Turen går til Fataga
GC-60 UD - GC-65 HJEM
Turens højdepunkter: Mundi Aborgin - Astronomisk Udsigtspunkt - Dødebyen - Aloe Vera Center - Kamel Park- Fataga By - Tunte - Æselsafari - Santa Lucia - La Fortaleza Museum - La Fortaleza Klippen - Søerne
Turens højdepunkter: Mundi Aborgin - Astronomisk Udsigtspunkt - Dødebyen - Aloe Vera Center - Kamel Park- Fataga By - Tunte - Æselsafari - Santa Lucia - La Fortaleza Museum - La Fortaleza Klippen - Søerne
Den perfekte udflugt med mange oplevelser og korte køreafstande. Det foregår i et cowboy-landskab, et mini Gran Canyon. Bedst i bil eller på cykel. Stejle i hårnålesving, men vejene er i super stand, så alle kan være med.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Uanset, hvor du kommer fra, skal du fange landevejen, GC-60. Fra Playa del Ingles tager man Avenida Tirijana, den løber lige ud i GC-60, følg skilte mod Tunte og Fataga. Efter få minutter bag rattet er man i et voldsomt bjerglandskab. Væk er støj og larm og hede, kun vinden suser og svaler. Eneste lyde er pusten og stønnen fra cykelryttere, der elsker at tonse løs sig på denne strækning: Så hold godt nøje med dem, de kører stærkt. Se tilbage, mens den store turistby forsvinder, næsten som at flyve. Det bliver kun bedre, efterhånden som man kommer ind i Barranco de Fataga, en af Gran Canarias mest dramatiske kløfter, skabt på et 500 meter dybt lavabælte. Engang var her frodigt sted og tæt befolket af guanchere, for her kom masser af vand fra bjergene. Nu er der kun grønt i bunden, for spanierne afskovede den grønne dal for at skaffe brænde til sukkerkogerier og tømmer til skibe. Så kløften tørrede ud og blev til dette rå, dramatiske landskab, vi nu kan glæde os over.
Første stop kommer allerede efter et kvarters kørsel.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Uanset, hvor du kommer fra, skal du fange landevejen, GC-60. Fra Playa del Ingles tager man Avenida Tirijana, den løber lige ud i GC-60, følg skilte mod Tunte og Fataga. Efter få minutter bag rattet er man i et voldsomt bjerglandskab. Væk er støj og larm og hede, kun vinden suser og svaler. Eneste lyde er pusten og stønnen fra cykelryttere, der elsker at tonse løs sig på denne strækning: Så hold godt nøje med dem, de kører stærkt. Se tilbage, mens den store turistby forsvinder, næsten som at flyve. Det bliver kun bedre, efterhånden som man kommer ind i Barranco de Fataga, en af Gran Canarias mest dramatiske kløfter, skabt på et 500 meter dybt lavabælte. Engang var her frodigt sted og tæt befolket af guanchere, for her kom masser af vand fra bjergene. Nu er der kun grønt i bunden, for spanierne afskovede den grønne dal for at skaffe brænde til sukkerkogerier og tømmer til skibe. Så kløften tørrede ud og blev til dette rå, dramatiske landskab, vi nu kan glæde os over.
Første stop kommer allerede efter et kvarters kørsel.
1. Mundi Aborigen, 2. Astronomisk Udsigtspunkt, 3. Dødebyen, 4. Kamel Safari, 5. Aloe Vera Farm, 6. Fataga By, 7. Mirador Tunte, 8. Tunte, 9. St. Lucia, 10. Fortaleza, 11. Søerne
Tallene på kortet passer til tallene i teksten.
Tallene på kortet passer til tallene i teksten.
En guanche viser vej til museet
Stop 1:
Frilandsmuseet
Mundi Aborigen, 6 km fra Playa del Ingles, åbent alle dage 9-18, entré €10, børn €5.
Når I ser en guanche stå på vagt på toppen af en stensætning, er I der. Det er bare en dukke. Og dukker kommer der flere af. For hele det 110.000 m2 store frilandsmuseum om Gran Canarias ur-befolkning bliver fortalt med dukker. De dukker op overalt for at vise livet som guanche, Dukkerne laver det, som guancherne foretog sig for 500 år siden på dette sted: spise, fiske, feste, jage og dø. Man ser både det sociale, det religiøse og det daglige liv. Omgivelserne er, som da guancherne levede, alle planter er endemiske, det vil sige, at de stammer herfra og var ukendte for spanierne, da de kom. Udsigten er også den samme som på guanchernes tid, men dengang var alt grønt, altid vandet af de store kilder i bjergene. Men da spanierne ribbede stedet for træer, tonede det ørkenagtige landskab frem. I museets stalde kan man se og lugte dyr - for det er ikke dukker, men de husdyr, som guancherne holdt, fx den enorme kanariske orne, Cerdo Negro Canario, også kaldet sorte svin. En hyggelig fætter, når man lige har vænnet sig til den.
Bus 18 kører lige til døren fra Playa del Ingles, men kun et par gange om dagen.
Frilandsmuseet
Mundi Aborigen, 6 km fra Playa del Ingles, åbent alle dage 9-18, entré €10, børn €5.
Når I ser en guanche stå på vagt på toppen af en stensætning, er I der. Det er bare en dukke. Og dukker kommer der flere af. For hele det 110.000 m2 store frilandsmuseum om Gran Canarias ur-befolkning bliver fortalt med dukker. De dukker op overalt for at vise livet som guanche, Dukkerne laver det, som guancherne foretog sig for 500 år siden på dette sted: spise, fiske, feste, jage og dø. Man ser både det sociale, det religiøse og det daglige liv. Omgivelserne er, som da guancherne levede, alle planter er endemiske, det vil sige, at de stammer herfra og var ukendte for spanierne, da de kom. Udsigten er også den samme som på guanchernes tid, men dengang var alt grønt, altid vandet af de store kilder i bjergene. Men da spanierne ribbede stedet for træer, tonede det ørkenagtige landskab frem. I museets stalde kan man se og lugte dyr - for det er ikke dukker, men de husdyr, som guancherne holdt, fx den enorme kanariske orne, Cerdo Negro Canario, også kaldet sorte svin. En hyggelig fætter, når man lige har vænnet sig til den.
Bus 18 kører lige til døren fra Playa del Ingles, men kun et par gange om dagen.
