Gran Canarias historie
Alt om Gran Canarias historie: Urbefolkning, Columbus, spansk koloni, Franco, Apollo 11, tomater og turister. Og hvorfor hedder det Gran Canaria? Årstalsliste.
I mange år var alle ligeglade med historie på Gran Canaria. Barer og solbad krævede ikke den slags viden, ofte ønskede man slet ikke at huske dagen før. Men så kom UNESCO og var vild med Gran Canarias historie. Ikke mindst guanchernes. Museer blev moderniseret. Så nu får man vitaminer til strandferien - og en god historie.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Kraniefund viser, at mennesket har boet på Gran Canaria i 40.000 år. Men dem, vi regner for Gran Canarias oprindelige folk, guancherne, ankom først omkring år 500 f.Kr. I dag ved vi, at det var berbere fra Nordafrikas Atlasbjerge. Og på de kanariske øer var mange af dem både høje, blonde og blåøjede.
Hvorfor hedder det en guanche?
Guanche betød oprindeligt et menneske fra Tenerife. De kaldte deres ø Chinech – Hvide Bjerg – efter vulkanen Teide. Et menneske hed guan. Guan a chinech var et menneske fra Tenerife. Det blev til guanche, og ad tilfældige veje blev det fællesbetegnelsen for oprindelige folk på alle De Kanariske Øer.
Kraniefund viser, at mennesket har boet på Gran Canaria i 40.000 år. Men dem, vi regner for Gran Canarias oprindelige folk, guancherne, ankom først omkring år 500 f.Kr. I dag ved vi, at det var berbere fra Nordafrikas Atlasbjerge. Og på de kanariske øer var mange af dem både høje, blonde og blåøjede.
Hvorfor hedder det en guanche?
Guanche betød oprindeligt et menneske fra Tenerife. De kaldte deres ø Chinech – Hvide Bjerg – efter vulkanen Teide. Et menneske hed guan. Guan a chinech var et menneske fra Tenerife. Det blev til guanche, og ad tilfældige veje blev det fællesbetegnelsen for oprindelige folk på alle De Kanariske Øer.
Hvorfor sejlede guanchere ikke?
Det var vist mere af nød end af lyst, at guanchere kom til øerne. Måske forbrydere, som romerne sejlede hertil, det kunne de sagtens finde på. Og det kunne forklare en besynderlig ting: Guancherne sejlede ikke! De havde små kanoer, som de fiskede fra langs kysten, men de byggede ikke større både. Det må ellers have været fristende at sejle over til Tenerife, som de kunne se næsten hver dag. Men de ville ikke u0d på havet. Hvorfor? Hvis guanchere var tvangsflyttet fra Afrikas bjerge, anede de jo intet om havet, og hvad man kunne bruge det til. De kan også have prøvet, men givet op på grund af de stærke strømme omkring øen. Eller de kan bare have haft rigeligt at se til. I hvert fald sejlede de ikke, og derfor var der kun meget lidt kontakt mellem Gran Canaria og de øvrige kanariske øer. Øerne udviklede hver sin kultur, religion og sprog. Den slags ideer sejlede ikke mellem de to øer.
Det var vist mere af nød end af lyst, at guanchere kom til øerne. Måske forbrydere, som romerne sejlede hertil, det kunne de sagtens finde på. Og det kunne forklare en besynderlig ting: Guancherne sejlede ikke! De havde små kanoer, som de fiskede fra langs kysten, men de byggede ikke større både. Det må ellers have været fristende at sejle over til Tenerife, som de kunne se næsten hver dag. Men de ville ikke u0d på havet. Hvorfor? Hvis guanchere var tvangsflyttet fra Afrikas bjerge, anede de jo intet om havet, og hvad man kunne bruge det til. De kan også have prøvet, men givet op på grund af de stærke strømme omkring øen. Eller de kan bare have haft rigeligt at se til. I hvert fald sejlede de ikke, og derfor var der kun meget lidt kontakt mellem Gran Canaria og de øvrige kanariske øer. Øerne udviklede hver sin kultur, religion og sprog. Den slags ideer sejlede ikke mellem de to øer.
Guancherne -et stenalderfolk uden hjul
Guancherne boede i store komplekse beboelseskvarterer, hugget ind i klipperne.
Guancherne på Gran Canaria var et stenalderfolk, da spanske erobrere ankom i 1400-tallet. De havde end ikke opfundet hjulet, men ellers var det et højt udviklet stenaldersamfund. De boede i grotter, kølige om sommeren og varme om vinteren, som de udbyggede til komplekse boligkvarterer. Mange kvarterer er så avancerede, at de er verdensfredet af UNESCO. På andre øer fandt en mand et hul, der passede til det, han skulle bruge det til. Fik han brug for mere plads, fandt han et større hul. Men på Gran Canaria designede de deres grotter og huggede dem ud til det, de skulle bruges til. De kunne bore i bjerge, uden metal, ingen ved hvordan. De udhuggede både boliger, siloer, cisterner, vagttårne - og templer. En grotte på Gran Canaria, Risco Caldo, er ikke bare tempel – men et observatorium. I et kuppelformet tag er der udskåret et hul, en ovenlys-løsning, placeret, så solen ved solhverv stråler på en bestemt helleristning på væggen - for derefter at bevæge sig hen over væggen og sætte spotlight på andre helleristninger. En astronomisk kalender.
Tara - Guanchernes frugtbarhedsgudinde
Guanche-liv
Til daglig dyrkede de byg og hvede, som de ristede til gofio, basisføden, som de brugte til alt fra grød til øl. Manden var overhoved. Han pløjede og såede, kvinderne høstede og passede børn. De holdt får, svin og geder, som gav kød, mælk og klæder. Gedernes huder blev til kapper, tamarcos. Redskaber fremstillede de af sten, knogler og træ. Fra fiskekroge til instrumenter til avancerede kirurgiske indgreb, herunder trepanering af hjernen, og til balsamering.
