Gratis guide til Las Palmas
Læs på denne side om: Las Palmas historie, Seværdigheder i Las Palmas, Restauranter i Las Palmas, Shopping i Las Palmas. Se kort over Las Palmas Nord og Syd. Videoklip.
Kanarieøernes største by har alt det, en storby skal have, men dertil en af verdens bedste bystrande. Derfor kan man her holde badeferie midt i en storby. Men de fleste turister har den stadigvæk som yndet endagstur fra feriebyerne sydpå. Og de kommer igen.
TIP: Tag bussen til byen, trafikken er et helvede, og parkering er umulig.
Las Palmas er lang. 14 kilometer lang. Og smal. Der er vand hele tiden, på begge sider, så byen har en kystlinje på 43 kilometer. Går man på tværs af byen, kan man gå fra kyst til kyst på få minutter, men på langs er der langt. Byen har flere kvarterer med hver deres særpræg: I nord er centrum Santa Catalina Parken med øl og tapas og tv-skærme med fodbold. Få minutter væk fra byens strand og shopping. I midten er centrum Doramas Parken med sirlig skønhed og rigdom og shopping. I syd er centrum San Telmo Parken og den gamle bydel Vegueta, der har verdenshistorisk betydning, men der er også fashionale butikker og masser af shopping. For i Las Palmas shopper man meget.
TIP: Tag bussen til byen, trafikken er et helvede, og parkering er umulig.
Las Palmas er lang. 14 kilometer lang. Og smal. Der er vand hele tiden, på begge sider, så byen har en kystlinje på 43 kilometer. Går man på tværs af byen, kan man gå fra kyst til kyst på få minutter, men på langs er der langt. Byen har flere kvarterer med hver deres særpræg: I nord er centrum Santa Catalina Parken med øl og tapas og tv-skærme med fodbold. Få minutter væk fra byens strand og shopping. I midten er centrum Doramas Parken med sirlig skønhed og rigdom og shopping. I syd er centrum San Telmo Parken og den gamle bydel Vegueta, der har verdenshistorisk betydning, men der er også fashionale butikker og masser af shopping. For i Las Palmas shopper man meget.
Las Palmas' historie
Las Palmas har fed sandstrand midt i byen
Las Palmas blev grundlagt 24. juni 1478 af den spanske kaptajn, Juan Rejón. Da han ankom, mødte han en guanchekone, som anbefalede, at han slog lejr i palmelunden ved floden Guiniguadas udmunding, for her var frisk vand. Så Rejón byggede et lille fort af palmetræer – deraf byens navn. Senere drømte han, at guanchekonen var Skt. Anna, så hun blev byens skytshelgeninde, og byens katedral fik hendes navn. Sådan kan der opstå så meget af så lidt. Det var opdagelsen af Amerika, der for alvor satte Las Palmas på verdenskortet som vigtigt knudepunkt for handel mellem den nye og gamle verden. Las Palmas blev stoppested, både på vej til og fra Amerika. Det varede indtil 1599, da hollandske pirater brændte byen af, og derfor flyttede opmærksomheden og pengene til Tenerife. Englændere har æren for, at byen rejste sig igen. I slutningen af 1800-tallet etablerede de handelskompagnier, der fik byen til at blomstre, den fik frihavn, og blev igen optankningssted for Atlant-trafikken. I 60´erne bragte turisterne ny velstand til byen langs Las Canteras-stranden. Senere betød konkurrence fra nye feriebyer i syd, at en tredjedel af byens hoteller måtte lukke. Nu er mange genåbnet, for Las Palmas er igen blevet in hos turister, der vil by og strand. Det er Spaniens 7. største by. Siden 1982 har den været hjemsted for De Kanariske Øers Højesteret og mange ministerier, men titel som hovedstad må den dele med Santa Cruz de Tenerife.
Verdens bedste klima
Det internationale rejsemagasin ”Traveller” har udpeget Las Palmas som den by i verden, der har det bedste klima. Efter Las Palmas kommer lige før byerne: San Diego (California, USA), Viña del Mar (Chile), Adelaide ( South Africa), Yuma (Arizona, USA) og Swakopmund Læs mere under Bliv Klog på øen.
Verdens bedste klima
Det internationale rejsemagasin ”Traveller” har udpeget Las Palmas som den by i verden, der har det bedste klima. Efter Las Palmas kommer lige før byerne: San Diego (California, USA), Viña del Mar (Chile), Adelaide ( South Africa), Yuma (Arizona, USA) og Swakopmund Læs mere under Bliv Klog på øen.
Seværdigheder i Las Palmas - Nord:
Træk i kortet og få præcis placering.
En kattedame bliver hyldet i Santa Catalina-parken
Santa Catalina - (1)
Centrum for den nordlige bydel er Parque de Santa Catalina. På den skyggefulde blomsterrige plads med palmer og cafeer møder man lokale, der over en kop kaffe, en sherry eller en øl spiller domino, kort og skak, mens høj musik og fodbold på tv skaber et tæt lydtæppe. Parken er pyntet med skulpturer, se fx den mandige dame omgivet af katte. Hun hed Lolita Plume (1904-1987), som var en fast del af parken, da hun tog sig af hjemløse katte og solgte tyggegummi. Hun gjorde stort indtryk med sine utraditionelle kjoler og voldsomme make-up. Så meget, at man satte hende en statue (foto ovenfor). I hjørnet mod havnen er turistkontor i det lille hus Fataga fra kolonitiden, åbent 9-14. Posthuset er bag ved turistkontoret. Ud til havnen står de gamle pakhuse, hvor man før lagrede træ og sukker til og fra Amerika. Nu er de restaureret og fyldt med for eksempel:
Eksperimentarium (2), entre €6, ti.-sø. 10-20,www.museoelder.org
Her kan man trykke på knapper, for alskens teknik er samlet i det gamle pakhus. I stuen er temaet transport, med et helt jagerfly, og et kvart cockpit, hvor man kan lege pilot. På 1. sal prøver man de fysiske love af, og på 2. sal er der skiftende udstillinger. 3. sal er en udstilling om dampskibsselskabet Elder, der har lagt navn og penge til museet. Seks gange om dagen er der film på kæmpe lærred – én er på engelsk. Perfekt til børnefamilier.
Akvarium - Poema del Mar (3) - Sanupu Dok, dgl. 9-18, €25 voksne, 17,50 for børn.
Nyeste attraktion er det enorme akvarium, der er inde i en helt ny kæmpe bygning ud til havnen. Alene bygningsværket er værd at se, også selv om man ikke er vild med fisk. Det har en imponerende udstilling af alt godt fra havets samlet i store lyse rum med hver deres tema. Kæmpe bassiner, som man går nærmest på bunden af og kigger ud på havliv gennem glasvægge. Hvis man betaler 35 euro, inkluderer det også bustransport fra hotelområderne.
