne velfærdsstat. Kanarieøerne fik endda lidt ekstra på grund af deres strategiske betydning.
Den slags gader var der flere af på kanarieøerne længe efter diktatorens død.
Man kunne næppe forestille sig en boulevard i Tyskland i 00´erne, der hed Hitlers Boulevard. Men det var masser af Franco Boulevarder og mindesmærker for ham, for det varede længe, før spanierne var enige om, at han var en skidt karl. Efterhånden ses han ikke længere på gadeskilte. Og til sidst blev hans kiste flyttet fra et mausoleum på en heltekirkegård til en almindelig. Men så forhadt som Hitler og Stalin er han aldrig blevet. Man kan stadig se hyggelige udsendelser om den gamle diktator, og mange husker ham som en rar gammel bedstefar, som sikrede ro og orden.
Hvis du er glad for guiden, kan du give drikkepenge via Mobilepay på tlf. 20216673
Selvstyre i 1982
I 1982 fik De Kanariske Øer selvstyre. Nu kan de stort set bestemme alt, undtagen forsvars- og udenrigspolitik. Og der har ikke været ret meget tale om løsrivelse. Under Franco var et krav om selvstændighed det rene selvmord, og det vil stadig blive anset som et angreb mod Spaniens sikkerhed. De fleste vil da også hellere være under Madrid end under et af de nordafrikanske lande, der altid har været parate til at erobre dem. I 1960´erne udførte MPAIC mindre terroraktioner, men de fik aldrig folkelig opbakning. En sjælden gang kan man se graffiti med Fuera Godos - Ud med Goterne (øgenavn for spanierne).
I 1982 kom Spanien med i NATO, og øerne spiller en vital rolle i alliancen. Flybasen på Gran Canaria og flådebasen på Tenerife er NATOs sydligste flanker.
Spanien blev medlem af EF i 1986, men De Kanariske Øer blev ikke en del af ”det indre marked”. Derfor gælder andre toldregler, Se her under Told.
I 1982 kom Spanien med i NATO, og øerne spiller en vital rolle i alliancen. Flybasen på Gran Canaria og flådebasen på Tenerife er NATOs sydligste flanker.
Spanien blev medlem af EF i 1986, men De Kanariske Øer blev ikke en del af ”det indre marked”. Derfor gælder andre toldregler, Se her under Told.
Det meste af Gran Canarias midte blev fredet i 2019, foto: Kenneth Bo Jørgensen
2019
2019 blev et så voldsomt år for Gran Canaria, at det trak avisoverskrifter i hele verden. Først blev øens bjergrige midte verdensfredet og optaget på Unescos World Heritage List. Det drejer sig især om huleanlægget Risco Caido og Montañas Sagradas - de hellige bjerge, men også bjergene Roque Bentayga og Roque Nublo. Læs mere her.
Få uger efter udbrød en af øens værste brande, og store dele af Gran Canarias midte brændte i flere uger, mens verden så på. Ilden nåede frem til flere byer, men ingen mennesker kom til skade, men de materielle og naturmæssige tab var enorme. Der gik ikke noget afgørende tabt i forhold til den nys erklærede verdensarven.
Og i efteråret blev Gran Canaria ramt af en økonomisk katastrofe, da det engelske rejsebureau, Thomas Cook, gik fallit. Selskabet havde forsynet øen med gæster i årtier, og fra den ene dag til den anden dalede turiststrømmen med næsten 20 procent. Hoteller måtte lukke, og mange blev arbejdsløse. Ingen troede, at det kunne blive værre. Men så kom 2020.
2019 blev et så voldsomt år for Gran Canaria, at det trak avisoverskrifter i hele verden. Først blev øens bjergrige midte verdensfredet og optaget på Unescos World Heritage List. Det drejer sig især om huleanlægget Risco Caido og Montañas Sagradas - de hellige bjerge, men også bjergene Roque Bentayga og Roque Nublo. Læs mere her.
Få uger efter udbrød en af øens værste brande, og store dele af Gran Canarias midte brændte i flere uger, mens verden så på. Ilden nåede frem til flere byer, men ingen mennesker kom til skade, men de materielle og naturmæssige tab var enorme. Der gik ikke noget afgørende tabt i forhold til den nys erklærede verdensarven.
Og i efteråret blev Gran Canaria ramt af en økonomisk katastrofe, da det engelske rejsebureau, Thomas Cook, gik fallit. Selskabet havde forsynet øen med gæster i årtier, og fra den ene dag til den anden dalede turiststrømmen med næsten 20 procent. Hoteller måtte lukke, og mange blev arbejdsløse. Ingen troede, at det kunne blive værre. Men så kom 2020.
Mundbind er nu heldigvis historie
Corona 2020-2023
Kanarieøerne blev ramt både blidt og hårdt af corona-krisen i 2020. Blidt, fordi covid-19 kun krævede få dødsfald, og man fik stort set smitten under kontrol i starten af pandemien. Men økonomisk blev man ramt hårdere end noget andet område af Europa. For turisterne – og dermed livsgrundlaget – var væk. Det kostede milliarder, men den spanske regering støttede heftigt, og da krisen var ovre, vendte turisterne tilbage langt hurtigere, end man turde håbe. I 2023 var alt ikke bare tilbage til det normale, men antallet af turister var blevet større end før coronaen. Befolkningen mente ikke nødvendigvis, at det smittede af på deres levevilkår, men at hotelejere og andre entreprenører bare ragede det til sig selv.
I april 2024 var utilfredsheden med den grådige turistbranche så store i lokalbefolkningen, at man indledte massive demonstrationer for en bæredygtig turisme.