Stop 2:
Astronomisk udsigtspunkt (Mirador Degollada de las Yeguas)
Astronomisk udsigtspunkt (Mirador Degollada de las Yeguas)
I egen bil kan man jo stoppe, når man har lyst, og det er fristende, fori den ene udsigt afløser den anden. Men pas på! Det er bedst kun at stoppe ved afmærkede stop "Miradors". Det første sikre er Mirador Astronomico. Herfra ser man den store kontrast mellem de tørre bjerge, der indrammer kløften, og det frodige tæppe af palmelunde i bunden. Man kan sagtens forestille sig, hvordan alt var frodigt. I dag vokser her canariske specialiteter som: tabaiba, cardon (øens nationalplante), kanarisk palme og Gran Canarias drageblodstræ: (Dracaena tamareanae), som blev opdaget i 1998, normalt forbinder man drageblodstræer med Tenerife.
Udsigten fra Mirador Astronomico, foto Kenneth Bo Jørgensen
Skift måned med skiven
Det astronomiske i udsigtspunktets navn skyldes, at man ikke bare har udsigt til spændende landskaber på jorden, men også i himlen. Det er et af de steder på Gran Canaria, hvor man er fri for kunstigt lys og derfor har store chancer for at se, hvad der foregår på stjernehimlen.
45 pct. af Gran Canaria er Starlight Tourist Destination, fordi lysforeningen er lav. Der er især super gode muligheder for at se Nordstjernen (Polaris), og der er et skilt med et hjul, som man kan dreje hen på den aktuelle måned, og så vil tavlen vise, hvor de forskellige stjerne-konstellationer er på himlen kl. 22. Men vil man derud i mørke, så kør forsigtigt, for det er virkelig mørkt.
45 pct. af Gran Canaria er Starlight Tourist Destination, fordi lysforeningen er lav. Der er især super gode muligheder for at se Nordstjernen (Polaris), og der er et skilt med et hjul, som man kan dreje hen på den aktuelle måned, og så vil tavlen vise, hvor de forskellige stjerne-konstellationer er på himlen kl. 22. Men vil man derud i mørke, så kør forsigtigt, for det er virkelig mørkt.
Stop 3:
Nekropolis - Dødebyen
Nekropolis - Dødebyen
Kongernes Gravplads i Døde-byen
Dødebys-museet, dgl. 10-14, lukket juli og august, €4, tlf. 638 810 591
(Selve museet er midlertidigt lukket, men man kan sagtens besøge området alligevel)
Næste stop er et af de vigtigste oldtidsminder på Gran Canaria: En begravelsesplads for mindst 900 guanchere fordelt på 138.000 kvadratmeter. I 1300 år hensatte de her deres døde. Ligene blev dækket af sten, ligesom vore egne forfædre, men her er gravhøje bare ikke så høje, ingen måtte være end to meter, med en diameter på op til tre meter. I dag er gravene slidt ned af vejr og vind og gravrøvere, men de ses stadig. Kig efter store, rødlige sten. Hver grav havde grus i bunden, som skulle beskytte den døde mod fugt, og derefter blev der lagt større og større sten, indtil det var en høj. Gravene skulle være tæt på byen, for man ville være tæt på sine forfædre, og til sidst dannede gravene en bymur. I udkanten lå Los Goro, hvor de døde blev balsameret.
Bikube i udhulede palmestammer
Det højeste punkt var kongernes grave. Deres mumier blev ofte hentet frem, så de kunne deltage ved festlige lejligheder, og når en ny konge skulle krones, skulle han kysse alle de gamle kongeknogler.
Området er især smukt ved daggry under solhverv, og man mener, at pladsen er lagt efter astronomiske beregninger.
Udgravninger har vist, at guancherne i dette område ikke var så høje som på andre steder af øen (ca. 1,65 m), og de havde korte arme og ben i forhold til kroppen, men ellers så de ikke værst ud, se historie.
De udhulede palmestammer er bikuber. Det var nemlig forbudt at arbejde ved gravene, så man dyrkede honning, idet alle jo ved, at det er bierne, der laver al arbejdet. I respekt for de døde satte man sort ringe om palmestammerne. Bikuber i sorg.
Der er info-tavler om vandreture i området, og engang imellem er der demonstrationer, fx af de op til fire meter høje kæppe, der gjorde guanchere i stand til at bevæge sig så kvikt i bjerglandskabet, at spanierne troede, at de kunne flyve.
Området er især smukt ved daggry under solhverv, og man mener, at pladsen er lagt efter astronomiske beregninger.
Udgravninger har vist, at guancherne i dette område ikke var så høje som på andre steder af øen (ca. 1,65 m), og de havde korte arme og ben i forhold til kroppen, men ellers så de ikke værst ud, se historie.
De udhulede palmestammer er bikuber. Det var nemlig forbudt at arbejde ved gravene, så man dyrkede honning, idet alle jo ved, at det er bierne, der laver al arbejdet. I respekt for de døde satte man sort ringe om palmestammerne. Bikuber i sorg.
Der er info-tavler om vandreture i området, og engang imellem er der demonstrationer, fx af de op til fire meter høje kæppe, der gjorde guanchere i stand til at bevæge sig så kvikt i bjerglandskabet, at spanierne troede, at de kunne flyve.
Ørkenskibe klar til afgang.
Stop 4:
La Baranada, Kamel Safari Park, ma-lø 9-17, entre. Ca. 12 km fra Playa del Ingles. tlf. 650 951765
En portal viser vej til parken, der ligger i en palmelund med masser af tropiske planter og en lille dyrepark. For enden er stalde til kameler, og så kan man leje et ørkenskib til udflugter i kløften, fra 20 minutter til 2 timer. Man sætter sig i et træstativ, og vupti så går kamelen til vejrs. Derefter bliver man trukket rundt i et område med palmer og eksotisk bevoksning. Morskaben er ubeskrivelig for nogen, andre finder det ubeskrivelig kedeligt. Og der er ikke så få, der bliver søsyge. Priser for gyngeturen er pr. halve time, ca. €25. Hvis der er mange turister, bliver man ledt i rækker - men der er også enkeltudflugter, hvor man er alene med sin private kamel. Der er kamelshow på farmen, men det består mest i, at man ser stalden og fodring af dyr. Kedelig er kamelen Don Gustavo ikke, for den har specialiseret sig i at give turister smækkys. Et afslappet sted, og man kan spise der eller nøjes med et glas juice dyrket i haven.
