Gran Canarias Vestkyst
Alt om Gran Canaria Vest: Mogán, Regnbueklipper, Kaktus Park, La Aldea, Mirador del Balcón, Agaete, Puerto de las Nieves, Kaffeplantagerne
Det er blevet nemmere at opleve Gran Canarias Vestkyst, for strækningen får flere og flere tunneller. Så man kan nu sagtens nå en dagstur op og ned af den dramatiske vestkyst - med afstikkere til skønne byer, flotte udsigter og farvede bjerge.
OBS: Tilpas kort, så du får hele Vestkysten med.
Brug fingrene!
OBS: Tilpas kort, så du får hele Vestkysten med.
Brug fingrene!
1. Mogán, 2. Los Azulejos, 3. Kaktusparken, 4. La Aldea, 5. Mirador del Balcón, 6. Agaete, 7. Kaffeplantager, 8. Puerto de las Nieves (numre på kortet henviser til numre i tekst)
OBS: Brug to fingre til at tilpasse kortet, så du får hele Vestkysten med.
OBS: Brug to fingre til at tilpasse kortet, så du får hele Vestkysten med.
Vestkysten - fra syd til nord
Hvis man kommer fra Sydkystens feriebyer og kører til højre, når motorvejen slutter i Puerto Mogán (ved benzintanken), kører man op i den frugtbare Barranco de Mogán mod Mogán og videre til hele den vestlige del af Gran Canaria og den dramatiske vestkyst. Man bliver omkranset af palmer og agaver, og træer med avocado, papaja og figenkaktus. Når man ser fem meter høje kaffekander og kaffemøller, er man tæt på Mogán.
Lidt navneopklaring: Mogán hedder Gran Canarias næststørste kommune, der omfatter kendte byer som Puerto Rico og Puerto de Mogán. Kommunens hovedstad ligger otte kilometer inde i landet, og den hedder også Mogán, ofte kaldet Pueblo Mogán.
Lidt navneopklaring: Mogán hedder Gran Canarias næststørste kommune, der omfatter kendte byer som Puerto Rico og Puerto de Mogán. Kommunens hovedstad ligger otte kilometer inde i landet, og den hedder også Mogán, ofte kaldet Pueblo Mogán.
El Molino de Viento
Gran Canarias ældste vindmølle malede lus
Vindmøllen, El Molino de Viento, gratis.
Man kan ikke undgå at se den, og på den anden side af gaden står der kaffe-udstyr i stort format! Jo, kaffemølle, kaffekande osv? Fem meter høje. Mogán er berømt for skulpturer af hverdagsting, der altid indgår i parader, når byen skal feste. Vindmøllen er Gran Canarias ældste og højeste, syv meter fordelt på tre etager. Der er ikke meget at se derinde, men man kan komme op på balkonen og få en udmærket udsigt. Møllen fungerer. Man skal bare dreje hele møllen op mod vinden, så maler den. Det har den gjort siden sidst i 1700-tallet, primært har den malet byg til gofio (Se Mad), men den har også malet kaktuslus til et farvestof, som var mange penge værd engang. For nogle år siden brændte møllen, og derfor kaldes den også Molino Quemado - den brændte mølle. Der er mange røverhistorier om årsagen, men de involverer altid en gedehyrde, der kommer op at slås med kommunen.
Man kan ikke undgå at se den, og på den anden side af gaden står der kaffe-udstyr i stort format! Jo, kaffemølle, kaffekande osv? Fem meter høje. Mogán er berømt for skulpturer af hverdagsting, der altid indgår i parader, når byen skal feste. Vindmøllen er Gran Canarias ældste og højeste, syv meter fordelt på tre etager. Der er ikke meget at se derinde, men man kan komme op på balkonen og få en udmærket udsigt. Møllen fungerer. Man skal bare dreje hele møllen op mod vinden, så maler den. Det har den gjort siden sidst i 1700-tallet, primært har den malet byg til gofio (Se Mad), men den har også malet kaktuslus til et farvestof, som var mange penge værd engang. For nogle år siden brændte møllen, og derfor kaldes den også Molino Quemado - den brændte mølle. Der er mange røverhistorier om årsagen, men de involverer altid en gedehyrde, der kommer op at slås med kommunen.
Mogan er skam med på noderne i byens udsmykninger, foto Kenneth Bo Jørgensen
Mogán
Mogán (nr. 1 på kortet) også kaldet Pueblo Mogán - ligger på kanten af det centrale bjergmassiv og minder mest om en kølig, schweizisk alpeby, selv om vi kun er otte kilometer fra den populære ferieby Puerto de Mogán. Det er ikke sådan, at der aldrig kommer turister til Pueblo Mogán, men det er alternative turister og kunstnere, der søger autentiske omgivelser, hvor de kan ”chille”, som man siger på nudansk. Derudover har man hver dag besøg af snesevis af cykelryttere, der skal tanke op på barer og cafeer før bjergetapen. Almindelige turister fra Sydkysten har byen som udflugtsmål, enten for at nyde en frokost i en af byens ret kendte restauranter – eller som et stop på vej til Venegueras Fliser eller en tur op og ned ad Vestkysten.
Mogán (nr. 1 på kortet) også kaldet Pueblo Mogán - ligger på kanten af det centrale bjergmassiv og minder mest om en kølig, schweizisk alpeby, selv om vi kun er otte kilometer fra den populære ferieby Puerto de Mogán. Det er ikke sådan, at der aldrig kommer turister til Pueblo Mogán, men det er alternative turister og kunstnere, der søger autentiske omgivelser, hvor de kan ”chille”, som man siger på nudansk. Derudover har man hver dag besøg af snesevis af cykelryttere, der skal tanke op på barer og cafeer før bjergetapen. Almindelige turister fra Sydkysten har byen som udflugtsmål, enten for at nyde en frokost i en af byens ret kendte restauranter – eller som et stop på vej til Venegueras Fliser eller en tur op og ned ad Vestkysten.
Bjergene ligger midt i byen, foto Kenneth Bo Jørgensen
Byen er så velholdt, at den er nuttet, med gader så rene, at man kan spise af dem. Eller også er det, fordi de er så stejle, at de bliver vasket og skyllet, hver gang det regner. Og aldrig har man set haver så skønne, hjulpet af frodig jord og masser af vand fra søer og undergrunden. Se bare ved torvet med byens lille kirke. Man fornemmer rigdom, og det er der en god forklaring på. For byen har indtil flere rige onkler i Amerika. Stort set hele byen udvandrede til Amerika i 1700-tallet, og flere af dem blev rige. De sendte masser af penge tilbage til byen, ofte til gavn for mennesker de aldrig havde mødt. Der er flere rester af stenalderbebyggelser, for Mogán var lige som dens havneby tæt befolket af guanchere, men de forlod stedet, længe før spanierne kom, ingen ved hvorfor.
Hvad skal man se i Mogán?
Der er flere ting at se i Mogán, og de er nemme at finde, for de ligger i centrum ved kirke og rådhus - og en nyrenoveret park.
Der er flere ting at se i Mogán, og de er nemme at finde, for de ligger i centrum ved kirke og rådhus - og en nyrenoveret park.
