Geografi og klima
Alt om Gran Canarias geografi, geologi og klima. Hvor ligger Gran Canaria. Hvordan er Gran Canaria opstået. Hvordan er vejret på Gran Canaria. Hvad er calima?
Læs også om Gran Canarias dyr her - og læs også om Gran Canarias planter her
Gran Canaria er det hele i én pakke. Et kontinent i miniformat. Med få timers kørsel kan man komme igennem fire klimazoner. Om vinteren kan man slås med sne i bjergene, mens andre bader ved kysten eller stønner under heden i ørkenen. Man kan opleve så at sige al slags natur: Vulkaner, kratere, vandfald, grønne bjerge, fyrretræsskove indhyllet i skyer, palmelunde og dramatiske slugter. Skønne sandstrande og gudsforladte sletter. Kølige byer i nord, og stegende hede byer i syd – på samme dag.
Hvor ligger Gran Canaria?
Gran Canaria hører til De Kanariske Øer, der består af syv beboede øer: Gran Canaria, Fuerteventura og Lanzarote i øst. I vest: Tenerife, La Gomera, La Palma og El Hierro. Kanarieøernes samlede landareal er 7447 km2 – som Sjælland+Falster.
Øgruppen måler 500 km fra øst til vest og 200 km fra syd til nord. Den korteste afstand til Sahara er 115 km. Fra Gran Canaria til Afrika er der under 200 km på det korte stykke.
Gran Canaria har et landareal på 1532 km2 - cirka en halv Fyn. Gran Canaria er den 3. største kanarieø. Den største er Tenerife, den næststørste La Palma. Øerne tilhører
den makaronesiske øgruppe, der også omfatter Azoerne, Cape Verde og Madeira, der alle er dannet af vulkansk aktivitet. Gran Canarias kystlinje er på 236 km. 60 kilometer er strand.
Hvorfor hedder det Gran Canaria? Find svaret her.
Øgruppen måler 500 km fra øst til vest og 200 km fra syd til nord. Den korteste afstand til Sahara er 115 km. Fra Gran Canaria til Afrika er der under 200 km på det korte stykke.
Gran Canaria har et landareal på 1532 km2 - cirka en halv Fyn. Gran Canaria er den 3. største kanarieø. Den største er Tenerife, den næststørste La Palma. Øerne tilhører
den makaronesiske øgruppe, der også omfatter Azoerne, Cape Verde og Madeira, der alle er dannet af vulkansk aktivitet. Gran Canarias kystlinje er på 236 km. 60 kilometer er strand.
Hvorfor hedder det Gran Canaria? Find svaret her.
Hvordan er Gran Canaria opstået?
I geologisk forstand er alle kanariske øer unge. Gran Canaria er en af de ældste, ca. 15 mio. år gammel. Den poppede op af havet ca. fem mio. år efter Lanzarote og Fuerteventura, der er de ældste. Alle er bogstavelig talt sprøjtet op af jordens indre. Men det har man kun vidst siden 1992, da øernes store geolog Telesforo Bravo (1913-2002) beviste, at øerne er opstået efter vulkanudbrud. Og der er en naturlig forklaring på, at øerne ligger lige efter hinanden og er dannet med få millioner års mellemrum. Det skyldes den kontinentalplade, der langsomt glider fra Afrika og ud i Atlanten. Den er visse steder ret tynd. Samtidig er der 3000 kilometer nede i undergrunden et hot spot, altså et rigtig varmt sted. Når kontinentalpladens tynde steder glider over det hot spot, kan jordens indre trænge op. Flydende magma vælter op og lægger sig først i undersøiske vulkaner, som så vokser og en dag titter op og er blevet til øer.
Vidste du, at der er en ny kanarisk ø på vej. Den hedder Las Hijas. Men man skal ikke bestille billet endnu, for den når først op over havoverfladen om ca. to mio. år.
I 1997 opdagede man flere vulkaner på havets bund, bl.a. en 500 meter høj vulkan på 2225 meters dybde mellem Gran Canaria og Tenerife - Vulcano de Medi. Disse mange vulkaner på havets bund kan forklare de voldsomme strømme, som er ved kysterne og gør sejlads svær.
Vidste du, at havdybden mellem øerne visse steder er tre kilometer.