De pyntede deres omgivelser. Kun på Gran Canaria udsmykkede de deres potter og kar. Og de smykker af skaller. Pottemageri var stort, selv om de ikke havde drejeskive, men de ikke havde opfundet hjulet. Man bruger samme teknik i dag. De kunne kommunikere over lange afstande ved hjælp af bucios, en stor konkylie, hvis lyd kunne vandre fra dal til dal. Udgravninger har vist, at guancherne var cirka 1,65 m høje med meget korte arme og ben i forhold til kroppen, men ellers havde de lange og smalle træk. De så ikke værst ud,
Til daglig dyrkede de byg og hvede, som de ristede til gofio, basisføden, som de brugte til alt fra grød til øl. Manden var overhoved. Han pløjede og såede, kvinderne høstede og passede børn. De holdt får, svin og geder, som gav kød, mælk og klæder. Gedernes huder blev til kapper, tamarcos. Redskaber fremstillede de af sten, knogler og træ. Fra fiskekroge til instrumenter til avancerede kirurgiske indgreb, herunder trepanering af hjernen, og til balsamering.
De pyntede deres omgivelser. Kun på Gran Canaria udsmykkede de deres potter og kar. Og de smykker af skaller. Pottemageri var stort, selv om de ikke havde drejeskive, men de ikke havde opfundet hjulet. Man bruger samme teknik i dag. De kunne kommunikere over lange afstande ved hjælp af bucios, en stor konkylie, hvis lyd kunne vandre fra dal til dal. Udgravninger har vist, at guancherne var cirka 1,65 m høje med meget korte arme og ben i forhold til kroppen, men ellers havde de lange og smalle træk. De så ikke værst ud,
Man kan stadig ikke tyde, hvad Gran Canarias urbefolkning vægmalerier betyder
Religion
Guancherne dyrkede flere guder. Solen var nummer 1. Men en ligeså stor favorit var gudinden for frugtbarhed, tegnet som en behåret trekant. Senere udformet som en 27 cm høj keramik-figur, Tara, som blev fundet ved Telde, og som nu er udstillet på Museo Canario - se foto ovenfor. Den var malet og brændt med ret fine detaljer. På Gran Canaria udsmykkede man vægge med trekanter og geometriske figurer i mange farver. I de senere år har man opdaget, at disse trekanter og tegn ikke bare pyntede – det var guanchernes runer. De fortalte historier, og man regner med, at de har haft religiøs betydning - måske en slags væg-Bibel for guanchere. De kan stadig ses, men man aner ikke, hvad de betyder. Se dem på Museo Canario i Las Palmas.
Guancherne dyrkede flere guder. Solen var nummer 1. Men en ligeså stor favorit var gudinden for frugtbarhed, tegnet som en behåret trekant. Senere udformet som en 27 cm høj keramik-figur, Tara, som blev fundet ved Telde, og som nu er udstillet på Museo Canario - se foto ovenfor. Den var malet og brændt med ret fine detaljer. På Gran Canaria udsmykkede man vægge med trekanter og geometriske figurer i mange farver. I de senere år har man opdaget, at disse trekanter og tegn ikke bare pyntede – det var guanchernes runer. De fortalte historier, og man regner med, at de har haft religiøs betydning - måske en slags væg-Bibel for guanchere. De kan stadig ses, men man aner ikke, hvad de betyder. Se dem på Museo Canario i Las Palmas.
To kongeriger
Gran Canaria var delt i to kongeriger. Ikke delt i nord og syd, men i nordøst med Gáldar som hovedsæde, og i nordvest med Telde som hovedsæde. Hvert rige havde en konge, guantere, der var enevældig, men han skulle rådføre sig med en adel på møder, tagoror. Det foregik under drageblodstræer, fordi visdom dryppede fra træet. De to riger var ofte i krig. Men det tærede ikke på befolkningstallet. For krige foregik i nøgen tilstand med træspyd og slangebøsser, teniques. Målet var ikke at slå fjenden ihjel, men at give ham et ordentligt rap, så han kunne lære at opføre sig ordentligt. I andre tilfælde afgjorde man tvister ved brydning - lucha canaria. Man udpegede hver sit hold, og vinderne fik ret. Først da spanierne kom, lærte guancherne mere moderne krigskunst med blod og sværd.
Gran Canaria var delt i to kongeriger. Ikke delt i nord og syd, men i nordøst med Gáldar som hovedsæde, og i nordvest med Telde som hovedsæde. Hvert rige havde en konge, guantere, der var enevældig, men han skulle rådføre sig med en adel på møder, tagoror. Det foregik under drageblodstræer, fordi visdom dryppede fra træet. De to riger var ofte i krig. Men det tærede ikke på befolkningstallet. For krige foregik i nøgen tilstand med træspyd og slangebøsser, teniques. Målet var ikke at slå fjenden ihjel, men at give ham et ordentligt rap, så han kunne lære at opføre sig ordentligt. I andre tilfælde afgjorde man tvister ved brydning - lucha canaria. Man udpegede hver sit hold, og vinderne fik ret. Først da spanierne kom, lærte guancherne mere moderne krigskunst med blod og sværd.
Guancherne mumificerede deres døde på samme måde som i Egypten og Peru
Guanche-død
Guancherne behandlede deres døde med stor respekt. Konger og adelige blev mumificeret som i Egypten. Det har givet anledning til teorier om kontakt mellem de to lande. Men i 2020 fastslog universitetet Madrid efter omfattende undersøgelser, at der var store forskelle, faktisk var guancherne langt bedre til at mumificere lig end egypterne. Guancherne fjernede ikke indvoldene, som egypterne, men opnåede perfekt og meget hurtigere balsamering ved at vaske liget i saft fra drageblodstræet og fra urter, harpiks og fedt. Det blev soltørret i 14 dage, siden røget under sagte ild. Og endelig pakket i fint broderede gedehuder og lagt i en grotte eller klippesprække med mad og værktøj. De døde fik deres hunde med – også mumificeret. Ja, kongen fik endda følgeskab af sine koner, som måtte forlade livet med ham. Balsamering var et håndværk, som gik i arv fra far til søn i kaster, der i hele deres liv ikke måtte have med levende at gøre. Når en ny konge skulle krones, blev den ældste kongemumie fundet frem. Den nye konge skulle kysse skelettet og sværge troskab mod forfædrene. Mumier er udstillet på de fleste museer.
Der boede ca. 70.000 guanchere på de kanariske øer, da spanierne begyndte at interessere for dem. Heraf 30.000 på Gran Canaria og 30.000 på Tenerife.