Byens kirke er en gave fra en rig onkel,
foto Kenneth Bo Jørgensen
Mogans kirke, Iglesia San Antonio
Mogáns kirke er bygget i 1814 – det var en gave fra en rig onkel i Amerika. Han hed Matías Sarmiento, en af de mange fra byen, der udvandrede til Cuba i 1700-tallet. Han blev en rig ejendomshandler i Havana. I 1773 sendte han penge til sin nevø med besked om at opføre en kirke, viet til Sankt Antonius fra Padova (1195-1231), byens skytshelgen, som også var den katolske kirkes helgen for hittegods. Men nevøen fandt andre ting, som han kunne bruge pengene til. Og onklen måtte sende flere penge - igen og igen. Først da biskoppen tog fat i ørerne på nevøen og lovede ham en tur i helvede, hvis han ikke pungede ud, fik man gang i byggeriet. Desværre først efter den glade givers død. Kirken er tegnet af Gran Canarias berømte kunstner, Lujan Perez. Helgenfiguren er lavet i Granada, og kirken har et usædvanlig smukt træloft, der er værd at bøje nakken for.
Mogáns kirke er bygget i 1814 – det var en gave fra en rig onkel i Amerika. Han hed Matías Sarmiento, en af de mange fra byen, der udvandrede til Cuba i 1700-tallet. Han blev en rig ejendomshandler i Havana. I 1773 sendte han penge til sin nevø med besked om at opføre en kirke, viet til Sankt Antonius fra Padova (1195-1231), byens skytshelgen, som også var den katolske kirkes helgen for hittegods. Men nevøen fandt andre ting, som han kunne bruge pengene til. Og onklen måtte sende flere penge - igen og igen. Først da biskoppen tog fat i ørerne på nevøen og lovede ham en tur i helvede, hvis han ikke pungede ud, fik man gang i byggeriet. Desværre først efter den glade givers død. Kirken er tegnet af Gran Canarias berømte kunstner, Lujan Perez. Helgenfiguren er lavet i Granada, og kirken har et usædvanlig smukt træloft, der er værd at bøje nakken for.
Byens rådhus ligner en hytte i en alpeby, foto Kenneth Bo Jørgensen
Over for byens rådhus finder man:
Parque Nicolás Quesada. Det var byens første kirkegård, siden omdannet til bypark til gavn for de levende. Efter en renovering i 2023 var den fiks og færdig med farverig legeplads til de små og foreningslokaler og musiktribune til de store. Se vægmaleriet, der gengiver byens centrum omkring år 1900, under det finder man måske Gran Canarias smukkeste offentlige toilet. Statuen, der byder velkommen ved indgangen, er af Juan José Rodríguez (død 2009), byens tidligere stadsgartner og grundlægger af folkloregruppen El Mocán. Der er tradition for, at man hædrer helt almindelige mennesker med statuer på Gran Canaria.
Statue af Juan José Rodríguez
El Rincón de Mima, tæt på byparken, er pladsen, hvor byens borgere samles, når der skal festes. De finder nemt en anledning, men hvis man vil være sikker på en fest, skal man kigge forbi i juni, når byen fejrer sin skytshelgen, Sankt Antonius. På pladsen slutter parader med de forstørrede kaffekander, kaffemøller osv. Ellers er pladsen mest kendt for lavamuren med farvestrålende mosaikker af kvinder og mænd i traditionelle kanariske folkedragter, en mosaik for hver kanarisk ø. Rammen om dem, lavastenen, var der i forvejen. Navnet på pladsen er en hæder til en sød nabo, Mima, som alle kan lide, så hvorfor ikke ære hende med en plads.
Hver kanarisk ø har sin egen mosaik, der viser folkedragten
Typisk kanarisk hus i Mogán
La Casa del Curato.
Flere huse i Mogán er opført i typisk kanarisk arkitektur fra 1800-tallet. Et af dem er præstegården fra 1817, der har været bolig for cirka 80 præster. Den består af to dele placeret i et L, med flisebelagt tag og træbalkoner, også med tag. Andre gode eksempler på kanariske huse ligger på vejen mod dæmningen Las Niña. Blandt andet huset Pie la Cuesta. På vej mod Veneguera ligger Almácigos-husene, som regnes blandt øens ældste.
Flere huse i Mogán er opført i typisk kanarisk arkitektur fra 1800-tallet. Et af dem er præstegården fra 1817, der har været bolig for cirka 80 præster. Den består af to dele placeret i et L, med flisebelagt tag og træbalkoner, også med tag. Andre gode eksempler på kanariske huse ligger på vejen mod dæmningen Las Niña. Blandt andet huset Pie la Cuesta. På vej mod Veneguera ligger Almácigos-husene, som regnes blandt øens ældste.
Offentlige toiletter med vægmaleri af byen anno 1900
Praktiske info om Mogán:
Bus: 84 til Puerto Mogán
Bil: Hvis man kommer fra Puerto Rico, kører man til højre ad GC2, så er man der efter 8 km.
Fester: 13. juni er det Fiesta San Antonio de Padua, hvor man fejrer byens skytshelgen ved at få i parader med de overdimensionerede hverdagsting. 1. søndag i august gør man det igen, som tak for at skytshelgenen stoppede et angreb af græshoppepest.
Bus: 84 til Puerto Mogán
Bil: Hvis man kommer fra Puerto Rico, kører man til højre ad GC2, så er man der efter 8 km.
Fester: 13. juni er det Fiesta San Antonio de Padua, hvor man fejrer byens skytshelgen ved at få i parader med de overdimensionerede hverdagsting. 1. søndag i august gør man det igen, som tak for at skytshelgenen stoppede et angreb af græshoppepest.
Kaffekander kommer frem til fester
Hvor skal man spise i Mogán?
Selv om vi er et stykke fra turistbyer, har flere spisesteder i Mogán gode ry:
/// Acaymo, Calle los Pasitos 21, 12-23, tlf. 928 56 92 63
Nogen mener, at det er Gran Canarias bedste, men det er nok at tage munden fuld. Men man kan bestemt få godt grillet kød og indtage det på en charmerende terrasse. Det ligner en turistfælde, men den er faktisk mest besøgt af lokale, som elsker deres kanin og grillet lam. Fiskesuppen og Ærtesuppe med blæksprutte.
/// Valle de Mogán, Calle los Pasitos 2, 12-16, 19-22.30, tlf. 928 56 86 49
Terrassen bag ved har smuk udsigt over dalen. Lækker mad, især egnet til romantisk middag for to. Man kan eventuelt prøve menuen med lidt af hvert. Man bør reservere bord.
/// Casa Enrique, C. San José 7, kl. 9-18, tlf. 617 70 49 66
Meget hyggeligt med traditionel kanarisk mad. Og skønne kager med god kaffe.
Selv om vi er et stykke fra turistbyer, har flere spisesteder i Mogán gode ry:
/// Acaymo, Calle los Pasitos 21, 12-23, tlf. 928 56 92 63
Nogen mener, at det er Gran Canarias bedste, men det er nok at tage munden fuld. Men man kan bestemt få godt grillet kød og indtage det på en charmerende terrasse. Det ligner en turistfælde, men den er faktisk mest besøgt af lokale, som elsker deres kanin og grillet lam. Fiskesuppen og Ærtesuppe med blæksprutte.
/// Valle de Mogán, Calle los Pasitos 2, 12-16, 19-22.30, tlf. 928 56 86 49
Terrassen bag ved har smuk udsigt over dalen. Lækker mad, især egnet til romantisk middag for to. Man kan eventuelt prøve menuen med lidt af hvert. Man bør reservere bord.