Gran Canaria er tydeligt dannet af vulkanudbrud. Det viser de mange barrancos, dybe slugter i klipperne. Det er vulkaner, som vandmasserne har slidt til nye formationer. På Gran Canaria strækker de sig fra midten og ud til kysten som eger i et hjul.
Vidste du, at der er en ny kanarisk ø på vej. Den hedder Las Hijas. Men man skal ikke bestille billet endnu, for den når først op over havoverfladen om ca. to mio. år.
I 1997 opdagede man flere vulkaner på havets bund, bl.a. en 500 meter høj vulkan på 2225 meters dybde mellem Gran Canaria og Tenerife - Vulcano de Medi. Disse mange vulkaner på havets bund kan forklare de voldsomme strømme, som er ved kysterne og gør sejlads svær.
Vidste du, at havdybden mellem øerne visse steder er tre kilometer.
Gran Canaria er tydeligt dannet af vulkanudbrud. Det viser de mange barrancos, dybe slugter i klipperne. Det er vulkaner, som vandmasserne har slidt til nye formationer. På Gran Canaria strækker de sig fra midten og ud til kysten som eger i et hjul.
Hvordan er vejret på Gran Canaria?
Vejret er altid godt på Gran Canaria
Det enkle svar: Dejligt! Derfor rejser 180.000 danskere hertil hvert år. Der findes faktisk ikke noget sted på jorden, der har bedre vejr. Nogen beskriver det som evigt forår, men det passer ikke. For der er al slags vejr på Gran Canaria, endda på samme dag, især om vinteren. En tilfældig december-dag kan der være frost og sne i bjergene, knitrende køligt i fyrreskovene, varmt langs den nordlige kyst og hedt langs den sydlige og bagende i ørkenen. Man kan vælge sit vejr med fødderne.
Klimaet på Gran Canaria er subtropisk på linje med Florida og New Delhi. Men på Gran Canaria bliver vejret aldrig så hedt og tryggende som andre steder i subtroperne. Takket være passaten.
Den cirkulerer over Atlanterhavet mellem Amerika og Europa. Den er frisk og kølig, når den kommer fra nord og stryger ind over Gran Canaria i lav højde og fejer fugt og overdreven hede ud i Atlanten. Naturens egen aircondition. Samtidig får Gran Canaria varm og tør vind fra Afrika i højere luftlag, som så at sige lægger et låg over øen. Og det er smart. For så kan den kølige luft ikke smutte op og lave skyer og regnvejr - i hvert fald ikke ret tit. Men selvfølgelig regner det en gang imellem, ellers ville øen være gold. Men her taler man om "chancer for regn", ikke "risiko for regn".
Klimaet er kan være ret forskelligt, om man er i nord eller syd. For passatvinden kan have skyer med sig, som den så presser op af Gran Canarias bjergmassiv i nord, så de giver væde fra sig. Derfor er der langt mere skyet i nord, og det regner langt mere end i syd. På nordsiden kan det regne op til 750 mm, mens det i syd kun er 250 mm årligt.
Gennemsnitstemperaturen på Gran Canaria er 19 grader om vinteren og 24 grader om sommeren. Her gælder også store forskelle, for der er langt varmere i syd end i nord. Og selv i syd er der forskelle mellem øst og vest, for det kan være betydeligt varmere i vest end i øst, hvor det også blæser mere. Mange turister anser vejret i Puerto Rico for idealt, i hvert fald til turister, og det er også her, at der bor flest danskere, de har regnet den ud.
Kun få dage om året kommer under 15 grader om dagen. Hvis den gør, vil man se kanarierne skutte sig i kæmpe uldtrøjer.
Klimaet på Gran Canaria er subtropisk på linje med Florida og New Delhi. Men på Gran Canaria bliver vejret aldrig så hedt og tryggende som andre steder i subtroperne. Takket være passaten.
Den cirkulerer over Atlanterhavet mellem Amerika og Europa. Den er frisk og kølig, når den kommer fra nord og stryger ind over Gran Canaria i lav højde og fejer fugt og overdreven hede ud i Atlanten. Naturens egen aircondition. Samtidig får Gran Canaria varm og tør vind fra Afrika i højere luftlag, som så at sige lægger et låg over øen. Og det er smart. For så kan den kølige luft ikke smutte op og lave skyer og regnvejr - i hvert fald ikke ret tit. Men selvfølgelig regner det en gang imellem, ellers ville øen være gold. Men her taler man om "chancer for regn", ikke "risiko for regn".