Guancherne behandlede deres døde med stor respekt. Konger og adelige blev mumificeret som i Egypten. Det har givet anledning til teorier om kontakt mellem de to lande. Men i 2020 fastslog universitetet Madrid efter omfattende undersøgelser, at der var store forskelle, faktisk var guancherne langt bedre til at mumificere lig end egypterne. Guancherne fjernede ikke indvoldene, som egypterne, men opnåede perfekt og meget hurtigere balsamering ved at vaske liget i saft fra drageblodstræet og fra urter, harpiks og fedt. Det blev soltørret i 14 dage, siden røget under sagte ild. Og endelig pakket i fint broderede gedehuder og lagt i en grotte eller klippesprække med mad og værktøj. De døde fik deres hunde med – også mumificeret. Ja, kongen fik endda følgeskab af sine koner, som måtte forlade livet med ham. Balsamering var et håndværk, som gik i arv fra far til søn i kaster, der i hele deres liv ikke måtte have med levende at gøre. Når en ny konge skulle krones, blev den ældste kongemumie fundet frem. Den nye konge skulle kysse skelettet og sværge troskab mod forfædrene. Mumier er udstillet på de fleste museer.
Der boede ca. 70.000 guanchere på de kanariske øer, da spanierne begyndte at interessere for dem. Heraf 30.000 på Gran Canaria og 30.000 på Tenerife.
Fremmede på besøg
I år 2000 fandt man på en klippevæg helleristninger af to skibe. Man kan ikke se, om det er romerske, fønikiske eller vikingeskibe, men de viser, at guancherne kendte til skibe. Det fik dem ikke selv at sejle, men det bekræfter, at de fik gæster. De blev ikke overrendt, for strømmen omkring øerne afholdt mange søfolk fra at komme for tæt på. Strømmen tvinger skibe mod vest, og derud ville ingen. Både fønikerne og araberne har dog lagt til for at handle eller stjæle mennesker til slaveri. Romerne kom og bosatte sig. Der er romerske brønde fra ca. 300-100 f.Kr, med ristninger af romerske guder. Og romerne gav øerne navn.
Hvorfor hedder det Kanarieøerne?
Øerne blev kaldt Lykkeøerne af de første europæere. Men romerne kaldte dem Kanarieøerne, Insulae Canariae. En populær forklaring er, at de opkaldte dem efter guanchernes hunde, canis. Men navnet skyldes snarere canarii-folket i Marokko, der kom til Gran Canaria. Derfor blev øgruppen til ”Øerne omkring Canaria”.
Konger af Kanarieøerne
Den europæiske interesse for øerne var fredelig i mange hundrede år. Man handlede med arabere fra år 1000. Vikinger kom på vej ind i Middelhavet for at holde ferie. (Læs mere her). Spanske munke fik lov at bygge et kloster hist og pist. Alle var velkomne, bare de rejste igen. Så øerne var kendte. Paven brugte dem som belønning og udnævnte i ny og næ en Konge af Kanarieøerne. Det generede ingen. For de kom aldrig, men var tilfredse med titlen.
I år 2000 fandt man på en klippevæg helleristninger af to skibe. Man kan ikke se, om det er romerske, fønikiske eller vikingeskibe, men de viser, at guancherne kendte til skibe. Det fik dem ikke selv at sejle, men det bekræfter, at de fik gæster. De blev ikke overrendt, for strømmen omkring øerne afholdt mange søfolk fra at komme for tæt på. Strømmen tvinger skibe mod vest, og derud ville ingen. Både fønikerne og araberne har dog lagt til for at handle eller stjæle mennesker til slaveri. Romerne kom og bosatte sig. Der er romerske brønde fra ca. 300-100 f.Kr, med ristninger af romerske guder. Og romerne gav øerne navn.
Hvorfor hedder det Kanarieøerne?
Øerne blev kaldt Lykkeøerne af de første europæere. Men romerne kaldte dem Kanarieøerne, Insulae Canariae. En populær forklaring er, at de opkaldte dem efter guanchernes hunde, canis. Men navnet skyldes snarere canarii-folket i Marokko, der kom til Gran Canaria. Derfor blev øgruppen til ”Øerne omkring Canaria”.
Konger af Kanarieøerne
Den europæiske interesse for øerne var fredelig i mange hundrede år. Man handlede med arabere fra år 1000. Vikinger kom på vej ind i Middelhavet for at holde ferie. (Læs mere her). Spanske munke fik lov at bygge et kloster hist og pist. Alle var velkomne, bare de rejste igen. Så øerne var kendte. Paven brugte dem som belønning og udnævnte i ny og næ en Konge af Kanarieøerne. Det generede ingen. For de kom aldrig, men var tilfredse med titlen.
Gran Canarias erobring 1402-1483
Mange guanchere kastede sig i havet i stedet for at overgive sig. Statue ved Santa Catalina
I 1400-tallet kom de rigtige spanske erobrere. Officielt for at kristne hedninge. Uofficielt, fordi Spanien ville sikre sig passage for sejlads til Østen. Lanzarote og Fuerteventura gav sig i 1404. Men Gran Canaria gav sig ikke så let. Første angreb på Gran Canaria skete i 1402, men gav først op i 1483. Spanierne vandt ikke på militær snilde, men på lort. Det anede de ikke, men deres farligste våben var salmonella-bakterier, som de havde med sig i maven (se læsestof). Det var så smitsomt, at guancherne ofte var døde, før slaget gik i gang. Sygdommen kaldte de Guanche Sløvhed, for de syge sløvede hen, og den ramte ikke spaniere. Den sidste høvding i vest, Doramus, blev dræbt af spanierne. Den sidste høvding i øst, Tenesor, overgav sig, lod sig døbe og kæmpede på spaniernes side ved den senere erobring af Tenerife. Efter krigen blev mange guanchere sendt til Spanien som slaver. Andre fik jord og blev behandlet godt, men det varede ikke mange år, før de stort set var udryddet.
Prinsesse-effekten
Guanche-kulturen uddøde, fordi spanierne dræbte guancherne. Det er den nemme forklaring, men så enkelt var det ikke. Spanierne dræbte ganske vist så mange guanchere som muligt, men kun i krig. De kom også til at smitte dem med sygdomme, som de døde af i store tal, men det var ikke med vilje. Faktisk havde spanierne ikke meget imod guancherne, de respekterede dem langt hen ad vejen. Der var derfor heller ingen egentlig racisme mod guancherne, som man ser på samme tid mod indianerne. På Gran Canaria var det for eksempel almindeligt med ægteskaber, også i højere kredse, hvor de fineste guanche-døtrer, prinsesser og adelsfrøkener, blev gift med fine spanske adelsmænd. Et eksempel fra Galdár, kongebyen, var guanche-prinsessen Guaryamina, der blev til Dona Catalina de Guzman, gift med Hernandez, ham, der begyndte at dyrke sukkerrør i 1500-tallet. De mange ægteskaber var med til at udvande guanche-kulturen på ganske få generationer.