La Baranada, Kamel Safari Park, ma-lø 9-17, entre. Ca. 12 km fra Playa del Ingles. tlf. 650 951765
En portal viser vej til parken, der ligger i en palmelund med masser af tropiske planter og en lille dyrepark. For enden er stalde til kameler, og så kan man leje et ørkenskib til udflugter i kløften, fra 20 minutter til 2 timer. Man sætter sig i et træstativ, og vupti så går kamelen til vejrs. Derefter bliver man trukket rundt i et område med palmer og eksotisk bevoksning. Morskaben er ubeskrivelig for nogen, andre finder det ubeskrivelig kedeligt. Og der er ikke så få, der bliver søsyge. Priser for gyngeturen er pr. halve time, ca. €25. Hvis der er mange turister, bliver man ledt i rækker - men der er også enkeltudflugter, hvor man er alene med sin private kamel. Der er kamelshow på farmen, men det består mest i, at man ser stalden og fodring af dyr. Kedelig er kamelen Don Gustavo ikke, for den har specialiseret sig i at give turister smækkys. Et afslappet sted, og man kan spise der eller nøjes med et glas juice dyrket i haven.
Stop 5:
Aloe Vera Farm, Finca Canarias Aloe Vera, tlf. 638388593
Aloe Vera Farm, Finca Canarias Aloe Vera, tlf. 638388593
Aloe Vera farmen ligger ved bjergfødderne, hvor planterne får masser af sol, foto Kenneth Bo Jørgensen
Se det ægte snask fra planten
En bondegård, hvor man altså ikke dyrker andet en planten Aloe Vera, men hvis man skal tro ejeren, er det også rigeligt, for den kan både spises, smøres og drikkes.
Der er stort salgs- og demonstrationslokale, og det ligger midt i plantagen, hvor man kan følge planterne, fra såning og til de bliver flået. Et godt tip, som man får under demonstrationen: Hvis man bliver tilbudt Aloe Vera produkter, der har farve, for eksempel grønne cremer, er det i hvert fald ikke 100 pct. ægte, for Aloe Vera kan kun have en farve, og det er gennemsigtig.
Få en slurk Aloe Vera vin, bare sådan en opstrammer hver morgen skulle sende både gigt, diabetes og det, der er værre, på flugt. Det er svært ikke at købe noget efter de salgstaler. Men der er ingen købetvang, selv om man har overværet den ret underholdende demonstration, som går i gang bare der er få gæster i butikken.
Det er ikke, fordi det er billigt, selv om man får det direkte fra plantagen. En gang creme løber hurtigt op i €20, og vinen er noget af de dyreste vin på Gran Canaria, svimlende €30, men hvad gør man ikke for helbredet.
Der er stort salgs- og demonstrationslokale, og det ligger midt i plantagen, hvor man kan følge planterne, fra såning og til de bliver flået. Et godt tip, som man får under demonstrationen: Hvis man bliver tilbudt Aloe Vera produkter, der har farve, for eksempel grønne cremer, er det i hvert fald ikke 100 pct. ægte, for Aloe Vera kan kun have en farve, og det er gennemsigtig.
Få en slurk Aloe Vera vin, bare sådan en opstrammer hver morgen skulle sende både gigt, diabetes og det, der er værre, på flugt. Det er svært ikke at købe noget efter de salgstaler. Men der er ingen købetvang, selv om man har overværet den ret underholdende demonstration, som går i gang bare der er få gæster i butikken.
Det er ikke, fordi det er billigt, selv om man får det direkte fra plantagen. En gang creme løber hurtigt op i €20, og vinen er noget af de dyreste vin på Gran Canaria, svimlende €30, men hvad gør man ikke for helbredet.
Stop 5:
Fataga By
Fatagas bymidte er total romantik, men stejl visse steder,
foto Kenneth Bo Jørgensen
Efter Dødebyen kører man ind i den lille, smukke landsby, Fataga, der har lagt navn til kløften. Byen er mast sammen på et lille sted, og man kommer let til at køre igennem den. Men stop ved kirkepladsen, og gå ind i byen, så er man i en anden verden, i talrige labyrinter af hvidkalkede, smukke, gamle huse bliver man ledt til det ene mere romantiske sted efter det andet. Alt sammen med bjergmassivet som baggrund. Stræderne er vinde og skæve og vanskelige at gå i med høje hæle, men alle anstrengelserne værd. Der er flere gallerier, og mange små arbejdende værksteder med kunsthåndværk. Et godt sted at købe souvenirs.
Byens kirke betjener 265 sjæle
Fataga har været beboet i 2000 år, og det er derfor en af Gran Canarias ældste bebyggelser. Da spanierne havde jaget guancherne ud, overtog de byen og levede videre stort set, som guancherne havde gjort. De dyrkede jorden med frugt og korn, og de holdt masser af kvæg, for vand var der nok af fra Fuente Grande - den store kilde.
Indtil starten af 1900 var det selvforsynende med 650 indbyggere. Siden skete der en fraflytning, og i dag er byen stort set overgivet til turisme med kun omkring 650 indbyggere, der lever af turisterne. Men byen har stor historisk værdi og er indstillet til en verdensfredning og en plads på den prestigefyldte World Heritage Site.
Indtil starten af 1900 var det selvforsynende med 650 indbyggere. Siden skete der en fraflytning, og i dag er byen stort set overgivet til turisme med kun omkring 650 indbyggere, der lever af turisterne. Men byen har stor historisk værdi og er indstillet til en verdensfredning og en plads på den prestigefyldte World Heritage Site.
El Cansancio er en hyldest til ældre
På byens torv finder man kirken, St. José, fra 1880. Den ligger svalet af store træer. Lille, men menigheden er også kun på 265.
Ved siden af kirken står en skulptur fra 2022. Den hedder El Cansancio og er skabt af den berømte spanske kunstner Chano Navarro. Skulpturen ser lidt træt ud, men det er meningen, for den repræsenterer træthed i slutningen af livet, og er en hyldest til alle ældre. Den er skænket i anledning af det jakobinske hellige år, og kommunen har bestilt en til, der skal stå i Tunte. Netop Tunte og Fataga er steder, som pilgrimme på Camino de Santiago passerer, og nu får de lidt kunst at hvile ved. Og det gør vi andre også.
Byen har øens ældste bageri, og brødet er skønt, og det har også en af de ældste vandmøller.
Praktisk information om Fataga:
Bus 18 kører få gange om dagen.
Byen har tre restauranter, for det er et yndet sted at spise frokost. Se under fotos:
Ved siden af kirken står en skulptur fra 2022. Den hedder El Cansancio og er skabt af den berømte spanske kunstner Chano Navarro. Skulpturen ser lidt træt ud, men det er meningen, for den repræsenterer træthed i slutningen af livet, og er en hyldest til alle ældre. Den er skænket i anledning af det jakobinske hellige år, og kommunen har bestilt en til, der skal stå i Tunte. Netop Tunte og Fataga er steder, som pilgrimme på Camino de Santiago passerer, og nu får de lidt kunst at hvile ved. Og det gør vi andre også.
