Turen går til Fataga
ALT OM: Mundi Aborgin - Dødebyen - La Baranda- Fataga By - De Tusind Palmers Dal - Tunte - Æselsafari - Santa Lucia - La Fortaleza - Det lille osteri
Den perfekte udflugt med oplevelser for hele familien. Køretur i cowboy-landskab med sjove stop undervejs. Bedst i bil. Det går stejlt op og ned – i hårnålesving, men vejene er i super stand, så de bjergesvage kan være med. En tur med mange eventyr med korte køreafstande.
Efter få minutter bag rattet fra Playa del Ingles er man i noget, der minder om en western. Væk er støj og larm og hede, nu suser vinden og svaler, og man hører kun lidt glammen fra en fjern hund eller en irriterende hane. Kig tilbage, og se den store turistby forsvinde, som var man ude at flyve. Og det bliver kun bedre, efterhånden som man indtager Barranco de Fataga, en af Gran Canarias mest dramatiske kløfter. Engang et frodigt sted, tæt befolket af guanchere. Men spanierne fældede træerne for at få brænde til sukkerkogerier og tømmer til skibe, og så tørrede det ud til det rå, dramatiske landskab, vi oplever i dag.
Gør klar til første stop, allerede efter et kvarters kørsel.
Efter få minutter bag rattet fra Playa del Ingles er man i noget, der minder om en western. Væk er støj og larm og hede, nu suser vinden og svaler, og man hører kun lidt glammen fra en fjern hund eller en irriterende hane. Kig tilbage, og se den store turistby forsvinde, som var man ude at flyve. Og det bliver kun bedre, efterhånden som man indtager Barranco de Fataga, en af Gran Canarias mest dramatiske kløfter. Engang et frodigt sted, tæt befolket af guanchere. Men spanierne fældede træerne for at få brænde til sukkerkogerier og tømmer til skibe, og så tørrede det ud til det rå, dramatiske landskab, vi oplever i dag.
Gør klar til første stop, allerede efter et kvarters kørsel.
En guanche viser vej til museet
Stop 1:
Frilandsmuseet
Mundi Aborigen, 6 km fra Playa del Ingles, åbent alle dage 9-18, entré €12, børn gratis.
Man er der, når man ser en guanche stå på vagt på toppen af en stensætning - det er nu bare en dukke. Og dukker kommer der flere af. For hele det 110.000 m2 store frilandsmuseum om Gran Canarias ur-befolkning er fortalt af dukker. De dukker op overalt for at vise nye aspekter af livet som guanche, før spanierne ankom. Dukkerne er i gang med det, som de levende guanchere var i gang med for 500 år siden her: spise, fiske, feste, jage og dø. Efter rundturen har man været igennem det sociale, det religiøse og det daglige liv dengang. Omgivelserne er, som da guancherne levede, alle planter er endemiske, det vil sige, at de stammer herfra og derfor var ukendte for spanierne, da de kom. Udsigten er også den samme som på guanchernes tid, men med en væsentlig forskel. Dengang var det hele grønt, for her var rigeligt med vand fra de store kilder i kløften. Men i takt med at spanierne ribbede stedet for træ, tonede det ørkenagtige landskab frem. I museets stalde kan man se og lugte dyr - for det er ikke dukker. Det er husdyr, som guancherne holdt, fx den enorme kanariske orne, Cerdo Negro Canario, også kaldet sorte svin. En hyggelig fætter, når man lige har vænnet sig til den. Til frilandsmuseet hører et arkæologisk museum med oldsager udgravet i området. Frilandsmuseet har fået priser som Gran Canarias bedste formidler af historie. Og så får man jo frisk luft samtidig.
Bus 18 kører lige til døren fra Playa del Ingles.
Frilandsmuseet
Mundi Aborigen, 6 km fra Playa del Ingles, åbent alle dage 9-18, entré €12, børn gratis.
Man er der, når man ser en guanche stå på vagt på toppen af en stensætning - det er nu bare en dukke. Og dukker kommer der flere af. For hele det 110.000 m2 store frilandsmuseum om Gran Canarias ur-befolkning er fortalt af dukker. De dukker op overalt for at vise nye aspekter af livet som guanche, før spanierne ankom. Dukkerne er i gang med det, som de levende guanchere var i gang med for 500 år siden her: spise, fiske, feste, jage og dø. Efter rundturen har man været igennem det sociale, det religiøse og det daglige liv dengang. Omgivelserne er, som da guancherne levede, alle planter er endemiske, det vil sige, at de stammer herfra og derfor var ukendte for spanierne, da de kom. Udsigten er også den samme som på guanchernes tid, men med en væsentlig forskel. Dengang var det hele grønt, for her var rigeligt med vand fra de store kilder i kløften. Men i takt med at spanierne ribbede stedet for træ, tonede det ørkenagtige landskab frem. I museets stalde kan man se og lugte dyr - for det er ikke dukker. Det er husdyr, som guancherne holdt, fx den enorme kanariske orne, Cerdo Negro Canario, også kaldet sorte svin. En hyggelig fætter, når man lige har vænnet sig til den. Til frilandsmuseet hører et arkæologisk museum med oldsager udgravet i området. Frilandsmuseet har fået priser som Gran Canarias bedste formidler af historie. Og så får man jo frisk luft samtidig.
Bus 18 kører lige til døren fra Playa del Ingles.