Klimaet er kan være ret forskelligt, om man er i nord eller syd. For passatvinden kan have skyer med sig, som den så presser op af Gran Canarias bjergmassiv i nord, så de giver væde fra sig. Derfor er der langt mere skyet i nord, og det regner langt mere end i syd. På nordsiden kan det regne op til 750 mm, mens det i syd kun er 250 mm årligt.
Gennemsnitstemperaturen på Gran Canaria er 19 grader om vinteren og 24 grader om sommeren. Her gælder også store forskelle, for der er langt varmere i syd end i nord. Og selv i syd er der forskelle mellem øst og vest, for det kan være betydeligt varmere i vest end i øst, hvor det også blæser mere. Mange turister anser vejret i Puerto Rico for idealt, i hvert fald til turister, og det er også her, at der bor flest danskere, de har regnet den ud.
Kun få dage om året kommer under 15 grader om dagen. Hvis den gør, vil man se kanarierne skutte sig i kæmpe uldtrøjer.
Æselbug-vejr, foto Miguel Ángel Caro Bayo
BLIVER DET ÆSELMAVE VEJR?
Vejret på Gran Canaria kan som sagt være lidt af hvert på samme tid, man kan såmænd også få La Panza de la Burro – altså, maven på et æsel? Ja, her betyder det tæt overskyet. Udtrykket er opstået, fordi bønder tog deres siesta under et æsel for at få skygge fra solen. Når de vågnede, så de æselbugen og troede, at det er blevet overskyet, maven ligner en tæt hvid himmel fra den vinkel. I dag beskriver udtrykket, når lavtliggende skyer ophober sig, fordi vinden presser dem op ad en bjergside. Tydeligst ses det i nord, hvor passatvinde presser skyer ind fra Atlanten. Las Palmas har det ofte og er glade for det. For det giver fugt og skygge og gunstige vilkår for landbruget. Det er selvfølgelig ikke velegnet til en badeferie, og derfor er de så venlige at holde æselmaverne oppe i nord.
Vejret på Gran Canaria kan som sagt være lidt af hvert på samme tid, man kan såmænd også få La Panza de la Burro – altså, maven på et æsel? Ja, her betyder det tæt overskyet. Udtrykket er opstået, fordi bønder tog deres siesta under et æsel for at få skygge fra solen. Når de vågnede, så de æselbugen og troede, at det er blevet overskyet, maven ligner en tæt hvid himmel fra den vinkel. I dag beskriver udtrykket, når lavtliggende skyer ophober sig, fordi vinden presser dem op ad en bjergside. Tydeligst ses det i nord, hvor passatvinde presser skyer ind fra Atlanten. Las Palmas har det ofte og er glade for det. For det giver fugt og skygge og gunstige vilkår for landbruget. Det er selvfølgelig ikke velegnet til en badeferie, og derfor er de så venlige at holde æselmaverne oppe i nord.
Hvad er Calima?
Støvskyen Calima på vej ind over De Kanariske Øer, foto Nasa
Hvad er Calima på Gran Canaria?
Et par gange om året rammes Gran Canaria af en støvsky fra Sahara. Man mærker det, når det begynder at knase i tænderne, og snart forringes sigtbarheden, i værste fald så meget, at man er nødt til at blive inde, og flytrafikken må indstilles. Fænomenet kaldes Calima. Det kan opstå hele året, men oftest om vinteren. Støvet, som primært er sand og støv, kan komme ind i alle sprækker, også de menneskelige. Øjnene svier. Nogen siger, at man også får støv på hjernen. Men det er folk med åndedrætsproblemer, der har de største gener, og i grelle tilfælde opfordres de til at blive indendøre. Og det kan andre også drage fordel af, for det er ikke kun sand, skyen bringer med sig, også sundhedsskadelige bakterier og anden skidt, den har hvirvlet op i Marokko. Og en gang imellem også insekter, så man pludselig har kæmpe græshopper på terrassen.
Skyen kan være i op til 5 kilometers højde og svæver altså mod vest, ofte helt til Caribien, før den går i opløsning. Den ligger som regel et par dage over øen, inden den drager videre, eller også begynder det at regne, og så regner det nærmest sand. Calima bliver værre, når den også kombineres med hård vind, da opleves den som en regulær sandstorm. Meteorologisk Institut, Aemet, kan forudse dem et par døgn i forvejen.