Over for Santa Catalina parken og museet ligger mega-centeret, El Muelle (4), 40.000 m2 med butikker, restauranter og forlystelser som bowlingbane og biografer. En hel etage med fastfood og mindre fast food. Møntet på turister, der ankommer på krydstogtskibe. Det er dog aldrig blevet den helt store succes, og i dag er der mange tomme lokaler. Verdens største skibe anløber ved butikscentrets indgang, åbent 10-22.
Nord for parken finder man Puerto de la Luz (5), Lysets Havn, en af verdens mest trafikerede havne. Flere end 10.000 skibe anløber årligt for at tanke og losse - på vej til og fra Amerika. Molen mod øst, Reina Sofía, er 3,5 km og Europas længste mole. Sømænd holder til i La Isleta med billige barer og ydmyge pensionater. Byens kant er i det hele taget spraglet. Man får nemlig gratis maling af kommunen, hvis man maler sit hus i pastelfarver. Ud for havnen ligger fæstningen, Castillo de la Luz, fra 1494, byens ældste bygningsværk. Den skulle holde stand mod pirater; men den var ikke meget bevendt, da hollænderne kom og brændte byen af i 1599. Det er i dag hovedkvarter for Martin Chirino Art and Thought Foundation og bruges i dag til udstillinger, men for det meste er der lukket.
Centrum for den nordlige bydel er Parque de Santa Catalina. På den skyggefulde blomsterrige plads med palmer og cafeer møder man lokale, der over en kop kaffe, en sherry eller en øl spiller domino, kort og skak, mens høj musik og fodbold på tv skaber et tæt lydtæppe. Parken er pyntet med skulpturer, se fx den mandige dame omgivet af katte. Hun hed Lolita Plume (1904-1987), som var en fast del af parken, da hun tog sig af hjemløse katte og solgte tyggegummi. Hun gjorde stort indtryk med sine utraditionelle kjoler og voldsomme make-up. Så meget, at man satte hende en statue (foto ovenfor). I hjørnet mod havnen er turistkontor i det lille hus Fataga fra kolonitiden, åbent 9-14. Posthuset er bag ved turistkontoret. Ud til havnen står de gamle pakhuse, hvor man før lagrede træ og sukker til og fra Amerika. Nu er de restaureret og fyldt med for eksempel:
Eksperimentarium (2), entre €6, ti.-sø. 10-20,www.museoelder.org
Her kan man trykke på knapper, for alskens teknik er samlet i det gamle pakhus. I stuen er temaet transport, med et helt jagerfly, og et kvart cockpit, hvor man kan lege pilot. På 1. sal prøver man de fysiske love af, og på 2. sal er der skiftende udstillinger. 3. sal er en udstilling om dampskibsselskabet Elder, der har lagt navn og penge til museet. Seks gange om dagen er der film på kæmpe lærred – én er på engelsk. Perfekt til børnefamilier.
Akvarium - Poema del Mar (3) - Sanupu Dok, dgl. 9-18, €25 voksne, 17,50 for børn.
Nyeste attraktion er det enorme akvarium, der er inde i en helt ny kæmpe bygning ud til havnen. Alene bygningsværket er værd at se, også selv om man ikke er vild med fisk. Det har en imponerende udstilling af alt godt fra havets samlet i store lyse rum med hver deres tema. Kæmpe bassiner, som man går nærmest på bunden af og kigger ud på havliv gennem glasvægge. Hvis man betaler 35 euro, inkluderer det også bustransport fra hotelområderne.
Over for Santa Catalina parken og museet ligger mega-centeret, El Muelle (4), 40.000 m2 med butikker, restauranter og forlystelser som bowlingbane og biografer. En hel etage med fastfood og mindre fast food. Møntet på turister, der ankommer på krydstogtskibe. Det er dog aldrig blevet den helt store succes, og i dag er der mange tomme lokaler. Verdens største skibe anløber ved butikscentrets indgang, åbent 10-22.
Nord for parken finder man Puerto de la Luz (5), Lysets Havn, en af verdens mest trafikerede havne. Flere end 10.000 skibe anløber årligt for at tanke og losse - på vej til og fra Amerika. Molen mod øst, Reina Sofía, er 3,5 km og Europas længste mole. Sømænd holder til i La Isleta med billige barer og ydmyge pensionater. Byens kant er i det hele taget spraglet. Man får nemlig gratis maling af kommunen, hvis man maler sit hus i pastelfarver. Ud for havnen ligger fæstningen, Castillo de la Luz, fra 1494, byens ældste bygningsværk. Den skulle holde stand mod pirater; men den var ikke meget bevendt, da hollænderne kom og brændte byen af i 1599. Det er i dag hovedkvarter for Martin Chirino Art and Thought Foundation og bruges i dag til udstillinger, men for det meste er der lukket.
Las Canteras - den fedeste bystrand
Palmestrand midt i Spaniens 8. største by
Den korteste vej mellem Catalina-parken og stranden er Calle Luis Morote, og her kan man få smidt en del elektroniske dimser i nakken med kæmpe rabat. Men pas nu på tilbud, der er for gode til at være sande. Efter trafikkaos og tilbud, kommer man til legendariske, Playa de las Canteras (6). Her begyndte Gran Canarias charter-turisteventyr. Den trak især skandinaver til i 60´erne, og ofte kom de aldrig uden for bygrænsen. Den tre km lange strand, fint beskyttet mod Atlanterhavets brænding af et naturligt rev, havde det hele. Ikke mindst et utal af barer, men der var til sidst så tæt pakket, at det blev - skal vi sige: anstrengende. Stedet fik tilnavnet Colibakteriernes Vig. Turisterne drog derfor sydpå til de nye feriebyer, Las Palmas døde lidt, men i dag er den genoplivet og i bedre stand end nogensinde. Stranden har blåt flag, vandet er klart, og området er velordnet og indbydende. På grund af det beskyttende rev er stranden faktisk mere børne- og badevenlig end de voldsommere strande sydpå. Langs stranden løber promenaden Paseo de las Canteras med restauranter, cafeer, hoteller og barer, til afslappende slentreture på alle tider af døgnet. I nord er vind- og vandskulpturen det yndede tilholdssted ved solnedgang. I syd afslutter Alfredo Kraus Auditoriet (7), opkaldt efter øernes store tenor, der døde i 1999 efter en fantastisk karriere, helt i Maria Callas-klassen, som han i øvrigt optrådte med mange gange. Den borgagtige bygning er tegnet af Barcelona-arkitekten Oscar Tusquets, og den kanariske billedhugger Juan Bordes har skabt skulpturer af fisk og havvæsener både udvendigt og indvendigt. Man kan få en guidet tur hverdage kl 12. Her holdes ikke bare store koncerter, men også kongresser og festivaler. Nytårsaften er den centrum for et kæmpe fyrværkeri med efterfølgende asfaltbal til den lyse morgen. I gaderne op til stranden er der masser af forretninger, ikke mindst elektroniskbutikker og sprut i palle-vis.