Stop 2:
Udsigtspunkt: Degollada de La Tegua
I egen bil kan man stoppe, når man lyster, og man er fristet til det mange steder undervejs i Fataga-kløften, fordi den ene udsigt afløser den anden. Men pas på! Det kan være svært at overskue trafikken, ikke mindst de lynhurtige cyklister, der træner til verdens hårdeste cykelløb. De kører stærkt, især nedad bakke. Det sikreste er at stoppe ved de afmærkede stop og "mirador". Et af dem er Snack Café El Mirador. Herfra kan man se kontrasten mellem de tørre bjerge, der indrammer kløften, og de frodige palmelunde, der ligger som et tæppe i bunden. Det reneste klippelandskab har man foran sig, og man kan sagtens forestille sig, hvordan alt har været frodig jungle.
/ Snack Café El Mirador - under udsigtsplatformen. Udmærket lunchstop.
Kongernes Gravplads i Døde-byen
Stop 3:
Nekropolis - Dødebyen
Dødebys-museet, dgl. 10-14, lukket juli og august, €4, tlf. 638 810 591
Landsbyen Arteara, 13 km fra Maspalomas, er hurtigt overskuet, nogle køkkenhaver, og så en enkelt vej. Den fører til gengæld til et af de vigtigste oldtidsminder på Gran Canaria: En begravelsesplads med mindst 900 guanche-grave. Gå på de afmærkede vandreruter ind i området, der for en guanche var vejen til evig hvile. Området er på 138.000 kvadratmeter.
I 1300 år begravede guancherne deres døde her, eller nærmere: de hensatte dem. Under jorden kom de ikke, de blev dækket af sten. Deres vej til det hinsides var derfor ikke ret forskellig fra vore egne forfædres. Her var gravhøjene bare ikke særlig høje. Ifølge deres regler måtte en grav højst være to meter høj, i diameter op til tre meter. I dag er gravene slidt ned af vejr og vind, så nu er de slet ikke høje, men man kan godt se dem. Kig efter store, rødlige sten. Gravene var bygget op med et lag grus i bunden, så den døde var beskyttet mod fugt og kulde. Derefter blev der lagt småsten på liget, og så blev stenene ellers større og større, indtil man havde en høj. Siden har gravrøvere, men også stenskred fra bjerget, jævnet det hele ud.
Gravene placerede man tæt på byen, for man ville gerne have styr på sine døde. Til sidst lå de så tæt, at de udgjorde en bymur. I udkanten af pladsen er Los Goro, som man kaldte det sted, hvor man balsamerede de døde og gjorde dem klar til begravelsen. På det højeste punkt var kongelig fællesgrav, hvor mumier af konger blev hensat, for dem skulle man hurtigt kunne få fat i til festlige lejligheder. Især når en ny konge skulle krones, blev de gamle kongeknogler fundet frem, så den ny konge kunne kysse dem.
Området er særlig smukt ved daggry under solhverv, og mange mener, at det er derfor, at det er placeret her, altså efter astronomiske beregninger. Også Kongernes Grav er placeret, så lyset falder gunstigt på den. Udgravninger her viste, at guancherne var cirka 1,65 m høje med meget korte arme og ben i forhold til kroppen, men ellers havde de lange og smalle træk. De så ikke værst ud, se historie.
Nekropolis - Dødebyen
Dødebys-museet, dgl. 10-14, lukket juli og august, €4, tlf. 638 810 591
Landsbyen Arteara, 13 km fra Maspalomas, er hurtigt overskuet, nogle køkkenhaver, og så en enkelt vej. Den fører til gengæld til et af de vigtigste oldtidsminder på Gran Canaria: En begravelsesplads med mindst 900 guanche-grave. Gå på de afmærkede vandreruter ind i området, der for en guanche var vejen til evig hvile. Området er på 138.000 kvadratmeter.
I 1300 år begravede guancherne deres døde her, eller nærmere: de hensatte dem. Under jorden kom de ikke, de blev dækket af sten. Deres vej til det hinsides var derfor ikke ret forskellig fra vore egne forfædres. Her var gravhøjene bare ikke særlig høje. Ifølge deres regler måtte en grav højst være to meter høj, i diameter op til tre meter. I dag er gravene slidt ned af vejr og vind, så nu er de slet ikke høje, men man kan godt se dem. Kig efter store, rødlige sten. Gravene var bygget op med et lag grus i bunden, så den døde var beskyttet mod fugt og kulde. Derefter blev der lagt småsten på liget, og så blev stenene ellers større og større, indtil man havde en høj. Siden har gravrøvere, men også stenskred fra bjerget, jævnet det hele ud.
Gravene placerede man tæt på byen, for man ville gerne have styr på sine døde. Til sidst lå de så tæt, at de udgjorde en bymur. I udkanten af pladsen er Los Goro, som man kaldte det sted, hvor man balsamerede de døde og gjorde dem klar til begravelsen. På det højeste punkt var kongelig fællesgrav, hvor mumier af konger blev hensat, for dem skulle man hurtigt kunne få fat i til festlige lejligheder. Især når en ny konge skulle krones, blev de gamle kongeknogler fundet frem, så den ny konge kunne kysse dem.
Området er særlig smukt ved daggry under solhverv, og mange mener, at det er derfor, at det er placeret her, altså efter astronomiske beregninger. Også Kongernes Grav er placeret, så lyset falder gunstigt på den. Udgravninger her viste, at guancherne var cirka 1,65 m høje med meget korte arme og ben i forhold til kroppen, men ellers havde de lange og smalle træk. De så ikke værst ud, se historie.
