Geografi og natur
Alt om Gran Canarias geografi, geologi og klima. Hvor ligger Gran Canaria. Hvordan er Gran Canaria opstået. Hvordan er klimaet på Gran Canaria. Naturkatastrofer.
Gran Canaria er det hele i én pakke. Et kontinent i miniformat. Med få timers kørsel kan man komme igennem fire klimazoner. Om vinteren kan man slås med sne i bjergene, mens andre bader ved kysten eller stønner under heden i ørkenen. Man kan opleve så at sige al slags natur: Vulkaner, kratere, vandfald, grønne bjerge, fyrretræsskove indhyllet i skyer, palmelunde og dramatiske slugter. Skønne sandstrande og gudsforladte sletter. Kølige byer i nord, og stegende hede byer i syd – på samme dag.
Hvor ligger Gran Canaria?
Gran Canaria er i midten af De Kanariske Øer
Gran Canaria hører til De Kanariske Øer. Øgruppen består af syv beboede øer, som er opdelt i to provinser. I øst: Gran Canaria, Fuerteventura og Lanzarote. I vest: Tenerife, Gomera, La Palma og Hierro. Kanarieøernes samlede landareal er 7447 km2 – svarende til Sjælland + Falster.
Øgruppen måler 500 km fra øst til vest og 200 km fra syd til nord. Den korteste afstand til Sahara er 115 km. Fra Gran Canaria til Afrika er der under 200 km på det korteste stykke.
Gran Canaria har et samlet landareal på 1532 km2 - cirka en halv Fyn. Gran Canaria er den 3. største kanarieø, overgået af den største Tenerife, og den næststørste La Palma
Kanarieøerne tilhører den makaronesiske øgruppe, der også omfatter Azoerne, Cape Verde og Madeira, der alle er dannet af vulkansk aktivitet.
Vidste du, at Gran Canaria har en kystlinje på 236 km. 60 kilometer er strand.
Øgruppen måler 500 km fra øst til vest og 200 km fra syd til nord. Den korteste afstand til Sahara er 115 km. Fra Gran Canaria til Afrika er der under 200 km på det korteste stykke.
Gran Canaria har et samlet landareal på 1532 km2 - cirka en halv Fyn. Gran Canaria er den 3. største kanarieø, overgået af den største Tenerife, og den næststørste La Palma
Kanarieøerne tilhører den makaronesiske øgruppe, der også omfatter Azoerne, Cape Verde og Madeira, der alle er dannet af vulkansk aktivitet.
Vidste du, at Gran Canaria har en kystlinje på 236 km. 60 kilometer er strand.
Hvordan er Gran Canaria opstået?
I geologisk forstand er alle de kanariske øer ret unge. Gran Canaria er en af de gamle. Den poppede op for ca. 15 mio. år siden, ca. fem mio. år efter Lanzarote og Fuerteventura, der er de ældste i øgruppen. De er alle bogstavelig talt sprøjtet op fra jordens indre - og en ny ø er på vej. Den har allerede fået navn: Las Hijas. Men man må have lidt tålmodighed, for den er først klar med landoverflade om ca. to mio. år.
Der er først i 1992, at videnskabsolk blev nogenlunde enige om, hvordan Kanarieøerne er opstået. Ikke mindst takket være øernes store geolog Telesforo Bravo (1913-2002). Han kunne afvise tidligere teorier om, at øerne skyldtes jordforskydninger. De er bogstavelig talt sprøjtet op af havet i under voldsomme vulkanudbrud. De har har gode forhold, fordi kontinentalpladen er tynd visse steder, og 3000 km nede i undergrunden er der et ekstremt varmt punkt- et hot spot. På de tynde steder trænger jordens indre op igennem pladen. Den flydende bjergart lægger sig i lag og danner undersøiske vulkaner, der vokser sig så høje, at de tittere op og bliver til øer. Så forklaringen på, at øerne ligger lige efter hinanden og er dannet med få millioner af års mellemrum, er, at pladen er gledet stille hen over "hot spot".
I 1997 opdagede man flere vulkaner på havets bund, bla en 500 m høj vulkan på 2225 meters dybde mellem Gran Canaria og Tenerife - Vulcano de Medi. De mange vulkaner på havets bund kan forklare de mærkelige og voldsomme strømme, som opstår ved kysterne og gør sejlads så besværlig, at guancherne helt opgav det.
Vidste du, at havdybden mellem øerne visse steder er 3 kilometer.
Gran Canaria er tydeligt dannet af vulkaner. Det viser de mange barrancos, dybe slugter i klipperne. Det er vulkaner, som vandmasserne har slidt til nye formationer. På Gran Canaria strækker sig de fra midten og ud til kysten som eger i et hjul.