/// Casa Enrique, C. San José 7, kl. 9-18, tlf. 617 70 49 66
Meget hyggeligt med traditionel kanarisk mad. Og skønne kager med god kaffe.
Der er klar luft og en vis kølighed på varme dage.
Videre fra Mogán
Byen er et godt udgangspunkt for vandreture til de opdæmmede søer Embalse del Mulato, Embalse de Soria, Embalse de Cueva de las Niñas og Embalse de Chira.
Men vi kører nordpå af gode, men engang imellem lidt frygtindgydende kurver. Man bliver belønnet med smukke barrancos og dale med små byer, der er hyggelige og fredelige. Tag små afstikkere fra hovedvejen og dal ned i landbyer som Veneguera med de smukke, gamle huse eller Tasarte, hvorfra der er grusvej til kysten og øde landskaber.
På vej nordpå ad GC2 - mod fliserne - kommer en kendt restaurant, 10 minutter fra Mogán:
Las Cañadas byder på god kaffe, gamle symaskiner og skildpadder
// Restaurante Las Cañadas, Carretera de Mogán, to-ma 9-20, tlf. 627 62 10 05
Det er lidt mere end en restaurant, for gå om bagved, så er der et lille museum og en lille zoo med skildpadder. Lidt svært at se den røde tråd i de gamle symaskiner, men hyggeligt er det. Maden er fin, vælg noget barbecue, gerne kylling til €7.50, eller den grillede fisk €8.50. De har også gode veganerretter. Hvis det ikke er spisetid, så tag en kop kaffe, for det fås ikke ret meget bedre. Restauranten ligger FØR fliserne, når man kommer fra Mogán.
Bus 38 Puerto de Mogán-San Nicolas (busstop 054011)
Bus 86 Puerto de Mogán-Playa de Tasarte (få afgange)
Bil Gratis p-pladser på højre side, når man kommer fra Mogán
Gå 6,4 km fra Mogán
Det er lidt mere end en restaurant, for gå om bagved, så er der et lille museum og en lille zoo med skildpadder. Lidt svært at se den røde tråd i de gamle symaskiner, men hyggeligt er det. Maden er fin, vælg noget barbecue, gerne kylling til €7.50, eller den grillede fisk €8.50. De har også gode veganerretter. Hvis det ikke er spisetid, så tag en kop kaffe, for det fås ikke ret meget bedre. Restauranten ligger FØR fliserne, når man kommer fra Mogán.
Bus 38 Puerto de Mogán-San Nicolas (busstop 054011)
Bus 86 Puerto de Mogán-Playa de Tasarte (få afgange)
Bil Gratis p-pladser på højre side, når man kommer fra Mogán
Gå 6,4 km fra Mogán
Los Azulejos de Veneguera
De kaldes Regnbue-Klipperne, foto Kenneth Bo Jørgensen
Los Azulejos de Veneguera (nr. 2 på kortet) betyder egentlig Venegueras Fliser. Men de kaldes også mere populært for Regnbue Klipperne. For når man ret pludseligt kører op imod dem, fra Mogan, ser man lige ind i stejle bjergsider, der ser ud som om, at de er belagt med farverige fliser, der danner forskellige mosaikker. Eller at mange felter er malet med blå og grønne farver i sirlige mønstre. Men ingen har været her med malerpensler. Farveorgiet i blåt og grønt, som er mest betagende i solskin, skyldes lava, der er kom fra vulkanens indre for millioner af år siden. Under afkølingen er lavaen gået i kemiske forbindelser med de klippernes kobbermineraler og atmosfærens gasarter. Lavaen tog farve efter, hvilke mineraler den stødte på i de enkelte lag. Da lavaen blev kold, blev mineralerne omdannet til krystaller med de levende nuancer, der ses i dag.
Praktiske oplysninger om Regnbueklipperne under filmen:
Praktiske oplysninger om Regnbueklipperne under filmen:
Regnbueklipperne ligger stort set ud til vejen (pas på med bare at stå midt på vejen, for der kommer trods alt biler). Men hvis man vil udforske området nærmere, går der en sti langs Veneguera-kløften. Den er fire kilometer lang og tager cirka to timer t/r – med masser af flotte udsigter over kløft og bjerge undervejs. Og når der ellers er vand til det, er der skønne bassiner at svale sig i på varme dage.
Praktisk info om Regnbue-Klipperne:
Boder: Der er ingen restaurant, her må man stoppe ved Las Cañadas, se ovenfor. Men der er trillevogne med kaffe og mange boder med slik og kager. Mest kendt er frugtboden med lokale produkter, der på stedet laves om til skønne smoothies. Man skal betale kontant.
Bil Man er ikke i tvivl, når man er der, for der kommer boder - og der holder turistbusser, men ellers hold øje med kilometersten 49. Fra Mogan er der ca. 15 minutters kørsel. Der er parkeringspladser tæt på.
Bus 38 Puerto de Mogán-San Nicolas
Gå 9,5 km fra Mogán
Praktisk info om Regnbue-Klipperne:
Boder: Der er ingen restaurant, her må man stoppe ved Las Cañadas, se ovenfor. Men der er trillevogne med kaffe og mange boder med slik og kager. Mest kendt er frugtboden med lokale produkter, der på stedet laves om til skønne smoothies. Man skal betale kontant.
Bil Man er ikke i tvivl, når man er der, for der kommer boder - og der holder turistbusser, men ellers hold øje med kilometersten 49. Fra Mogan er der ca. 15 minutters kørsel. Der er parkeringspladser tæt på.
Bus 38 Puerto de Mogán-San Nicolas
Gå 9,5 km fra Mogán
Cactualdea Park
Cactualdea Park (3 på kortet), C. Tocodomán, Aldea, 10-17, €8,5, tlf. 928 891228
En seks meter høj kaktus er en af attraktionerne i denne park, der regnes for Europas største kaktuspark. Langt væk fra alting, men bestemt et besøg værd. Man kan se 1200 kaktusarter fordelt på 15000 kvadratmeter, og der er derfor plads nok til en skøn gåtur i botaniske omgivelser på en times tid. Nyd ikke bare synet, men også puslen og piblen fra alle mulige smådyr, ingen af dem gør noget. Der er gaveshop og en lille bar på en terrasse, der er perfekt til en eftermiddagsdrink.
En seks meter høj kaktus er en af attraktionerne i denne park, der regnes for Europas største kaktuspark. Langt væk fra alting, men bestemt et besøg værd. Man kan se 1200 kaktusarter fordelt på 15000 kvadratmeter, og der er derfor plads nok til en skøn gåtur i botaniske omgivelser på en times tid. Nyd ikke bare synet, men også puslen og piblen fra alle mulige smådyr, ingen af dem gør noget. Der er gaveshop og en lille bar på en terrasse, der er perfekt til en eftermiddagsdrink.
Vejen til La Aldea San Nicolas er fin med masser af skønne udsigter. Hårnålesving følger hårnålesving næsten hele vejen i ualmindelig smuk tur, men der er også lange strækninger, der bare er ligeud.