Bikube i udhulede palmestammer
Læg mærke til de udhulede palmestammer hist og pist. Det er bikuber. For det var strengt forbudt at arbejde på gravpladsen, men man ville gerne udnytte pladsen alligevel. Så man fandt på at holde bier og dyrke honning, for enhver ved jo, at det er bierne, der laver alt arbejdet.
Palmestammer var glimrende som bikuber, og i respekt for de døde, lagde man en sort ring om stammen. Vi har altså at gøre med bikuber, der bærer sorg.
Der hører et museum til pladsen, hvor man kan få mere at vide om de arkæologiske udgravninger. Det giver også råd om små vandreture, selv om de er pænt forsynet med informationsskilte. De kan arrangere guidede ture. Engang imellem har de demonstrationer fx af de op til fire meter høje kæppe, der gjorde guancherne i stand til at bevæge sig så i bjerglandskabet, at spanierne troede, at de fløj. Der er toilet, parkering og en lille butik.
Palmestammer var glimrende som bikuber, og i respekt for de døde, lagde man en sort ring om stammen. Vi har altså at gøre med bikuber, der bærer sorg.
Der hører et museum til pladsen, hvor man kan få mere at vide om de arkæologiske udgravninger. Det giver også råd om små vandreture, selv om de er pænt forsynet med informationsskilte. De kan arrangere guidede ture. Engang imellem har de demonstrationer fx af de op til fire meter høje kæppe, der gjorde guancherne i stand til at bevæge sig så i bjerglandskabet, at spanierne troede, at de fløj. Der er toilet, parkering og en lille butik.
Ørkenskibe klar til afgang.
Stop 4:
Kamelparken
La Baranda, 9-16, entre €3.
En portal på hovedvejen fører ned til parken, der ligger i en palmelund med masser af tropiske planter. En park med udstillinger af dyr og fugle. For enden er en kamelstation. Disse ørkenens skibe afgår, når du ønsker det. Man kan købe udflugter i kløften, fra 20 minutter til 2 timer. Man sætter sig i et træstativ, og vupti så går kamelen til vejrs. Derefter bliver man trukket rundt i et område med palmer og eksotisk bevoksning. Morskaben er ubeskrivelig for nogen, andre finder det ubeskrivelig kedeligt. Og der er ikke så få, der bliver søsyge. Priser for gyngeturen er €25 for en time, og €20 for en halv. Hvis der er mange turister, bliver man ledt i lange rækker - men der er også enkeltudflugter, hvor man kan være næsten alene med sin kamel.
Der er såkaldt kamelshow på farmen, men det består mest i, at man ser stalden og fodring af dyr. Kedelig er Don Gustavo ikke, den har specialiseret sig i at give turister voldsomme smækkys. Parken er afslappet og udbygges hele tiden, og så kan man spise eller nøjes med et glas juice, dyrket i haven.
Kamelparken
La Baranda, 9-16, entre €3.
En portal på hovedvejen fører ned til parken, der ligger i en palmelund med masser af tropiske planter. En park med udstillinger af dyr og fugle. For enden er en kamelstation. Disse ørkenens skibe afgår, når du ønsker det. Man kan købe udflugter i kløften, fra 20 minutter til 2 timer. Man sætter sig i et træstativ, og vupti så går kamelen til vejrs. Derefter bliver man trukket rundt i et område med palmer og eksotisk bevoksning. Morskaben er ubeskrivelig for nogen, andre finder det ubeskrivelig kedeligt. Og der er ikke så få, der bliver søsyge. Priser for gyngeturen er €25 for en time, og €20 for en halv. Hvis der er mange turister, bliver man ledt i lange rækker - men der er også enkeltudflugter, hvor man kan være næsten alene med sin kamel.
Der er såkaldt kamelshow på farmen, men det består mest i, at man ser stalden og fodring af dyr. Kedelig er Don Gustavo ikke, den har specialiseret sig i at give turister voldsomme smækkys. Parken er afslappet og udbygges hele tiden, og så kan man spise eller nøjes med et glas juice, dyrket i haven.
Stop 5:
Fataga By
Fatagas bymidte er total romantik, men også lidt svært med højhælede,
foto Kenneth Bo Jørgensen
Efter Arteara kører man ind i den lille, smukke landsby, Fataga, der har lagt navn til kløften. Byen er mast sammen på et lille sted, og man kommer let til at køre igennem den. Men stop ved kirkepladsen, og gå ind i byen, så er man i en anden verden, i labyrinter af hvidkalkede, smukke, gamle huse. Stræderne er vinde og skæve og vanskelige at gå i, især med høje hæle, men hyggelige. Der er flere gallerier, og tre restauranter, for det er et yndet sted at spise frokost. Kirken St. José er fra 1880. Den ligger svalet af træer ud til byens plads. Lille, men menigheden er også kun på 265. Byen har øens ældste bageri og en vandmølle.
El Cansancio er en hyldest til ældre
På byens torv finder man en skulptur fra 2022. Det er skulpturen El Cansancio, som er skabt af den berømte spanske kunstner Chano Navarro. Skulpturen ser lidt træt ud, men det er meningen, for den repræsenterer træthed i slutningen af livet, og er en hyldest til alle ældre. Den er skænket i anledning af det jakobinske hellige år, og kommunen har bestilt en til, der skal stå i Tunte. Netop Tunte og Fataga er steder, som pilgrimme på Camino de Santiago passerer, og nu får de lidt kunst at hvile ved. Og det gør vi andre også.