Guanche-kulturen uddøde, fordi spanierne dræbte guancherne. Det er den nemme forklaring, men så enkelt var det ikke. Spanierne dræbte ganske vist så mange guanchere som muligt, men kun i krig. De kom også til at smitte dem med sygdomme, som de døde af i store tal, men det var ikke med vilje. Faktisk havde spanierne ikke meget imod guancherne, de respekterede dem langt hen ad vejen. Der var derfor heller ingen egentlig racisme mod guancherne, som man ser på samme tid mod indianerne. På Gran Canaria var det for eksempel almindeligt med ægteskaber, også i højere kredse, hvor de fineste guanche-døtrer, prinsesser og adelsfrøkener, blev gift med fine spanske adelsmænd. Et eksempel fra Galdár, kongebyen, var guanche-prinsessen Guaryamina, der blev til Dona Catalina de Guzman, gift med Hernandez, ham, der begyndte at dyrke sukkerrør i 1500-tallet. De mange ægteskaber var med til at udvande guanche-kulturen på ganske få generationer.
Hvorfor hedder det Gran Canaria?
Gran Canaria blev oprindeligt kaldt Canarii - opkaldt efter de stammer af berberfolket, som kom hertil fra Nordafrika. Men Gran? For Gran Canaria er jo kun den 3. største. Der er to forklaringer på, at spanierne tilføjede et Gran til øen. Den ene er, at øens modstand mod erobringen var så voldsom, at spanierne flere gange måtte opgive. Gran var ikke størrelsen, men gørelsen, altså øens styrke. Den anden forklaring er i samme boldgade. De spanske erobrere skulle forklare den spanske konge, hvorfor de ikke havde indtaget Gran Canaria, hvortil erobrerne forklarede, at canarii´erne var frygtindgydende modstandere, og så kaldt kongen dem Gran Canarii - og senere Gran Canaria. Arkæologiske fund har bekræftet, at middelhøjden for mand i sin bedste alder har været omkring 1.80 cm, mens spaniernes var 1.60 cm. på det tidspunkt.
Columbus - stoppested til Amerika
I Las Palmas ved Santa Catalina kan du se en sejldygtig kopi af et af Columbus' skibe.
Byen Las Palmas blev grundlagt i 1478, og derfor havde man nået at opføre en flot guvernørbolig, da Columbus i 1492 kom sejlende med de tre skibe på vej til Indien, og hvor han så - uden at ane det - opdagede et helt nyt kontinent. Om han lige boede der på sin første rejse, er man lidt i tvivl om, men man er sikker på, at han ankrede op ved Maspalomas for at få vand på skibene og friske forsyninger. Og man ved, at han i hvert fald på de senere besøg på vej til Amerika, boede i guvernørens palæ, som står der endnu, se Las Palmas - og Godt at vide.
Men konsekvenserne af hans opdagelse var enorme for Gran Canaria, og Las Palmas blev knudepunkt for tusinder af skibe, der sejlede mellem Europa og Den Nye Verden, som man kaldte Amerika. Aktiviteten som stoppested gjorde Las Palmas til en af verdens rigeste byer. Købmænd kom fra hele Europa og etablerede sig. Skatter og afgifter tiltrak en hær af embedsmænd, og der kom også en rigtig hær for at forsvare området, som blev en lækkerbidsken for pirater. Bønderne levede fedt af at sælge deres varer til skibene. De begyndte også at dyrke sukkerrør, som der var enorm efterspørgsel på i Europa. I 1500-tallet var Gran Canaria en af verdens største producenter af sukkerrør. Men så tog andre nationer konkurrencen op med slaver i Caribien. Den slags konkurrence kunne de kanariske bønder ikke stille noget op imod. Så de slog de sig på vin. Altså, fremstilling af det. Vinen blev populær, især den lidt tunge Malvasia-vin. som blev solgt under navne som Malmsey og Canary Sack. I danske hjem hed det kanariesekt, indtil Holberg i »Jeppe på Bjerget« kaldte det kanarisæk, som så blev det til kanaljesæk, som i mange hundrede år var udtryk for vin, man bare bællede.
Vidste du, at stort set al vin fra Sydamerika stammer fra De Kanariske Øer. For da Amerikas vin døde af sygdom, reetablerede man al vindyrkning med planter De Kanariske Øer.
Men konsekvenserne af hans opdagelse var enorme for Gran Canaria, og Las Palmas blev knudepunkt for tusinder af skibe, der sejlede mellem Europa og Den Nye Verden, som man kaldte Amerika. Aktiviteten som stoppested gjorde Las Palmas til en af verdens rigeste byer. Købmænd kom fra hele Europa og etablerede sig. Skatter og afgifter tiltrak en hær af embedsmænd, og der kom også en rigtig hær for at forsvare området, som blev en lækkerbidsken for pirater. Bønderne levede fedt af at sælge deres varer til skibene. De begyndte også at dyrke sukkerrør, som der var enorm efterspørgsel på i Europa. I 1500-tallet var Gran Canaria en af verdens største producenter af sukkerrør. Men så tog andre nationer konkurrencen op med slaver i Caribien. Den slags konkurrence kunne de kanariske bønder ikke stille noget op imod. Så de slog de sig på vin. Altså, fremstilling af det. Vinen blev populær, især den lidt tunge Malvasia-vin. som blev solgt under navne som Malmsey og Canary Sack. I danske hjem hed det kanariesekt, indtil Holberg i »Jeppe på Bjerget« kaldte det kanarisæk, som så blev det til kanaljesæk, som i mange hundrede år var udtryk for vin, man bare bællede.
Vidste du, at stort set al vin fra Sydamerika stammer fra De Kanariske Øer. For da Amerikas vin døde af sygdom, reetablerede man al vindyrkning med planter De Kanariske Øer.
Pirater og udvandring fra Gran Canaria
Penge lugter, og det tiltrak pirater. Dengang var der regulære pirat-hære, der kunne starte en hel krig. Nogle af dem var nærmest statsansatte. I 1599 angreb hollandske pirater Las Palmas med 74 skibe og 12.000 pirater. De plyndrede og brændte byen ned til grunden. Også den engelske Sir Francis Drake, udsendt af Dronning Elizabeth 1, kom på rov. Og til sidst var Las Palmas så sølle, at trafikken i stedet gik over Tenerife, der fik rollen som stoppested. Gran Canaria sygnede hen. Vindyrkning gik i stå. I stedet dyrkede man lus på kaktusser, for de kunne bruges til at farve tøj, og der var enorm efterspørgsel, indtil de kunstige farver vandt frem. Så begyndte man på bananer, tomater og tobak. Men det krævede vand, og efter få års tørke var landmænd sendt til tælling. Og da en ulykke sjældent kommer alene, udbrød der også gul feber og kolera. Det hele var ret trist.