Man kan vælge at køre op i bjergene i retning mod øens midte, hvorefter man kan se ned i Mogán-dalen og skimte havet i det fjerne. Vejen fører igennem fyrreskov, hvor der er køligere end nede i dalen. Af og til kan man møde en hyrde med en flok geder. På vejen passeres flere søer, der er populære udflugtsmål med borde og bænke til frokost og grillpladser til medbragt mad. (Se Gran Canarias Top)
Men vi vælger at holde os til Vestkysten og kører videre til La Aldea San Nicolas:
Man kan vælge at køre op i bjergene i retning mod øens midte, hvorefter man kan se ned i Mogán-dalen og skimte havet i det fjerne. Vejen fører igennem fyrreskov, hvor der er køligere end nede i dalen. Af og til kan man møde en hyrde med en flok geder. På vejen passeres flere søer, der er populære udflugtsmål med borde og bænke til frokost og grillpladser til medbragt mad. (Se Gran Canarias Top)
Men vi vælger at holde os til Vestkysten og kører videre til La Aldea San Nicolas:
La Aldea de San Nicolás
Art Deco i La Aldea, foto Kenneth Bo Jørgensen
La Aldea de San Nicolás (nr. 4 på kortet) er en døsig affære. Så døsig, at man sjældent gider sige hele bynavnet, så man kalder den bare La Aldea. Indtil vejnettet blev udbygget, havde den meget lidt kontakt med resten af Gran Canaria, faktisk havde den mere kontakt med Caribien, hvortil det meste af byen en gang udvandrede. De kom tilbage og indrettede den næsten som en stille, støvet spansk by i Caribien. Der duftede også sådan. Og husene ligner noget fra Caribien. Byen producerer rom, Ron de Aldea, men ellers lever man af tomater og fisk. Fremtiden er man dog klar over er i turisme, så der dukker hele tiden nye tilbud op om aktiv turisme i byen.
De fine nye veje har trukket byen nærmere det øvrige Gran Canaria, men den har stadig en masser ekstra at byde på, fordi den har bevaret den gamle kulturarv.
De fine nye veje har trukket byen nærmere det øvrige Gran Canaria, men den har stadig en masser ekstra at byde på, fordi den har bevaret den gamle kulturarv.
Byens gamle vindmølle står oppe ved hovedvejen, man skal herfra gå ned i byen
Hvad skal man se i La Aldea?
Der er en sjov vindmølle på hovedgaden, som ligger i byens udkant, men man skal ned i byen for at opleve her er turistkontor.
La Plaza de La Alameda er byens centrum begynder på og går langs gågaden Calle Real til La Placeta (den lille plads). Det er på La Plaza, at alle fester og folkelige begivenheder finder sted. Med kirken og en masse huse, hvoraf nogle er fra 1700-tallet. På musiktribunen Quiosco de la Música kan der være koncert, så snart nogen får lyst til at spille. På pladsen finder man som altid byens sognekirke:
Der er en sjov vindmølle på hovedgaden, som ligger i byens udkant, men man skal ned i byen for at opleve her er turistkontor.
La Plaza de La Alameda er byens centrum begynder på og går langs gågaden Calle Real til La Placeta (den lille plads). Det er på La Plaza, at alle fester og folkelige begivenheder finder sted. Med kirken og en masse huse, hvoraf nogle er fra 1700-tallet. På musiktribunen Quiosco de la Música kan der være koncert, så snart nogen får lyst til at spille. På pladsen finder man som altid byens sognekirke:
Det centrale torv i La Aldea med kirken fra 1972
Iglesia de San Nicolaus de Tolentino
Kirken er opkaldt efter byens helgen, der ligger begravet her. Han døde i 1305, men det siges, at han nåede at udføre flere end 300 mirakler. Bygningen er ret ny, fra 1972, men der har stået kapel på stedet siden 1500-tallet. Den er opført i kanarisk neofunktionalistisk stil med traditionelle elementer som de flisebelagte tårne og rosetvinduerne.
Calle Real er nærmest et friluftsmuseum, hvor forretninger og institutioner fremstår som for 100 år siden. I Calle Roman Rodriquez 8 ligger en butik, der har nøjagtig samme vareudvalg som for 50 år siden. Balkonhuset ved siden af den gamle præstegård, Casa Parroquial, fra 1824, er helt traditionelt, ikke mindst med balkonen. Det var byens første hotel, Pensión de las Narcisas.
Kirken er opkaldt efter byens helgen, der ligger begravet her. Han døde i 1305, men det siges, at han nåede at udføre flere end 300 mirakler. Bygningen er ret ny, fra 1972, men der har stået kapel på stedet siden 1500-tallet. Den er opført i kanarisk neofunktionalistisk stil med traditionelle elementer som de flisebelagte tårne og rosetvinduerne.
Calle Real er nærmest et friluftsmuseum, hvor forretninger og institutioner fremstår som for 100 år siden. I Calle Roman Rodriquez 8 ligger en butik, der har nøjagtig samme vareudvalg som for 50 år siden. Balkonhuset ved siden af den gamle præstegård, Casa Parroquial, fra 1824, er helt traditionelt, ikke mindst med balkonen. Det var byens første hotel, Pensión de las Narcisas.
Arkitekturinteresserede vil lægge mærke til de ganske mange huse, der er opført i stilen: Art Deco. Det er næsten som at gå rundt i en gade i Santo Domingo eller Miami. Byens fine samling af art deco bygninger skyldes, at byen brændte i 1920' erne, da art deco for top-moderne, så da byen skulle genopføres, blev det i den stil.
Madtip: Forlad ikke byen, før du har prøvet ropa vieja de pulpo (sammenkog af blæksprutte og kikærter) eller caldo de pescado (fiskesuppe).
Madtip: Forlad ikke byen, før du har prøvet ropa vieja de pulpo (sammenkog af blæksprutte og kikærter) eller caldo de pescado (fiskesuppe).
Der er fest ved søen hvert år 11. september
Praktisk information om San Nicolas:
Bus 38 til Mogan, 105 til Las Palmas, 101 til Galdar
Bil Kør fra Mogan eller fra nord ad GC200 (GC-2).
Fest Byen har en af øens største fester, The Pond, 11. september kl. 17. Den finder sted på søen El Charco og har forbindelse til guancherne. Man pisker søen med planter, der har bedøvende virkning, på den måde bliver fiskene sløve og forvirrede, og så kan man fiske dem med hænderne. Og så spises der bagefter.
Bus 38 til Mogan, 105 til Las Palmas, 101 til Galdar
Bil Kør fra Mogan eller fra nord ad GC200 (GC-2).
Fest Byen har en af øens største fester, The Pond, 11. september kl. 17. Den finder sted på søen El Charco og har forbindelse til guancherne. Man pisker søen med planter, der har bedøvende virkning, på den måde bliver fiskene sløve og forvirrede, og så kan man fiske dem med hænderne. Og så spises der bagefter.
Mirador de Balcon
Man må ikke køre op langs Vestkysten uden at slå et sving forbi Mirador del Balcón (5 på kortet). For ikke blot er udsigten imponerende, det er selve udsigtsplatformen også. Den har glasvægge, så man nærmest føler, at man svæver ud over klippen og direkte ud i Atlanterhavet. Man står på toppen af en stejl klippekant og kan spejde Amerika, eller i hvert fald forestille sig, at man kan. Derimod kan man i godt vejr se Tenerife – eller i hvert fald Teide, verdens 3. største vulkan - og Spaniens højeste punkt, over 3 km. Til siderne ser man zigzaget af nærmest lodrette, stærkt takkede klipper, kaldet Dragon's Tail.