Fataga har været beboet i 2000 år, og det er en af Gran Canarias ældste byer. Da spanierne kom, gik de straks i gang med at erobre den, for den lå så dejligt med masser af vand fra Fuente Grande - den store kilde. Byen har stor historisk værdi og er indstillet til at blive verdensfredet, World Heritage Site - på Unescos berømte liste.
Praktisk information om Fataga:
Bus Linje 18 kører lige til døren
Spisesteder i Fataga:
// El Albaricoque, Calle Nestor Álamo 4, lø-to 10-17
Kanarisk mad til gode priser, €8-15. Prøv guanchernes hovedret, gofio til €3.20, ærtesuppe til €7.50, og en god gang ged til €8.90 med rynkede kartofler. Også kanin i salsa €9. Terrassen har formidabel udsigt til bjerglandskabet.
// El Labrador Calle Néstor Álamo 23, dgl. 8-22, tlf. 639 05 36 13
Hyggeligt sted med god betjening. Især når der ikke er for store selskaber.
// Rosario Artiles Trujillo, Calle los Reyes 16, tlf. 34 928 79 88 67
Man kan få meget, men de er verdensberømte for deres mandelkager.
Fataga har været beboet i 2000 år, og det er en af Gran Canarias ældste byer. Da spanierne kom, gik de straks i gang med at erobre den, for den lå så dejligt med masser af vand fra Fuente Grande - den store kilde. Byen har stor historisk værdi og er indstillet til at blive verdensfredet, World Heritage Site - på Unescos berømte liste.
Praktisk information om Fataga:
Bus Linje 18 kører lige til døren
Spisesteder i Fataga:
// El Albaricoque, Calle Nestor Álamo 4, lø-to 10-17
Kanarisk mad til gode priser, €8-15. Prøv guanchernes hovedret, gofio til €3.20, ærtesuppe til €7.50, og en god gang ged til €8.90 med rynkede kartofler. Også kanin i salsa €9. Terrassen har formidabel udsigt til bjerglandskabet.
// El Labrador Calle Néstor Álamo 23, dgl. 8-22, tlf. 639 05 36 13
Hyggeligt sted med god betjening. Især når der ikke er for store selskaber.
// Rosario Artiles Trujillo, Calle los Reyes 16, tlf. 34 928 79 88 67
Man kan få meget, men de er verdensberømte for deres mandelkager.
Stop 6:
De Tusind Palmers Dal - Vandmøllen
Uden for byen på vej nordpå kommer man forbi flere palmelunde - De Tusinde Palmers Dal - frodige oaser, som har overlevet utallige brande i området. De har været så fugtige, at ilden aldrig har fået fat. At den har prøvet, kan man forvisse sig om ved at se på de sorte stammer - det er ikke deres naturlige farve. De er forbrændte. Stedet har altid været betragtet som et af de skønneste steder på Gran Canaria, også af guancherne, for her er allerfrodigst, træer og buske springer nærmest op ad jorden for et godt ord og en dråbe vand. Under palmerne er der en skøn skov af blomster og buske. På hede dage er her svalt, afkølet af mange vandfald og kilder. Livet er skønt her, og før spanierne boede der tusinder, i dag bor der vel 20.
/// El Molino del Agua, 1,5 km nord for Fataga, åbent 13-16, 19-sent, tlf. 928 17 23 03
Spis i en gammel mølle fra 1500-tallet – i Tusind Palmers Dal. Under appelsintræer kan man indtage god kanarisk mad, man kan også bo her. Hovedretter omkring €10-15.
De Tusind Palmers Dal - Vandmøllen
Uden for byen på vej nordpå kommer man forbi flere palmelunde - De Tusinde Palmers Dal - frodige oaser, som har overlevet utallige brande i området. De har været så fugtige, at ilden aldrig har fået fat. At den har prøvet, kan man forvisse sig om ved at se på de sorte stammer - det er ikke deres naturlige farve. De er forbrændte. Stedet har altid været betragtet som et af de skønneste steder på Gran Canaria, også af guancherne, for her er allerfrodigst, træer og buske springer nærmest op ad jorden for et godt ord og en dråbe vand. Under palmerne er der en skøn skov af blomster og buske. På hede dage er her svalt, afkølet af mange vandfald og kilder. Livet er skønt her, og før spanierne boede der tusinder, i dag bor der vel 20.
/// El Molino del Agua, 1,5 km nord for Fataga, åbent 13-16, 19-sent, tlf. 928 17 23 03
Spis i en gammel mølle fra 1500-tallet – i Tusind Palmers Dal. Under appelsintræer kan man indtage god kanarisk mad, man kan også bo her. Hovedretter omkring €10-15.
Stop 7:
Mirador de Tunte
På kløftens top med udsigt til Tunte og det nøgne bjerglandskab ligger dette turiststop. Her er så stor parkeringsplads, at alle turistbusser kan gøre holdt, selv om det er et stykke fra byen. Meningen er da også, at man skal spise og drikke i restauranten og bare nyde udsigten. Det er heller ikke skidt, for kaffen er god og billig (€1,5), kagen er skøn, og hvis man er rigtig sulten, er det stedet, hvor man skal prøve den fyldige kanariske grøntsagssuppe.