Der er først i 1992, at videnskabsolk blev nogenlunde enige om, hvordan Kanarieøerne er opstået. Ikke mindst takket være øernes store geolog Telesforo Bravo (1913-2002). Han kunne afvise tidligere teorier om, at øerne skyldtes jordforskydninger. De er bogstavelig talt sprøjtet op af havet i under voldsomme vulkanudbrud. De har har gode forhold, fordi kontinentalpladen er tynd visse steder, og 3000 km nede i undergrunden er der et ekstremt varmt punkt- et hot spot. På de tynde steder trænger jordens indre op igennem pladen. Den flydende bjergart lægger sig i lag og danner undersøiske vulkaner, der vokser sig så høje, at de tittere op og bliver til øer. Så forklaringen på, at øerne ligger lige efter hinanden og er dannet med få millioner af års mellemrum, er, at pladen er gledet stille hen over "hot spot".
I 1997 opdagede man flere vulkaner på havets bund, bla en 500 m høj vulkan på 2225 meters dybde mellem Gran Canaria og Tenerife - Vulcano de Medi. De mange vulkaner på havets bund kan forklare de mærkelige og voldsomme strømme, som opstår ved kysterne og gør sejlads så besværlig, at guancherne helt opgav det.
Vidste du, at havdybden mellem øerne visse steder er 3 kilometer.
Gran Canaria er tydeligt dannet af vulkaner. Det viser de mange barrancos, dybe slugter i klipperne. Det er vulkaner, som vandmasserne har slidt til nye formationer. På Gran Canaria strækker sig de fra midten og ud til kysten som eger i et hjul.
Hvordan er vejret på Gran Canaria?
Vejret er altid godt på Gran Canaria
Det enkle svar: Vejret er dejligt. Ellers rejste 180.000 danskere ikke derned hvert år. Klimaet kan dårligt være bedre. Man siger også, at De Kanariske Øer har evigt forår. Men det passer nu ikke helt. For man kan nærmest finde al slags vejr på Gran Canaria, endda på en og samme dag, især om vinteren. En dag i december kan der være frost og dyb sne i bjergene, knistrende køligt i fyrreskovene, dejlig varmt ved kysterne og hedt i syd og i ørkenen. Man vælger sit vejr med fødderne.
Klimaet på Gran Canaria er subtropisk. Det ligger i samme klimabælte som Florida i USA og New Delhi i Indien. Men klimaet er helt anderledes, fordi Gran Canaria året rundt bliver velsignet af de kølige passatvinde, der cirkulerer over Atlanterhavet. Derfor bliver vejret aldrig bliver så ulideligt hedt som fx i Indien. For den skønne passat stryger ind fra nordøst i ganske lav højde og fejer fugt og overdreven hede væk - og ud i Atlanten. Gran Canaria får også den meget varme og tørre vind fra Afrika, men den kommer gerne ind i højere luftlag og lægger et låg over øen. Og det er smart. For så kan den kølige luft ikke smutte op og lave skyer og regnvejr - i hvert fald ikke ret tit. Det perfekte klima.
Klimaet er lidt forskelligt, om man er i nord eller syd Gran Canaria. For de fugtige vinde kommer altid ind fra nord, og hvis de er kraftige nok presser de sig op ad Gran Canarias bjergmassiv i nord. Derfor er der langt mere skyet i nord, og det regner langt mere, end syd. På nordsiden kan det regne op til 750 mm, mens det i syd kun er 250 mm årligt.
Gennemsnitstemperatur på Gran Canaria er 19 grader om vinteren og 24 grader om sommeren. Kun få dage om året kommer temperaturen under 15 grader om dagen. Hvis den gør, vil man se kanariere skutte sig i kæmpe uldtrøjer.
Klimaet på Gran Canaria er subtropisk. Det ligger i samme klimabælte som Florida i USA og New Delhi i Indien. Men klimaet er helt anderledes, fordi Gran Canaria året rundt bliver velsignet af de kølige passatvinde, der cirkulerer over Atlanterhavet. Derfor bliver vejret aldrig bliver så ulideligt hedt som fx i Indien. For den skønne passat stryger ind fra nordøst i ganske lav højde og fejer fugt og overdreven hede væk - og ud i Atlanten. Gran Canaria får også den meget varme og tørre vind fra Afrika, men den kommer gerne ind i højere luftlag og lægger et låg over øen. Og det er smart. For så kan den kølige luft ikke smutte op og lave skyer og regnvejr - i hvert fald ikke ret tit. Det perfekte klima.
Klimaet er lidt forskelligt, om man er i nord eller syd Gran Canaria. For de fugtige vinde kommer altid ind fra nord, og hvis de er kraftige nok presser de sig op ad Gran Canarias bjergmassiv i nord. Derfor er der langt mere skyet i nord, og det regner langt mere, end syd. På nordsiden kan det regne op til 750 mm, mens det i syd kun er 250 mm årligt.