Der ligger en drage under Mirador del Balcon
Navnet på de takkede bjerge skyldes en vaskeægte, ildsprudlende drage, der lå her for femten millioner år siden, da Gran Canaria rejste sig fra havet som følge af flere vulkanudbrud. Vandet steg, men dragen blev liggende – og må i dag formodes at være stendød. Men det, vi ser, er dragehalens takker, og ja, vi står sådan set imellem to af dragens takker. Videnskaben vil derimod hævde, at landskabet er opstået efter et voldsomt jordskred, der har afdækket klipper og skråninger, som nu kan læses som en stenbog, der fortæller, hvordan et vulkansk landskab vokser lag for lag. Og hvis man ikke lige kan se det, er der informationsplancher, der forklarer det.
Skråper kommer ind til kysten for at yngle
Der er mange fugle, men man skal ikke kigge op efter dem. Kig ned. Mågerne er hvide prikker 400 meter under udsigtspunktet. Kig også efter kolonier af skråper, en stormfugl, der lever på havet, men kommer hertil for at yngle i klippesprækker. Den lægger kun et æg, og det tager 47-55 dage at udruge. Den er 30-35 cm lang og har et vingefang på 72-82 cm lang.
Ser man indenlands ligger La Arena-dalen, der ligger i den sydlige flanke af Tamadaba Natural Park med masser af endemiske planter på klipper og skråninger. Udsigtspunktet hedder også Mirador Astronomico El Paso de Marinero, fordi det er et af de steder på Gran Canaria, hvor man med fordel kan studere himmelrummet, når det er mørkt, for når det er mørkt, er det virkelig mørkt. En planche fortæller, hvilket sole man kan se, fx Vega og Deneb, som er 55.000 stærkere end solen.
Praktiske oplysninger efter videoen:
Ser man indenlands ligger La Arena-dalen, der ligger i den sydlige flanke af Tamadaba Natural Park med masser af endemiske planter på klipper og skråninger. Udsigtspunktet hedder også Mirador Astronomico El Paso de Marinero, fordi det er et af de steder på Gran Canaria, hvor man med fordel kan studere himmelrummet, når det er mørkt, for når det er mørkt, er det virkelig mørkt. En planche fortæller, hvilket sole man kan se, fx Vega og Deneb, som er 55.000 stærkere end solen.
Praktiske oplysninger efter videoen:
Praktisk info om Mirador del Balcón:
/ Bod sælger snacks. Tag ikke imod smagsprøver, hvis du ikke vil købe noget, eller hvis du ikke har tid til længere diskussioner med kiosk-ejeren.
Bus 101, men fra stoppestedet er der stadig en times vandring til balkonen.
Bil Balkonen ligger på GC 200, som løber langs vestkysten mellem nord og syd. Det er en afstikker fra den nye motorvej GC-2.
/ Bod sælger snacks. Tag ikke imod smagsprøver, hvis du ikke vil købe noget, eller hvis du ikke har tid til længere diskussioner med kiosk-ejeren.
Bus 101, men fra stoppestedet er der stadig en times vandring til balkonen.
Bil Balkonen ligger på GC 200, som løber langs vestkysten mellem nord og syd. Det er en afstikker fra den nye motorvej GC-2.
Nye tunneler gør turen mellem nord og syd hurtigere
Agaete (6) - Den Hvide By
Slå et smut ind i den historiske og knaldhyggelige by, også kaldet Pueblo Blanco (hvide by). Og, der er sørme også mange smukke, hvide huse, mange med de typisk kanariske træbalkoner. En tur ned ad hovedgaden, Calle de la Concepción, er en vandretur i en lang historie, for byen blev grundlagt i 1481 af de spanske erobrere, så det er en af de første spanske byer på øen.
Siden blev det en fredelig by for farmere og fiskere, for det er først i de senere år, at man er begyndt at satse på turister, der søger det autentiske Gran Canaria. Agaete er kendt af sine vilde Rama-fester, så hvis man vil have en god fest, så kom 5. august. Da fester man på livet løs for Virgen de las Nieves, Sne-Madonnaen, som er byens skytshelgen. La Rama betyder gren, og dem bliver der høstet mange af
fyrretræerne.(se nedenfor).
Hvad skal man se i Agaete?
Byen har flere seværdigheder, som for en stor del hænger sammen med byens langs historie:
Iglesia de la Concepción
Byens kirke er ser man, når man kommer fra den store p-plads. Den er opført i 1875 med klokketårn, kuppel og buede vinduer med træskodder. Før den stod et kapel fra 1515, der brændte. Så det var det første sted på Gran Canaria, der fik sig en kristen kirke. Indenfor er flere kunstværker, ikke mindst altertavlen med en træudskæring af Sankt Josef, skabt i Barcelona i 1901. Se også figurer af Sankt Antonius og Johannes Døberen. Og de flotte lysekroner fra kuplens loft.
fyrretræerne.(se nedenfor).
Hvad skal man se i Agaete?
Byen har flere seværdigheder, som for en stor del hænger sammen med byens langs historie:
Iglesia de la Concepción
Byens kirke er ser man, når man kommer fra den store p-plads. Den er opført i 1875 med klokketårn, kuppel og buede vinduer med træskodder. Før den stod et kapel fra 1515, der brændte. Så det var det første sted på Gran Canaria, der fik sig en kristen kirke. Indenfor er flere kunstværker, ikke mindst altertavlen med en træudskæring af Sankt Josef, skabt i Barcelona i 1901. Se også figurer af Sankt Antonius og Johannes Døberen. Og de flotte lysekroner fra kuplens loft.
Kirken ejer et af Gran Canarias mest værdifulde kunstværker, et tredelt altermaleri, om ikke står fremme, men man kan bede personalet om adgang til at se det. Ellers er der en kopi i kapellet i Agaetes havneby, Puerto de las Nieves (se nedenfor), som dog bor her fra 5. til 17. august hvert år i forbindelse med La Rama (se nedenfor).
Siden 1515 har kirken været udgangspunktet for de veje, der er anlagt ud i byen.
Siden 1515 har kirken været udgangspunktet for de veje, der er anlagt ud i byen.
Centro Cultural, C. Concepción 8, dgl. 8-15. Udstillinger ma-fr, 11-13, 1921, lø 19-21, tlf. 928 898 408
Byens kulturhus er et herskabshjem fra 1800-tallet, opført til familien Manrique de Lara, men nu gør huset gavn for alle beboerne. Her er altid gratis vandreudstillinger, men kig også ind, selv om det aktuelle emne ikke interesser dig, alene for at opleve bygningen. Alle værelser er anlagt omkring en indre gårdhave, og øverste etage er forbundet med en trappe af træ i en lang ubrudt søjle. I gården er der flere flotte malerier, og der er udstillet miniature-modeller af Agaete, når den festklædt under La Rama (se nedenfor). Gården har udmærkede toiletter.
Byens kulturhus er et herskabshjem fra 1800-tallet, opført til familien Manrique de Lara, men nu gør huset gavn for alle beboerne. Her er altid gratis vandreudstillinger, men kig også ind, selv om det aktuelle emne ikke interesser dig, alene for at opleve bygningen. Alle værelser er anlagt omkring en indre gårdhave, og øverste etage er forbundet med en trappe af træ i en lang ubrudt søjle. I gården er der flere flotte malerier, og der er udstillet miniature-modeller af Agaete, når den festklædt under La Rama (se nedenfor). Gården har udmærkede toiletter.