Mirador de Tunte
På kløftens top med udsigt til Tunte og det nøgne bjerglandskab ligger dette turiststop. Her er så stor parkeringsplads, at alle turistbusser kan gøre holdt, selv om det er et stykke fra byen. Meningen er da også, at man skal spise og drikke i restauranten og bare nyde udsigten. Det er heller ikke skidt, for kaffen er god og billig (€1,5), kagen er skøn, og hvis man er rigtig sulten, er det stedet, hvor man skal prøve den fyldige kanariske grøntsagssuppe.
Stop 8:
San Bartolomè Tirajana (Tunte)
Når man 887 meters højde, er man i San Bartolomé Tirajana - i daglig tale "Tunte". Hver søndag morgen er der marked omkring kirken. og til hverdag kan man nyde kølig bjergduft, små forretninger og uforstyrret stemning. Byen ligger i et grønt tæppe af plantager med mandler, blommer, ferskner og kirsebær, der bliver til dejlige likører. Mest kendte er guindilla, en kirsebærlikør, og mejunje, en blanding af honning, rom og citron. Det er en velstående og velplejet by, det administrative centrum for Syd Gran Canaria. Men lidt søvnig, med 800 indbyggere, de fleste er pensionister. Man er dog ved at få liv i byen ved at satse på vin. En forening renoverer de gamle vinmarker for at få gang i dem, det hele er på frivillig basis. Den ny vin går under navnet Bodegas Las Tirajanas, og den har allerede vundet priser for hvidvin, prøv den på byens bodegaer eller på selve arnestedet:
San Bartolomè Tirajana (Tunte)
Når man 887 meters højde, er man i San Bartolomé Tirajana - i daglig tale "Tunte". Hver søndag morgen er der marked omkring kirken. og til hverdag kan man nyde kølig bjergduft, små forretninger og uforstyrret stemning. Byen ligger i et grønt tæppe af plantager med mandler, blommer, ferskner og kirsebær, der bliver til dejlige likører. Mest kendte er guindilla, en kirsebærlikør, og mejunje, en blanding af honning, rom og citron. Det er en velstående og velplejet by, det administrative centrum for Syd Gran Canaria. Men lidt søvnig, med 800 indbyggere, de fleste er pensionister. Man er dog ved at få liv i byen ved at satse på vin. En forening renoverer de gamle vinmarker for at få gang i dem, det hele er på frivillig basis. Den ny vin går under navnet Bodegas Las Tirajanas, og den har allerede vundet priser for hvidvin, prøv den på byens bodegaer eller på selve arnestedet:
Kirken i Tirajana er et besøg værd.
Værd at se i Tunte:
Bodega Las Tirajanas (9), Calle Las Lagunas, ma-fr 10-16, lø-sø 10-14, tlf. 628 21 66 83
Det er bare om at gå i gang. Smagsprøver koster €1 pr. vin. Der er guidede ture fra €6, man vælger selv hvor mange vine, man vil smage - og menuen. Book, så de kan købe ind til dig.
Iglesia de San Bartolomé, Plaza de Santiago
Sognekirken er ret besøgt og kendt for både et fornemt træloft i mudejar-stil - og de kulørte blyindfattede ruder Man begyndte at bygge den i 1690 som erstatning for et lille kapel, men man var først færdig i 1922.
Casa de los Yánez – museum, Antonio Yanez 1, ma-fr 9-14.30, gratis, tlf. 928 127120
Ved indgangen er den gamle købmandsbutik, som sælger eddike, olie og mad. Mange smagsprøver. Og så kan man gå til 12 forskellige værelser, der viser aspekter af livet engang: Køkken, soverum og das. Alt møbleret med oprindeligt indbo, så det er et autentisk hjem fra 1800-tallet. Det var tidligere beboet af brødrene Yanez Jose (præst) og Antonio (politiker). Der er mindestue for Manuel Zenón Araña, byens læge i mange år – hans lægekonsultation står intakt her.
Henchidero Mill, Los Naranjos 2, foran kirken, tlf. 928 127344
Den gamle vandmølle og skomageri er restaureret og fortæller om kanariske traditioner.
Praktisk info om Tunte:
Info Turistkontor i Casa de los Yanez, se ovenfor tlf. 928 127 120
Bus 34 til kysten (Castillo del Romeral)
Marked Søndag ved kirkepladsen
/ La Panera de Tunte, Calle Tamaran
Frokosten kan være reddet her, tæt på kirken. Kig ind til café med eget bageri siden 1948. Masser af brød og pølser.
Bodega Las Tirajanas (9), Calle Las Lagunas, ma-fr 10-16, lø-sø 10-14, tlf. 628 21 66 83
Det er bare om at gå i gang. Smagsprøver koster €1 pr. vin. Der er guidede ture fra €6, man vælger selv hvor mange vine, man vil smage - og menuen. Book, så de kan købe ind til dig.
Iglesia de San Bartolomé, Plaza de Santiago
Sognekirken er ret besøgt og kendt for både et fornemt træloft i mudejar-stil - og de kulørte blyindfattede ruder Man begyndte at bygge den i 1690 som erstatning for et lille kapel, men man var først færdig i 1922.