Gennemsnitstemperatur på Gran Canaria er 19 grader om vinteren og 24 grader om sommeren. Kun få dage om året kommer temperaturen under 15 grader om dagen. Hvis den gør, vil man se kanariere skutte sig i kæmpe uldtrøjer.
Naturkatastrofer på Gran Canaria
Gran Canaria er velsignet med godt vejr - det er det, de lever af. Men engang imellem er vejret mere fjende end ven. Det gælder ubehagelige vinde, brande, flodstorme, jordskælv og vulkaner.
Brande på Gran Canaria
Hvis du kører oppe i Gran Canarias bjerge, så læg mærke til, at mange stammer på både palmer og træer ofte er sorte, selv om toppen er grøn og frodig. De sorte stammer er ikke medfødt, det er sod og mærker fra den seneste skovbrand, som de så heldigvis har overlevet.
Det tørre klima betyder, at vejret kan være strålende i månedsvis uden en dråbe regn. Og så skal der ikke mere end en lille gnist til at antænde en brand, der kan udvikle sig ret voldsomt, og gør det tit. Stort set ingen somre uden en stor brand. De kan rask væk rydde en hel fyrreskov. Der har været flere slemme i de senere år. I 2017 var man tæt på at miste alt i Fataga-kløften. Men endnu værre blev det i 2019, da hele verden så på, mens øens værste brandkatastrofe i nyere tid hærgede i flere uger. Store dele af Gran Canarias midte stod i flammer, der nåede tæt ind på flere bjergbyer, der måtte evakueres. Heldigvis kom ingen mennesker til skade, men de materielle og naturmæssige tab var enorme. Brandene i 2019 var koncentreret omkring det område, som UNESCO kun få uger i forvejen havde sat på Verdensarvslisten og fredet for hele menneskeheden. Men allerede få måneder efter kunne man se, at en grønt tæppe var begyndt at brede sig.
Sandstorm på Gran Canaria
Et par gange om året hærges Gran Canaria af en sandstorm, som kaldes Calima. Den komme oftest vinteren, direkte fra Sahara, mættet med sand og støv, som finder vej til alle sprækker, også de menneskelige. Det knaser i tænderne. Øjnene svier. Nogen siger, at man også får støv på hjernen. Det dog mest gene for folk med åndedrætsproblemer. Sigtbarheden går visse steder i 0. Stormen kan være i op til 5 kilometers højde og flyve helt til Caribien. I nogle tilfælde må flytrafik indstilles. I Nordafrika går den under det mere kendte navn: Scirocco. Nogen vil påstå, at der er forskel, men de blæser altså ens. Calima kommer ofte, når det er trykkende varmt, men ikke altid. Meteorologisk Institut, Aemet, kan forudse dem et par døgn i forvejen. Når den har lagt sig, plejer det at regne, og støvet renses bort.
Jordskælv på Gran Canaria
Så sent som 18. januar kl. 06.36 rystede Gran Canaria. Selve skælvet skete ved Enmedio-vulkanen, der ligger under vand midt mellem Tenerife og Gran Canaria, og det kunne mærkes på begge øer. Skælvet målte 4,2 på Richterskalaen. Det var så sengene rystede folk op af sengene i feriebyerne. Men det har været værre. Samme sted var der skælv 9. maj 1989, men da målte det 5,2. Så jordskælv hører til dagens orden. De er heldigvis små – og derfor nærmest bare underholdende. Det seneste jordskælv inde på Gran Canarias landjord fandt sted i oktober 2003 med centrum i Vega de San Meteo, hvor de fik sig en god rystetur med 3 på Richterskalaen. Jordskælvene skyldes ikke de mange vulkaner, men derimod at øerne ligger over den euroasiatiske og den afrikanske kontinentalplade, som støder sammen i ny og næ. Der er i gennemsnit 127 jordskælv i øgruppen om året - langt de fleste mærker man slet ikke.
Ingen vulkaner på Gran Canaria
I modsætning til naboøerne Tenerife og Lanzarote har Gran Canaria ingen vulkaner, der er i liv. Så det behøver man ikke bekymre sig om. Alle de vulkaner, som Gran Canaria er lavet af, er uddøde og ufarlige, med mindre man snubler over dem. Det sidste vulkanudbrud på Tenerife fandt sted i 1909 på Chinyero. Derudover har der været udbrud på La Palma, Nambroque i 1949 og Teneguia i 1971.
Brande på Gran Canaria
Hvis du kører oppe i Gran Canarias bjerge, så læg mærke til, at mange stammer på både palmer og træer ofte er sorte, selv om toppen er grøn og frodig. De sorte stammer er ikke medfødt, det er sod og mærker fra den seneste skovbrand, som de så heldigvis har overlevet.