Agaete rådhus, Plaza de Francisco de Armas
Byens imponerende rådhus var engang hjem for en af Gran Canarias rigeste familier, de Armas, hvis navn man genkender fra et af øens færgeselskaber. Huset er opført tidligt i1800-tallet i typiske kanarisk design med en indre gårdhave, hvorfra alle rum udgår. I dag bruges det mest til ceremonielle funktioner og udstillinger, bureaukratiet har man fundet kedeligere bygninger til. Den hovedløse skulptur foran rådhuset er af Francisco de Armas Medina. Den er fra 1957, hvor den havde et hoved, men det forsvandt for mange år siden, og nu kan ingen forestille sig, at den skulle være anderledes.
Byens imponerende rådhus var engang hjem for en af Gran Canarias rigeste familier, de Armas, hvis navn man genkender fra et af øens færgeselskaber. Huset er opført tidligt i1800-tallet i typiske kanarisk design med en indre gårdhave, hvorfra alle rum udgår. I dag bruges det mest til ceremonielle funktioner og udstillinger, bureaukratiet har man fundet kedeligere bygninger til. Den hovedløse skulptur foran rådhuset er af Francisco de Armas Medina. Den er fra 1957, hvor den havde et hoved, men det forsvandt for mange år siden, og nu kan ingen forestille sig, at den skulle være anderledes.
Agaetes rådhus var et herskabshjem, foto Kenneth Bo Jørgensen
Slagterbuen, Calle Huertas
Der var flotte forhold for slagterne engang. De holdt til i port-buen ved Botanisk have. Man kan stadig se krogene, hvor de slagtede dyr blev hængt op. Det var samtidig legeplads for børn, for her lærte at tætne slagteaffald, nemlig dyrenes blærer, som de så pustede op og brugte som fodbolde.
Der var flotte forhold for slagterne engang. De holdt til i port-buen ved Botanisk have. Man kan stadig se krogene, hvor de slagtede dyr blev hængt op. Det var samtidig legeplads for børn, for her lærte at tætne slagteaffald, nemlig dyrenes blærer, som de så pustede op og brugte som fodbolde.
Slagternes port
Huerto de las Flores, Botanisk Have, ti-lø 10.16, lukket helligdage, entre €1,50
Haven er ikke stor, 3000 m2, men den rummet meget, med 300 arter fra fem kontinenter, og de påstår, at alle planter blomstrer på det tidspunkt, som de plejer i deres hjemlande. Haven blev etableret af byens fine familie, de Armas. Og på grund af deres rederivirksomhed kunne de bede deres søfolk om at bringe tage frø med hjem fra fjerne lande. Der er blevet digtet i haven, for Gran Canarias mest kendte digter, Tómas Morales, sad ofte og digtede her, når han ikke arbejdede som læge i Agaete. Byens beboere holdt også af haven, for de havde nemlig lov til at plukke havens eksotiske frugter og kunne på den måde smage på hele verden. Haven var privatejet frem til 1974, da kommunen købte den. Et godt sted til en pause med en drink fra den blomstersmykkede café.
Haven er ikke stor, 3000 m2, men den rummet meget, med 300 arter fra fem kontinenter, og de påstår, at alle planter blomstrer på det tidspunkt, som de plejer i deres hjemlande. Haven blev etableret af byens fine familie, de Armas. Og på grund af deres rederivirksomhed kunne de bede deres søfolk om at bringe tage frø med hjem fra fjerne lande. Der er blevet digtet i haven, for Gran Canarias mest kendte digter, Tómas Morales, sad ofte og digtede her, når han ikke arbejdede som læge i Agaete. Byens beboere holdt også af haven, for de havde nemlig lov til at plukke havens eksotiske frugter og kunne på den måde smage på hele verden. Haven var privatejet frem til 1974, da kommunen købte den. Et godt sted til en pause med en drink fra den blomstersmykkede café.
La Rama Festerne
Hvis man vil have en god fest, så kom 5. august. Da fester man på livet løs for Virgen de las Nieves, Sne-Madonnaen, som er byens skytshelgen. La Rama betyder gren, og dem bliver der høstet mange af fyrretræerne. For festen starter 4. august om aftenen, når man danser hen til Jomfruens kapel i Puerto de Las Nieves. Det sker med fyrretræsgrene, som man fejer gaderne med – og en hel parade af sjove papmache figurer med store hænder, der vinker til publikum. Det varer i 8 timer. Paraden danser videre næste dag, hvor det flamske billede af Jomfruen bæres til kirken i Agaete. Her bor indtil 17. august. Rama-festen er en stor byfest, nærmest som et enormt asfaltbal, og alle de religiøse grunde har efterhånden fortonet sig hos de fleste. Der er et Museo de La Rama, som har åbent 25. juli til 3. august fra 10-15. Her kan man lære, at festen også har en verdslig oprindelse, for dele af den stammer fra guanchernes regndans. Her kan man se nogle af de papmachéfigurer, der er med i paraderne.
Hvis man vil have en god fest, så kom 5. august. Da fester man på livet løs for Virgen de las Nieves, Sne-Madonnaen, som er byens skytshelgen. La Rama betyder gren, og dem bliver der høstet mange af fyrretræerne. For festen starter 4. august om aftenen, når man danser hen til Jomfruens kapel i Puerto de Las Nieves. Det sker med fyrretræsgrene, som man fejer gaderne med – og en hel parade af sjove papmache figurer med store hænder, der vinker til publikum. Det varer i 8 timer. Paraden danser videre næste dag, hvor det flamske billede af Jomfruen bæres til kirken i Agaete. Her bor indtil 17. august. Rama-festen er en stor byfest, nærmest som et enormt asfaltbal, og alle de religiøse grunde har efterhånden fortonet sig hos de fleste. Der er et Museo de La Rama, som har åbent 25. juli til 3. august fra 10-15. Her kan man lære, at festen også har en verdslig oprindelse, for dele af den stammer fra guanchernes regndans. Her kan man se nogle af de papmachéfigurer, der er med i paraderne.
Hvor kan man spise i Agaete:
Omkring kirketorvet og hovedgaden er der flere maleriske spisesteder, ikke cafeer, men hang-outs, hvor man tumler ind til både kaffe, kage og god kanarisk mad. De lokale kan gå ind og ud af deres stamsted mange gange i løbet af en dag.
// Bar Medina, Plaza Tomas Morales, gode retter til 10 €
// Bar Los Berrazales, Kirketorvet, rigtig gode tapas. tlf. 630543579
// Cafetería La Esquina, C. Guayarmine, ekspert i bocadillos, tlf. 928554368
// Bar Perola, Torvet, lukket mandag, klassiske kanariske retter til omkring 10 €, tlf. 928554260
Omkring kirketorvet og hovedgaden er der flere maleriske spisesteder, ikke cafeer, men hang-outs, hvor man tumler ind til både kaffe, kage og god kanarisk mad. De lokale kan gå ind og ud af deres stamsted mange gange i løbet af en dag.