Folk fra Gran Canaria tog deres danse med til mange amerikanske byer, foto Kenneth Bo Jørgensen
Udvandring - 1600-1800
Folk udvandrede i stimer i 1600- og 1700-tallet. Så mange tog til Sydamerika, at de nærmest kunne grundlægge kanariske byer, fx Montevideo i Uruguay, men også byer i Caribien og Nordamerika. Og det var ikke altid med deres gode vilje. Der var flere tilfælde, hvor de blev bestilt på postordre af spanske myndigheder i Amerika. For hvis man frygtede, at andre var ved at gnave sig ind på nye spanske territorier, bestilte man bare en sending kanariere, der kunne bosætte sig og være levende grænser. For eksempel blev flere hundrede kanariere beordret til det dengang spanske Texas, ikke for deres fornøjelses skyld, men fordi de skulle holde området spansk. De blev sejlet til Mexico og var derefter tvunget til at gå til det sted, hvor de værsgo bare havde at bygge en by. Det blev til San Antonio. 55 kanarier ankom 9. marts 1731 efter en rejse på 348 dage, med 6 dødsfald, 5 bryllupper og 1 fødsel. Og de gjorde det godt. Byen har i dag 1,5 millioner indbyggere, mange med kanariske rødder. Byens borgmester var helt frem til 1836 direkte efterkommer af de kanariske grundlæggere. Den centrale plads hedder Plaza de Las Islas Canarias.
Også den spanske del af den caribiske ø, Hispaniola, forblev spansk ved hjælp af kanariske familier, bestilt til at være levende grænse mod Haiti. Så der blev endnu mere stille på Gran Canaria, som også blev forbigået under den store invasion sf engelske handelsfolk, der pustede nyt liv på Tenerife i 1800-tallet. Der kom først liv i Las Palmas efter 1. Verdenskrig, da havnene blev frihavne.
Vidste du, at de berømte argentinske cowboys, gauchoer, var guanchere, som spanske erobrere tog med til Amerika, hvor de blev cowboys og fik ry for at være hårdføre.
Folk udvandrede i stimer i 1600- og 1700-tallet. Så mange tog til Sydamerika, at de nærmest kunne grundlægge kanariske byer, fx Montevideo i Uruguay, men også byer i Caribien og Nordamerika. Og det var ikke altid med deres gode vilje. Der var flere tilfælde, hvor de blev bestilt på postordre af spanske myndigheder i Amerika. For hvis man frygtede, at andre var ved at gnave sig ind på nye spanske territorier, bestilte man bare en sending kanariere, der kunne bosætte sig og være levende grænser. For eksempel blev flere hundrede kanariere beordret til det dengang spanske Texas, ikke for deres fornøjelses skyld, men fordi de skulle holde området spansk. De blev sejlet til Mexico og var derefter tvunget til at gå til det sted, hvor de værsgo bare havde at bygge en by. Det blev til San Antonio. 55 kanarier ankom 9. marts 1731 efter en rejse på 348 dage, med 6 dødsfald, 5 bryllupper og 1 fødsel. Og de gjorde det godt. Byen har i dag 1,5 millioner indbyggere, mange med kanariske rødder. Byens borgmester var helt frem til 1836 direkte efterkommer af de kanariske grundlæggere. Den centrale plads hedder Plaza de Las Islas Canarias.
Også den spanske del af den caribiske ø, Hispaniola, forblev spansk ved hjælp af kanariske familier, bestilt til at være levende grænse mod Haiti. Så der blev endnu mere stille på Gran Canaria, som også blev forbigået under den store invasion sf engelske handelsfolk, der pustede nyt liv på Tenerife i 1800-tallet. Der kom først liv i Las Palmas efter 1. Verdenskrig, da havnene blev frihavne.
Vidste du, at de berømte argentinske cowboys, gauchoer, var guanchere, som spanske erobrere tog med til Amerika, hvor de blev cowboys og fik ry for at være hårdføre.
Gran Canaria og Generalissimo Franco
Francisco Franco (1892-1975)
1936-1975
I 1936 ankom en ny militærchef til De Kanariske Øer: Francisco Franco. En landskendt, populær krigshelt, som den spanske regering i Madrid frygtede ville kuppe det spæde demokrati, fordi det gik i den røde retning. Han skulle derfor lidt af vejen. Men det hjalp ikke. Man diskuterer stadig, om Franco selv ønskede at vælte den lovlige regering, eller om han blev tvunget til kuppet af magtfulde højrekredse. For på De Kanariske Øer oplevede man en rar mand, der kun gik op i golf, jagt og sejlads. Men faktum er, at han fik hovedrollen i Den Spanske Borgerkrig og vandt. Først kuppede han De Kanariske Øer 17. juli 1936. Derefter tog han til Marokko og videre til Spanien, hvor han ledte den tre år lange borgerkrig, der kom til at koste en halv million livet. Efter sejren erklærede han Spanien for et kongerige, bare uden konge, men med ham selv som regent. Det var han i næsten 40 år. En vaskeægte tyran, for nogen særlig ideologi havde han ikke, han ville bare gerne bestemme. Han udryddede brutalt politisk modstand, og folk blev myrdet for et godt ord.
I 1936 ankom en ny militærchef til De Kanariske Øer: Francisco Franco. En landskendt, populær krigshelt, som den spanske regering i Madrid frygtede ville kuppe det spæde demokrati, fordi det gik i den røde retning. Han skulle derfor lidt af vejen. Men det hjalp ikke. Man diskuterer stadig, om Franco selv ønskede at vælte den lovlige regering, eller om han blev tvunget til kuppet af magtfulde højrekredse. For på De Kanariske Øer oplevede man en rar mand, der kun gik op i golf, jagt og sejlads. Men faktum er, at han fik hovedrollen i Den Spanske Borgerkrig og vandt. Først kuppede han De Kanariske Øer 17. juli 1936. Derefter tog han til Marokko og videre til Spanien, hvor han ledte den tre år lange borgerkrig, der kom til at koste en halv million livet. Efter sejren erklærede han Spanien for et kongerige, bare uden konge, men med ham selv som regent. Det var han i næsten 40 år. En vaskeægte tyran, for nogen særlig ideologi havde han ikke, han ville bare gerne bestemme. Han udryddede brutalt politisk modstand, og folk blev myrdet for et godt ord.