Vidste du, at den værste calima i nyere tid opstod i februar i år 2000, da alle lufthavne på De Kanariske Øer måtte lukke og 360 flyvninger blev aflyst.
Et par gange om året rammes Gran Canaria af en støvsky fra Sahara. Man mærker det, når det begynder at knase i tænderne, og snart forringes sigtbarheden, i værste fald så meget, at man er nødt til at blive inde, og flytrafikken må indstilles. Fænomenet kaldes Calima. Det kan opstå hele året, men oftest om vinteren. Støvet, som primært er sand og støv, kan komme ind i alle sprækker, også de menneskelige. Øjnene svier. Nogen siger, at man også får støv på hjernen. Men det er folk med åndedrætsproblemer, der har de største gener, og i grelle tilfælde opfordres de til at blive indendøre. Og det kan andre også drage fordel af, for det er ikke kun sand, skyen bringer med sig, også sundhedsskadelige bakterier og anden skidt, den har hvirvlet op i Marokko. Og en gang imellem også insekter, så man pludselig har kæmpe græshopper på terrassen.
Skyen kan være i op til 5 kilometers højde og svæver altså mod vest, ofte helt til Caribien, før den går i opløsning. Den ligger som regel et par dage over øen, inden den drager videre, eller også begynder det at regne, og så regner det nærmest sand. Calima bliver værre, når den også kombineres med hård vind, da opleves den som en regulær sandstorm. Meteorologisk Institut, Aemet, kan forudse dem et par døgn i forvejen.
Vidste du, at den værste calima i nyere tid opstod i februar i år 2000, da alle lufthavne på De Kanariske Øer måtte lukke og 360 flyvninger blev aflyst.
Naturkatastrofer på Gran Canaria
Gran Canaria er velsignet med godt vejr - det er det, de lever af. Men engang imellem er vejret mere fjende end ven. Det gælder vinde, brande, flodstorme, jordskælv og vulkaner.
Brande på Gran Canaria
Hvis du kører oppe i Gran Canarias bjerge, så læg mærke til, at mange stammer på både palmer og træer er sorte, selv om toppen er grøn og frodig. Det er sod og mærker fra den seneste skovbrand, som de så heldigvis har overlevet.
Det tørre klima betyder, at vejret kan være strålende i månedsvis uden en dråbe regn. Og så skal der ikke mere end en lille gnist til at antænde en brand, der kan udvikle sig voldsomt, og gør det tit. Stort set ingen somre uden en brand, der rask væk kan rydde en hel fyrreskov. Der har været flere slemme i de senere år. I 2017 var man tæt på at miste alt i Fataga-kløften. Men endnu værre blev det i 2019, da hele verden så på, mens øens værste katastrofe i nyere tid hærgede i uger. Gran Canarias midte stod i flammer, og flere bjergbyer måtte evakueres. Heldigvis kom ingen mennesker til skade, men de materielle og naturmæssige tab var enorme. Brandene i 2019 var koncentreret omkring det område, som UNESCO kun få uger i forvejen havde sat på Verdensarvslisten og fredet for menneskeheden. Men allerede få måneder efter kunne man se et grønt tæppe begynde at brede sig.
Jordskælv på Gran Canaria
Så sent som 18. januar 2022 kl. 06.36 rystede Gran Canaria. Selve skælvet skete ved Enmedio-vulkanen, der ligger midt mellem Tenerife og Gran Canaria, så det kunne mærkes på begge øer. Skælvet målte 4,2 på Richterskalaen. Det var, så folk blev rystet ud af sengene i feriebyerne. Men det har været værre. Samme sted var der skælv 9. maj 1989, målte 5,2. Så jordskælv hører til dagens orden. De er heldigvis små – og nærmest bare underholdende. Det seneste jordskælv inde på land fandt sted i oktober 2003 med centrum i Vega de San Meteo, hvor de fik sig en rystetur med 3 på Richterskalaen. Jordskælvene skyldes, at øerne ligger over den euroasiatiske og den afrikanske kontinentalplade, som støder sammen i ny og næ. Der er i snit 127 jordskælv i øgruppen om året - langt de fleste mærker man slet ikke.