// Bar Medina, Plaza Tomas Morales, gode retter til 10 €
// Bar Los Berrazales, Kirketorvet, rigtig gode tapas. tlf. 630543579
// Cafetería La Esquina, C. Guayarmine, ekspert i bocadillos, tlf. 928554368
// Bar Perola, Torvet, lukket mandag, klassiske kanariske retter til omkring 10 €, tlf. 928554260
Maipes begravelsesplads
Uden for Agaete på vej mod kaffeplantagerne kan man gøre stop ved det, som man mener, er det største og vigtigste arkæologiske sted for alle Kanarieøerne. Nemlig Parque Arqueologico Maipés de Agaete, C. Chapín, Agaete, ti-sø 10-17, €3
En begravelsesplads. Navnet kommer af betydningen "dårlig jord", for der var ikke rigtig noget, man kunne dyrke her. Så her lagde man mange døde under sten eller stenet jord. Arkæologiske udgravninger viser, at "kirkegården" var i brug i det 6. og 7. århundrede, og der er omkring 700 grave. Man går ud fra, at alle blev begravet her i en periode, dog ikke kongerne, som ligger længere oppe (8). Man skal dog have været ret fin for at få en af de runde stentoppe over sig. Nogle er balsamerede, andre ikke, og det er endnu ikke lykkedes at opklare, hvem der blev hvad.
Valle de Agaete
Agaete-dalen ser tør og gold ud, men jo længere ind man kommer, jo grønnere bliver den, med masser af kaktus, inden man kommer til plantager med kaffe-, appelsin- og papaya-træer. Her dyrkes også nogle af Gran Canarias bedste vine, f.eks. fra Bodega Los Berrazales.
Agaete-dalen ser tør og gold ud, men jo længere ind man kommer, jo grønnere bliver den, med masser af kaktus, inden man kommer til plantager med kaffe-, appelsin- og papaya-træer. Her dyrkes også nogle af Gran Canarias bedste vine, f.eks. fra Bodega Los Berrazales.
Kaffeplantager på Gran Canaria (7 på kortet)
Tre plantager lancerer sig som den eneste ene kaffeplantage i Europa. Det lader vi ligge. For de ligger side om side og flyder ud i ét, og de er alle interessante og værd at besøge, ikke bare for at høre om kaffe – men også om andre eksotiske afgrøder. Gran Canaria dyrkede kaffebønner i langt større stil for 100 år siden - med 10.000 tons om året. Bønnen kom fra Cuba sammen med kanariere, der havde fortrudt, at de var udvandret, nu hjemvandrede de og skabte en hel ny afgrøde på øen. Desværre blev vandet for dyret og for sparsomt efterhånden som turismen vandt indpas, og i dag er den samlede produktion på under 1000 tons, og så dyr, at hver eneste bønne er en lille gulddråbe. Under alle omstændigheder kan man komme til at nyde en 1. klasses bønne på en af rundvisningerne.
Rutevejledning: Kør ad GC-231 og følg skilte. De ligger ved den lille by San Pedro på Camino de los Romero (7 på kortet):
Tre plantager lancerer sig som den eneste ene kaffeplantage i Europa. Det lader vi ligge. For de ligger side om side og flyder ud i ét, og de er alle interessante og værd at besøge, ikke bare for at høre om kaffe – men også om andre eksotiske afgrøder. Gran Canaria dyrkede kaffebønner i langt større stil for 100 år siden - med 10.000 tons om året. Bønnen kom fra Cuba sammen med kanariere, der havde fortrudt, at de var udvandret, nu hjemvandrede de og skabte en hel ny afgrøde på øen. Desværre blev vandet for dyret og for sparsomt efterhånden som turismen vandt indpas, og i dag er den samlede produktion på under 1000 tons, og så dyr, at hver eneste bønne er en lille gulddråbe. Under alle omstændigheder kan man komme til at nyde en 1. klasses bønne på en af rundvisningerne.
Rutevejledning: Kør ad GC-231 og følg skilte. De ligger ved den lille by San Pedro på Camino de los Romero (7 på kortet):
Finca Los Castaños, rundvisning ti-to-sø kl. 12.30 på engelsk, tlf. 608 149 011
Her dyrker Antonio Beotegui ikke bare kaffe, Arábica Typico, han ånder for kaffe. Det er en passion, der givet ham adskillige præmier. Han uddanner også barrister og repræsenterede Spanien i VM i kaffebryg i 2014. Informativ rundvisning, hvorefter man selv kan dyrke kaffe, hvis man ellers har jord og mange penge. De dyrker også avokado, mango, papaya - og masser af appelsiner. Cafe de Agaete | Los Castaños Cafe S.L. (cafeteros.eu)
Bodega Los Berrazales, dgl. 10-16 tlf. 628 922 588
Her dyrker de både kaffe, appelsiner, vin og avokado. En god rundvisning med tapas og vinsmagning. Egne oste. Hvis du vil have en rundvisning, kan du købe billet på forhånd på www.bodegalosberrazales.com
Cafe Platinium, dgl. 11-17, €10, børn €5, tlf. 635 510980.
Familien Santiago har dyrket kaffe her i generationer, og nu kan vi andre også få en bønne. De guidede ture er fulde af kærlighed til kaffe, men også andre afgrøder på farmen. De tager ca. 40 min. Ring og bestil tid. Der er altid kaffe på kanden. cafeplatinium.wordpress.com
Vejen fra Agaete til San Nicolás er spændende, nogle vil mene lidt for spændende. Den er nærmest hugget ind i bjergvæggen, og man kører med det yderste af dækkene ude i Atlanterhavet, sådan føles det i hvert fald. Den kaldes også meget passende, Den Grønne Hylde, men ellers bare GC200. Der er mange hårnålesving, så sarte maver bør kun have spist let.
Her dyrker Antonio Beotegui ikke bare kaffe, Arábica Typico, han ånder for kaffe. Det er en passion, der givet ham adskillige præmier. Han uddanner også barrister og repræsenterede Spanien i VM i kaffebryg i 2014. Informativ rundvisning, hvorefter man selv kan dyrke kaffe, hvis man ellers har jord og mange penge. De dyrker også avokado, mango, papaya - og masser af appelsiner. Cafe de Agaete | Los Castaños Cafe S.L. (cafeteros.eu)
Bodega Los Berrazales, dgl. 10-16 tlf. 628 922 588
Her dyrker de både kaffe, appelsiner, vin og avokado. En god rundvisning med tapas og vinsmagning. Egne oste. Hvis du vil have en rundvisning, kan du købe billet på forhånd på www.bodegalosberrazales.com
Cafe Platinium, dgl. 11-17, €10, børn €5, tlf. 635 510980.
Familien Santiago har dyrket kaffe her i generationer, og nu kan vi andre også få en bønne. De guidede ture er fulde af kærlighed til kaffe, men også andre afgrøder på farmen. De tager ca. 40 min. Ring og bestil tid. Der er altid kaffe på kanden. cafeplatinium.wordpress.com
Vejen fra Agaete til San Nicolás er spændende, nogle vil mene lidt for spændende. Den er nærmest hugget ind i bjergvæggen, og man kører med det yderste af dækkene ude i Atlanterhavet, sådan føles det i hvert fald. Den kaldes også meget passende, Den Grønne Hylde, men ellers bare GC200. Der er mange hårnålesving, så sarte maver bør kun have spist let.