Støt guiden med en 20´er via Mobilepay på tlf. 20216673
Men Spanien havde stor strategisk betydning for amerikanerne, og Franco skaffede sig legitimitet ved at tillade baser over alt, også på Kanarieøerne. Amerikanerne kunne gøre, som det passede dem, bare de gav Franco lov til at blive siddende. Men som Franco selv erkendte: Økonomisk gavnede amerikanerne kun de prostituerede. Befolkningen led, for priserne steg uden at lønningerne fulgte med, og det var kun værre på Kanarieøerne end resten af Spanien, hvor det også var slemt. En ny emigrationsbølge til Sydamerika tog fart, selv om det var forbudt. Og så kunne det hænge sammen på grund af eksport af tomater og bananer, men høsten var altid afhængig af vand. I 1960erne var en fem år lang tørke skyld i, at tomathøsten slog fejl. Folk sultede, men på Gran Canaria kom der hjælp fra det ydre rum.
Neil Armstrong og Apollo 11 besætningen har skrevet i gæstebogen i Maspalomas Oasis
Astronauter og turister
Det var Maspalomas' ørken, der fik Franco til at fatte interesse for Gran Canaria, for det viste sig, at den golde, mennesketomme ørken havde vital betydning for USAs rejser til Månen. Man var nødt til at have radarer netop i Maspalomas for at kunne lande på månen (Læs mere under godt at vide her). Så i starten af 60'erne gav Franco med glæde USA lov til at bygge en base til NASA, for til gengæld fik han respekt og amerikansk præsidentbesøg - og masser af fremmed valuta. De rige amerikanere bosatte sig i ørkenen, og de fik gæster, og snart var der grundlag for et hotel. Hotel Oasis stod færdigt i 1968, og det står der endnu. Blandt de første gæster var de verdensberømte astronauter fra Apollo 11.
Vidste du, at Maspalomas var første sted, der modtog billederne af Neil Armstrong, da han satte fusserne på månen 20. juli 1969. Herfra sendtes de videre til resten af verden. Læs her.
Det var Maspalomas' ørken, der fik Franco til at fatte interesse for Gran Canaria, for det viste sig, at den golde, mennesketomme ørken havde vital betydning for USAs rejser til Månen. Man var nødt til at have radarer netop i Maspalomas for at kunne lande på månen (Læs mere under godt at vide her). Så i starten af 60'erne gav Franco med glæde USA lov til at bygge en base til NASA, for til gengæld fik han respekt og amerikansk præsidentbesøg - og masser af fremmed valuta. De rige amerikanere bosatte sig i ørkenen, og de fik gæster, og snart var der grundlag for et hotel. Hotel Oasis stod færdigt i 1968, og det står der endnu. Blandt de første gæster var de verdensberømte astronauter fra Apollo 11.
Vidste du, at Maspalomas var første sted, der modtog billederne af Neil Armstrong, da han satte fusserne på månen 20. juli 1969. Herfra sendtes de videre til resten af verden. Læs her.
Udsigt til Faro Maspalomas, før turismen gik i gang
Dalarhesten markerer de svenske pionerer
På samme tid blev jetflyet opfundet, og Gran Canaria kom dermed inden for rækkevidde for solhungrende nordeuropæere. De første charterfly kom til Las Palmas, og snart hang danskerne i de vanvittigt billige barerne. Den sydlige del var uberørt, indtil den lokale greve af Maspalomas udskrev en konkurrence for at udvikle det, som nu er San Agustin. Han ville lokke turisterne fra Las Palmas ned til den sikre solkyst. Det var kun lykkedes med nogle få, for vejen var lang. Svenskerne var pionererne. De checkede ind på det første hotel, Folias, som står der endnu. Snart fulgte vi efter. Uanset, at man samtidig støttede et diktatur. Og det blev Francos redning. For Spanien var tæt på fallit, da fremmed valuta strømmede til landet fra turisterne. De sikrede, at Spanien i flere år havde Europas højeste vækstrate. Det hele gik op i en højere enhed: Vi fik sol, spanierne fik fremmed valuta, og Franco kunne fastholde magten.
I starten forsøgte han at styre turismen, for han ville gerne vise Spanien frem, og han ville gerne have, at turisterne opførte sig ordentligt. Han sendte politi til strandene for at sikre, at man ikke lå og kyssede og kælede. Det kunne være livsfarligt. Men pengene var så gode, at han til sidst lod 5 og 7 være lige, og han lod opføre turistfabrikker langs strandene, hvor turisterne kunne opføre sig, som de ville, bare de betalte. Sloganet var: "Spain is different".
Og det måtte man tage med, hvis man ville have sol og billig lumumba.
Vidste ud, at det første charterfly til Gran Canaria ankom i 1957 med 50 svenskere, der ville blæse på, at Franco var diktator. Rejsen tog 48 timer, heraf 16 timer i luften, med fire stop undervejs. For det var med propeller. Flyet er udstillet ved den lille lufthavn ved Bahia Feliz.
I starten forsøgte han at styre turismen, for han ville gerne vise Spanien frem, og han ville gerne have, at turisterne opførte sig ordentligt. Han sendte politi til strandene for at sikre, at man ikke lå og kyssede og kælede. Det kunne være livsfarligt. Men pengene var så gode, at han til sidst lod 5 og 7 være lige, og han lod opføre turistfabrikker langs strandene, hvor turisterne kunne opføre sig, som de ville, bare de betalte. Sloganet var: "Spain is different".
Og det måtte man tage med, hvis man ville have sol og billig lumumba.
Vidste ud, at det første charterfly til Gran Canaria ankom i 1957 med 50 svenskere, der ville blæse på, at Franco var diktator. Rejsen tog 48 timer, heraf 16 timer i luften, med fire stop undervejs. For det var med propeller. Flyet er udstillet ved den lille lufthavn ved Bahia Feliz.