Casa de los Yánez – museum, Antonio Yanez 1, ma-fr 9-14.30, gratis, tlf. 928 127120
Ved indgangen er den gamle købmandsbutik, som sælger eddike, olie og mad. Mange smagsprøver. Og så kan man gå til 12 forskellige værelser, der viser aspekter af livet engang: Køkken, soverum og das. Alt møbleret med oprindeligt indbo, så det er et autentisk hjem fra 1800-tallet. Det var tidligere beboet af brødrene Yanez Jose (præst) og Antonio (politiker). Der er mindestue for Manuel Zenón Araña, byens læge i mange år – hans lægekonsultation står intakt her.
Henchidero Mill, Los Naranjos 2, foran kirken, tlf. 928 127344
Den gamle vandmølle og skomageri er restaureret og fortæller om kanariske traditioner.
Praktisk info om Tunte:
Info Turistkontor i Casa de los Yanez, se ovenfor tlf. 928 127 120
Bus 34 til kysten (Castillo del Romeral)
Marked Søndag ved kirkepladsen
/ La Panera de Tunte, Calle Tamaran
Frokosten kan være reddet her, tæt på kirken. Kig ind til café med eget bageri siden 1948. Masser af brød og pølser.
Stop 10:
Æsel Safari - Burro Safari, El Morisco, dgl. 10-17, tlf. 658 938 332
Mellem byerne Tunte og Lucía ligger en lille bondegård med kaniner, strudse, fugle og får – og så er der æsler, man kan ride på i naturskønne områder. De gør meget ud af, at det nærmest er en uddannelsesinstitution, men det meste går vist ud på at få folk op på en æselryg. Turene er udmærket, og omgivelserne er perfekte til æselridt, men der har været reaktioner fra folk, der mener, at dyrene ikke bliver behandlet optimalt.
Bus 34 stopper foran
Bil Kør ad GC65 og kør af til Taidía.
Æsel Safari - Burro Safari, El Morisco, dgl. 10-17, tlf. 658 938 332
Mellem byerne Tunte og Lucía ligger en lille bondegård med kaniner, strudse, fugle og får – og så er der æsler, man kan ride på i naturskønne områder. De gør meget ud af, at det nærmest er en uddannelsesinstitution, men det meste går vist ud på at få folk op på en æselryg. Turene er udmærket, og omgivelserne er perfekte til æselridt, men der har været reaktioner fra folk, der mener, at dyrene ikke bliver behandlet optimalt.
Bus 34 stopper foran
Bil Kør ad GC65 og kør af til Taidía.
Byen har Luciabrud 13/12 som os
Stop 11:
Santa Lucía de Tirajana
Santa Lucia er historisk på flere måder. Her mødtes spaniere og guanchere i afgørende slag om øen i 1483. Og så er byen kendt for sin særprægede kuppelkirke, der ligger lidt tilbagetrukket fra vejen (Fra nord drejer man til venstre ved den restaurant, der ligger lige ved indkørslen til byen). St. Lucia er naturligvis byens helgen, og hun fejres 13. december, som hos os, men her er der noget mere tryk på end bare skolebørn med lysekrans. Folk kommer fra hele øen for at være med, og der er musik, dans og masser af mad. Man laver mad i de små køkkener i ugevis før festen, så det hele er hjemmelavet. Desuden er der optog med religiøse figurer. Man bør ikke køre herop i egen bil 13. december, for man skal sidde i kø i timer, og man får aldrig en parkeringsplads. Tag en bus. 24. oktober fejrer man San Rafael, bl.a. med dyrskue.
Iglesia Santa Lucía
Kirken er opkaldt, naturligvis, efter Santa Lucia, og kirken er det naturlige udgangspunkt for parader og markedspladser på Luciadag. Bygningen er fra 1905, men er mest kendt for sin kuppel, som ses på lang afstand. Mange tror, at det er en moske, men det er det altså ikke. Facaden er belagt med sten fra Arucas, der danner religiøse motiver. Inden for er krucifikset lidt af et kunstværk, skåret i et stykke træ af den berømte kanariske kunstner Luján Pérez. Krucifikset har hængt i alle de tre helligdomme, der har været på stedet, før kirken blev bygget. Maleriet på hovedvæggen er af den lokale kunstner, José Arencibia.
Castillo de la Fortaleza, Tomás Arroyo Cardoso.
Et besynderligt slot ligger ud til hovedgaden. Med tårne og ret fæstningsagtigt. Det er opført af en lokal greve, Don Vicente Sánchez Araña, der døde i 1997. Hele sit liv samlede han ALT. I én pærevælling. Hans drøm var at udstille, og det nåede han før sin død. Alle kendte Museums-slottet med den aparte samling af ALT. Især var han bidt af alt svensk. Men det lukkede desværre for nogle år siden, og alt af værdi er flyttet til Fortaleza Grande-besøgscenter, se nedenfor. Det er nok ikke meget. Man skal fx ikke regne med at gense hans på mange måder imponerende samling af plakater fra Norrfotens konkurrence om årets Lucia-brud i 1987.
Santa Lucía de Tirajana
Santa Lucia er historisk på flere måder. Her mødtes spaniere og guanchere i afgørende slag om øen i 1483. Og så er byen kendt for sin særprægede kuppelkirke, der ligger lidt tilbagetrukket fra vejen (Fra nord drejer man til venstre ved den restaurant, der ligger lige ved indkørslen til byen). St. Lucia er naturligvis byens helgen, og hun fejres 13. december, som hos os, men her er der noget mere tryk på end bare skolebørn med lysekrans. Folk kommer fra hele øen for at være med, og der er musik, dans og masser af mad. Man laver mad i de små køkkener i ugevis før festen, så det hele er hjemmelavet. Desuden er der optog med religiøse figurer. Man bør ikke køre herop i egen bil 13. december, for man skal sidde i kø i timer, og man får aldrig en parkeringsplads. Tag en bus. 24. oktober fejrer man San Rafael, bl.a. med dyrskue.