Puerto de las Nieves - god frokost (8)
Skøn frokost i Puerto de las Nieves
Den charmerende lille by ved kysten, neden for Agaete, har skønne fiskerestauranter langs stranden, hvorfra man kan nyde klippeformationer, der rager ud som et kolossalt amfiteater i Atlanterhavet – og Teide-vulkanen på Tenerife i godt vejr. Puerto de Las Nieves (Snehavnen) er et idyllisk fiskerleje. I hvide og koboltblå farver vokser de lave huse frem som paddehatte af det sorte sand. Og bag de kalkede huse knejser mørke klipper i skulpturelle former. Smukt og dramatisk. På Puerto de las Nieves havnepromenade, Paseo de los Poetas, ligger de gode fiskerestauranter, som tiltrækker kanariere og turister, der kommer for at spise frokost, fiske, bade direkte fra molen eller gå ture i det bjergrige landskab. Her bør man svælge sig i den lokale delikatesse: Caldo de Pescado, legeret fiskesuppe. Eller helstegte sardiner med et glas køligt hvidvin (se spisesteder nedenfor). Kig også på kunsthåndværk og gallerier.
Den mest kendte lavaformation i havnen var Dedo de Dios, Guds finger, der lignede en kæmpe løftet pegefinger. Men man kan ikke se den. For den nåede at pege i 100.000 år, indtil 2005, da en voldsom storm knækkede den af. Nu overvejer man, om man skal bjærge på plads igen. Det er den slags, man kan overveje i mange år på Gran Canaria.
Den mest kendte lavaformation i havnen var Dedo de Dios, Guds finger, der lignede en kæmpe løftet pegefinger. Men man kan ikke se den. For den nåede at pege i 100.000 år, indtil 2005, da en voldsom storm knækkede den af. Nu overvejer man, om man skal bjærge på plads igen. Det er den slags, man kan overveje i mange år på Gran Canaria.
Ermita de las Nieves
Byens seværdighed udover den manglende finger, der nu mangler helt, og fyldte fisketallerkener er den lille landsbykirke:
Ermita de las Nieves, åbent ma-lø 11-13, sø 9-11
Kirken fra 1500-tallet er sød i sig selv, men inden for er der en skat, en såkaldt triptykon fra 1500-tallet - et maleri i tre dele med Sne-Jomfruen i centrum. Det kaldes Triptico de Nuestra Senora de las Nieves og malet i starten af 1500-tallet, af den berømte flamske kunstner Joos van Cleve (1485–1540) - bestilt af italieneren, Anton Cerezo, som skabte en formue på sukkerraffinaderi på Gran Canaria i 1500-tallet.
Ermita de las Nieves, åbent ma-lø 11-13, sø 9-11
Kirken fra 1500-tallet er sød i sig selv, men inden for er der en skat, en såkaldt triptykon fra 1500-tallet - et maleri i tre dele med Sne-Jomfruen i centrum. Det kaldes Triptico de Nuestra Senora de las Nieves og malet i starten af 1500-tallet, af den berømte flamske kunstner Joos van Cleve (1485–1540) - bestilt af italieneren, Anton Cerezo, som skabte en formue på sukkerraffinaderi på Gran Canaria i 1500-tallet.
Triptico de Nuestra Senora de las Nieves
Han er selv med i maleriets midterstykke, hvor han knæler foran Jomfruen sammen med sin kone og et barn. På side-panelerne står St. Christoffer, St. Antonius og St. Francis. Maleriet blev restaureret af Prado-museets eksperter i 2014. Aftenen før Fiesta de la Rama, 4. august, bæres en kopi af triptykonet i procession til sognekirken i Agaete.
Sne-Madonnaen er skytshelgen på de kanariske øer: La Palma og Lanzarote. Og hun fejres flere steder på de øvre øer. På Gran Canaria fejres hun også i Telde, hvor hun har titel af byens ”evigt himmelske borgmester”. Hun har fået sit navn fra et mirakel, for hun skulle 5. august vise, hvor hun ønskede at få opført en kirke. Hun lod det sne, hvor kirken skulle stå. Det skete i Rom, og derfor regnedes sneen for et mirakel.
Sne-Madonnaen er skytshelgen på de kanariske øer: La Palma og Lanzarote. Og hun fejres flere steder på de øvre øer. På Gran Canaria fejres hun også i Telde, hvor hun har titel af byens ”evigt himmelske borgmester”. Hun har fået sit navn fra et mirakel, for hun skulle 5. august vise, hvor hun ønskede at få opført en kirke. Hun lod det sne, hvor kirken skulle stå. Det skete i Rom, og derfor regnedes sneen for et mirakel.
Farverne i Puerto de las Nieves er nemme at huske, blå og hvid
Værd at vide om Puerto de las Nieves:
Bus 103 til Las Palmas, 101 til San Nicolás
Færge Til Santa Cruz de Tenerife (Se Trafik på øen)
Fiesta: 4. august
Spisesteder i Puerto de las Nieves:
/// Restaurante Las Nasas, Calle Nuestra Señora Nieves 7, fr-on 9-21
Gammel lagerbygning er nu et spisested med hav-tema, modelbåde under de høje lofter. Også åben terrasse med havudsigt. Man kommer her for grilled fisk, skaldyrspaella – og ikke mindst calamari. Regn med €12 for en hovedret.
// Restaurante Dedo de Dios, ud til havnen, åbent on-ma 10-22, tlf. 928 89 88 00
Sødt lille hus pyntet med bregner med udsigt til strand og de sørgelige rester af Dedo. Godt familiested, hvor man ikke behøver at være bange for at larme. Stor menu med fisk og skaldyr. Også gode til desserter. Hovedretter omkring de €10.
// Oliver, Av. de los Poetas, dgl. 10-20, tlf. 928 886 179
En af de træfsikre. Det store hit er mixto de pescado med papas arrugadas, fiske-miks med kanariske kartofler, men enkle ting som pizza er også godt.
// Cofradía de Pescadores, Muelle Puerto Nieves, 13-16 og 19-til sent, tlf. 928 88 65 91
Fisken må være frisk, for man kan se, at fiskerne spiser her. Prøv Parrilla de pescado y marisco (skaldyrsmixl) eller paella.
Bus 103 til Las Palmas, 101 til San Nicolás
Færge Til Santa Cruz de Tenerife (Se Trafik på øen)
Fiesta: 4. august
Spisesteder i Puerto de las Nieves:
/// Restaurante Las Nasas, Calle Nuestra Señora Nieves 7, fr-on 9-21
Gammel lagerbygning er nu et spisested med hav-tema, modelbåde under de høje lofter. Også åben terrasse med havudsigt. Man kommer her for grilled fisk, skaldyrspaella – og ikke mindst calamari. Regn med €12 for en hovedret.
// Restaurante Dedo de Dios, ud til havnen, åbent on-ma 10-22, tlf. 928 89 88 00
Sødt lille hus pyntet med bregner med udsigt til strand og de sørgelige rester af Dedo. Godt familiested, hvor man ikke behøver at være bange for at larme. Stor menu med fisk og skaldyr. Også gode til desserter. Hovedretter omkring de €10.
// Oliver, Av. de los Poetas, dgl. 10-20, tlf. 928 886 179
En af de træfsikre. Det store hit er mixto de pescado med papas arrugadas, fiske-miks med kanariske kartofler, men enkle ting som pizza er også godt.
// Cofradía de Pescadores, Muelle Puerto Nieves, 13-16 og 19-til sent, tlf. 928 88 65 91
Fisken må være frisk, for man kan se, at fiskerne spiser her. Prøv Parrilla de pescado y marisco (skaldyrsmixl) eller paella.
Tilbage til hovedmenuen