Længere mod syd er byens anden store strand, Las Alcaravaneras (8), der er knap så lækker som Las Canteras. Til gengæld er der udsigt til mange skibe.
Herefter kommer man på vej sydpå til det fashionable villakvarter, Ciudad Jardín, med palæer og pompøse haver. Området er anlagt af de englændere, der pustede liv i byen i 1800-tallet. Husene er så fornemme, at der her er flere tyverialarmer pr. kvadratmeter end noget andet sted på øen.
Parque Doramas (9)
I hjertet af det fine kvarter finder man denne park, opkaldt efter en guanchekonge, med byens fornemste hotel, Hotel Santa Catalina, opført i klassisk kanarisk stil. Det er mest fancy udenpå, værelserne er ret ordinære. Men hvis man vil bare snuse atmosfære, kan man tage en drink på Bar Carabela og slænge sig lidt i de fine kurvemøbler, mens klaveret spiller. Foran hotellet er en skulptur med et springvand, hvor guanchere begår selvmord ved at hoppe ud fra høje klipper, fordi det for dem var en bedre skæbne end den, spanierne havde tiltænkt dem som slaver.
Pueblo Canario er som en lille kanarisk landsby midt i Parque Doramas. Et forsøg på at genskabe noget originalt kanarisk. Stilen er neo-kanarisk, en kombination af mudejar og barok, opført fra 1949 til 1956. Landsbyen består af huse omkring et torv med forretninger, kunstboder og caféer. Indgangen er prydet af byens våbenskjold i sten. Fra St. Catalina-kapel er der trappe op til et udsigtspunkt. Landsbyen er bestemt hyggelig, men vi jo godt vant med frilandsmuseer, så for os virker det måske lidt kunstigt. Som en kulisse i en Zorro-film. Men det er absolut et besøg værd, for der er flere gode forretninger med kvalitetssouvenirs, fx i Fataga, hvor man har alt i hæklede duge, kanariske stoffer og keramik. En af attraktionerne i landsbyen er kanarisk folkedans, hvor lokale grupper sætter tryk på for at imponere turisterne. Det er gratis og foregår som regel midt på dagen, men check lige tiderne på turistkontoret, de kan ændre sig. Landsbyen er tegnet af billedkunstneren Néstor de la Torre, som så til gengæld har fået sit eget museum her (se nedenfor).
Museo Néstor , Pueblo Canario, ti.-lø. 10-20, sø.10.30-14.30, entre. www.muesonestor.com. Museet viser værker af billedkunstneren Néstor de la Torre (1887-1938). Foruden et stort udpluk af Néstors produktion af malerier, tegninger, akvareller, dragter og arkitektur viser museet også hans personlige ejendele. Hans mest kendte værk, Poema del Atlantico, kan ses her. Det er otte malerier, der kaldes havdigte, de pryder otte paneler i det runde værelse. Malerierne viser Atlanten i dets forskellige tilstande: morgen, middag, aften, nat, flod, ebbe, storm og blik. Han gik også i gang med et tilsvarende maleri-digt om Jorden, men han blev aldrig færdig. Man kan se forarbejderne på 1. sal og ærgre sig over, at et så frodigt og erotisk værk aldrig blev til noget..
Længere mod syd er byens anden store strand, Las Alcaravaneras (8), der er knap så lækker som Las Canteras. Til gengæld er der udsigt til mange skibe.
Herefter kommer man på vej sydpå til det fashionable villakvarter, Ciudad Jardín, med palæer og pompøse haver. Området er anlagt af de englændere, der pustede liv i byen i 1800-tallet. Husene er så fornemme, at der her er flere tyverialarmer pr. kvadratmeter end noget andet sted på øen.
Parque Doramas (9)
I hjertet af det fine kvarter finder man denne park, opkaldt efter en guanchekonge, med byens fornemste hotel, Hotel Santa Catalina, opført i klassisk kanarisk stil. Det er mest fancy udenpå, værelserne er ret ordinære. Men hvis man vil bare snuse atmosfære, kan man tage en drink på Bar Carabela og slænge sig lidt i de fine kurvemøbler, mens klaveret spiller. Foran hotellet er en skulptur med et springvand, hvor guanchere begår selvmord ved at hoppe ud fra høje klipper, fordi det for dem var en bedre skæbne end den, spanierne havde tiltænkt dem som slaver.
Pueblo Canario er som en lille kanarisk landsby midt i Parque Doramas. Et forsøg på at genskabe noget originalt kanarisk. Stilen er neo-kanarisk, en kombination af mudejar og barok, opført fra 1949 til 1956. Landsbyen består af huse omkring et torv med forretninger, kunstboder og caféer. Indgangen er prydet af byens våbenskjold i sten. Fra St. Catalina-kapel er der trappe op til et udsigtspunkt. Landsbyen er bestemt hyggelig, men vi jo godt vant med frilandsmuseer, så for os virker det måske lidt kunstigt. Som en kulisse i en Zorro-film. Men det er absolut et besøg værd, for der er flere gode forretninger med kvalitetssouvenirs, fx i Fataga, hvor man har alt i hæklede duge, kanariske stoffer og keramik. En af attraktionerne i landsbyen er kanarisk folkedans, hvor lokale grupper sætter tryk på for at imponere turisterne. Det er gratis og foregår som regel midt på dagen, men check lige tiderne på turistkontoret, de kan ændre sig. Landsbyen er tegnet af billedkunstneren Néstor de la Torre, som så til gengæld har fået sit eget museum her (se nedenfor).
Museo Néstor , Pueblo Canario, ti.-lø. 10-20, sø.10.30-14.30, entre. www.muesonestor.com. Museet viser værker af billedkunstneren Néstor de la Torre (1887-1938). Foruden et stort udpluk af Néstors produktion af malerier, tegninger, akvareller, dragter og arkitektur viser museet også hans personlige ejendele. Hans mest kendte værk, Poema del Atlantico, kan ses her. Det er otte malerier, der kaldes havdigte, de pryder otte paneler i det runde værelse. Malerierne viser Atlanten i dets forskellige tilstande: morgen, middag, aften, nat, flod, ebbe, storm og blik. Han gik også i gang med et tilsvarende maleri-digt om Jorden, men han blev aldrig færdig. Man kan se forarbejderne på 1. sal og ærgre sig over, at et så frodigt og erotisk værk aldrig blev til noget..