Byen har øens ældste bageri, og brødet er skønt, og det har også en af de ældste vandmøller.
Praktisk information om Fataga:
Bus 18 kører få gange om dagen.
Byen har tre restauranter, for det er et yndet sted at spise frokost. Se under fotos:
Spisesteder i Fataga:
// El Albaricoque, C Nestor Álamo 4, lø-to 10-17
Kanarisk mad til gode priser, €8-15. Prøv guanchernes hovedret, gofio til €3.20, ærtesuppe til €7.50, og en god gang ged til €8.90 med rynkede kartofler. Også kanin i salsa €9. Terrassen har formidabel udsigt til bjerglandskabet.
// El Labrador Calle Néstor Álamo 23, dgl. 8-22, tlf. 639 05 36 13
Hyggeligt sted med god betjening. Især når der ikke er for store selskaber.
// Rosario Artiles Trujillo, Calle los Reyes 16, tlf. 34 928 79 88 67
Man kan få meget, men de er verdensberømte for deres mandelkager.
Prøv også byens bagerier, der ligger inde i labyrinterne, op mod toppen. Køb lidt brød og køb så hjemmelavet appelsinmarmelade fra en af de små boder med tillids-betaling.
// El Albaricoque, C Nestor Álamo 4, lø-to 10-17
Kanarisk mad til gode priser, €8-15. Prøv guanchernes hovedret, gofio til €3.20, ærtesuppe til €7.50, og en god gang ged til €8.90 med rynkede kartofler. Også kanin i salsa €9. Terrassen har formidabel udsigt til bjerglandskabet.
// El Labrador Calle Néstor Álamo 23, dgl. 8-22, tlf. 639 05 36 13
Hyggeligt sted med god betjening. Især når der ikke er for store selskaber.
// Rosario Artiles Trujillo, Calle los Reyes 16, tlf. 34 928 79 88 67
Man kan få meget, men de er verdensberømte for deres mandelkager.
Prøv også byens bagerier, der ligger inde i labyrinterne, op mod toppen. Køb lidt brød og køb så hjemmelavet appelsinmarmelade fra en af de små boder med tillids-betaling.
Der er tre restauranter i byen, foto Kenneth Bo Jørgensen
De Tusind Palmers Dal - Vandmøllen
Kør mod nord og se flere palmelunde. Området kaldes også De Tusinde Palmers Dal på grund af de frodige oaser, som har overlevet utallige brande, fordi de har været så fugtige, at ilden aldrig har fået fat. At den har prøvet, viser de sorte stammer, for det er ikke deres naturlige farve. Stammerne er forbrændte. Stedet har altid været betragtet som et af de skønneste steder på Gran Canaria, også af guancherne, for her er så frodigt, at træer og buske springer op ad jorden for et godt ord og en dråbe vand. Under palmerne er der en skov af blomster og buske. På hede dage er her svalt, afkølet af vandfald og kilder.
Kør mod nord og se flere palmelunde. Området kaldes også De Tusinde Palmers Dal på grund af de frodige oaser, som har overlevet utallige brande, fordi de har været så fugtige, at ilden aldrig har fået fat. At den har prøvet, viser de sorte stammer, for det er ikke deres naturlige farve. Stammerne er forbrændte. Stedet har altid været betragtet som et af de skønneste steder på Gran Canaria, også af guancherne, for her er så frodigt, at træer og buske springer op ad jorden for et godt ord og en dråbe vand. Under palmerne er der en skov af blomster og buske. På hede dage er her svalt, afkølet af vandfald og kilder.
Stop 6:
Mirador de Tunte
På kløftens top med udsigt til Tunte og det nøgne bjerglandskab ligger dette turiststop. Her er stor parkeringsplads, og derfor gør alle turistbusser holdt, selv om det er et stykke fra alt. Meningen er da også, at man skal spise og drikke i restauranten og nyde udsigten. Det er heller ikke skidt, for kaffen er god og billig (€2), kagen er skøn, og hvis man er rigtig sulten, er det stedet, hvor man skal prøve den fyldige kanariske grøntsagssuppe.
Mirador de Tunte
På kløftens top med udsigt til Tunte og det nøgne bjerglandskab ligger dette turiststop. Her er stor parkeringsplads, og derfor gør alle turistbusser holdt, selv om det er et stykke fra alt. Meningen er da også, at man skal spise og drikke i restauranten og nyde udsigten. Det er heller ikke skidt, for kaffen er god og billig (€2), kagen er skøn, og hvis man er rigtig sulten, er det stedet, hvor man skal prøve den fyldige kanariske grøntsagssuppe.
Stop 7:
San Bartolomè de Tirajana (Tunte)
San Bartolomè de Tirajana (Tunte)
Appelsiner vokser på torvet
Når man 887 meters højde, er man i San Bartolomé de Tirajana - aldrig kaldt andet end "Tunte", også på officielle skilte. Dermed kan man skelne mellem kommunen af samme navn.
et er som at komme op i en frisk alpeby, og selv om måleren på kirketorvet siger 31, føles det stadig som skøn, frisk bjergluft. Hver søndag morgen er der marked omkring kirken og rådhuset. Men til hverdag er der også masser af liv i de små forretninger og i de snirklede gader. Byen ligger i et grønt tæppe af plantager med mandler, appelsiner, blommer, ferskner og kirsebær, som laves til dejlige likører. Mest kendte er guindilla, en kirsebærlikør, og mejunje, en blanding af honning, rom og citron. Det har gjort byen til en velstående og velplejet by, måske også fordi byen er det administrative centrum for hele den kommune i Syd Gran Canaria, der omfatter Maspalomas og de store turistbyer. Men alligevel lidt søvnig, for der er kun 800 indbyggere, de fleste pensionister. Man er dog ved at sparke liv i byen med vin. En forening frivillige har renoveret de gamle vinmarker, og nu strutter druerne af saft. vinen går under navnet Bodegas Las Tirajanas, og den har allerede vundet priser for sin hvidvin, prøv den på byens bodegaer eller på selve vingården, som ligger i en lille park i mange højder. (Se neden for)
et er som at komme op i en frisk alpeby, og selv om måleren på kirketorvet siger 31, føles det stadig som skøn, frisk bjergluft. Hver søndag morgen er der marked omkring kirken og rådhuset. Men til hverdag er der også masser af liv i de små forretninger og i de snirklede gader. Byen ligger i et grønt tæppe af plantager med mandler, appelsiner, blommer, ferskner og kirsebær, som laves til dejlige likører. Mest kendte er guindilla, en kirsebærlikør, og mejunje, en blanding af honning, rom og citron. Det har gjort byen til en velstående og velplejet by, måske også fordi byen er det administrative centrum for hele den kommune i Syd Gran Canaria, der omfatter Maspalomas og de store turistbyer. Men alligevel lidt søvnig, for der er kun 800 indbyggere, de fleste pensionister. Man er dog ved at sparke liv i byen med vin. En forening frivillige har renoveret de gamle vinmarker, og nu strutter druerne af saft. vinen går under navnet Bodegas Las Tirajanas, og den har allerede vundet priser for sin hvidvin, prøv den på byens bodegaer eller på selve vingården, som ligger i en lille park i mange højder. (Se neden for)
Værd at se i Tunte:
Byens kirke fejrer to disciple, Bart og Jakob
Iglesia de San Bartolomé, Plaza de Santiago
Sognekirken er byens absolutte centrum, og den er velbesøgt dagen lang, ikke mindst om søndagen, Dels fordi der er højmesse, dels fordi der er marked på kirketorvet, og det trækker folk til fra hele øen. Kirken har flere klenodier: Et fornemt kasseloft i mudejar-stil og en række sjældne, blyindfattede ruder, der viser skytshelgener fra andre af kommunens kirker. Det ældste kunstværk i kirken, ja, vist i hele sognet, er den store træfigur af St. Jacob til venstre for alteret.