Iglesia Santa Lucía
Kirken er opkaldt, naturligvis, efter Santa Lucia, og kirken er det naturlige udgangspunkt for parader og markedspladser på Luciadag. Bygningen er fra 1905, men er mest kendt for sin kuppel, som ses på lang afstand. Mange tror, at det er en moske, men det er det altså ikke. Facaden er belagt med sten fra Arucas, der danner religiøse motiver. Inden for er krucifikset lidt af et kunstværk, skåret i et stykke træ af den berømte kanariske kunstner Luján Pérez. Krucifikset har hængt i alle de tre helligdomme, der har været på stedet, før kirken blev bygget. Maleriet på hovedvæggen er af den lokale kunstner, José Arencibia.
Castillo de la Fortaleza, Tomás Arroyo Cardoso.
Et besynderligt slot ligger ud til hovedgaden. Med tårne og ret fæstningsagtigt. Det er opført af en lokal greve, Don Vicente Sánchez Araña, der døde i 1997. Hele sit liv samlede han ALT. I én pærevælling. Hans drøm var at udstille, og det nåede han før sin død. Alle kendte Museums-slottet med den aparte samling af ALT. Især var han bidt af alt svensk. Men det lukkede desværre for nogle år siden, og alt af værdi er flyttet til Fortaleza Grande-besøgscenter, se nedenfor. Det er nok ikke meget. Man skal fx ikke regne med at gense hans på mange måder imponerende samling af plakater fra Norrfotens konkurrence om årets Lucia-brud i 1987.
Det moderne museum ved Fortaleza
Stop 12:
Fortaleza Grande
Hoya del Rabano, GC-651, km 1,9, ti-sø 10-17, tlf. 928 79 85 80, www.lafortaleza.es
Denne klippeformation af tre bjerge ligner et fort, og det er formentlig Kanarieøernes vigtigste fortidsminde fra før-spanierne. Man ved, at det har været en stor guanche-by i 1200-tallet, og at det var det sidste store tilflugtssted for guanchere, inden spanierne endeligt udslettede dem, se historie. Det skete i 1483, da flere hundrede guanchere forskansede sig her for at undgå at blive døbt. Men i følge legenden sneg spanierne sig ind på dem, og da guancherne lugtede lunten, kastede de sig i døden fra disse høje klipper med to høvdinger i spidsen. Hvert år mindes man det ved en ceremoni 29. april. Men nærmere undersøgelser har vist, at det formentlig ikke er foregået helt så dramatisk. Der har snarere været tale om, at spanierne også her har smittet med deres tarmbakterier og udslettet de sidste guanchere ved at svække dem med sygdom, de har slet ikke har haft kræfter til at kaste sig nogen steder. Men det er rigtigt, at de døde, inden de blev døbt. Det hele er i dag et arkæologisk fredet område, fordi man har teorier om, at der har ligger rester af en stor guanche-by, der kan give mere viden om fortidens kanariere, når man en dag får råd til at udgrave den. I det moderne besøgscenter formidler man de seneste resultater. Blandt andet kan man viralt komme dybt ind i det arkæologiske område. Og se, hvad man fremover skal i gang med at udgrave. Der er guidede ture – også ud til den store fæstning.
Fortaleza Grande
Hoya del Rabano, GC-651, km 1,9, ti-sø 10-17, tlf. 928 79 85 80, www.lafortaleza.es
Denne klippeformation af tre bjerge ligner et fort, og det er formentlig Kanarieøernes vigtigste fortidsminde fra før-spanierne. Man ved, at det har været en stor guanche-by i 1200-tallet, og at det var det sidste store tilflugtssted for guanchere, inden spanierne endeligt udslettede dem, se historie. Det skete i 1483, da flere hundrede guanchere forskansede sig her for at undgå at blive døbt. Men i følge legenden sneg spanierne sig ind på dem, og da guancherne lugtede lunten, kastede de sig i døden fra disse høje klipper med to høvdinger i spidsen. Hvert år mindes man det ved en ceremoni 29. april. Men nærmere undersøgelser har vist, at det formentlig ikke er foregået helt så dramatisk. Der har snarere været tale om, at spanierne også her har smittet med deres tarmbakterier og udslettet de sidste guanchere ved at svække dem med sygdom, de har slet ikke har haft kræfter til at kaste sig nogen steder. Men det er rigtigt, at de døde, inden de blev døbt. Det hele er i dag et arkæologisk fredet område, fordi man har teorier om, at der har ligger rester af en stor guanche-by, der kan give mere viden om fortidens kanariere, når man en dag får råd til at udgrave den. I det moderne besøgscenter formidler man de seneste resultater. Blandt andet kan man viralt komme dybt ind i det arkæologiske område. Og se, hvad man fremover skal i gang med at udgrave. Der er guidede ture – også ud til den store fæstning.
Udsigten ved Sorrueda hører til fotografernes yndlingsmotiver på Gran Canaria
Stop 13:
Mirador de la Sorrueda
Omkring kløftens dæmning Presa de Tirajana kan man opleve et fantastisk landskab og vild skønhed. Stedet regnes for en af de smukkeste og mest omfattende palmelunde på Gran Canaria. Især er palmehaven i Sorrueda tæt på dæmningen værd at se. I mange år var det her, at man tog fotos til turistbrochurer om Gran Canaria. Så vurderingen var, at det var det ypperste af det ypperste. Man kan campere her – men højst 20 ad gangen.