Seværdigheder i Las Palmas - SYD
Den gamle bydel: Find omtale ved numrene.
Vegueta - den gamle bydel
De fleste seværdigheder - mange af internationalt format - ligger i den gamle bydel, Vegueta - i den sydligste del af Las Palmas. Men udover museer og kirker er her også forretninger og gågader og masser af liv. Hvis man kommer i bus sydfra og vil se det gamle bydel, skal man stå af ved teatret - det er første stop, når man kommer ind i Las Palmas sydfra.
Teatro Pérez Galdós har plads til 1400 og er dermed større end Det Kongelige Teater i København. Det er opkaldt efter forfatteren Benito Pérez Galdós, men han havde ikke selv megen fidus til teatret. Han mente, at det ville blive skyllet i havet, fordi det ligger så tæt på kysten, men så galt er det ikke gået endnu. Tværtimod, det er nyrestaureret. Billedkunstneren Néstor de la Torre har skabt vægmalerierne i foyeren, som mindes den franske komponist Saint-Saëns. Over for teateret kan man se en ret barsk statue af Galdòs - han var vist ikke at spøge med - se også omtale af hans museum nedenfor. Foran teatret løber kløften Barranco de Guiniguada, hvor der i 1400-tallet blev udkæmpet flere blodige slag mellem guancherne og spanierne. Over for teatret, på den anden side af den brede boulevard, ligger Las Palmas’ største marked med boder til grønsager, frugt, kød og fisk. Her sælges også turist-tingeltangel fra de afrikanske nabolande. Med en imponerende indgang, der ligner facaden på en hovedbanegård.
Man skal over på markedets side af kløften for at komme til Vegueta, som af UNESCO er udpeget til international verdensarv. Start ved byens, øens og øernes største helligdom:
De fleste seværdigheder - mange af internationalt format - ligger i den gamle bydel, Vegueta - i den sydligste del af Las Palmas. Men udover museer og kirker er her også forretninger og gågader og masser af liv. Hvis man kommer i bus sydfra og vil se det gamle bydel, skal man stå af ved teatret - det er første stop, når man kommer ind i Las Palmas sydfra.
Teatro Pérez Galdós har plads til 1400 og er dermed større end Det Kongelige Teater i København. Det er opkaldt efter forfatteren Benito Pérez Galdós, men han havde ikke selv megen fidus til teatret. Han mente, at det ville blive skyllet i havet, fordi det ligger så tæt på kysten, men så galt er det ikke gået endnu. Tværtimod, det er nyrestaureret. Billedkunstneren Néstor de la Torre har skabt vægmalerierne i foyeren, som mindes den franske komponist Saint-Saëns. Over for teateret kan man se en ret barsk statue af Galdòs - han var vist ikke at spøge med - se også omtale af hans museum nedenfor. Foran teatret løber kløften Barranco de Guiniguada, hvor der i 1400-tallet blev udkæmpet flere blodige slag mellem guancherne og spanierne. Over for teatret, på den anden side af den brede boulevard, ligger Las Palmas’ største marked med boder til grønsager, frugt, kød og fisk. Her sælges også turist-tingeltangel fra de afrikanske nabolande. Med en imponerende indgang, der ligner facaden på en hovedbanegård.
Man skal over på markedets side af kløften for at komme til Vegueta, som af UNESCO er udpeget til international verdensarv. Start ved byens, øens og øernes største helligdom:
Santa Ana Katedral
1. Catedral de Santa Ana, kun adgang ad hovedporten før messe, ellers via museet i sidegaden.
Katedralen er viet til Skt. Anna. Det er den første katedral i verden, bygget uden for Europa. Man gik i gang i 1500 og var færdig 350 år efter. Så da den åbnede, trængte den allerede til at blive renoveret i den ende, hvor man var begyndt, den har derfor kun været i brug siden 1998. Det langvarige byggeri betyder, at kirken har alle de stilarter, der har været moderne gennem tiderne. Interiøret er gotisk, mens facaden er nyklassicistisk. De tre skibe med et væld af slanke søjler bærer gotiske ribbehvælv, men det højre skib er renæssance. De udskårne prædikestole er rokoko. Statuerne under loftet i tværskibet - apostlene og evangelisterne - er skabt af den kanariske billedhugger José Luján Pérez (1756-1815), som også står for andre kunstværker i kirken. Katedralen har i dag et moderne alter, men det gamle, der kom fra Cataluña i Spanien, kan man se i kapellet til venstre for højalteret. Flere kendte kanariere er bisat i katedralen, blandt andre den spanske udenrigsminister Fernando León y Castillo, hvis sarkofag står i et dobbeltkapel til højre for alteret. I det efterfølgende kapel står en statue af Jomfru Maria, skabt af Luján Pérez, og ved siden af er en af de mere makabre attraktioner: glaskisten med de jordiske rester af biskop Buenaventura Codina. Man kan kigge ind til ham gennem glaslåget. Han har den fornemme plads på grund af sin store indsats under en koleraepidemi i 1857, men også fordi hans lig af en eller anden grund ikke er gået i forrådnelse - og det er så mirakuløst, at Vatikanet har indledt en proces for at gøre biskoppen til en helgen. Han er allerede nået til de første stadier, men der er lang vej endnu, men han har jo heller ikke travlt. Indtil videre går han dagligt selskab af folk, der beder ved hans sidste hvilested. Der er et flot maleri af ham i katedralens museum. I kapellet tættest på alteret hviler øernes store historiker og forfatter José Viera y Clavijo (1731-1813).
2. Museo Diocesano de Arte Sacro, åbent ma.-fr. 9-16.30, lø-sø. 9-13.30, entré.
I katedralens sydlige del er gårdhaven Patio de los Naranjos med appelsintræer. Stedet, der engang husede den spanske inkvisition, er nu museum for religiøse skatte, og man skal herigennem for at se katedralen, når den ikke er åben i forbindelse med gudstjenester. Her er samlinger af antik kunst og religiøse genstande. Der er flere malerier og skulpturer fra 1500-tallet og værker af Luján Pérez, bl.a. La Dolorosa og St Hans-figurer. Der er kirkeligt sølvtøj, kåber og malerier af biskopper, som ser næsten levende ud. Tilknytningen til Den Nye Verden ses i de mange skatte fra Amerika, bl.a. en del aztekerkunst. Skattene af flamsk kunst er fordelt i forskellige rum, bl.a. skatkammeret, hvis tykke mure skulle kunne klare et piratangreb. Man besøger også biskoppens ovale møderum, hvor der for bordenden hænger et krucifiks af Luján Pérez – det bæres forrest ved processioner gennem Las Palmas’ gader i påsken og til fiestaer. OBS: For ekstra god udsigt, så tag op i et af tårnene.