Sognekirken er byens absolutte centrum, og den er velbesøgt dagen lang, ikke mindst om søndagen, Dels fordi der er højmesse, dels fordi der er marked på kirketorvet, og det trækker folk til fra hele øen. Kirken har flere klenodier: Et fornemt kasseloft i mudejar-stil og en række sjældne, blyindfattede ruder, der viser skytshelgener fra andre af kommunens kirker. Det ældste kunstværk i kirken, ja, vist i hele sognet, er den store træfigur af St. Jacob til venstre for alteret.
St. Jakob er det ældste i kirken
Der har været kirke på stedet, siden munke fra Mallorca etablerede et kapel under den spanske erobring. Den nuværende tre-skibede kirke, adskilt af toscanske søjler, gik man i gang med i 1690, me man var først færdig i 1922. Alteret er derfor ret nyt, men figuren i midten af St. Barts er fra 1782.
Kirken er viet til St. Bart, en af Jesu disciple. Ham fejrer man ved en stor fest 24. august. Men kirken er også viet til St. Jacob og kaldes også Iglesia de Santiago de Tunte. På den måde får byen to fester, for St. Jacob fejres 25. juli, hvor der kommer besøg fra hele øen, for Jakob er hele Spaniens skytshelgen.
Overfor kirken ligger rådhuset, som altså er hovedkvarter for Gran Canarias største kommune, der omfatter Maspalomas. Man er velkommen til at gå inden for og ud i rådhusets indre gård og nyde springvandet og løbende udstillinger. Her er også udmærkede, rene toiletter.
Kirken er viet til St. Bart, en af Jesu disciple. Ham fejrer man ved en stor fest 24. august. Men kirken er også viet til St. Jacob og kaldes også Iglesia de Santiago de Tunte. På den måde får byen to fester, for St. Jacob fejres 25. juli, hvor der kommer besøg fra hele øen, for Jakob er hele Spaniens skytshelgen.
Overfor kirken ligger rådhuset, som altså er hovedkvarter for Gran Canarias største kommune, der omfatter Maspalomas. Man er velkommen til at gå inden for og ud i rådhusets indre gård og nyde springvandet og løbende udstillinger. Her er også udmærkede, rene toiletter.
Indgangen til bymuseet er en købmandsforretning, i fuld funktion, men mest med olie og eddike
Casa de los Yánez – bymuseum, Antonio Yanez 1, ma-fr 9-14.30, gratis, tlf. 928 127 120
Indgangen er en gammel købmandsbutik, som sælger eddike, olie og mad. Ofte med mange smagsprøver. Og så kan man gå til 12 forskellige værelser, der viser aspekter af livet engang: Køkken, soverum og das. Alt møbleret med oprindeligt indbo, så det er et autentisk hjem fra 1800-tallet. Det var tidligere beboet af brødrene Yanez Jose (præst) og Antonio (politiker). Museet har også mindestue for Manuel Zenón Araña, som var byens læge i mange år – hans lægekonsultation står intakt, lige til at kigge inden for i uden aftale.
Henchidero Mølle, Los Naranjos 2, før kirken ved indkørsel til byen, tlf. 928 127344
Den gamle vandmølle og skomageri er restaureret og fortæller om kanariske traditioner.
Blandt byens klenodier er også fødehjemmet for byens store søn: Pancho Guerra (1909-1961), som var kendt journalist på Gran Canaria, indtil han flyttede til Madrid i 1947. Her blev han landskendt som både forfatter og sangskriver. Byens kulturcenter, den grå bygning ved siden af rådhuset, er også opkaldt efter ham.
Det kanariske hus, som man skal lidt op ad bakken for at se, er bygget af spaniere, som var inspireret af guanchernes byggestil. Det er således opført i sten, som er sat sammen uden bindemiddel. Det er et af de bedste eksempler på, hvordan guanchere og spaniere miksede sig sammen efter erobringen, ikke bare personligt, men også kulturelt. Omkring huset var der hundredvis af grotter, et stort anlæg af kornsiloer og begravelsespladser.
Indgangen er en gammel købmandsbutik, som sælger eddike, olie og mad. Ofte med mange smagsprøver. Og så kan man gå til 12 forskellige værelser, der viser aspekter af livet engang: Køkken, soverum og das. Alt møbleret med oprindeligt indbo, så det er et autentisk hjem fra 1800-tallet. Det var tidligere beboet af brødrene Yanez Jose (præst) og Antonio (politiker). Museet har også mindestue for Manuel Zenón Araña, som var byens læge i mange år – hans lægekonsultation står intakt, lige til at kigge inden for i uden aftale.
Henchidero Mølle, Los Naranjos 2, før kirken ved indkørsel til byen, tlf. 928 127344
Den gamle vandmølle og skomageri er restaureret og fortæller om kanariske traditioner.
Blandt byens klenodier er også fødehjemmet for byens store søn: Pancho Guerra (1909-1961), som var kendt journalist på Gran Canaria, indtil han flyttede til Madrid i 1947. Her blev han landskendt som både forfatter og sangskriver. Byens kulturcenter, den grå bygning ved siden af rådhuset, er også opkaldt efter ham.