Det tørre klima betyder, at vejret kan være strålende i månedsvis uden en dråbe regn. Og så skal der ikke mere end en lille gnist til at antænde en brand, der kan udvikle sig ret voldsomt, og gør det tit. Stort set ingen somre uden en stor brand. De kan rask væk rydde en hel fyrreskov. Der har været flere slemme i de senere år. I 2017 var man tæt på at miste alt i Fataga-kløften. Men endnu værre blev det i 2019, da hele verden så på, mens øens værste brandkatastrofe i nyere tid hærgede i flere uger. Store dele af Gran Canarias midte stod i flammer, der nåede tæt ind på flere bjergbyer, der måtte evakueres. Heldigvis kom ingen mennesker til skade, men de materielle og naturmæssige tab var enorme. Brandene i 2019 var koncentreret omkring det område, som UNESCO kun få uger i forvejen havde sat på Verdensarvslisten og fredet for hele menneskeheden. Men allerede få måneder efter kunne man se, at en grønt tæppe var begyndt at brede sig.
Sandstorm på Gran Canaria
Et par gange om året hærges Gran Canaria af en sandstorm, som kaldes Calima. Den komme oftest vinteren, direkte fra Sahara, mættet med sand og støv, som finder vej til alle sprækker, også de menneskelige. Det knaser i tænderne. Øjnene svier. Nogen siger, at man også får støv på hjernen. Det dog mest gene for folk med åndedrætsproblemer. Sigtbarheden går visse steder i 0. Stormen kan være i op til 5 kilometers højde og flyve helt til Caribien. I nogle tilfælde må flytrafik indstilles. I Nordafrika går den under det mere kendte navn: Scirocco. Nogen vil påstå, at der er forskel, men de blæser altså ens. Calima kommer ofte, når det er trykkende varmt, men ikke altid. Meteorologisk Institut, Aemet, kan forudse dem et par døgn i forvejen. Når den har lagt sig, plejer det at regne, og støvet renses bort.
Jordskælv på Gran Canaria
Så sent som 18. januar kl. 06.36 rystede Gran Canaria. Selve skælvet skete ved Enmedio-vulkanen, der ligger under vand midt mellem Tenerife og Gran Canaria, og det kunne mærkes på begge øer. Skælvet målte 4,2 på Richterskalaen. Det var så sengene rystede folk op af sengene i feriebyerne. Men det har været værre. Samme sted var der skælv 9. maj 1989, men da målte det 5,2. Så jordskælv hører til dagens orden. De er heldigvis små – og derfor nærmest bare underholdende. Det seneste jordskælv inde på Gran Canarias landjord fandt sted i oktober 2003 med centrum i Vega de San Meteo, hvor de fik sig en god rystetur med 3 på Richterskalaen. Jordskælvene skyldes ikke de mange vulkaner, men derimod at øerne ligger over den euroasiatiske og den afrikanske kontinentalplade, som støder sammen i ny og næ. Der er i gennemsnit 127 jordskælv i øgruppen om året - langt de fleste mærker man slet ikke.
Ingen vulkaner på Gran Canaria
I modsætning til naboøerne Tenerife og Lanzarote har Gran Canaria ingen vulkaner, der er i liv. Så det behøver man ikke bekymre sig om. Alle de vulkaner, som Gran Canaria er lavet af, er uddøde og ufarlige, med mindre man snubler over dem. Det sidste vulkanudbrud på Tenerife fandt sted i 1909 på Chinyero. Derudover har der været udbrud på La Palma, Nambroque i 1949 og Teneguia i 1971.
World Heritage List på Gran Canaria
Det meste af Gran Canarias bjergrige midte er så enestående et kulturlandskab, at det nu tilhører hele menneskeheden som kulturarv. Det har FNs kultur organisation Unesco besluttet, og dermed har man verdensfredet det kæmpe område fra juli 2019. Det er især huleanlægget Risco Caido og Montañas Sagradas - de hellige bjerge, som officielt er kommet på den prestigefyldte World Heritage List. Men fredningen omfatter også hele Caldera de Tejeda, Mesa de Acusa, Cueva de los Candiles og de verdenskendte bjerge: Roque Bentayga og Roque Nublo.
Vidste du, at næsten halvdelen af Gran Canaria (43 pct.) er naturbeskyttet på den ene eller anden måde. Der er 33 beskyttede områder, der dækker tilsammen 66.707 hektar.
Vidste du, at næsten halvdelen af Gran Canaria (43 pct.) er naturbeskyttet på den ene eller anden måde. Der er 33 beskyttede områder, der dækker tilsammen 66.707 hektar.
Morro de la Agujereada (1956 meter over havoverfladen) er Gran Canarias højeste punkt. Derefter kommer Pico de las Nieves, 1949 moh