3. Plaza de Santa Ana
På pladsen foran katedralen vogtes af statuer af hunde af den race, som muligvis har givet De Kanariske Øer navn (hund hedder canis på latin). Da påsken indledes med fyrværkeri på denne plads, har der været en del raketuheld med brande, der har taget livet af bygningerne flere gang, og de er derfor ikke oprindelige, men de ligner. For enden af pladsen står rådhuset, Casa Consistorales, som kun er 150 år gammelt. På nordsiden står biskoppens palæ Palacio Episcopal, og han har højesteretspræsidenten som nabo i Casa Regenthal, som er fra 1500-tallet. Her kan man se det gamle kongelige våben, for det var engang guvernørbolig. Der er flere gode cafeer på pladsen, som tager sig godt betalt for udsigten. Til Kristi Legemsfest (Corpus Christi) er pladsen dækket af enorme blomstertæpper, som kunstnere skaber af blomster og sand. Fortsætter man væk fra katedral og pladsen kommer nye pladser med flere smukke huse fra kolonitiden.
4. Plaza de San Antonio Abad
Et lille kapel fra 1400-tallet er placeret på det sted, hvor Las Palmas blev grundlagt 24. juni 1478. En mindeplade fortæller, at det var hér, spanierne placerede det første kors. Kirken ligger tæt på Casa de Colón, se nedenfor - og det siges, at Columbus gik herover for at bede ved en figur af Santa Anna, inden han drog af til en af sine rejser til Amerika. Ved siden af kapellet er der i et typisk kanarisk byhus indrettet en filial af kunstmuseet, åbent ti.-lø. 10-21, sø. 10-14. Gratis adgang til udstilling af unge kanariske kunstnere. Se nedenfor.
5. Iglesia de Santo Domingo
Bygningen var oprindeligt kloster for dominikanermunke, opført i 1522 - siden blev det en kirke. Men egentlig er det bare en meget smuk plads, som man kan nyde. Læg mærke til søjlerne, som er etableret som viadukter, så munkene let kunne modtage drikkevand.
6. Plaza del Espiritu Santo
Nyd det flotte stykke arkitektur - og det smukke springvand i neoklassistisk stil.
7. Restaurantgade
Her ligger små cafeer og restauranter på stribe. Om morgenen er der fyldt med lokale, der skal have deres morgenmad, et stykke brød og en stærk kaffe. Til frokost tager turisterne så over, for det er det mest autentiske spisested i byen.
8. Museo Canario, Calle Dr. Verneau 2, 10-20, lø.-sø.10-14, www.elmuseocanario.com.
Museet er grundlagt i 1879 som udstilling om øernes historie før koloniseringen - det vil sige guanche-perioden. Samlingen giver en fortrinlig introduktion til de urgamle kanariske traditioner, fortalt af mumier, skeletter og kranier, men også af keramik, husgeråd, smykker og våben. Museet har en stor samling af kranier, bl.a. en af de vigtigste samlinger af Cro-Magnon-mennesker i verden. Blandt klenodierne er de berømte pintaderas – terrakottasten med geometriske mønstre, som guancherne brugte til at lave stoftryk. Museet viser guanchernes balsameringsteknik, med tænger, der kan fjerne hjernen i et snuptag. Og der er andre snedige instrumenter, som de har brugt til kirurgiske indgreb, f.eks. viser instrumenter og kranier, at man har udført trepanering, altså boret huller i kraniet for at lette trykket fx ved hjerneblødninger. Samlingen har også en komplet kopi af Cueva Pintada i Gáldar. Der er sjove kort over kanariske byer fra 1500-tallet. Se også den originale El Idolo de Tara - den lille buttede figur, som var frugtbarhedssymbol på øen - og som man normalt køber i souvenirbutikkerne. Der er en mindre guide på engelsk.
9. Museum for Moderne Kunst, Calle de los Balcones 9, ti.- lø. 10- 21, sø. 10-14, gratis.
I den smukke gade, der er berømt for sine flotte balkoner, ligger byens museum for moderne kunst. Det har skiftende udstillinger med fælles tema, der skal belyse forholdet mellem Europa, Afrika og Latinamerika. Bygningen er i sig selv et besøg værd, for den er smuk og dejlig kølig på en hed dag. Museets bibliotek har stor database om moderne kanarisk kunst. Se også efter kunsthåndværk på 10. Veguetas markedsgade.
Og så rosinen i pølseenden:
Katedralen er viet til Skt. Anna. Det er den første katedral i verden, bygget uden for Europa. Man gik i gang i 1500 og var færdig 350 år efter. Så da den åbnede, trængte den allerede til at blive renoveret i den ende, hvor man var begyndt, den har derfor kun været i brug siden 1998. Det langvarige byggeri betyder, at kirken har alle de stilarter, der har været moderne gennem tiderne. Interiøret er gotisk, mens facaden er nyklassicistisk. De tre skibe med et væld af slanke søjler bærer gotiske ribbehvælv, men det højre skib er renæssance. De udskårne prædikestole er rokoko. Statuerne under loftet i tværskibet - apostlene og evangelisterne - er skabt af den kanariske billedhugger José Luján Pérez (1756-1815), som også står for andre kunstværker i kirken. Katedralen har i dag et moderne alter, men det gamle, der kom fra Cataluña i Spanien, kan man se i kapellet til venstre for højalteret. Flere kendte kanariere er bisat i katedralen, blandt andre den spanske udenrigsminister Fernando León y Castillo, hvis sarkofag står i et dobbeltkapel til højre for alteret. I det efterfølgende kapel står en statue af Jomfru Maria, skabt af Luján Pérez, og ved siden af er en af de mere makabre attraktioner: glaskisten med de jordiske rester af biskop Buenaventura Codina. Man kan kigge ind til ham gennem glaslåget. Han har den fornemme plads på grund af sin store indsats under en koleraepidemi i 1857, men også fordi hans lig af en eller anden grund ikke er gået i forrådnelse - og det er så mirakuløst, at Vatikanet har indledt en proces for at gøre biskoppen til en helgen. Han er allerede nået til de første stadier, men der er lang vej endnu, men han har jo heller ikke travlt. Indtil videre går han dagligt selskab af folk, der beder ved hans sidste hvilested. Der er et flot maleri af ham i katedralens museum. I kapellet tættest på alteret hviler øernes store historiker og forfatter José Viera y Clavijo (1731-1813).