Det kanariske hus, som man skal lidt op ad bakken for at se, er bygget af spaniere, som var inspireret af guanchernes byggestil. Det er således opført i sten, som er sat sammen uden bindemiddel. Det er et af de bedste eksempler på, hvordan guanchere og spaniere miksede sig sammen efter erobringen, ikke bare personligt, men også kulturelt. Omkring huset var der hundredvis af grotter, et stort anlæg af kornsiloer og begravelsespladser.
Hvis man vil bo lidt usædvanlig, kan man leje dette Casa Rural midt i byen
Praktisk info om Tunte:
Info Turistkontor i Casa de los Yanez, tlf. 928 127 120
Bus 34 til kysten (Castillo del Romeral)
Marked Søndag ved kirkepladsen
/ La Panera de Tunte, Calle Tamaran
Frokosten kan være reddet her, tæt på kirken. Kig ind til café med eget bageri siden 1948. Masser af brød og pølser.
Casa Rural: Hvis man vil jo lidt utraditionelt i Tunte, kan man leje dette hus, der ligger lige midt i byen, to minutters gang fra kirketorvet. Man kan være op til 16 personer, men det kan også deles op. www.crsantiagodetunte.com, tlf. 697555555.
Info Turistkontor i Casa de los Yanez, tlf. 928 127 120
Bus 34 til kysten (Castillo del Romeral)
Marked Søndag ved kirkepladsen
/ La Panera de Tunte, Calle Tamaran
Frokosten kan være reddet her, tæt på kirken. Kig ind til café med eget bageri siden 1948. Masser af brød og pølser.
Casa Rural: Hvis man vil jo lidt utraditionelt i Tunte, kan man leje dette hus, der ligger lige midt i byen, to minutters gang fra kirketorvet. Man kan være op til 16 personer, men det kan også deles op. www.crsantiagodetunte.com, tlf. 697555555.
Bodega Las Tirajanas, Calle Las Lagunas, åbent ma-lø 10-14, tlf. 928 155 978
Man kan bare troppe op, der er gratis adgang til selve de hellige vinhaller de fleste dage på året. Men så kan man købe sig til forskellige oplevelser. Hvis man vil smage flere vine, koster smagsprøver €2 pr. vin. Man kan også bestille en guidet ture fra €10 pr. person, hvor man så vælger hvor mange vine, man vil smage - og menuen. Du kan booke her.
Man kan bare troppe op, der er gratis adgang til selve de hellige vinhaller de fleste dage på året. Men så kan man købe sig til forskellige oplevelser. Hvis man vil smage flere vine, koster smagsprøver €2 pr. vin. Man kan også bestille en guidet ture fra €10 pr. person, hvor man så vælger hvor mange vine, man vil smage - og menuen. Du kan booke her.
Fra hovedstaden i Gran Canarias største kommune, San Bartolome de Tirijana, til den langt mindre kommune med hovedstaden: St. Lucia de Tirijana. Kør tilbage ad GC-60 indtil skilte til St. Lucia og GC-65, som vi tager helt ned til kysten.
Æsel Safari - Burro Safari, Subida a Taidía (El Morisco), dgl. 10-17, tlf. 658 938 332
Mellem Tunte og St. Lucía ligger en bondegård med kaniner, strudse, fugle og får – og 40, såkaldt venlige, æsler, man kan ride på i naturskønne områder. De gør meget ud af, at det nærmest er en uddannelsesinstitution, men det meste går vist ud på at få folk op på en æselryg mod betaling. Turene er udmærkede, og omgivelserne er perfekte til æselridt. Der har dog været reaktioner fra folk, der mener, at dyrene ikke bliver behandlet optimalt. Ring eller skriv for at booke en tur: [email protected]
Bus 34 stopper foran
Bil Kør fra Tunte mod St. Lucia ad GC65, efter Rosiana, kør af til Taidía.
Mellem Tunte og St. Lucía ligger en bondegård med kaniner, strudse, fugle og får – og 40, såkaldt venlige, æsler, man kan ride på i naturskønne områder. De gør meget ud af, at det nærmest er en uddannelsesinstitution, men det meste går vist ud på at få folk op på en æselryg mod betaling. Turene er udmærkede, og omgivelserne er perfekte til æselridt. Der har dog været reaktioner fra folk, der mener, at dyrene ikke bliver behandlet optimalt. Ring eller skriv for at booke en tur: [email protected]
Bus 34 stopper foran
Bil Kør fra Tunte mod St. Lucia ad GC65, efter Rosiana, kør af til Taidía.
Stop 8:
Santa Lucía de Tirajana
Santa Lucía de Tirajana
Byen går Luciabrud 13/12 som os
Santa Lucia er historisk på flere måder. Her mødtes spaniere og guanchere i de afgørende slag om øen i 1483. Og så er byen kendt for sin særprægede kuppelkirke, der ligger lidt tilbagetrukket fra vejen (Fra nord drejer man til venstre ved den restaurant, der ligger lige ved indkørslen til byen). Byen er hovedstad for kommunen af samme navn, en af øens mindste. Der er ca. 65.000 indbyggere, og den når helt ned til kysten og omfatter den langt større by Vecendario.
St. Lucia er byens helgen, og hun fejres naturligvis 13. december, som hjemme hos os, men her er der noget mere tryk på og ikke bare skolebørn med lysekrans. Folk kommer fra hele øen på denne dag for at være med, og der er musik, dans og masser af mad. Maden laves i de små køkkener i ugevis før festen, for det hele skal være hjemmelavet. Desuden er der optog med religiøse figurer. Man bør ikke køre herop i egen bil 13. december, for så kan man komme til at sidde i kø i timevis, og man får aldrig en parkeringsplads. Tag en bus i stedet, der indsættes ekstrabusser. 24. oktober fejrer man San Rafael med dyrskue.
Det er en meget grøn by med flere smukke parker, men det ligger sådan lidt spredt, så man skal lige gå lidt omkring for at opdage, hvor smukt der er.
St. Lucia er byens helgen, og hun fejres naturligvis 13. december, som hjemme hos os, men her er der noget mere tryk på og ikke bare skolebørn med lysekrans. Folk kommer fra hele øen på denne dag for at være med, og der er musik, dans og masser af mad. Maden laves i de små køkkener i ugevis før festen, for det hele skal være hjemmelavet. Desuden er der optog med religiøse figurer. Man bør ikke køre herop i egen bil 13. december, for så kan man komme til at sidde i kø i timevis, og man får aldrig en parkeringsplads. Tag en bus i stedet, der indsættes ekstrabusser. 24. oktober fejrer man San Rafael med dyrskue.