Mirador de la Sorrueda
Omkring kløftens dæmning Presa de Tirajana kan man opleve et fantastisk landskab og vild skønhed. Stedet regnes for en af de smukkeste og mest omfattende palmelunde på Gran Canaria. Især er palmehaven i Sorrueda tæt på dæmningen værd at se. I mange år var det her, at man tog fotos til turistbrochurer om Gran Canaria. Så vurderingen var, at det var det ypperste af det ypperste. Man kan campere her – men højst 20 ad gangen.
Stop 14:
Los Carboneras
Las Carboneras er en bjergformation halvvejs mellem Santa Lucia og Vecindario. Bjergryggen ligner knive. Los Cuchillos hedder stedet. Hele bjerget er et par hundrede meter langt med rækker af 5-6 meter høje stenblokke, som altså ligner knive. Det er et af Gran Canarias højeste punkter, med deraf følgende udsigter. Man kan sagtens gå en tur i bjergområdet og se sjove monolitter og huler. Klatrevejen er ikke særlig stejl, men pas på løse sten.
Fataga-turen har storslåede landskaber, hvis man altså er heldig med vejret
Vend næsen hjem
Vejen tilbage til de sydlige feriebyer går over et storslået bjerglandskab, skåret af Gran Canarias floder fra nord. Det er næsten Gran Canyon. Mange udsigtspunkter undervejs. Og så daler man lige så stille ned mod kysten, ser alle flyene lande ude på lufthavnens baner, og snart er man tilbage på sit hotel i Maspalomas til en dukkert og en drink, for det har man fortjent, når man har været på eventyr.
Hvis du vil have ost?
Som et sidste stop på turen, kunne man lige liste sig hen til det lille osteri, Queseria La Era del Cardón. En lille afstikker af GC-551. Til gengæld kan man så få fat i nogle af de udsøgte gedeoste, som man ikke bare kan købe i et supermarked på Gran Canaria. Ostene er lavet efter gamle traditioner, og de har vundet flere priser. Råstoffet får man fra stedets 800 geder.
Hvis man har flere kræfter er der to forlystelser, der ligger nogenlunde på hjemvejen:
Cocodrilo Park, Los Corralillos km 5.5, tlf. 10-17, lukket lørdag, €10, tlf. 928 784 725
Tomatmuseet, Museo de Zafra, Isla de la Graciosa 33, ti-fr 10-14, €1, tlf. 928 759706
Læs mere om de to attraktioner under Gran Canaria Øst.
Vejen tilbage til de sydlige feriebyer går over et storslået bjerglandskab, skåret af Gran Canarias floder fra nord. Det er næsten Gran Canyon. Mange udsigtspunkter undervejs. Og så daler man lige så stille ned mod kysten, ser alle flyene lande ude på lufthavnens baner, og snart er man tilbage på sit hotel i Maspalomas til en dukkert og en drink, for det har man fortjent, når man har været på eventyr.
Hvis du vil have ost?
Som et sidste stop på turen, kunne man lige liste sig hen til det lille osteri, Queseria La Era del Cardón. En lille afstikker af GC-551. Til gengæld kan man så få fat i nogle af de udsøgte gedeoste, som man ikke bare kan købe i et supermarked på Gran Canaria. Ostene er lavet efter gamle traditioner, og de har vundet flere priser. Råstoffet får man fra stedets 800 geder.
Hvis man har flere kræfter er der to forlystelser, der ligger nogenlunde på hjemvejen:
Cocodrilo Park, Los Corralillos km 5.5, tlf. 10-17, lukket lørdag, €10, tlf. 928 784 725
Tomatmuseet, Museo de Zafra, Isla de la Graciosa 33, ti-fr 10-14, €1, tlf. 928 759706
Læs mere om de to attraktioner under Gran Canaria Øst.
Praktisk information om Fataga-turen:
Bus 18 kører mellem Maspalomas og Tejeda med stop i Fataga.
Bil I Playa del Inglés kører man nordpå ad Avenida Tirajana, indtil skilte viser mod Fataga (GC 60). Så går det af sig selv. Fra San Bartolome kan man køre nordpå til Tejeda og Gran Canarias midte. Eller følg GC65 til St. Lucia og La Fortelza og herfra videre ad GC65 mod Aguimes til motorvejen. Man kan også nå motorvejen via den mindre vej mod El Doctoral. Turen har bjergkørsel og er uegnet for folk med hang til køresyge.
Spisesteder - se under de enkelte stop
Bil I Playa del Inglés kører man nordpå ad Avenida Tirajana, indtil skilte viser mod Fataga (GC 60). Så går det af sig selv. Fra San Bartolome kan man køre nordpå til Tejeda og Gran Canarias midte. Eller følg GC65 til St. Lucia og La Fortelza og herfra videre ad GC65 mod Aguimes til motorvejen. Man kan også nå motorvejen via den mindre vej mod El Doctoral. Turen har bjergkørsel og er uegnet for folk med hang til køresyge.
Spisesteder - se under de enkelte stop
Hvis du har forslag til, hvordan man kan gøre turen endnu bedre, så skriv til mig - se OM OS