2. Museo Diocesano de Arte Sacro, åbent ma.-fr. 9-16.30, lø-sø. 9-13.30, entré.
I katedralens sydlige del er gårdhaven Patio de los Naranjos med appelsintræer. Stedet, der engang husede den spanske inkvisition, er nu museum for religiøse skatte, og man skal herigennem for at se katedralen, når den ikke er åben i forbindelse med gudstjenester. Her er samlinger af antik kunst og religiøse genstande. Der er flere malerier og skulpturer fra 1500-tallet og værker af Luján Pérez, bl.a. La Dolorosa og St Hans-figurer. Der er kirkeligt sølvtøj, kåber og malerier af biskopper, som ser næsten levende ud. Tilknytningen til Den Nye Verden ses i de mange skatte fra Amerika, bl.a. en del aztekerkunst. Skattene af flamsk kunst er fordelt i forskellige rum, bl.a. skatkammeret, hvis tykke mure skulle kunne klare et piratangreb. Man besøger også biskoppens ovale møderum, hvor der for bordenden hænger et krucifiks af Luján Pérez – det bæres forrest ved processioner gennem Las Palmas’ gader i påsken og til fiestaer. OBS: For ekstra god udsigt, så tag op i et af tårnene.
3. Plaza de Santa Ana
På pladsen foran katedralen vogtes af statuer af hunde af den race, som muligvis har givet De Kanariske Øer navn (hund hedder canis på latin). Da påsken indledes med fyrværkeri på denne plads, har der været en del raketuheld med brande, der har taget livet af bygningerne flere gang, og de er derfor ikke oprindelige, men de ligner. For enden af pladsen står rådhuset, Casa Consistorales, som kun er 150 år gammelt. På nordsiden står biskoppens palæ Palacio Episcopal, og han har højesteretspræsidenten som nabo i Casa Regenthal, som er fra 1500-tallet. Her kan man se det gamle kongelige våben, for det var engang guvernørbolig. Der er flere gode cafeer på pladsen, som tager sig godt betalt for udsigten. Til Kristi Legemsfest (Corpus Christi) er pladsen dækket af enorme blomstertæpper, som kunstnere skaber af blomster og sand. Fortsætter man væk fra katedral og pladsen kommer nye pladser med flere smukke huse fra kolonitiden.
4. Plaza de San Antonio Abad
Et lille kapel fra 1400-tallet er placeret på det sted, hvor Las Palmas blev grundlagt 24. juni 1478. En mindeplade fortæller, at det var hér, spanierne placerede det første kors. Kirken ligger tæt på Casa de Colón, se nedenfor - og det siges, at Columbus gik herover for at bede ved en figur af Santa Anna, inden han drog af til en af sine rejser til Amerika. Ved siden af kapellet er der i et typisk kanarisk byhus indrettet en filial af kunstmuseet, åbent ti.-lø. 10-21, sø. 10-14. Gratis adgang til udstilling af unge kanariske kunstnere. Se nedenfor.
5. Iglesia de Santo Domingo
Bygningen var oprindeligt kloster for dominikanermunke, opført i 1522 - siden blev det en kirke. Men egentlig er det bare en meget smuk plads, som man kan nyde. Læg mærke til søjlerne, som er etableret som viadukter, så munkene let kunne modtage drikkevand.
6. Plaza del Espiritu Santo
Nyd det flotte stykke arkitektur - og det smukke springvand i neoklassistisk stil.
7. Restaurantgade
Her ligger små cafeer og restauranter på stribe. Om morgenen er der fyldt med lokale, der skal have deres morgenmad, et stykke brød og en stærk kaffe. Til frokost tager turisterne så over, for det er det mest autentiske spisested i byen.
8. Museo Canario, Calle Dr. Verneau 2, 10-20, lø.-sø.10-14, www.elmuseocanario.com.
Museet er grundlagt i 1879 som udstilling om øernes historie før koloniseringen - det vil sige guanche-perioden. Samlingen giver en fortrinlig introduktion til de urgamle kanariske traditioner, fortalt af mumier, skeletter og kranier, men også af keramik, husgeråd, smykker og våben. Museet har en stor samling af kranier, bl.a. en af de vigtigste samlinger af Cro-Magnon-mennesker i verden. Blandt klenodierne er de berømte pintaderas – terrakottasten med geometriske mønstre, som guancherne brugte til at lave stoftryk. Museet viser guanchernes balsameringsteknik, med tænger, der kan fjerne hjernen i et snuptag. Og der er andre snedige instrumenter, som de har brugt til kirurgiske indgreb, f.eks. viser instrumenter og kranier, at man har udført trepanering, altså boret huller i kraniet for at lette trykket fx ved hjerneblødninger. Samlingen har også en komplet kopi af Cueva Pintada i Gáldar. Der er sjove kort over kanariske byer fra 1500-tallet. Se også den originale El Idolo de Tara - den lille buttede figur, som var frugtbarhedssymbol på øen - og som man normalt køber i souvenirbutikkerne. Der er en mindre guide på engelsk.
9. Museum for Moderne Kunst, Calle de los Balcones 9, ti.- lø. 10- 21, sø. 10-14, gratis.
I den smukke gade, der er berømt for sine flotte balkoner, ligger byens museum for moderne kunst. Det har skiftende udstillinger med fælles tema, der skal belyse forholdet mellem Europa, Afrika og Latinamerika. Bygningen er i sig selv et besøg værd, for den er smuk og dejlig kølig på en hed dag. Museets bibliotek har stor database om moderne kanarisk kunst. Se også efter kunsthåndværk på 10. Veguetas markedsgade.
Og så rosinen i pølseenden:
Columbus hus i den gamle bydel
11. Casa de Colón, Columbus’ Hus, Calle Colón 1, åbent ma.-fr. 9-19, lø.-sø. 9-15, adgang €4.
Paladset blev opført til øens første spanske guvernør, Pedro de Vera. Et pragthus i kanarisk stil, der ville være en attraktion i sig selv, men nu af verdenshistorisk betydning, fordi Columbus har overnattet her. Man ved ikke 100 pct. sikkert, om han var her før sin første tur til Amerika. Kun, at et af hans skibe, Pinta, anløb i 1492 på vej til Amerika for at få repareret roret. Den endelige afrejse foregik fra Gomera. Sikkert er det, at Columbus boede her på sin anden og fjerde rejse i 1493 og 1502. Paladset har siden 1951 været museum for den gamle søfarer og hans bedrifter. I stuen er der søkort, skibsmodeller, navigationsudstyr, våben og indiansk kunst. Et skibsdæk er bygget i fuld skala, så man kan fornemme størrelsesforholdene på de skibe, som krydsede Atlanten. Og en komplet kopi af Columbus kahyt. På 1. sal er der en større malerisamling, ofte vises portrætter af Columbus, men stole på dem kan man ikke. Columbus blev nemlig aldrig malet, mens han levede, så ingen aner, hvordan han så ud. Det er rene gæt. Der er flere kunstværker i samlingen, bla fire flamske paneler fra 1500-tallet, som udtryk for hvor rige man blev på øerne i de år. Der er også en anerkende meksikansk maleri af Jose de Paez med jomfru Maria og Jesus som barn. En central genstand i samlingen er statuen af Skt. Anna, som Columbus knælede og bad ved inden afrejsen til Amerika. Udover Columbus-ting har museet en pre-columbiansk arkæologisk samling fra Sydamerika. Museet fortæller også historien om emigrationen fra kanarieøerne til Sydamerika. Husets to gårdhaver med kanariske planter og skrattende papegøjer er også besøget værd. Komplekset omfatter biblioteket Biblioteca Columbine, åbent ma.- fr. 16-20. Den imponerende hovedport fører til biblioteket, mens museet nås ad den lidt mere ydmyge sideindgang.
Paladset blev opført til øens første spanske guvernør, Pedro de Vera. Et pragthus i kanarisk stil, der ville være en attraktion i sig selv, men nu af verdenshistorisk betydning, fordi Columbus har overnattet her. Man ved ikke 100 pct. sikkert, om han var her før sin første tur til Amerika. Kun, at et af hans skibe, Pinta, anløb i 1492 på vej til Amerika for at få repareret roret. Den endelige afrejse foregik fra Gomera. Sikkert er det, at Columbus boede her på sin anden og fjerde rejse i 1493 og 1502. Paladset har siden 1951 været museum for den gamle søfarer og hans bedrifter. I stuen er der søkort, skibsmodeller, navigationsudstyr, våben og indiansk kunst. Et skibsdæk er bygget i fuld skala, så man kan fornemme størrelsesforholdene på de skibe, som krydsede Atlanten. Og en komplet kopi af Columbus kahyt. På 1. sal er der en større malerisamling, ofte vises portrætter af Columbus, men stole på dem kan man ikke. Columbus blev nemlig aldrig malet, mens han levede, så ingen aner, hvordan han så ud. Det er rene gæt. Der er flere kunstværker i samlingen, bla fire flamske paneler fra 1500-tallet, som udtryk for hvor rige man blev på øerne i de år. Der er også en anerkende meksikansk maleri af Jose de Paez med jomfru Maria og Jesus som barn. En central genstand i samlingen er statuen af Skt. Anna, som Columbus knælede og bad ved inden afrejsen til Amerika. Udover Columbus-ting har museet en pre-columbiansk arkæologisk samling fra Sydamerika. Museet fortæller også historien om emigrationen fra kanarieøerne til Sydamerika. Husets to gårdhaver med kanariske planter og skrattende papegøjer er også besøget værd. Komplekset omfatter biblioteket Biblioteca Columbine, åbent ma.- fr. 16-20. Den imponerende hovedport fører til biblioteket, mens museet nås ad den lidt mere ydmyge sideindgang.
Blev du glad for guiden, så send forfatteren en venlig tanke på Mobile Pay: 20216673.
Shopping i Las Palmas
San Telmo gør noget ud af ishuse
Når man har set alle de historiske bygninger, kan man fortsætte - stadig i gammel stil - men til moderne shopping på den anden side af kløften. Centrum er Mayor de Triana, der er gågade - et handelsstrøg - med alle slags forretninger, også de dyre mærkevare. Forretningerne er placeret i de gamle spanske koloni-paladser. I sidegaderne er der gallerier, også i kolonistemning ud til yndige pladser og med snesevis af udskårne træbalkoner. Triana har været handelsgade siden 1514, og alene at kigge på de gamle bygninger er gåturen værd.
Handelsgadernes facader er i sig selv et kig værd, så hæv blikket fra de fristende tilbud og kig op på facader og balkoner, som de gamle spanske adelsmænd har bygget til os. I en parallelgade til Triana, Calle Cano, kan man se et vigtigt lille museum:
Museo de Benito Pérez Galdós, ma.-fr. 9-20, lø-sø. 9-13, gratis.
En af Spaniens største forfattere, Benito Pérez Galdós, blev født i dette hus i 1843. Museet har en samling af forfatterens værker og personlige ejendele. Også galleri af de skuespillere, der har opført hans teaterstykker. Forfatterens dødsmaske er et tilløbsstykke. Stueetagen er indrettet til bibliotek. Selv om man ikke kender til forfatteren, og heller ikke har lyst til det, er huset et besøg værd, hvis man vil se et typisk 1800-tals middelklassehjem.
Parque de San Telmo
Områder slutter ved parken i den nordlige ende af Calle Mayor de Triana. Her står drageblodstræer og den lille barokkirke Ermita de San Telmo, en af byens første kirker. Kig ind, hvis den er åben. Det er som at træde ind i en gylden hule, ikke en centimeter er skånet for dekorationer, guldstuk, helgenbilleder, og så er der skibsmodeller alle vegne, for Skt Telmo er netop opført for søens beskytter af samme navn, og kirken er opført af søens folk. Inden for residerer madonnaen La Inmaculada ved den forgyldte altertavle. Men hovedpersonen er statuen af Telmo, der står midt i kirken med et sølvskib i hånden.
Se også det flisebelagte ølhus, dengang gjorde man sgu da noget ud af øllet. På pladsens ene flanke er militærets hovedkvarter, fra gaden kan man skimte ind til flotte ridderrustninger, men ellers er der ingen adgang. General Franco havde her sin daglige gang, som øverstbefalende på de kanariske øer, inden han drog til Spanien for at deltage i den spanske borgerkrig, hvorefter han var Spaniens diktator indtil sin død i 1975.
Handelsgadernes facader er i sig selv et kig værd, så hæv blikket fra de fristende tilbud og kig op på facader og balkoner, som de gamle spanske adelsmænd har bygget til os. I en parallelgade til Triana, Calle Cano, kan man se et vigtigt lille museum:
Museo de Benito Pérez Galdós, ma.-fr. 9-20, lø-sø. 9-13, gratis.
En af Spaniens største forfattere, Benito Pérez Galdós, blev født i dette hus i 1843. Museet har en samling af forfatterens værker og personlige ejendele. Også galleri af de skuespillere, der har opført hans teaterstykker. Forfatterens dødsmaske er et tilløbsstykke. Stueetagen er indrettet til bibliotek. Selv om man ikke kender til forfatteren, og heller ikke har lyst til det, er huset et besøg værd, hvis man vil se et typisk 1800-tals middelklassehjem.