Det er en meget grøn by med flere smukke parker, men det ligger sådan lidt spredt, så man skal lige gå lidt omkring for at opdage, hvor smukt der er.
Kirken i St. Lucia
Iglesia Santa Lucía
Kirken er opkaldt, naturligvis, efter Santa Lucia, og kirken er det naturlige udgangspunkt for parader og markedspladser på Luciadag. Bygningen er fra 1905, og den er mest kendt for sin kuppel, som ses på lang afstand. Mange tror, at det er en moske, men det er det altså ikke. Facaden er belagt med sten fra Arucas, der danner religiøse motiver. Inden for er krucifikset lidt af et kunstværk, skåret i et stykke træ af den berømte kanariske kunstner Luján Pérez. Krucifikset har hængt i alle de tre helligdomme, der har været på stedet, før denne kirke blev bygget. Maleriet på hovedvæggen er af den lokale kunstner, José Arencibia.
Kirken er opkaldt, naturligvis, efter Santa Lucia, og kirken er det naturlige udgangspunkt for parader og markedspladser på Luciadag. Bygningen er fra 1905, og den er mest kendt for sin kuppel, som ses på lang afstand. Mange tror, at det er en moske, men det er det altså ikke. Facaden er belagt med sten fra Arucas, der danner religiøse motiver. Inden for er krucifikset lidt af et kunstværk, skåret i et stykke træ af den berømte kanariske kunstner Luján Pérez. Krucifikset har hængt i alle de tre helligdomme, der har været på stedet, før denne kirke blev bygget. Maleriet på hovedvæggen er af den lokale kunstner, José Arencibia.
Skulpturen på kirketorvet er fra 2021 er en hyldest til alverdens bedstemødre
Castillo de la Fortaleza, Tomás Arroyo Cardoso.
Et lille slot ud til hovedgaden, med tårne, blev opført af den lokale greve, Don Sánchez Araña, der døde i 1997. Hele sit liv samlede han ALT. I én pærevælling. Og det hele blev udstillet på slottet. Især var han bidt af alt svensk. Det er desværre lukket, og alt af værdi er flyttet til Fortaleza museet, se nedenfor. Her skal man nok ikke regne med at gense grevens omfattende samling af plakater fra Norrfoten.
For at komme til Fortaleza, skal man, når man er kommet ud af byen, tage et skrapt højre sving for at komme ned på GC-651. Den fører til et af de mest centrale steder i Gran Canarias historie - og et nyt museum, der fortæller om det:
Et lille slot ud til hovedgaden, med tårne, blev opført af den lokale greve, Don Sánchez Araña, der døde i 1997. Hele sit liv samlede han ALT. I én pærevælling. Og det hele blev udstillet på slottet. Især var han bidt af alt svensk. Det er desværre lukket, og alt af værdi er flyttet til Fortaleza museet, se nedenfor. Her skal man nok ikke regne med at gense grevens omfattende samling af plakater fra Norrfoten.
For at komme til Fortaleza, skal man, når man er kommet ud af byen, tage et skrapt højre sving for at komme ned på GC-651. Den fører til et af de mest centrale steder i Gran Canarias historie - og et nyt museum, der fortæller om det:
La Fortaleza har sit navn, fordi klipperne ligner en fæstning, foto Kenneth Bo Jørgensen
Stop 9:
Museo La Fortaleza
Hoya del Rabano, GC-651, km 1,9, ti-sø 10-17, entre €4, tlf. 928 79 85 80, www.lafortaleza.es
I det moderne besøgscenter formidler man de seneste resultater fra en af Gran Canarias vigtigste arkæologiske udgravninger, som man kan besøge længere ned ad vejen bagefter. På museet kommer man digitalt dybt ind i området og ser, hvad man har fundet ud af - og fundet frem, af potter og mumier. Man kan også se, hvad man fremover skal i gang med at udgrave. Der er guidede ture – også ud til den store fæstning. Besøget indledes med en film, der viser dagliglivet for guancherne.
Men hvad er Fortaleza, som ligger for enden af vejen:
La Fortaleza
Museo La Fortaleza
Hoya del Rabano, GC-651, km 1,9, ti-sø 10-17, entre €4, tlf. 928 79 85 80, www.lafortaleza.es
I det moderne besøgscenter formidler man de seneste resultater fra en af Gran Canarias vigtigste arkæologiske udgravninger, som man kan besøge længere ned ad vejen bagefter. På museet kommer man digitalt dybt ind i området og ser, hvad man har fundet ud af - og fundet frem, af potter og mumier. Man kan også se, hvad man fremover skal i gang med at udgrave. Der er guidede ture – også ud til den store fæstning. Besøget indledes med en film, der viser dagliglivet for guancherne.
Men hvad er Fortaleza, som ligger for enden af vejen:
La Fortaleza
Man kan frit gå rundt i den arkæologiske udgravning, men følg stierne
Det er egentlig tre bjerge, der har sit navn, fordi det ligner en fæstning. Og det har det på sin vis også været engang. Det var en stor guanche-by, etableret i 1200-tallet, og det endte som et af sidste store tilflugtssteder for guanchere, da spanierne erobrede øen, se historie. Det store slag stod i 1483, da flere hundrede guanchere forskansede sig, fordi de nægtede at lade sig døbe af spanierne. Efter måneders belejring sneg spanierne sig ind på dem, men inden de nåede frem, havde guancherne lugtet lunten og kastede sig i døden fra de høje klipper, for det var alligevel bedre end at blive taget til fange.
Hvert år mindes man denne katastrofe ved en ceremoni 29. april.
Nærmere undersøgelser har vist, at det nok ikke er gået helt så dramatisk til. Der har snarere været tale om, at spanierne også her har smittet guancherne med deres tarmbakterier og udslettet dem med sygdom, så de slet ikke havde kræfter til at kaste sig nogen steder. Men det er rigtigt, at de nåede at dø, inden de blev døbt. Alt er i dag et fredet og fredeligt arkæologisk område, og man har teorier om, at der har ligger endnu flere rester af en stor guanche-by, der kan give endnu mere viden om fortidens kanariere, når man en dag får råd til at udgrave den. Man bedes selvfølgelig om at opføre sig forsigtigt på stedet, så man ikke ødelægger ruinerne.
Hvert år mindes man denne katastrofe ved en ceremoni 29. april.