Kanarieøerne blev ramt både blidt og hårdt af corona-krisen i 2020. Blidt, fordi covid-19 kun krævede få dødsfald, og man fik stort set smitten under kontrol i starten af pandemien. Men økonomisk blev man ramt hårdere end noget andet område af Europa. For turisterne – og dermed livsgrundlaget – var væk. Det kostede milliarder, men den spanske regering støttede heftigt, og da krisen var ovre, vendte turisterne tilbage langt hurtigere, end man turde håbe. I 2023 var alt ikke bare tilbage til det normale, men antallet af turister var blevet større end før coronaen. Befolkningen mente ikke nødvendigvis, at det smittede af på deres levevilkår, men at hotelejere og andre entreprenører bare ragede det til sig selv.
I april 2024 var utilfredsheden med den grådige turistbranche så store i lokalbefolkningen, at man indledte massive demonstrationer for en bæredygtig turisme.
Gran Canarias vigtigste årstal
500 f.Kr.: Den senest registrerede indvandrerbølge fra Nordafrika
100: Øerne nævnes første gang af Plinius d. Ældre i en naturhistorisk sammenhæng
1000: Muligvis besøg af vikinger
1340: Spanske og portugisiske skibe foretager slavetogter til øerne
1344: Pave Clemens 6. udnævner Luis de la Cerda til hersker over Kanarieøerne
1402: Baron Jean de Béthencourt tager ud for at erobre øerne og overtager Lanzarote
1483: Juan Rejón erobrer Gran Canaria
1492: Christoffer Columbus stopper på Gran Canaria og Gomera på vej til Amerika.
1494: Over de næste to år erobrer Alonso Fernández de Lugo Tenerife
1537: Spaniens konge forbyder slaveri
1657: England forsøger at overtage øerne – forgæves
1778: Santa Cruz de Tenerife overtager eneret på spansk handel med Amerika
1820: Las Palmas bliver hovedstad på Gran Canaria
1852: Alle Kanariske øer bliver frihandelsområde
1882: León y Castillo y anlægger Las Palmas’ havn
1912: Selvstyre indføres (Cabildos Insulares)
1927: Øerne opdeles i to provinser
1936: Franco (1872-1975) bliver militærchef og senere diktator
1947: Tomatkatastrofe efter fem års tørke
1955: Spanien optages i FN
1961: Maspalomas bliver radarstation for NASA
1969: Apollo 11 - astronauterne indleder Europa-turne i Maspalomas
1971: Vulkanudbrud på La Palma (det seneste på øerne)
1975: Franco dør. Kong Juan Carlos overtager
1978: Spanien bliver konstitutionelt monarki
1982: Kanarieøerne får hjemmestyre
1986: Spanien medlem af EF
1991: Kanarieøerne forbyder tyrefægtning
1993: De Kanariske Øer bliver medlem af EU
2001: EU-forbehold ophæves
2002: Euro indføres
2003: De første bølger af bådflygtninge kommer til øerne
2014: Felipe 6. bliver kronet
2018: Lov om minimumsløn
2019: Gran Canarias bjergrige midte optages på Unescos World Heritage List
2019: Det UNESCO-fredede naturområde bryder i brand i flere uger.
2020: Corona-virus afskærer Gran Canaria for indtægter fra turisme.
2022: Corona-krisen er forbi, og turisterne vender tilbage.
2024: Turiststrømmene stiger, og 20. april er der massedemonstrationer imod turisme
100: Øerne nævnes første gang af Plinius d. Ældre i en naturhistorisk sammenhæng
1000: Muligvis besøg af vikinger
1340: Spanske og portugisiske skibe foretager slavetogter til øerne
1344: Pave Clemens 6. udnævner Luis de la Cerda til hersker over Kanarieøerne
1402: Baron Jean de Béthencourt tager ud for at erobre øerne og overtager Lanzarote
1483: Juan Rejón erobrer Gran Canaria
1492: Christoffer Columbus stopper på Gran Canaria og Gomera på vej til Amerika.
1494: Over de næste to år erobrer Alonso Fernández de Lugo Tenerife
1537: Spaniens konge forbyder slaveri
1657: England forsøger at overtage øerne – forgæves
1778: Santa Cruz de Tenerife overtager eneret på spansk handel med Amerika
1820: Las Palmas bliver hovedstad på Gran Canaria
1852: Alle Kanariske øer bliver frihandelsområde
1882: León y Castillo y anlægger Las Palmas’ havn
1912: Selvstyre indføres (Cabildos Insulares)
1927: Øerne opdeles i to provinser
1936: Franco (1872-1975) bliver militærchef og senere diktator
1947: Tomatkatastrofe efter fem års tørke
1955: Spanien optages i FN
1961: Maspalomas bliver radarstation for NASA
1969: Apollo 11 - astronauterne indleder Europa-turne i Maspalomas
1971: Vulkanudbrud på La Palma (det seneste på øerne)
1975: Franco dør. Kong Juan Carlos overtager
1978: Spanien bliver konstitutionelt monarki
1982: Kanarieøerne får hjemmestyre
1986: Spanien medlem af EF
1991: Kanarieøerne forbyder tyrefægtning
1993: De Kanariske Øer bliver medlem af EU
2001: EU-forbehold ophæves
2002: Euro indføres
2003: De første bølger af bådflygtninge kommer til øerne
2014: Felipe 6. bliver kronet
2018: Lov om minimumsløn
2019: Gran Canarias bjergrige midte optages på Unescos World Heritage List
2019: Det UNESCO-fredede naturområde bryder i brand i flere uger.
2020: Corona-virus afskærer Gran Canaria for indtægter fra turisme.
2022: Corona-krisen er forbi, og turisterne vender tilbage.
2024: Turiststrømmene stiger, og 20. april er der massedemonstrationer imod turisme
Tilbage til hovedmenuen