Parque de San Telmo
Områder slutter ved parken i den nordlige ende af Calle Mayor de Triana. Her står drageblodstræer og den lille barokkirke Ermita de San Telmo, en af byens første kirker. Kig ind, hvis den er åben. Det er som at træde ind i en gylden hule, ikke en centimeter er skånet for dekorationer, guldstuk, helgenbilleder, og så er der skibsmodeller alle vegne, for Skt Telmo er netop opført for søens beskytter af samme navn, og kirken er opført af søens folk. Inden for residerer madonnaen La Inmaculada ved den forgyldte altertavle. Men hovedpersonen er statuen af Telmo, der står midt i kirken med et sølvskib i hånden.
Se også det flisebelagte ølhus, dengang gjorde man sgu da noget ud af øllet. På pladsens ene flanke er militærets hovedkvarter, fra gaden kan man skimte ind til flotte ridderrustninger, men ellers er der ingen adgang. General Franco havde her sin daglige gang, som øverstbefalende på de kanariske øer, inden han drog til Spanien for at deltage i den spanske borgerkrig, hvorefter han var Spaniens diktator indtil sin død i 1975.
Blev du glad for guiden, så send forfatteren en venlig tanke på Mobile Pay: 20216673.
Praktiske oplysninger:
Information: Der er turistkontorer i Parque de Santa Catalina, Pueblo Canario og i Parque de San Telmo. Officiel website: laspalmasgc.com
Transport: Der er to busterminaler i Las Palmas, begge underjordiske. En ud til havnen ved Parque Santa Catalina, en anden ved Parque de San Telmo – også ud til havnen. De er næsten ikke til at få øje på, men nede i kælderen er alle busserne. Bus 30 kører fra begge hver halve time til Playa del Ingles uden stop. Bus 01 til Puerto Mógan, 31 til Puerto Rico, 60 til lufthavnen, 10 til Sardine, 11 og 21 til Agüimes, 12 til Telde, 58 til Tafira. Bybusserne er gule. Linje 1 og 2 kører mellem teatret og Santa Catalina.
Sightseeingbus: En effektiv måde at orientere sig i Las Palmas er med hop-on-hop-off-bussen, der har 11 stop, og så kan man tage sig den tid, man ønsker til de enkelte seværdigheder. Og når en by er 14 km lang, bør man skåne fodtøjet. Det er ret billigt, for billetten giver samtidig rabat til alt muligt. Kører fra Santa Catalina hver halve time.
Cykeludlejning, Calle Secretario Artiles 73, dgl. 9–13/14–20
Cykler er den nemmeste made at komme rundt i Las Palmas. Tæt på Santa Catalina ligger denne udlejning, hvor en cykel for endag koster €8. Der er også mountainbikes og tandems.
Spisesteder: klik her på Restauranter og se under Las Palmas.
Underholdning: Karneval finder sted i februar – omkring Parque de Santa Catalina. 24. juni holdes Fiesta de San Juan (Sankt Hans) med bål og koncerter på Playa de las Canteras. Corpus Christi i juni bliver fejret med blomstertæpper. Romería-festen holdes i oktober omkring Playa de las Canteras og på La Isleta. Nytårsaften er festlig, men først kl. 24, når alle samles på pladsen tæt på Alfredo Kraus-auditoriet til levende musik, champagne og dans.
Musik: Internationale navne kommer i Alfredo Kraus-auditoriet, se program: www.auditorio-alfredokraus.com/eng/index.htm. Derudover er Las Palmas kendt for sin Operafestival.
Sport: På stadion i bydelen Seite Palmas kan man opleve Gran Canarias hold, UD Las Palmas.
Shopping: Det største forretningscenter er El Muelle ved krydstogthavnen. Det mere traditionelle stormagasin er El Cortes Ingles på Avenida de Mesa y López. Mere shopping får man på Mayor de Triana. Se video:
Information: Der er turistkontorer i Parque de Santa Catalina, Pueblo Canario og i Parque de San Telmo. Officiel website: laspalmasgc.com
Transport: Der er to busterminaler i Las Palmas, begge underjordiske. En ud til havnen ved Parque Santa Catalina, en anden ved Parque de San Telmo – også ud til havnen. De er næsten ikke til at få øje på, men nede i kælderen er alle busserne. Bus 30 kører fra begge hver halve time til Playa del Ingles uden stop. Bus 01 til Puerto Mógan, 31 til Puerto Rico, 60 til lufthavnen, 10 til Sardine, 11 og 21 til Agüimes, 12 til Telde, 58 til Tafira. Bybusserne er gule. Linje 1 og 2 kører mellem teatret og Santa Catalina.
Sightseeingbus: En effektiv måde at orientere sig i Las Palmas er med hop-on-hop-off-bussen, der har 11 stop, og så kan man tage sig den tid, man ønsker til de enkelte seværdigheder. Og når en by er 14 km lang, bør man skåne fodtøjet. Det er ret billigt, for billetten giver samtidig rabat til alt muligt. Kører fra Santa Catalina hver halve time.
Cykeludlejning, Calle Secretario Artiles 73, dgl. 9–13/14–20
Cykler er den nemmeste made at komme rundt i Las Palmas. Tæt på Santa Catalina ligger denne udlejning, hvor en cykel for endag koster €8. Der er også mountainbikes og tandems.
Spisesteder: klik her på Restauranter og se under Las Palmas.
Underholdning: Karneval finder sted i februar – omkring Parque de Santa Catalina. 24. juni holdes Fiesta de San Juan (Sankt Hans) med bål og koncerter på Playa de las Canteras. Corpus Christi i juni bliver fejret med blomstertæpper. Romería-festen holdes i oktober omkring Playa de las Canteras og på La Isleta. Nytårsaften er festlig, men først kl. 24, når alle samles på pladsen tæt på Alfredo Kraus-auditoriet til levende musik, champagne og dans.
Musik: Internationale navne kommer i Alfredo Kraus-auditoriet, se program: www.auditorio-alfredokraus.com/eng/index.htm. Derudover er Las Palmas kendt for sin Operafestival.
Sport: På stadion i bydelen Seite Palmas kan man opleve Gran Canarias hold, UD Las Palmas.
Shopping: Det største forretningscenter er El Muelle ved krydstogthavnen. Det mere traditionelle stormagasin er El Cortes Ingles på Avenida de Mesa y López. Mere shopping får man på Mayor de Triana. Se video:
Turen går til Gran Canaria (Politikens Forlag 3. udg.) vedligeholdes gratis af forfatteren. Støt ham med en 20´er! Mobile Pay: 20216673.