Ingen vulkaner på Gran Canaria
I modsætning til naboøerne Tenerife og Lanzarote har Gran Canaria ingen vulkaner, der er i live. Så det behøver man ikke bekymre sig om. Alle de vulkaner, som Gran Canaria er lavet af, er døde og ufarlige, med mindre man snubler over dem. Det sidste vulkanudbrud på Tenerife fandt sted i 1909 på Chinyero. Der har været flest udbrud på La Palma, senest i 2022, hvor ingen heldigvis kom noget til. Man mistede dog 25 millioner bananer i lavaen.
Brande på Gran Canaria
Hvis du kører oppe i Gran Canarias bjerge, så læg mærke til, at mange stammer på både palmer og træer er sorte, selv om toppen er grøn og frodig. Det er sod og mærker fra den seneste skovbrand, som de så heldigvis har overlevet.
Det tørre klima betyder, at vejret kan være strålende i månedsvis uden en dråbe regn. Og så skal der ikke mere end en lille gnist til at antænde en brand, der kan udvikle sig voldsomt, og gør det tit. Stort set ingen somre uden en brand, der rask væk kan rydde en hel fyrreskov. Der har været flere slemme i de senere år. I 2017 var man tæt på at miste alt i Fataga-kløften. Men endnu værre blev det i 2019, da hele verden så på, mens øens værste katastrofe i nyere tid hærgede i uger. Gran Canarias midte stod i flammer, og flere bjergbyer måtte evakueres. Heldigvis kom ingen mennesker til skade, men de materielle og naturmæssige tab var enorme. Brandene i 2019 var koncentreret omkring det område, som UNESCO kun få uger i forvejen havde sat på Verdensarvslisten og fredet for menneskeheden. Men allerede få måneder efter kunne man se et grønt tæppe begynde at brede sig.
Jordskælv på Gran Canaria
Så sent som 18. januar 2022 kl. 06.36 rystede Gran Canaria. Selve skælvet skete ved Enmedio-vulkanen, der ligger midt mellem Tenerife og Gran Canaria, så det kunne mærkes på begge øer. Skælvet målte 4,2 på Richterskalaen. Det var, så folk blev rystet ud af sengene i feriebyerne. Men det har været værre. Samme sted var der skælv 9. maj 1989, målte 5,2. Så jordskælv hører til dagens orden. De er heldigvis små – og nærmest bare underholdende. Det seneste jordskælv inde på land fandt sted i oktober 2003 med centrum i Vega de San Meteo, hvor de fik sig en rystetur med 3 på Richterskalaen. Jordskælvene skyldes, at øerne ligger over den euroasiatiske og den afrikanske kontinentalplade, som støder sammen i ny og næ. Der er i snit 127 jordskælv i øgruppen om året - langt de fleste mærker man slet ikke.
Ingen vulkaner på Gran Canaria
I modsætning til naboøerne Tenerife og Lanzarote har Gran Canaria ingen vulkaner, der er i live. Så det behøver man ikke bekymre sig om. Alle de vulkaner, som Gran Canaria er lavet af, er døde og ufarlige, med mindre man snubler over dem. Det sidste vulkanudbrud på Tenerife fandt sted i 1909 på Chinyero. Der har været flest udbrud på La Palma, senest i 2022, hvor ingen heldigvis kom noget til. Man mistede dog 25 millioner bananer i lavaen.
World Heritage List på Gran Canaria
Det meste af Gran Canarias bjergrige midte er så enestående et kulturlandskab, at det nu tilhører hele menneskeheden som kulturarv. Det har FNs organisation for kultur og videnskab, Unesco, besluttet, og dermed blev et kæmpe område verdensfredet fra juli 2019. Det er især huleanlægget Risco Caido og Montañas Sagradas - de hellige bjerge, som officielt er kommet på den prestigefyldte World Heritage List. Men fredningen omfatter også hele Caldera de Tejeda, Mesa de Acusa, Cueva de los Candiles og de verdenskendte bjerge: Roque Bentayga og Roque Nublo. Læs mere om det under Gran Canarias top.
Vidste du, at næsten halvdelen af Gran Canaria (43 pct.) er naturbeskyttet på den ene eller anden måde. Der er 33 beskyttede områder, der dækker tilsammen 66.707 hektar.
Vidste du, at næsten halvdelen af Gran Canaria (43 pct.) er naturbeskyttet på den ene eller anden måde. Der er 33 beskyttede områder, der dækker tilsammen 66.707 hektar.
Morro de la Agujereada (1956 meter over havoverfladen) er Gran Canarias højeste punkt. Derefter kommer Pico de las Nieves, 1949 moh