Nærmere undersøgelser har vist, at det nok ikke er gået helt så dramatisk til. Der har snarere været tale om, at spanierne også her har smittet guancherne med deres tarmbakterier og udslettet dem med sygdom, så de slet ikke havde kræfter til at kaste sig nogen steder. Men det er rigtigt, at de nåede at dø, inden de blev døbt. Alt er i dag et fredet og fredeligt arkæologisk område, og man har teorier om, at der har ligger endnu flere rester af en stor guanche-by, der kan give endnu mere viden om fortidens kanariere, når man en dag får råd til at udgrave den. Man bedes selvfølgelig om at opføre sig forsigtigt på stedet, så man ikke ødelægger ruinerne.
Udsigten ved Sorrueda er flot, især når der er vand i søerne.
Stop 10:
Mirador de la Sorrueda
Omkring kløftens dæmning Presa de Tirajana kan man opleve et fantastisk landskab og vild skønhed. Stedet regnes for en af de smukkeste og mest omfattende palmelunde på Gran Canaria. Især er palmehaven i Sorrueda tæt på dæmningen værd at se. I mange år var det her, man tog fotos til turistbrochurer om Gran Canaria. Så vurderingen var, at det var det ypperste af det ypperste. Det kræver bare, at der er vand i søen, eller kan det også være et lidt trist syn. Forskellen er i hvert fald slående, se fotos.
Man kan campere her – men højst 20 ad gangen.
Mirador de la Sorrueda
Omkring kløftens dæmning Presa de Tirajana kan man opleve et fantastisk landskab og vild skønhed. Stedet regnes for en af de smukkeste og mest omfattende palmelunde på Gran Canaria. Især er palmehaven i Sorrueda tæt på dæmningen værd at se. I mange år var det her, man tog fotos til turistbrochurer om Gran Canaria. Så vurderingen var, at det var det ypperste af det ypperste. Det kræver bare, at der er vand i søen, eller kan det også være et lidt trist syn. Forskellen er i hvert fald slående, se fotos.
Man kan campere her – men højst 20 ad gangen.
Men her kan også se sådan ud, når det ikke har regnet i flere måneder
Los Carboneras
Las Carboneras er en bjergformation mellem Santa Lucia og Vecindario. Bjergryggen ligner knive. Los Cuchillos hedder det. Hele bjerget er et par hundrede meter langt med rækker af 5-6 meter høje stenblokke, som altså ligner knive. Det er et af Gran Canarias højeste punkter, med deraf følgende udsigter. Man kan sagtens gå en tur i bjergområdet og se sjove monolitter og huler. Klatrevejen er ikke særlig stejl, men pas på løse sten.
Las Carboneras er en bjergformation mellem Santa Lucia og Vecindario. Bjergryggen ligner knive. Los Cuchillos hedder det. Hele bjerget er et par hundrede meter langt med rækker af 5-6 meter høje stenblokke, som altså ligner knive. Det er et af Gran Canarias højeste punkter, med deraf følgende udsigter. Man kan sagtens gå en tur i bjergområdet og se sjove monolitter og huler. Klatrevejen er ikke særlig stejl, men pas på løse sten.
Vend næsen hjem
Vejen tilbage til de sydlige feriebyer går over et storslået bjerglandskab, skåret af Gran Canarias floder fra nord. Det er næsten Gran Canyon. Mange udsigtspunkter undervejs. Og så daler man lige så stille ned mod kysten, ser alle flyene lande ude på lufthavnens baner, og snart er man tilbage på sit hotel i Maspalomas til en dukkert og en drink, for det har man fortjent, når man har været på eventyr.
Hvis man har flere kræfter er der to forlystelser, der ligger nogenlunde på hjemvejen:
Cocodrilo Park, Los Corralillos km 5.5, tlf. 10-17, lukket lørdag, €10, tlf. 928 784 725
Tomatmuseet, Museo de Zafra, Isla de la Graciosa 33, ti-fr 10-14, €1, tlf. 928 759706
Læs mere om de to attraktioner under Gran Canaria Øst.
Vejen tilbage til de sydlige feriebyer går over et storslået bjerglandskab, skåret af Gran Canarias floder fra nord. Det er næsten Gran Canyon. Mange udsigtspunkter undervejs. Og så daler man lige så stille ned mod kysten, ser alle flyene lande ude på lufthavnens baner, og snart er man tilbage på sit hotel i Maspalomas til en dukkert og en drink, for det har man fortjent, når man har været på eventyr.
Hvis man har flere kræfter er der to forlystelser, der ligger nogenlunde på hjemvejen:
Cocodrilo Park, Los Corralillos km 5.5, tlf. 10-17, lukket lørdag, €10, tlf. 928 784 725
Tomatmuseet, Museo de Zafra, Isla de la Graciosa 33, ti-fr 10-14, €1, tlf. 928 759706
Læs mere om de to attraktioner under Gran Canaria Øst.
Hvis du blev glad for turen, er du velkommen til at sende drikkepenge på 20216673
Praktisk information om Fataga-turen:
Den kan ses på cykel og i bil
Bus 18 kører mellem Maspalomas og Tejeda med stop i Fataga, få gange om dagen.
Bil I Playa del Inglés kører man nordpå ad Avenida Tirajana, indtil skilte mod Fataga (GC 60). Så går det af sig selv. Fra San Bartolome kan man køre nordpå til Tejeda og Gran Canarias midte, hvis man har kræfter til det. Men ellers følg ruten tilbage ad GC65 til St. Lucia og herfra videre ad GC65 mod Aguimes til motorvejen. Man kan også nå motorvejen via den mindre vej mod El Doctoral. Turen har bjergkørsel og er uegnet for folk med hang til køresyge.
Cykel Man kan tage turen på cykel, hvis man har ben til det. Der er masser, der gør det, og vi taler ikke om unge veltrænede. Masser af pensionister kører den. Men det er en god ide at følges med nogen
Bil I Playa del Inglés kører man nordpå ad Avenida Tirajana, indtil skilte mod Fataga (GC 60). Så går det af sig selv. Fra San Bartolome kan man køre nordpå til Tejeda og Gran Canarias midte, hvis man har kræfter til det. Men ellers følg ruten tilbage ad GC65 til St. Lucia og herfra videre ad GC65 mod Aguimes til motorvejen. Man kan også nå motorvejen via den mindre vej mod El Doctoral. Turen har bjergkørsel og er uegnet for folk med hang til køresyge.
Cykel Man kan tage turen på cykel, hvis man har ben til det. Der er masser, der gør det, og vi taler ikke om unge veltrænede. Masser af pensionister kører den. Men det er en god ide at følges med nogen
Hvis du har forslag til, hvordan man kan gøre turen endnu bedre, så skriv til mig - se OM OS
Tilbage til hovedmenuen