Demokrati - 1975
Med årene blev Franco mildere og til sidst en hyggelig landsfader, der ikke blandede sig i politik. Han blev fremstillet som en aktiv jæger og fisker - og uddelte gerne pokaler til de store fodboldskampe. Men det var spin, intet af det interesserede ham. Hans store passion var TV. Han så TV altid og havde 17 fjernsyn i sin stue. Men styret var stadig totalitært, og Vesten tålte det, for det holdt kommunismen for døren. Før sin død udpegede Franco sin efterfølger. Det blev et barnebarn af den tidligere spansk konge, og da Franco døde i 1975, satte kong Juan Carlos sig på tronen. Til alles overraskelse indførte han frie valg og reformer, og stod bag det nye demokrati, da militæret i 1980 forsøgte at begå statskup. De Kanariske Øer kom med i den udvikling, som på rekordtid forvandlede Spanien til en moderne velfærdsstat. Kanarieøerne fik endda lidt ekstra på grund af deres strategiske betydning.
Med årene blev Franco mildere og til sidst en hyggelig landsfader, der ikke blandede sig i politik. Han blev fremstillet som en aktiv jæger og fisker - og uddelte gerne pokaler til de store fodboldskampe. Men det var spin, intet af det interesserede ham. Hans store passion var TV. Han så TV altid og havde 17 fjernsyn i sin stue. Men styret var stadig totalitært, og Vesten tålte det, for det holdt kommunismen for døren. Før sin død udpegede Franco sin efterfølger. Det blev et barnebarn af den tidligere spansk konge, og da Franco døde i 1975, satte kong Juan Carlos sig på tronen. Til alles overraskelse indførte han frie valg og reformer, og stod bag det nye demokrati, da militæret i 1980 forsøgte at begå statskup. De Kanariske Øer kom med i den udvikling, som på rekordtid forvandlede Spanien til en moderne velfærdsstat. Kanarieøerne fik endda lidt ekstra på grund af deres strategiske betydning.
Den slags gader var der flere af på kanarieøerne længe efter diktatorens død.
Man kunne næppe forestille sig en boulevard i Tyskland i 00´erne, der hed Hitlers Boulevard. Men det var masser af Franco Boulevarder og mindesmærker for ham. Det varede ret længe, før spanierne var enige om, at han var en skidt karl. Og efterhånden ses han ikke længere på gadeskilte. Og til sidst blev hans kiste flyttet fra et kæmpe mausoleum på en heltekirkegård til en almindelig. Men så forhadt som Hitler og Stalin er han aldrig blevet. Man kan stadig se hyggelige udsendelser om den gamle diktator, og mange husker ham stadig som en rar. gammel bedstefar, som havde sikret ro og orden.
Selvstyre i 1982
I 1982 fik De Kanariske Øer selvstyre. Nu kan de stort set bestemme alt, undtagen forsvars- og udenrigspolitik. Og der har ikke være ret meget tale om løsrivelse. Under Franco var et krav om selvstændighed det rene selvmord, og det vil stadig blive anset som et angreb mod Spaniens sikkerhed. Og de fleste vil også hellere være under Madrid end under et af de nordafrikanske lande, der altid har været parat til at erobre dem. I 1960´erne udførte MPAIC mindre terroraktioner, men de fik aldrig folkelig opbakning. En sjælden gang kan man se graffiti med Fuera Godos - Ud med Goterne (øgenavn for spanierne).
I 1982 kom Spanien i NATO, og øerne spiller en vital rolle i alliancen. Flybasen på Gran Canaria og flådebasen på Tenerife er de sydligste baser for NATO.
Spanien blev medlem af EF i 1986, men De Kanariske Øer blev ikke en del af ”det indre marked”. Derfor gælder andre toldregler, og man skal forlade lufthavnen i København ad en anden udgang, end hvis man kom hjem fra Spaniens fastland.
I 1982 kom Spanien i NATO, og øerne spiller en vital rolle i alliancen. Flybasen på Gran Canaria og flådebasen på Tenerife er de sydligste baser for NATO.
Spanien blev medlem af EF i 1986, men De Kanariske Øer blev ikke en del af ”det indre marked”. Derfor gælder andre toldregler, og man skal forlade lufthavnen i København ad en anden udgang, end hvis man kom hjem fra Spaniens fastland.
Det meste af Gran Canarias midte blev fredet i 2019, foto: Kenneth Bo Jørgensen
2019
2019 blev et voldsomt år for Gran Canaria med avisoverskrifter i hele verden. Først blev øens bjergrige midte verdensfredet og optaget på Unescos World Heritage List. Det er især huleanlægget Risco Caido og Montañas Sagradas - de hellige bjerge, men også bjergene Roque Bentayga og Roque Nublo. Læs mere her.
Få uger efter udbrød en af øens værste brande, og store dele af Gran Canarias midte brændte i flere uger, mens verden så på. Ilden nåede frem til flere byer, men ingen mennesker kom til skade. De materielle og naturmæssige tab var dog enorme. Men der gik ikke noget afgørende tabt i forhold til verdensarven.
Og i efteråret blev Gran Canaria ramt af en økonomisk katastrofe, da det engelske rejsebureau, Thomas Cook, gik fallit. Selskabet havde forsynet øen med gæster i årtier, og fra den ene dag til den anden dalede turiststrømmen med næsten 20 procent. Hoteller måtte lukke, og folk blev arbejdsløse. Ingen troede, at det kunne blive værre. Men så kom 2020.
2019 blev et voldsomt år for Gran Canaria med avisoverskrifter i hele verden. Først blev øens bjergrige midte verdensfredet og optaget på Unescos World Heritage List. Det er især huleanlægget Risco Caido og Montañas Sagradas - de hellige bjerge, men også bjergene Roque Bentayga og Roque Nublo. Læs mere her.
Få uger efter udbrød en af øens værste brande, og store dele af Gran Canarias midte brændte i flere uger, mens verden så på. Ilden nåede frem til flere byer, men ingen mennesker kom til skade. De materielle og naturmæssige tab var dog enorme. Men der gik ikke noget afgørende tabt i forhold til verdensarven.
Og i efteråret blev Gran Canaria ramt af en økonomisk katastrofe, da det engelske rejsebureau, Thomas Cook, gik fallit. Selskabet havde forsynet øen med gæster i årtier, og fra den ene dag til den anden dalede turiststrømmen med næsten 20 procent. Hoteller måtte lukke, og folk blev arbejdsløse. Ingen troede, at det kunne blive værre. Men så kom 2020.
Mundbind er nu heldigvis historie
Corona 2020-2023
Kanarieøerne blev ramt både blidt og hårdt af corona-krisen i 2020. Blidt, fordi covid-19 krævede kun få dødsfald, og man havde stort set smitten under kontrol i starten af pandemien. Men økonomisk blev man ramt hårdere end noget andet område af Europa. For turisterne – og dermed livsgrundlaget – var væk. Det kostede øerne milliarder, men den spanske regering har støttet heftigt, og med store stigninger i turiststrømmene i 2022 kom der håb om, at øernes befolkning igen kunne komme op på samme niveau af velfærd som før coronaen. I 2023 var alt ikke bare tilbage til det normale, men turiststrømmene var blevet større. Befolkningen mente ikke nødvendigvis, at det smittede af på deres levevilkår, men at hotelejere og andre entreprenører bare ragede det til sig selv. I juli 2023 blev det sidste mindelser om denne tid fjernet, da de sidste lovkrav om mundbind på apoteker og i sundhedssektoren blev fjernet.
Kanarieøerne blev ramt både blidt og hårdt af corona-krisen i 2020. Blidt, fordi covid-19 krævede kun få dødsfald, og man havde stort set smitten under kontrol i starten af pandemien. Men økonomisk blev man ramt hårdere end noget andet område af Europa. For turisterne – og dermed livsgrundlaget – var væk. Det kostede øerne milliarder, men den spanske regering har støttet heftigt, og med store stigninger i turiststrømmene i 2022 kom der håb om, at øernes befolkning igen kunne komme op på samme niveau af velfærd som før coronaen. I 2023 var alt ikke bare tilbage til det normale, men turiststrømmene var blevet større. Befolkningen mente ikke nødvendigvis, at det smittede af på deres levevilkår, men at hotelejere og andre entreprenører bare ragede det til sig selv. I juli 2023 blev det sidste mindelser om denne tid fjernet, da de sidste lovkrav om mundbind på apoteker og i sundhedssektoren blev fjernet.
Gran Canarias vigtigste årstal
500 f.Kr.: Den senest registrerede indvandrerbølge fra Nordafrika
100: Øerne nævnes første gang af Plinius d. Ældre i en naturhistorisk sammenhæng
1000: Muligvis besøg af vikinger
1340: Spanske og portugisiske skibe foretager slavetogter til øerne
1344: Pave Clemens 6. udnævner Luis de la Cerda til hersker over Kanarieøerne
1402: Baron Jean de Béthencourt tager ud for at erobre øerne og overtager Lanzarote
1483: Juan Rejón erobrer Gran Canaria
1492: Christoffer Columbus stopper på Gran Canaria og Gomera på vej til Amerika.
1494: Over de næste to år erobrer Alonso Fernández de Lugo Tenerife
1537: Spaniens konge forbyder slaveri
1657: England forsøger at overtage øerne – forgæves
1778: Santa Cruz de Tenerife overtager eneret på spansk handel med Amerika
1820: Las Palmas bliver hovedstad på Gran Canaria
1852: Alle Kanariske øer bliver frihandelsområde
1882: León y Castillo y anlægger Las Palmas’ havn
1912: Selvstyre indføres (Cabildos Insulares)
1927: Øerne opdeles i to provinser
1936: Franco (1872-1975) bliver militærchef og senere diktator
1947: Tomatkatastrofe efter fem års tørke
1955: Spanien optages i FN
1961: Maspalomas bliver radarstation for NASA
1969: Apollo 11 - astronauterne indleder Europa-turne i Maspalomas
1971: Vulkanudbrud på La Palma (det seneste på øerne)
1975: Franco dør. Kong Juan Carlos overtager
1978: Spanien bliver konstitutionelt monarki
1982: Kanarieøerne får hjemmestyre
1986: Spanien medlem af EF
1991: Kanarieøerne forbyder tyrefægtning
1993: De Kanariske Øer bliver medlem af EU
2001: EU-forbehold ophæves
2002: Euro indføres
2003: De første bølger af bådflygtninge kommer til øerne
2014: Felipe 6. bliver kronet
2018: Lov om minimumsløn
2019: Gran Canarias bjergrige midte optages på Unescos World Heritage List
2019: Det UNESCO-fredede naturområde bryder i brand i flere uger.
2020: Corona-virus afskærer Gran Canaria for indtægter fra turisme.
100: Øerne nævnes første gang af Plinius d. Ældre i en naturhistorisk sammenhæng
1000: Muligvis besøg af vikinger
1340: Spanske og portugisiske skibe foretager slavetogter til øerne
1344: Pave Clemens 6. udnævner Luis de la Cerda til hersker over Kanarieøerne
1402: Baron Jean de Béthencourt tager ud for at erobre øerne og overtager Lanzarote
1483: Juan Rejón erobrer Gran Canaria
1492: Christoffer Columbus stopper på Gran Canaria og Gomera på vej til Amerika.
1494: Over de næste to år erobrer Alonso Fernández de Lugo Tenerife
1537: Spaniens konge forbyder slaveri
1657: England forsøger at overtage øerne – forgæves
1778: Santa Cruz de Tenerife overtager eneret på spansk handel med Amerika
1820: Las Palmas bliver hovedstad på Gran Canaria
1852: Alle Kanariske øer bliver frihandelsområde
1882: León y Castillo y anlægger Las Palmas’ havn
1912: Selvstyre indføres (Cabildos Insulares)
1927: Øerne opdeles i to provinser
1936: Franco (1872-1975) bliver militærchef og senere diktator
1947: Tomatkatastrofe efter fem års tørke
1955: Spanien optages i FN
1961: Maspalomas bliver radarstation for NASA
1969: Apollo 11 - astronauterne indleder Europa-turne i Maspalomas
1971: Vulkanudbrud på La Palma (det seneste på øerne)
1975: Franco dør. Kong Juan Carlos overtager
1978: Spanien bliver konstitutionelt monarki
1982: Kanarieøerne får hjemmestyre
1986: Spanien medlem af EF
1991: Kanarieøerne forbyder tyrefægtning
1993: De Kanariske Øer bliver medlem af EU
2001: EU-forbehold ophæves
2002: Euro indføres
2003: De første bølger af bådflygtninge kommer til øerne
2014: Felipe 6. bliver kronet
2018: Lov om minimumsløn
2019: Gran Canarias bjergrige midte optages på Unescos World Heritage List
2019: Det UNESCO-fredede naturområde bryder i brand i flere uger.
2020: Corona-virus afskærer Gran Canaria for indtægter fra turisme.
Tilbage til hovedmenuen